Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1983/10013@1983-05-01/da

Indhold

1. Indledning

VOLUMEN-GASMÅLERE

Under henvisning til § 2 i Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1986 vedrørende EØF-justering, der her i landet gennemfører rådsdirektiv 71/316/EØF (rammedirektiv), som ændret ved rådsdirektiv 72/427/EØF meddeles herved bestemmelser for

Volumen-gasmålere

således som disse er fastsat i EØF rådsdirektiv 71/318/EØF af 26. juli 1971 (specialdirektiv), som ændret ved kommissionsdirektiv 74/331/EØF af 12. juni 1974, kommissionsdirektiv 78/365/EØF og kommissionsdirektiv 82/623/EØF:

Disse bestemmelser omfatter følgende gasmålere:

a. Gas-volumetre

- Bælgmålere

- Rotationsgasmålere

b. Ikke-volumetriske gasmålere:

- Turbinehjulsgasmålere

2. Volumengasmålere som beskrevet under 1. gøres til genstand for EØF-typegodkendelse og underkastes EØF-førstegangsverifikation, såfremt de med hensyn til måletekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde samt afprøvningsmetode, opfylder betingelserne som angivet i bilaget til dette tekniske direktiv.

Sådanne volumen-gasmålere vil herefter af Teknologistyrelsen kunne typegodkendes og forsynes med mærke for EØF-typegodkendelse. Volumen-gasmålere, der er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse fra Danmark eller fra et andet medlemsland, vil af Teknologistyrelsen kunne verificeres og forsynes med stempel for EØF-førstegangsverifikation.

3. Dette tekniske direktiv træder i kraft den 1. maj 1983, samtidig ophæves TDIR 33.02.1-01, udg. 1 og 33.02.1-01 udg. 1, 1. revision, idet de i henhold til disse direktiver udstedte godkendelser vedbliver at have gyldighed indtil de udløber eller tilbagekaldes.

Peder C. Beyer

/Jørgen Kaavee

BILAG

KAPITEL

A. DEFINITION AF VISSE BEGREBER, DER ANVENDES I BILAGET

1. Måleområde

En gasmålers måleområde begrænses af den maksimale gennemstrømning qmax, og den minimale gennemstrømning qmin.

2. Et volumeters målerumfang

Som et volumeters målerumfang V anses det gasvolumen, der svarer til en arbejdsgang i måleren: en arbejdsgang er det samlede bevægelsesforløb, gennem hvilket samtlige bevægelige dele af måleren med undtagelse af tælleværket og tælleværkdrevet første gang atter er i udgangsstillingen.

Det bestemmes ved multiplikation af det volumen, der svarer til en fuld omdrejning af kontrolelementet, med omsætningsforholdet mellem måleværk og tælleværk.

3. Driftstryk og korrektionstryk

3.1. Driftstryk

Som en gasmålers driftstryk anses forskellen mellem gastryk ved målerindgangen og det atmosfæriske tryk.

3.2. Referencetryk

Som en gasmålers referencetryk pr anses det tryk, som det angivne gasvolumen har relation til. Målestedet for referencetrykket er fastlagt i kapitel III.

4. Tryktab

Som en gasmålers tryktab anses differencen mellem indgangstryk og udgangstryk for den gennemstrømmende gas.

5. Udgangsdrevets omdrejningskonstant

Et udgangsdrevs omdrejningskonstant er værdien af det volumen, der svarer til en fuld omdrejning af dette drevs aksel:

Denne størrelse bestemmes ved multiplikation af værdien af det volumen, der svarer tilen fuld omdrejning af kontrolelementer, med omsætningsforholdet mellem måleværket og udgangsdrevets aksel.

B. ALMINDELIGE FORSKRIFTER FOR GASMÅLERE

1. Almindeligt

1.1. I kapitel I i dette bilag fastsættes de almindelige forskrifter, som alle i dette direktiv nævnte gasmålere skal opfylde.

1.2. I kapitel II og III i dette bilag fastsættes de specielle forskrifter for sådanne målere.

2. Konstruktion

2.1. Materialer

Målerne skal fremstilles af holdbare materialer, som har mindst mulige indre spændinger, og som kun i ringe grad forandrer sig ved ældning, og som er modstandsdygtige og tilstrækkeligt korrosionsbestandige over for de forskellige gængse luftarter og deres kondensater.

2.2. Målernes tæthed.

Målerne skal ved maksimalt driftstryk være tætte.

2.3. Beskyttelse mod ydre angreb.

Målerne skal være konstrueret således, at indgreb, der kan påvirke målingens nøjagtighed, uden beskadigelse af verifikations- og plomberingsstempler er umulige.

2.4. Gennemstrømningsretning.

På målere, hvis tælleværk kun tæller positivt i een gennemstrømningsretning, skal denne gennemstrømningsretning være angivet med en pil.

Denne pil kræves ikke, når gennemstrømningsretningen er fastlagt konstruktivt.

