Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1983/16011@1983-07-01/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 1.
   2. § 2.
   3. § 3.
   4. § 4.
   5. § 5.
   6. § 6.
   7. § 7.
   8. § 8.
   9. § 9.
   10. § 10.
   11. § 11.
   12. § 12.
   13. § 13.
   14. § 14.
   15. § 15.
   16. § 16.
   17. § 17.
   18. § 18.
   19. § 19.
   20. § 20.
   21. § 21.
   22. § 22.
   23. § 23.
   24. § 24.
   25. § 25.
   26. § 26.
   27. § 28.
   28. § 29.
   29. § 30.
   30. § 31.
   31. § 32.
   32. § 33.
   33. § 34.
   34. § 35.
   35. § 36.
   36. § 37.
   37. § 38.
   38. § 39.
   39. § 40.
   40. § 41.
   41. § 42.
   42. § 43.
   43. § 44.
   44. § 45.
   45. § 46.
   46. § 47.
   47. § 48.
   48. § 49.
   49. § 50.
   50. § 51.
   51. § 52.
   52. § 53.
   53. § 54.
   54. § 55.
   55. § 56.
   56. § 57.
   57. § 58.
   58. § 59.
   59. § 60.
   60. § 61.
   61. § 62.
   62. § 63.
   63. § 64.
   64. § 65.
   65. § 66.
   66. § 67.
   67. § 68.
   68. § 69.
   69. § 70.
   70. § 71.
   71. § 72.
   72. § 73.
   73. § 73 a.
   74. § 74.
   75. § 75.
   76. § 76.
   77. § 77.
   78. § 77 a.
   79. § 78.
   80. § 79.
   81. § 80.
   82. § 81.
   83. § 82.
   84. § 83.
   85. § 84.
   86. § 85.
   87. § 86.
   88. § 87.
   89. § 88.
   90. § 89.
   91. § 89 a.
   92. § 90.
   93. § 91.
   94. § 92.
   95. § 93.
   96. § 94.
   97. § 95.
   98. § 96.
   99. § 97.
   100. § 98.
   101. § 99.
3. Underskrift 1

Reglementet

§ 1.

Stk. 1. Reglementet gælder for alle, der er ansat ved Det Kongelige Teater og Kapel, medmindre der ved kollektiv overenskomst eller særlig aftale er gjort undtagelse herfra. Ansættelse

§ 2.

Stk. 1. Ansættelse sker enten i en pensionsgivende stilling eller i henhold til overenskomst eller aftale. Ansættelse i en pensionsgivende stilling foretages varigt eller på åremål. Ansættelse kan endvidere ske på prøve med senere varig ansættelse for øje. Den i pensionsgivende stilling ansatte har ret til pension for sig selv og sin efterlevende ægtefælle samt til børnepension efter bestemmelserne i reglementet for Det Kongelige Teaters pensionsfond.

§ 3.

Stk. 1. Ministeren for kulturele anliggender bestemmer, hvilke pensionsgivende stillinger der kan besættes på åremål samt åremålets længde.

§ 4.

Stk. 1. Ansættelse forudsætter, at vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling. Betingelser med hensyn til alder, helbredstilstand og uddannelse kan fastsættes af teaterchefen.

§ 5.

Stk. 1. Ansættelse i koret eller kapellet sker efter offentligt opslag og konkurrence, medmindre vedkommende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve. I særlige tilfælde og efter at vedkommende personaleorganisation har haft lejlighed til at udtale sig, kan teaterchefen bestemme, at der i stedet for konkurrence skal afholdes prøvesyngning eller prøvespil. Konkurrence (eventuelt prøvesyngning eller prøvespil) må normalt ikke afholdes før tidligst fire uger efter opslaget. Efter anmodning meddeles der ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, oplysning om ansøgernes navne. Bedømmelsen af deltagere i konkurrence, prøvesyngning eller prøvespil, foretages af en dommerkomite, der afgiver indstilling til teaterchefen. Hvis komiteen skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at der ved fornyet opslag kan fremskaffes ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås påny.

