FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P. 187-1 om bestemmelser for forsvarets idrætsudvalg.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1982/25045@1982-07-31/da
Indhold
Erstatter: FKOBEF nr. 42-1976, pkt. 2.
1. Med det formål at planlægge og koordinere idrætsvirksomhed i forsvaret, samt forsvarets deltagelse i nationale og internationale idrætsarrangementer m.v. er under Forsvarskommandoen nedsat:
Forsvarets Idrætsudvalg
2. I udvalget indgår:
to repræsentanter for Forsvarsstaben (Formand: CH/PP-3 og sekretær: (PP-3xx)), en repræsentant for Inspektøren for Hæren, en repræsentant for Inspektøren for Søværnet, en repræsentant for Inspektøren for Flyvevåbnet, en repræsentant for Forsvarets Gymnastik- og Idrætsinspektør, en repræsentant for Dansk militært Idrætsforbund.
Udvalget kan indkalde særligt sagkyndige i forsvaret, og ved behandling af sager vedrørende en enkelt myndighed/institution kan udvalget suppleres med en repræsentant fra denne.
3. Udvalget har til opgave:
- at støtte idrætskomiteerne og de militære idrætsforeninger i deres arbejde med idrætssagen,
- at støtte samarbejdet mellem militære og civile nationale og internationale idrætsforbund og -organisationer,
- at vurdere de i forsvaret planlagte idrætskonkurrencer, idrætsstævner m.v., herunder forsvarets planlagte deltagelse i internationale idrætsarrangementer i henhold til FKODIR P.491-1.
4. Til varetagelse af særlige opgaver kan udvalget nedsætte underudvalg, hvori kan indgå særlige sagkyndige fra forsvaret eller repræsentanter fra myndigheder/institutioner/idrætsforeninger m.fl.
EB
P.B. KROGEN
generalmajor
Chef for Personelstaben
Fordeling: Standardfordeling. + Dansk militært Idrætsforbund (2)