2.5. Måletekniske egenskaber.

Målere skal med en gennemstrømning lig med Qmax kunne arbejde i kontinuerlig drift i en periode, som er fastsat i kapitel II eller III. Uden at ændringen i de måletekniske egenskaber overskrider de grænser, der er fastsat i disse kapitler.

3. Supplerende anordninger

3.1. Volumengasmålere kan forsynes med:

a) anordninger til forudbetaling

b) indbyggede impulsgivere; disse impulsgiveres tilslutningssteder skal være forsynet med angivelse af værdien svarende til en impuls af formen:

Disse supplerende anordninger betragtes som en del af måleren; de skal derfor være tilsluttet måleren ved EØF-førstegangsverifikation. Der gælder ingen særlige bestemmelser for deres indvirkning på målerens måletekniske egenskaber.

3.2. Målerne kan være udstyret med drivaksler, d.v.s. udgangsdrev eller andre anordninger, der tjener til drift af aftagelige, supplerende anordninger. Det drejningsmoment, målerne skal præstere for at drive de anvendte supplerende anordninger, må ikke resultere i større ændringer i måleresultatet end anført i punkt II.5.2.1. og punkt III 5.2.1.

3.2.1. Findes der kun een drivaksel, skal for denne angives dens omdrejningskonstant af formen

3.2.2. Finder der flere drivaksler, skal for hver enkelt angives bogstavet »M« med en indeks af formen »M1,M2...Mn«, dens omdrejningskonstant af formen og dens rotationsretning.

Måleren skal, helst på navneskiltet, være forsynet med følgnde angivelse: k1 M1 plus k2 M2 plus ... plus kn Mn mindre end = A N mm

hvor:

»A« angiver værdien for det maksimalt tilladelige drejningsmoment for den drivaksel, der har den højeste omdrejningskonstant, når kun denne aksel belastes; denne aksel karakteriseres ved betegnelsen M1;

C1 ki (i = 1,2,...,n) angiver en talværdi: k1 =---; Ci

Mi (i = 1.2, ...,n) angiver det drejningsmoment, hvormed den med Mi angivne drivaksel belastes;

Ci (i = 1,2, ...n) angiver omdrejningskonstaten for den med Mi angivne drivaksel.

3.2.3. Drivakslers udgangsdrev skal være beskyttet på passende vis, når de ikke er tilsluttet aftagelige elementer.

3.2.4. Tilslutningen mellem måleanordningen og transmissionsmekanismen må ikke afbrydes eller ændres, når der anvendes et drejningsmoment svarende til tre gange det i punkterne 1.B.3.2.1. og I.B.3.2.2. definerede tilladelige drejningsmoment.

4. Påskrifter

4.1. Enhver måler skal enten på tælleværkets dækplade eller på et særligt navneskilt eller fordelt på disse to plader være forsynet med følgende påskrifter:

a) EØF-typegodkendelsesmærke;

b) fabrikantens mærke eller firmabetegnelse;

c) målerens fabrikationsnummer og konstruktionsår;

d) en betegnelse for måleren i form af et stort G med et efterfølgende i kapitel II eller III fastsat tal;

e) den maksimale gennemstrømning af formen:

Qmax...kubikmeter/h

f) den minimale gennemstrømning af formen:

Qmin...kubikmeter/h (eller kubikdecimeter/h)

g) det højeste driftstryk af formen: pmax...MPa (eller kPa eller Pa eller bar eller mbar);

h) for volumetres vedkommende den nominelle værdi af målerumfanget af formen V...kubikmeter (eller kubikdecimeter);

i) i givet fald de påskrifter, der er anført under punkterne I.B.3.1. og I.B.3.2; disse påskrifter kan imidlertid anføres på en anden plade eller på selve måleren.

Påskrifterne skal være anbragt således, at de er klart synlige, let læselige og holdbare under målernes normale driftsbetingelser.

4.2. Den måletekniske tjeneste, der udsteder typegodkendelsen, kan fastsætte de tilfælde, i hvilken gassens beskaffenhed ligeledes skal angives.

4.3. Måleren kan desuden være forsynet med handelsbetegnelsen, et specielt købenummer, gasværkets navn, et symbol, der angiver overensstemmelse med en europæisk norm, og et skilt med angivelse af foretagne reparationer. Andre angivelser eller påskrifter er ikke tilladt uden særlig godkendelse.

5. Tælleværker og kontrolelement

5.1. Tælleværker

5.1.1. Tælleværkerne skal være sammensat af ruller med undtagelse af det sidste led. Rullerne skal være forsynet med cifre for kubikmeter eller decimalmangefold eller decimaldele af en kubikmeter. På tælleværkets dækplade skal betegnelsen »kubikmeter« være angivet.

5.1.1.1. Indeholder tælleværket talruller, der angiver decimaler af en kubikmeter, skal de være adskilt fra de ruller, der er becifret i kubikmeter, ved et let synligt komma og desuden adskille sig klart fra dem.

5.1.1.2. Er den sidste rulle becifret for decimalmangefold af en kubikmeter, skal der på tælleværkets dækplade findes:

a) enten et (eller to, tre, o.s.v.) faststående nul(ler) bag den sidste rulle.

b) eller angivelsen »x 10« (eller »x 100« »x 1000« o.s.v.) på en sådan måde, at aflæsningen altid viser kubikmeter.