§ 6.

Stk. 1. Første varige ansættelse i koret sker efter to års forudgående ansættelse på prøve. Efter indstilling fra dommerkomiteen kan teaterchefen bestemme, at ansættelse på prøve skal bortfalde helt eller delvis.

§ 7.

Stk. 1. Første varige ansættelse ved balletten sker efter to års forudgående ansættelse på prøve. Teaterchefen kan i særlige tilfælde bestemme, at ansættelse på prøve skal bortfalde helt eller delvis.

§ 8.

Stk. 1. Første varige ansættelse i kapellet sker efter tre måneders forudgående ansættelse på prøve. Efter indstilling fra dommerkomiteen kan teaterchefen bestemme, at ansættelse på prøve skal bortfalde helt eller delvis, eller at prøvetiden skal være længere end tre måneder, dog højst et år.

§ 9.

Stk. 1. Teaterchefen kan efter forhandling med vedkommende personaleorganisation fastsætte nærmere regler om prøveansættelsen, herunder om uddannelse og om konstatering af udfaldet, jfr, dog §§ 5, stk. 4, 41 og 42. Ansættelse på prøve i koret, balletten eller kapellet kan ikke strækkes ud over de i §§ 6, 7 og 8 angivne perioder.

§ 10.

Stk. 1. Pladserne som solospiller besættes efter konkurrence. Konkurrence afholdes hvert syvende år eller ved ledighed. Efter indstilling fra kapeljuryen kan teaterchefen dog bestemme, at der ikke skal afholdes konkurrence, eller at tidspunktet derfor skal udskydes. Ethvert medlem af en kapelgruppe er pligtig at deltage i konkurrence, medmindre vedkommende er fyldt 45 år eller specielt fritages af teaterchefen. Uansøgt nedrykning fra en koncertmester- eller soloplads, der ikke finder sted efter afholdt konkurrence, skal forelægges for kapeljuryen.

§ 11.

Stk. 1. Bestemmelserne om statens tjenestemænds pligter finder anvendelse på instruktører, kapelmestre, korsyngemestre, repetitører, sufflører og øvrigt administrationspersonale, herunder regissører, teknisk personale, værkstedsledere og lærere, for så vidt vedkommende er ansat i en pensionsgivende stilling. For administrationspersonale m.v. gælder tillige bestemmelserne om ansættelse på prøve.

§ 12.

Stk. 1. Teatret kan bestemme, at en scenisk kunstner i forbindelse med sin ansættelse skal erklære sig indforstået med at overholde en særlig bestemmelse om legemsvægt. Afskedigelse

§ 13.

Stk. 1. Enhver af det kunstneriske personale kan forlange sig afskediget eller afskediges uden ansøgning med seks måneders varsel til udgangen af et teaterår. Teateråret regnes fra den 1. juli til den 30. juni. Afskedigelse, der er begrundet i helbredsmæssige årsager, kan dog ske med seks måneders varsel til udgangen af en måned. Afskedigelse kan ske med kortere varsel eller uden varsel, hvis den er begrundet i, at vedkommende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i sin stilling. Det samme gælder ved kontraktbrud og ved afskedigelse i medfør af § 15.

§ 14.

Stk. 1. En prøveansat korsanger, danser eller kapelmusicus kan i de første 6 måneder af prøveansættelsen forlange sig afskediget med 14 dages varsel og i den resterende del af prøveansættelsen med en måneds varsel, i begge tilfælde til udgangen af en måned. I de første seks måneder af prøveansættelsen kan en prøveansat korsanger, danser eller kapelmusicus afskediges uden ansøgning med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ballettens aspiranter kan endvidere efter den afholdte eksamen afskediges til udgangen af teateråret.

§ 15.

Stk. 1. Skuespillets perosnale afskediges ved det fyldte 67. år. Operaens og korets personale afskediges ved det fyldte 53. år for kvinders vedkommende, og ved det fyldte 56. år for mænds vedkommende. Danserinder afskediges ved det fyldte 45. år og dansere ved det fyldte 48. år. Medlemmer af kapellet afskediges ved det fyldte 63. år. Afskedigelse foretages fra udgangen af det teaterår, hvori vedkommende opnår den angivne alder. Efter afskedigelse på grund af alder kan ansættelse finde sted i henhold til aftale, der indgås for højst et år ad gangen. For sådan ansættelse gælder bestemmelserne i § 5 ikke.

§ 16.

Stk. 1. Inden den 31. december i det teaterår, hvori en danser eller danserinde, som er varigt ansat i en pensionsgivende stilling, fylder 23 år, afgøres det på grundlag af en fornyet vurdering af kvalifikationerne, om vedkommende kan forblive ansat i stillingen eller skal afskediges herfra. Afskedigelse efter denne bestemmelse kan med seks måneders varsel kun foretages til udgangen af det teaterår, hvori vedkommende fylder 23 år.

§ 17.

Stk. 1. Med de lempelser, som følger af reglementet for Det Kgl. Teaters pensionsfond, finder bestemmelserne om afskedigelse af statens tjenestemænd anvendelse på instruktører, kapelmestre, korsyngemestre, repetitører, sufflører og øvrigt administrationspersonale, herunder regissører, teknisk personale, værkstedsledere og lærere, der er ansat i en pensionsgivende stilling. Er vedkommende ikke ansat i en pensionsgivende stilling, gælder lovgivningens bestemmelser om opsigelse af funktionærer.

§ 18.

Stk. 1. Personale ansat på åremål kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskedigelsen er begrundet i helbredsmæssige årsager eller i forhold som nævnt i § 13, stk. 2, 1. punktum, eller §§ 15, stk. 1, og 17, stk. 1, jfr. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken nr. 291 af 18. juni 1969 § 29. I øvrigt ophæves ansættelsen ved åremålets udløb.

§ 19.

Stk. 1. Inden nogen afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra afskedigelse på grund af alder, gives vedkommende selv og den forhandlingsberettigede personaleorganisation adgang til at udtale sig i sagen. Dette gælder dog ikke, hvis der har været afholdt disciplinær undersøgelse, eller hvis spørgsmålet om afskedigelse af et medlem af kapellet har været forelagt for kapeljuryen. Enhver, der afskediges uden ansøgning, har ret til efter derom fremsat begæring at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden. Forinden et medlem af kapellet uansøgt afskediges af kunstneriske grunde, kan vedkommende forlange, at sagen forelægges for kapeljuryen.

§ 20.

Stk. 1. Uansøgt afskedigelse af en i pensionsgivende stilling ansat kan kun finde sted med samtykke af ministeren for kulturelle anliggender, bortset fra de i §§ 14 og 15 omhandlede tilfælde. Beskæftigelse ved siden af teatertjenesten

§ 21.

Stk. 1. En ansat kan kun have beskæftigelse ved siden af sin tjeneste på teatret, for så vidt det er foreneligt med den tilfredsstillende udførelse af tjenestepligterne og med stillingens og teatrets agtelse. Inden for den almindelige prøve- og forestillingstid må et medlem af det kunstneriske personale kun påtage sig beskæftigelse ved siden af teatertjenesten med teaterchefens forud indhentede tilladelse.

§ 22.

Stk. 1. Ingen scenisk kunstner må uden teaterchefens forudgående tilladelse deltage i offentlig fremførelse af en forestilling eller dele deraf, som ikke ledes af teatret, hvis vedkommende inden for det sidste år har udført den samme rolle på teatret. En gruppe af sceniske kunstnere må ikke uden for tjenesten offentligt fremføre værker ellr dele deraf, der har været prøvet eller opført på teatret i de sidste tre år, medmindre teaterchefen tillader det. Bestemmelsen gælder ikke for oplæsning eller fremførelse af enkelte dele af et værk, der traditionelt udføres adskilt fra helheden.