5.1.2. Tælleværket skal have så mange talruller, at det volumen, der ved maksimal gennemstrømning strømmer gennem måleren i løbet af en driftstid af 1000 timer, angives ned til en enhed på den sidste talrulle.

5.2. Kontrolelement

5.2.1. Målerne skal indrettes således, at afprøvning kan gennemføres med tilstrækkelig nøjagtighed. I dette øjemed skal de konstruktionsmæssigt enten selv være udstyret med et kontrolelement eller være udstyret med anordinger, der muliggør tilslutning af et aftageligt kontrolelement.

5.2.2. Målerens eget kontrolelement kan udgøres af tælleværkets sidste tælleled, udført som:

a) en talrulle, som har becifret skala og bevæger sig kontinuerligt frem eller

b) en viser, der drejer sig foran en fast skalaplade, eller som en skalaskive, der drejer sig foran et fast referencemærke.

5.2.3. På den becifrede skala skal inddelingsenheden være angivet tydeligt, og uden at det kan misforstås, i kubikmeter eller i decimaldele af kubikmeter; skalaen skal begynde med nul.

5.2.3.1. Delstregsafstanden skal være konstant over hele skalaen og må ikke være under 1 mm.

5.2.3.2. Skalaværdien skal svare til 1 x 10exp n kubikmeter. 2 x 10exp n eller 5 x 10exp n, idet n er et positivt eller negativt helt tal eller nul.

5.2.3.3. Delstregerne skal være tynde og af ens bredde. Ved en skalaværdi af 1 x 10exp n kubikmeter eller 2 x 10exp n kubikmeter skal hver femte delstreg, og ved en skalaværdi af 5 x 10exp n kubikmeter hver anden delstreg, være fremhævet ved større længde.

5.2.4. »Viserspidsen eller det faste reference-mærke skal være så fin(t), at en let og sikker aflæsning er mulig.«

Kontrolelementet skal være forsynet med et reference-mærke, som adskiller sig tydeligt og er så stort, at det muliggør foto-elektrisk afsøgning. Reference-punktet må ikke dække inddelingen; det kan i givet fald erstatte tallet 0. Dette reference-mærke må ikke vanskeliggøre aflæsningens nøjagtighed.'

5.3. Rulle- og skaladiameter

Rulle-diamteteren skal være mindst 16 mm.

Diameteren af de under punkt I.B.5.2.2. b) nævnte tælleled skal være mindst 32 mm.

5.4. Aflæsning af tælleværket

Tælleværket skal være således indrettet, at det kan aflæses ved simpel sammenstilling af tallene.

5.5. Cifrenes fremrykning

Ethvert ciffer på en talrulle skal rykke en hel enhed frem samtidig med, at talrullen med den nærmeste lavere værdi bevæger sig den sidste tiendedel af sin omdrejning.

5.6. Aftageligt tælleværk

Målerne skal være således konstrueret, at tælleværket er let af aftage for undersøgelse.

6. Maksimale tolerancer

6.1. Målefejlene udtrykkes relativt i procent, ved differencen mellem det volumen, som tælleværket viser og det faktiske, gennem måleren strømmende volumen i forhold til dette sidste volumen.

6.2. Fejlene konstateres ved målinger med luft med en reference vægtfylde på 1,2 kg/kubikmeter. Under normale atmosfæriske betingelser kan det antages, at den omgivende luft på kontrolstedet opfylder denne forudsætning.

6.3. De makismale tolerancer er fastlagt i kapitel II og III. De gælder for de godkendte gennemstrømningsretninger.

7. Tryktab

7.1. Grænseværdier

Grænseværdierne for tryktabet er fastsat i kapitel II og III.

8. Placering af verifikations- og plomberingsstempler

8.1. Stempelstederne skal være valgt således, at stemplet ødelægges ved eventuel afmontering af den plomberede del.

8.2. Placeres de under pkt. I.B.4.1. nævnte påskrifter på et særligt skilt, og er dette skilt ikke en fast del af måleren, skal et af stemplerne anbringes således, at det ødelægges, hvis skiltet tages af; formålet hermed er, at forhindre at skiltet fjernes.

8.3. Der skal være stempelsteder til verifikations- og plomberingsstempel:

a) på alle skilte med en angivelse, der er foreskrevet i dette bilag; undtagen når skiltet er en fast del af måleren;

b) på alle dele af måleren, der ikke på anden måde er sikret mod indgreb som:

- kan påvirke eller ændre tælleværkets visning;

- kan ændre eller afbryde tilslutningen mellem måleanordning og tælleværk;

- eller hvormed måleteknisk vigtige dele kan fjernes eller flyttes,

c) på tilslutningen til aftagelige supplerende dele eller på de beskyttelsesanordninger, som er omtalt i I.B. 3.2.3.