§ 23.

Stk. 1. En gruppe af sceniske kunstnere, der optræder uden for tjenesten, kan undtagelsesvis få teaterchefens tilladelse til at benytte Det Kgl. Teaters navn eller den tilsvarende betegnelse for de enkelte kunstarter. En gruppe af kunstnere må kun optræde i udlandet med teaterchefens forud indhentede tilladelse. Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

§ 24.

Stk. 1. En ansat kan suspenderes, når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde. Forhold, der medfører indskriden efter stk. 1, og som ikke gøres til genstand for strafferetlig forfølgning, behandles ved disciplinær undersøgelse.

§ 25.

Stk. 1. En ansat, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han har dog ikke pligt til at udtale sig.

§ 26.

Stk. 1. Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel, irettesættelse, bøde, degradation - herunder nedrykning med eet eller flere løntrin inden for samme lønramme - eller afskedigelse. Bøde må ikke overstige halvdelen af en måneds lønning. Disciplinær straf ikendes af teaterchefen. Bøde over 1/25 af månedslønnen kan ikke anvendes, forinden vedkommende personaleorganisation er gjort bekendt med sagen og har haft lejlighed til at udtale sig, medmindre der foreligger en uforbeholden tilståelse, hvorefter den ansatte vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse. Bøde over en fjerdedel af månedslønnen, degradation samt afskedigelse som straf for tjenesteforseelse kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, kun finde sted efter afholdt disciplinær undersøgelse. De for statens tjenestemænd gældende regler om disciplinær undersøgelse finder tilsvarende anvendelse. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen. I den enkelte månedslønning må dog ikke tilbageholdes mere end en femtedel af månedslønnen, medmindre bøden ikke derved kan dækkes inden vedkommendes afskedigelse. Bøder tilfalder Det Kgl. Teaters Låne- og Understøttelsesfond. Bøder § 27. Når en ved teatret ansat beskyldes for uretskaffenhed i tjenesten, eller der fremsættes ærerørige beskyldninger mod ham, kan teaterchefen pålægge vedkommende at fralægge sig beskyldningen ved dom. Såfremt forholdene taler derfor, kan der ydes den ansatte hel eller delvis godtgørelse af eventuelle udgifter ved retssagen. Løn- og andre ansættelsesvilkår

§ 28.

Stk. 1. Løn- og andre ansættelsesvilkår for de i pensionsgivende stilling ansatte og for ansatte på prøve fastsættes ved aftale mellem teaterchefen og de i § 31 nævnte forhandlingsberettigede personaleorganisationer. Der kan ikke træffes aftale om forhold, der bestemmes ved lov eller i henhold til lov eller angår teatrets opgaver, organisation eller personalebehov.

§ 29.

Stk. 1. Kan der ikke indgås en aftale om de i § 28, stk. 1, omhandlede forhold, træffes afgørelsen af ministeren for kulturelle anliggender efter indhentet udtalelse fra teaterchefen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationer.

§ 30.

Stk. 1. De forhandlingsberettigede personaleorganisationer kan forhandle med teaterchefen om ethvert fagligt spørgsmål, der angår teatrets personale, og om sådanne ansættelsesvilkår, hvorom aftale ikke kan træffes, jfr. § 28, stk. 2.

§ 31.

Stk. 1. Forhandlingsretten udøves gennem de personaleorganisationer, med hvilke teaterchefen efter forelæggelse for ministeriet for kulturelle anliggender indgår en hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og om regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.

§ 32.

Stk. 1. Spørgsmål om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter § 29 træder i stedet for aftaler, kan af teaterchefen efter forhandling med ministeren for kulturelle anliggender eller af en eller flere af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer indbringes for en særlig voldgiftsret.

§ 33.

Stk. 1. Spørgsmål, der efter § 32 kan indbringes for og afgøres af voldgiftsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. Dog er en ansat berettiget til at anlægge sag ved domstolene, når vedkommende personaleorganisation har afslået at indbringe sagen for voldgiftsretten. Hvor en sag kan indbringes for domstolene, skal den være anlagt inden seks måneder, efter at sagsøgeren har modtaget meddelelse om teatrets endelige afgørelse, eller sagen er afvist af personaleorganisationen eller af voldgiftsretten.

§ 34.

Stk. 1. Reglerne for statens tjenestemænd om lønforskud og lønforskrivning samt forbud herimod finder anvendelse for teatrets personale.

§ 35.

Stk. 1. Såfremt en i pensionsgivende stilling ansat i medfør af bestemmelsen i § 11, jfr. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken nr. 291 af 18. juni 1969 § 12, eller af anden ham utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, ydes der ham et personligt tillæg til udligning af forskellen. Tillæg efter stk. 1 bortfalder, i det omfang der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Ekstraordinær tjenestefrihed og sygdom

§ 36.

Stk. 1. Såfremt hensynet til teatrets drift ikke hindrer det, kan teaterchefen give den, der er ansat i en pensionsgivende stilling, tilladelse til at træde uden for nummer uden løn og med fradrag ved beregning af lønanciennitet i en på forhånd fastsat periode. Tilladelse meddeles i almindelighed ikke ud over et år. Uden samtykke af ministeren for kulturelle anliggender kan perioden ike overstige eller forlænges til mere end tre år. Teaterchefen kan bestemme, at der helt eller delvis skal udbetales lønning under en i studieøjemed eller i øvrigt i teatrets interesse meddelt tilladelse til at træde uden for nummer. Det samme gælder om bevarelse af lønanciennitet.

§ 37.

Stk. 1. Når teatertjenesten tillader det, og særlige forhold taler derfor, kan der meddeles enhver ansat orlov (anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie), uden at der finder lønfradrag sted. Orlov meddeles normalt for en dag eller et bestemt antal dage ad gangen og kan kun undtagelsesvis udstrækkes ud over syv dage ad gangen. Meddelt orlov kan tilbagekaldes, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til teatrets drift.

§ 38.

Stk. 1. Såfremt det er foreneligt med teatertjenesten, kan teaterchefen imødekomme en anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse. Teaterchefen kan bestemme, om vedkommende helt eller delvis bevarer sin lønanciennitet.

§ 39.

Stk. 1. Ethvert sygdomstilfælde, der vil kunne få indflydelse på tjenesten, skal omgående meddeles til teatret. Dette gælder, selvom vedkommende ikke har tjeneste samme dag, han bliver syg. Det kunstneriske personale afgiver meddelelse til afdelingens regissørkontor. Teatret er berettiget til at lade en sygemelding kontrollere af teaterlægen. Et medlem af det kunstneriske personale skal underrette teaterchefen om indtrådt svangerskab snarest muligt og senest seks måneder før den forventede fødsel. Voldgiftsret, dommerkomite, kapeljury og teaterjury

§ 40.

Stk. 1. Voldgiftsretten består af en formand og to medlemmer. Formanden og en stedfortræder for denne beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender efter indstilling fra præsidenten for Højesteret blandt rettens dommere. Beskikkelse sker for tre år ad gangen. For den enkelte sag udpeger teaterchefen et medlem og vedkommende forhandlingsberettigede personaleorganisation et medlem. Det af teaterchefen valgte medlem skal opfylde betingelserne for at kunne udnævnes til dommer. Om indbringelse af sager for voldgiftsretten samt om sagsbehandlingen gælder tilsvarende bestemmelser som for statens tjenestemænd. Voldgiftsrettens opgave er angivet i § 32.

§ 41.