9. EØF-typegodkendelse og EØF-førstegangsverifikation

EØF-typegodkendelse og EØF-førstegangsverifikation af volumengasmålere gennemføres i overensstemmelse med forskrifterne i Rådets direktiv 71/316/EØF af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til fælles bestemmelser om måleinstrumenter samt om måletekniske kontrolmetoder.

9.1. EØF-typegodkendelse

9.1.1. Ansøgning om EØF-typegodkendelse af en måler skal vedlægges følgende dokumenter:

- en beskrivelse af målerens tekniske specifikationer og virkemåde;

- en perspektivtegning eller et fotografi;

- en stykliste med materialeoplysninger;

- en samlingstegning med angivelse af delene i styklisten;

- en målskitse;

- en tegning der viser placering af stempler og plombering;

- en tegning af tælleværket med dets justeringsanordninger;

- en målsat tegning af de målteknisk vigtigste bestanddele;

- en tegning af tælleværkets dækplade og påskrifternes udførelse;

i givet fald en tegning af de supplerende anordninger, der er nævnt i punkt I.B.3.1.;

- i givet fald en tabel over drivakslernes specifikationer (punkt I.B.3.2.);

- en liste over de fremsendte dokumenter;

- en erklæring om, at de i overensstemmelse med konstruktionsmodellen fremstillede målere opfylder sikkerhedsforskrifterne, særlig med hensyn til det maksimale driftstryk, der er angivet på navneskiltet.

9.1.2. EØF-typegodkendelsesattesten omfatter:

- navn og adresse på den, som EØF-typegodkendelsesattesten er udstedt til;

- typegodkendelse og/eller handelsbetegnelse;

- de vigtigste tekniske og måletekniske specifikationer, såsom minimal og maksimal gennemstrømning, maksimalt driftstryk, tilslutningsstykkerns nominelle indre diameter og, i givet fald, volumetrets nominelle målerumfang;

- EØF-typegodkendelsesmærket;

- gyldighedsperioden for EØF-typegodkendelsen;

- for målere udstyret med drivaksler:

a) såfremt der kun findes en drivaksel, akslens specifikationer som anført i punkt I.B.3.2.1.;

b) såfremt der findes flere drivaksler, hver aksels specifikationer og formlen som anført i punkt I.B.3.2.2.;

- angivelse af placering af EØF-typegodkendelsesmærket, EØF-førstegangsverifikations-stempler og plomberingsstempler eventuelt på fotografi eller tegning;

- en fortegnelse over de dokumenter, der ledsager EØF-typegodkendelsesattesten;

- særlige bemærkninger.

9.2. EØF-førstegangsverifikation.

9.2.1. De målere, der anmeldes til EØF-førstegangsverifikation skal være i brugsklar stand. EØF-førstegangsverifikation medfører ikke nogen garanti for, at eventuelt tilsluttede supplerende anordninger i henhold til punkt I.B.3.1. eller I.B.3.2. fungerer som de skal, eller at angivelserne herpå er nøjagtige. Intet EØF-verifikations- eller plomberingsstempel skal anbringes på supplerende dele, med undtagelse af tilslutningerne, jf. punkt I.B.8.3.c.

10. Verifikations- og plomberingsstempler.

10.1. Anbringelse

Målere, der består verifikationsprøvningerne, forsynes med:

- EØF-førstegangsverifikations-stempel

- EØF-plomberingsstempler på de i pkt. I.B.8.3. nævnte steder.

10.2. Betydning.

Anbringelse af EØF-verifikations- og plomberingsstempler på en gasmåler angiver udelukkende, at denne måler opfylder bestemmelserne i dette direktiv.

1. Anvendelsesområde

Det følgende kapitel gælder sammen med kapitel I for gasmålere, i hvilken målingen af den gennemstrømmende gas sker ved hjælp af målekamre med deformerbare bælge.

2. Måleområde og størrelsesbetegnelse

2.1. De tilladte værdier for den maksimale gennemstrømning og de øvre grænser for den tilsvarende minimale gennemstrømning samt minsteværdierne for målerumfanget er angivet i følgende tabel i relation til størrelsesbetegnelsen G for måleren:

G Qmax Qmin V kubikmeter/h kubikmeter/h kubikdecimeter (maks værdi) (min. værdi) 1.6 2.5 0.016 0.7 2.5 4 0.025 1.2 4 6 0.040 2.0 6 10 0.060 3.5 10 16 0.100 6.0 16 25 0.160 10 25 40 0.250 18 40 65 0.400 30 65 100 0.650 55 100 160 1.000 100 160 250 1.600 200 250 400 2.500 400 400 650 4.000 900 650 1000 6.500 2000

2.2. Er værien Qmin for en gasmålerkonstruktion mindre end det i tabellen punkt II 2.1. angivne tal, skal talværdien for den Qmin svare til et af de i spalte 3 i tabellen angivne tal eller en decimaldel af et af disse tal.

2.3. Målere med et målrumfang, der ligger under den i tabellen punkt II 2.1. angivne værdi, kan godkendes under den forudsætning at sådanne måleres konstruktion opfylder kravene i forbindelse med den i punkt II 7.2.5. angivne holdbarhedsprøve.

3. Konstruktionsdetaljer

3.1. For den enkelte måler må afvigelse mellem den beregnede værdi for målerumfanget V og den på måleren angivne værdi ikke være større end 5 pct. af denne værdi.

3.2. Målerne G 1.6. til og med G 6 kan være udstyret med en anordning, der forhindrer måleværkets bevægelse, når gassen strømmer i ikke godkendt retning.

4. Kontrolelement

4.1. For målerne G 1.6. til og med G 6 skal kontrolelementet være udført i henhold til punkt I B 5.2.2. For målerne G 10 til og med G 650 skal kontrolelementet være udført

- enten i henhold til punkt I B 5.2.2.

eller

- aftageligt.

4.2. Er kontrolelemtentet udført i henhold til punkt I B 5.2.2. skal dets skalaværdi og becifring opfylde følgende forskrifter:

Målerens størrelses Højeste Becifring betegnelse skalaværdi pr. G 1.6 til G 6. inkl. 0.2. kubikdecimeter 1 kubikdecimeter G 10 til G 65. inkl. 2 kubikdecimeter 10 kubikdecimeter G 100 til G 650. inkl. 20 kubikdecimeter 100 kubikdecimeter 4.3. For målerne, hvis kontrolelement er udført i henhold til punkt I B 5.2.2. må standardafvigelsen ved en serie på mindst 30 efter hinanden følgende målinger, der foretages under samme betingelser med det nedenstående nævnte luftvolumen ved en gennemstrømning af cirka 0,1 Qmax, ikke overskride de i nedenstående tabel angivne værdier Max tilladelig Målerens størrelsesbetegnelse Prøvevolumen standard~ afvigelse G 1.6 til G 4 inkl. 20 V 0.2 kubikdecimeter G 6 10 V 0.2 kubikdecimeter G 10 til G 65 inkl. 10 V 2 kubikdecimeter G 100 til G 650 inkl. 5 V 20 kubikdecimeter

Det luftvolumen, som skal måles, kan erstattes af det nærmeste volumen, som svarer til et helt antal omdrejninger af kontrolelementet.

5. Maksimale tolerancer

5.1. Almindelige bestemmelser

5.1.1. Maksimale tolerancer er angivet som plus og minus værdier i nedenstående tabel:

Gennemstrømning Q Maksimaltolerance ved EØF-førstegangsverificering Qmin. ?? Q. mindre end 2 Qmin. 3 pct. 2 Qmin. ?? Q. mindre end Qmax. 2 pct.

5.1.2. Ved EØF-førstegangsverifikation må en målers fejl i forbindelse med gennemstrømningen Q mellem 2 Qmin og Qmax i alt ikke overstige 1 pct. når de alle har samme fortegn.

5.2. Særlige bestemmelser

5.2.1. Belastes drivakslerne med de maksimale drejningsmomenter, der i henhold til punkt I.B.3.2.1. og I.B.3.2.2. er angivet på måleren, må måleresultatet ved Qmin højst variere med 1,5 pct., med forbehold af bestemmelserne i pkt. II.6.3.2.

6. Tryktab

6.1. Totaltryktab

Det totale tryktab må ved gennemstrømning af luft med massefylde 1,2 kg/kubikmeter og ved gennemstrømning lig med Qmax ikke overskride følgende middelværdier:

Målerens Maksimalt tilladelige Størrelsesbetegnelse tryktab-middelværdier ved EØF-førstegangsverificering N/kvadratmeter mbar G 1.6 til G 10. inkl. 200 2 G 16 til G 40. inkl. 300 3 G 65 til G 650. inkl. 400 4

6.2. Mekaniske tryktab

Det mekaniske tryktab, d.v.s. tryktabet ved gennemstrømning af luft med massefylden 1,2 kg/kubikmeter ved en gennemstrømning mellem

Qmin og 2 Qmin. må ikke overskride følgende værdier. Målerens Maksimalt tilladelige størrelsesbetegnelse værdier for det mekaniske tryktab i forbindelse med EØF-førstegangsverificering N/kvadratmeter mbar G 1.6 til G 40. inkl. 60 0,6 G 65 til G 650. inkl. 100 1,0

Foranstående værdier af de maksimale værdier for det mekaniske tryktab.

6.3. Særlige bestemmelser

6.3.1. For målere, hvis driftstryk er højere end 0.1 MPa (1 bar), gælder forskrifterne under punkt II.6.2. om det mekaniske tryktab: disse måleres totale tryktab i henhold til punkt II6.1. tages ikke i betragtning.

6.3.2. Ved tilslutning af supplerende anordninger må målerens mekaniske tryktab ikke øges med mere end 20 Pa (0,2 mbar).

7. EØF-typegodkendelse

7.1. Foruden godkendelsesmodellen skal ansøgeren samtidig stille to til seks afprøvningseksemplarer, der er fremstillet i overensstemmelse med godkendelsesmodellen, til rådighed for den kompetente tjeneste.