Stk. 1. Dommerkomiteen ved konkurrence i koret består af en formand og et af teaterchefen fastsat antal medlemmer, der udpeges for hver enkelt sag. Formanden vælges af teaterchefen. Teaterchefen vælger endvidere halvdelen af medlemmerne, og korets forhandlingsberettigede personaleorganisation vælger den anden halvdel. De af teaterchefen valgte medlemmer skal have været knyttet til teatret som korsyngemester, kapelmester eller instruktør i mindst to sæsoner. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Dommerkomiteens opgave er angivet i § 5.

§ 42.

Stk. 1. Dommerkomiteen ved konkurrence i kapellet består af 11 medlemmer. De nærmere regler om sammensætningen fastsættes af teaterchefen efter forudgående forhandling med kapellets forhandlingsberettigede personaleorganisation. Dommerkomiteens opgave er angivet i § 5.

§ 43.

Stk. 1. Kapeljuryen består af teaterchefen samt ti andre medlemmer. Af disse vælger teaterchefen fem, hvoraf to skal være ansat som kapelmestre og have været knyttet til teatret i mindst to sæsoner. Endvidere vælges fem suppleanter. Kapellet vælger af sin midte de øvrige fem medlemmer samt suppleanter. De af kapellet valgte medlemmer skal være to strygere fra forskellige instrumentgrupper, en træblæser, en messingblæser og en janitshar. Valg af medlemmer og suppleanter til juryen foretages inden hver sæsons slutning og har gyldighed for den næste sæson. Juryen skal være fuldtallig for at være beslutningsdygtig. Afgørelserne træffes ved stemmeflerhed. Juryen afgør selv, om et medlem ikke kan deltage i behandlingen på grund af inhabilitet. Ved behandlingen af spørgsmål vedrørende en bestemt instrumentgruppe udtræder det kapelvalgte medlem af juryen, der er placeret i den pågældende gruppe. De af kapellet valgte fire øvrige medlemmer udpeger i hans sted en suppleant, der skal tilhøre den samme instrumentfraktion, men ikke den samme instrumentgruppe, som det udtrådte medlem. Kapeljuryens opgave er at afgive indstilling til teaterchefen i sager, som i medfør af § 10, stk. 2 eller stk. 4 samt § 19, stk. 3, forelægges for juryen. Kapeljuryen kan endvidere af egen drift behandle spørgsmålet om at kunstneriske grunde at afskedige eller fra en koncertmester- eller soloplads at nedrykke et medlem af kapellet og eventuelt afgive skriftlig indstilling herom til teaterchefen. En sag om afskedigelse kan dog ikke behandles i juryen, før vedkommende medlem af kapellet er underrettet om sagen.

§ 44.

Stk. 1. Teaterjuryen består af otte medlemmer. Ministeren for kulturelle anliggender vælger to medlemmer, hvoraf det ene skal opfylde betingelserne for at kunne udnævnes til dommer. Teaterchefen vælger uden for teatrets personale tre medlemmer, der skal fungere i sager vedrørende henholdsvis skuespillet, operaen og balletten, samt suppleanter for disse. De sceniske kunstnere vælger af deres midte fire medlemmer, således at der vælges et medlem for henholdsvis skuespillet, operaen, koret og balletten samt suppleanter for disse. Teaterchefens og kunstnernes valg af medlemmer og suppleanter foretages inden hver sæsons afslutning og har gyldighed for den næste sæson. Ingen af teatrets personale kan undslå sig for at modtage valg. I undersøgelsen og pådømmelsen af hver enkelt sag deltager følgende medlemmer: De af ministeren for kulturelle anliggender valgte to medlemmer, hvoraf ministeren udser det ene som præsident og det andet som sekretær, den af teaterchefen valgte repræsentant for den pågældende kunstart samt to af de blandt de sceniske kunstnere valgte medlemmer, hvoraf det ene repræsenterer vedkommende gruppe, medens det andet udpeges ved lodtrækning. Afgørelserne træffes ved stemmeflerhed. Teaterjuryens opgaver er angivet i §§ 62 og 71. Undersøgelsen og pådømmelsen af hver enkelt sag skal fremmes uden unødigt ophold og bør i almindelighed være tilendebragt inden 4 uger efter sagens rejsning. Den daglige tjeneste

§ 45.