Dette antal eksemplarer skal efter krav fra den kompetente tjeneste fordeles på flere G-størrelser, såfremt der er ansøgt om godkendelse af målere af forskellig størrelse. Alt efter forløbet af godkendelsesafprøvningen kan der kræves yderligere prøveeksemplarer.

7.1.1. En afvigelse fra denne bestemmelse kan indrømmes, således at prøveeksemplarerne kan stilles til rådighed på et senere tidspunkt. Afgørelsen med hensyn til typegodkendelse træffes i øvrigt ikke, før disse prøveeksemplarer er fuldstændig afprøvet.

7.1.2. Prøveeksemplarerne forbliver ansøgerens ejendom og leveres tilbage, efter at typegodkendelsen er blevet tildelt.

7.2. Afprøvningen

7.2.1. Godkendelsesmodellen og prøveeksemplarerne skal opfylde bestemmelserne i kapitel I og punkterne II 2,3,4,5, og 6.

7.2.2. Derudover må forskellen mellem det højeste og det laveste punkt på fejlkurven, som funktion af gennemstrømningen Q, inden for hele måleområdet ikke overstige 3 pct. for den enkelte måler.

7.2.3. Godkendelsesmodellen og prøveeksemplarerne underkastes derefter en holdbarhedsprøve. Denne prøve foretages:

7.2.3.1.For målere af størrelse G 1,6 til og med G 10: ved maksimal gennemstrømning og med luft: den bør dog for målere, på hvis navneskilt arten af den gas, der skal måles, er angivet, helt eller delvis foretages med den angivne gas.

7.2.3.2. For målere af størrelse G 16 til og med G 650: så vidt muligt ved maksimal gennemstrømning og med luft eller gas.

7.2.4. Varigheden af holdbarhedsprøven udgør for målere med et målrumfang, der er lig med eller større end den i tabellen under punkt II 2.1. angivne værdi:

7.2.4.1. For målere af størrelse G 1,6 til og med G 10: 1000 timer, prøven kan afbrydes, men skal gennemføres inden for 60 dage.

7.2.4.2. For målere af størrelse G 16 til og med G 650 skal forsøgsvarigheden vælges således, at måleren måler et luft- eller gasvolumen, der svarer til en driftstid af 1000 timer ved maksimal gennemstrømning: prøven skal gennemføres inden for seks måneder.

7.2.5. For målere med et målerumfang, der ligger under de i tabellen under punkt II 2.1 angivne vædier, forlænges prøvetiden til 2000 timer og udvides til at omfatte et antal målere, der er større end det i punkt II 7.1 fastsatte og retter sig både efter størrelsen af den måler, der skal prøves, og efter dens almindelige karakteristika.

7.2.6. Efter afsluttet holbarhedsprøve skal målerne (undtaget maksimalt en, hvis prøven omfatter 3 målere eller flere) opfylde følgende krav:

a) Forskellen mellem det højeste og det laveste punkt på fejlkurven, som funktion af gennemstrømningen Q, må inden for hele måleområdet ikke overstige 4 pct. for den enkelte måler;

b) intet punkt på fejlkurven må afvige mere end 1,5 pct. fra den oprindelige fejlkurves tilsvarende punkt; for gennemstrømningen Qmin anvendes denne regel kun for fejlvariationerne i negativ retning:

c) det mekaniske tryktab må ikke være øget med mere end 20N/kvadratmeter (0,2 mbar).

7.2.7. Hvad angår måletyper med en eller flere drivaksler, skal mindst 3 målere af hver G-betegnelse afprøves med luft med en massefylde på 1,2 kg/kubikmeter (jf. punkt I.B.6.2.) til en konstatering af, om kravene i punkt I.B.3.2.4. samt i punkt II.5.2.1. og II.6.3.2. er opfyldt.

For målere med flere drivaksler skal prøvningen gennemføres med den aksel, som giver det mest ugunstige resultat.

For målere af samme betegnelse anvendes som det maksimalt tilladelige drejningsmoment det laveste af de opnåede resultater.

Når en model omfatter målere af forskellig betegnelse, er det tilstrækkeligt at gennemføre prøvningen af drejningsmomenter på de målere, som har den mindste betegnelse, dersom samme drejningsmoment skal anvendes for målere med større betegnelse, og dersom drivakslen i disse har samme eller større omdrejningskonstant.

7.3. Ændring i en allerede godkendt konstruktion.

Angår en godkendelsesansøgning en ændring i en allerede godkendt konstruktion, afgør den måletekniske tjeneste, der har godkendt den oprindelige konstruktion, alt efter ændringens karakter, om og i hvilken udstrækning bestemmelserne i punkterne II 7.1, II 7.2.3, II 7.2.4, og II 7.2.5 skal finde anvendelse.

8. EØF-førstegangsverifikation

8.1. Nøjagtighedsprøve

En måler opfylder kravene med hensyn til tolerancerne, når dette konstateres ved en prøve ved den i det angivne gennemstrømning:

a) ved en gennemstrømning af Qmin.

b) ved en gennemstrømning af ca. 1/5 Qmax

c) ved en gennemstrømning af Qmax

Gennemføres prøven under andre betingelser, skal disse garantere et resultat, der er lig med det, der opnås ved forannævnte prøver.

KAPITAL III

FORSKRIFTER FOR ROTATIONSGASMÅLERE OG TURBINEHJULSGASMÅLERE

1. Anvendelsesområde

Dette kapital gælder i forbindelse med bestemmelserne i kapitel I for:

1.1. Rotationsgasmålere

i hvilke målingen af den gennemstrømmende gas foregår ved målekamre med roterende vægge.

1.2. Turbinehjulsgasmålere

i hvilke gasstrømmen sætter et turbinehjul i bevægelse, og antallet af hjulomdrejninger er et mål for det gennemstrømmende gasvolumen.

2. Måleområder

2.1. Målerne skal have et måleområde, der fremgår af den følgende tabel som funktion af målerens størrelsesbetegnelse G;

G Qmax Måleområde (kubikmeter/h) lille middel stort Qmin (kubikmeter/h) 16 25 5 2,5 1,3 25 40 8 4 2 40 65 13 6 3 65 100 20 10 5 100 160 32 16 8 160 250 50 25 13 250 400 80 40 20 400 650 130 65 32 650 1000 200 100 50 1000 1600 320 160 80

og decimale multipla af de sidste fem serier

3. Konstruktionsdetaljer

3.1. Rotationsmålere

3.1.1. Målerne skal i gaskredsløbets indgang og udgang være udstyret med et måleudtag for det statiske tryk til måling af tryktab; det i indgangsstudsen målte tryk tages som referencetryk.

3.1.2. Målerne kan være udstyret med en anording, der kan betjenes manuelt, til drejening af stemplerne, såfremt den ikke kan misbruges til at hindre gasmålerens korrekte funktion.

3.1.3. Drejestempelakslernes lejer kan for målere af størrelsen G 160 og derover være anbragt således, at de er tilgængelige uden beskadelige af plomberingsstempler.

3.2. Turbinehjulsgasmålere

3.2.1. Målerne skal være udstyret med et trykmålested, hvorved det statiske tryk umiddelbart foran turbinehjulet kan bestemmes som referencetryk, evetuelt ved en indirekte metode.

3.2.1.1. Findes der foran turbinehjulet en indsnævringsanordning til gasstrømmen, kan målerne foruden det under punkt III 3.2.1. krævede trykmålested have endnu et trykmålested foran denne anordning, ved hjælp af hvilket, sammen med trykmåletedet i henhold til punkt III 3.2.1., trykdifferencen ved indsnævringsanordningen kan måles.

3.3. Trykudtag

3.3.1. Boringer til trykudtag skal have en diameter på mindst 3 mm. Trykudtag i form af spalter skal i strømningsretningen have en vidde på mindst 2 mm og et tværsnit på mindst 10 kvadratmilimeter.

3.3.2. Trykudtag skal være forsynet med gastæt lukkeanordning.

3.3.3. Trykudtaget til referencetrykket skal på synlig og uudslettelig måde bære angivelsen »pr«; det andet trykudtag skal bære angivelsen »p«.

4. Kontrolelement

4.1. Ved anvendelsen af punkt I.B.5.2.2. a) og b) skal kontrolelementets maksimale skalaværdi udgøre:

for størrelser G 16 til og med G 65 0,002 kubikmeter

for størrelser G 100 til og med G 650 0,02 kubikmeter

for størrelser G 1000 til og med G 6500 0,2 kubikmeter

for størrelserne G 10000 og derover 2,0 kubikmeter

4.2. Kontrolelemtents skala skal mindst være becifret på følgende måde:

for størrelser G 16 til og med G 65, for hver 0,01 kubikmeter for størrelserne G 100 til og med 650, for hver 0,1 kubikmeter for størrelserne G 1000 til og med G 6500, for hver 1,0 kubikmeter og for størrelserne G 10000 og derover, for hver 10,0 kubikmeter

5. Tolerancer

5.1. Almindelige bestemmelser

5.1.1. Tolerancerne opad og nedad er angivet i nedenstående tabel: Gennemstrømning Q Tolerance ved EØF~ førstegangs~ verifikation

Qmin ?? Q mindre end 0,2 Qmax 2 pct.

0,2 Qmax mindre end Q mindre end Qmax 1 pct.

5.1.1. Fejlene må ikke alle overskride halvdelen af tolerancerne, når de alle har samme fortegn.

5.2. Særlige bestemmelser

5.2.1. Dersom drivakslerne påvirkes af de maksimale, drejningsmomenter, der i henhold til punkt I.B. 3.2.1. eller I.B. 3.2.2. er angivet på måleren, må variationerne i målerens visning ved Qmin ikke overstige de i nedenstående tabel angivne værdier.

Qmin Variation i visning ved Qmin 0,05 Qmax 1 pct. 0,1 Qmax 0,5 pct. 0,2 Qmax 0,25 pct.

6. EØF-typegodkendelse

6.1. Foruden godkendelsesmodellen skal ansøgeren samtidig stille seks prøveeksemplarer, der er fremstillet i overensstemmelse med godkendelsesmodellen, til rådighed for den kompetente tjeneste.

Dette antal skal på forlangende af den kompetente tjeneste fordeles på flere G-størrelser, såfremt der er ansøgt om godkendelse for målere af forskellig størrelse.

Alt efter godkendelsesprøvens forløb kan der kræves yderligere prøveeksemplarer.

6.1.1. En afvigelse fra denne bestemmelse kan indrømmes, således at prøveeksemplarerne kan stilles til rådighed på et senere tidspunkt. Afgørelse med hensyn til typegodkendelsen træffes i øvrigt ikke, før disse prøveeksemplarer er fuldstændig afprøvet.

6.1.2. Prøveeksemplarerne forbliver ansøgerens ejendom og leveres tilbage, efter at typegodkendelsen er tildelt.

6.2. Afprøvningen

6.2.1. Afprøvningen omfatter i enkeltheder konstatering af den enkelte målers fejl ved en prøve med luft med vægtfylde 1,2 kg/kubikmeter. Hvert prøveresultat skal betragtes særskilt.

6.2.1.1. Den enkelte målers fejlkurve skal inden for det måleområde, for hvilket der er ansøgt om godkendelse, ligge inden for den fejlmargin, der fremgår af de maksimale tolerancer for EØF-førstegangsverifikation.

6.2.1.2. For den enkelte måler må forskellen mellem det højeste og det laveste punkt på fejlkurven inden for området mellem 0,5 Qmax og Qmax ikke overstige 1 pct.

6.2.2. Målerne underkastes derefter en holdbarhedsprøve med luft eller gas.

6.2.2.1. Holdbarhedsprøven bør om muligt foregå ved maksimal gennemstrømning af måleren. Driften skal være af så lang varighed, at der måles et luft- eller gasvolumen, der svarer til 1000 timers drift ved maksimal gennemstrømning; prøvens varighed bør dog ikke overskride 6 måneder.

6.2.2.2. Efter holdbarhedsprøven skal målerne på ny prøves med luft med massefylden 1,2 kg/kubikmeter og med anvendelse af de samme normalinstrumenter som ved prøven i henhold til punkt III 6.2.1.

Med disse prøvebetingelser må

a) de fejlværdier, der er konstateret for de under punkt III 7.1. fastlagte gennemstrømninger, for den enkelte måler (med undtagelse af højst een) ikke afvige mere end 1 pct. fra de ved prøven i henhold til punkt III 6.2.1. konstaterede værdier

b) forskellen mellem fejlkurvens højeste og laveste punkt for den enkelte måler (med undtagelse af højest een) i området mellem 1/2 Qmax og Qmax ikke overstige 1,5 pct.

6.2.3. Målere med drivaksler.

6.2.3.1. Hvad angår målertyper med en eller flere drivaksler skal mindst 3 målere af hver G-betegnelse afprøves med luft med en massefylde på 1,2 kg/kubikmeter (jf. punkt I.B.6.2.) til kontrol af, om kravene i punkt I.B.3.2.4. og i punkt III.5.2.1. er opfyldt.

For målere med flere drivaksler skal prøvningen gennemføres med den aksel, som giver det mest ugunstige resultat.

For målere af samme betegnelse anvendes som det maksimalt tilladelig drejningsmoment det laveste af de opnåede resultater.

Når en model omfatter målere af forskellig betegnelse, er det tilstrækkeligt at gennemføre prøvningen af drejningsmomentet på de målere, som har den mindste betegnelse, dersom samme drejningsmoment skal anvendes for målere med større betegnelse, og dersom drivakslen i disse har samme eller større omdrejningskonstant.

6.2.3.2. For målere med flere værdier for Qmin er det tilstrækkeligt at foretage den i punkt III 6.2.3.1. omtalte afprøvning for den mindste Qmin-værdi.

De tilladelige drejningsmomenter for de øvrige måleområder kan beregnes på grundlag af dette afprøvningsresultat.

Med hensyn til omregningen til andre Qmin-værdier gælder følgende regler:

a) såfremt gennemstrømningen er konstant, er variationen i fejlen ligefrem proportional med drejningsmomentet;

b) såfremt drejningsmomentet er konstant, er variationen i fejlen for rotationsgasmålere omvendt proportional med gennemstrømningen og for turbinehjulsgasmålere omvendt proportional med kvadratet på gennemstrømningen.

7. EØF-førstegangsverifikation

7.1. Nøjagtighedsprøve

En måler opfylder tolerancekravene, hvis disse opfyldes ved følgende gennemstrømninger:

Qmin, 0,10 Qmax (såfremt denne værdi er større end Qmin), 0.25 Qmax, 0,40 Qmax, 0,70 Qmax, og Qmax.

Dersom prøven udføres under andre forhold, skal det garanteres, at disse giver et resultat svarende til ovenævnte prøver.

7.2. For de under punkt III 7.1. angivne gennemstrømningsværdier godkendes afvigelser på højst plus/minus 5 pct.

Versioner

1. 1983-05-01 · til 2002-02-05