Stk. 1. Enhver ansat skal loyalt og samvittighedsfuldt varetage sin tjeneste ved teatret eller andetsteds, hvor der under teatrets ledelse opføres eller prøves på skuespil, opera, ballet eller koncert. Ved fremmede ensemblers gæstespil på teatret har teatrets kunstneriske personale ikke pligt til at medvirke enkeltvis.

§ 46.

Stk. 1. Ingen ansat må fremsætte eller foranledige offentlig kritik af teatret ellr nogen der ansat, udsprede rygter eller uberettiget videregive oplysninger om teatrets forhold.

§ 47.

Stk. 1. Enhver ansat har pligt til at efterkomme de bestemmelser vedrørende tjenesten, der fastsættes af teaterchefen eller den, hvem han har bemyndiget til at træffe bestemmelse. Klage over en i henhold til bemyndigelse truffet afgørelse kan indbringes for teaterchefen. Klage over teaterchefens afgørelse kan indbringes for ministeren for kulturelle anliggender eller i de i §§ 62 og 71 omhandlede tilfælde for teaterjuryen. Klage over en afgørelse fritager ikke for at efterleve den trufne bestemmelse, medmindre det hævdes, at det forhold, klagen angår, indebærer fare for liv og lemmer. Tildeling af roller (partier) ved skuespillet og operaen

§ 48.

Stk. 1. Tildeling af roller (partier) i et skuespil eller en opera tilkendegives ved personlig meddelelse til de pågældende kunstnere og bekendtgøres derefter ved et af teaterchefen underskrevet opslag. Tildeling af særlig krævende partier i en operaforestilling bør så vidt muligt foretages senest seks måneder før den planlagte første opførelse af forestillingen. Tildeling gælder, indtil den tilbagekaldes ved nyt opslag. Efter at være tilbagekaldt kan alle roller påny frit fordeles.

§ 49.

Stk. 1. En rolle kan på ethvert tidspunkt tildeles to eller flere kunstnere, således at de hver for sig har ret og pligt til at indstudere og udføre rollen. Enhver, hvem rollen er tildelt, har krav på færdig indstudering, der skal søges gennemført inden eller hurtigst muligt efter førsteopførelsen. Efter færdig indstudering har hver af kunstnerne krav på at udføre rollen ved mindst tre opførelser, medmindre dette er udelukket, fordi det besluttes at indstille yderligere opførelser, men i øvrigt bestemmer teaterchefen for hver gang, hvem der skal udføre rollen.

§ 50.

Stk. 1. Teaterchefen kan på ethvert tidspunkt bestemme, at en kunstner ikke skal udføre en tildelt rolle. På begæring har vedkommende ret til at blive gjort bekendt med begrundelsen for beslutningen. Hvis fratagelse sker i de sidste tre uger af indstuderingsperioden, har kunstneren tillige krav på fuld adgang til færdig indstudering og på derefter at udføre rollen ved mindst een opførelse, medmindre dette er udelukket, fordi det besluttes at indstille yderligere opførelser. Hvis fratagelsen er begrundet i sygdom, afgør teaterchefen, om vedkommende skal udføre rollen.

§ 51.

Stk. 1. Efter forudgående forhandling i hvert enkelt tilfælde bør enhver skuespiller eller operasanger indstudere en rolle, som allerede er tildelt en anden, hvis det som følge af dennes længerevarende sygdom eller anden uforudseelig hindring for hans fortsatte medvirken er nødvendigt for at sikre opførelsen af en forestilling eller det fortsatte prøveforløb. I nødstilfælde kan det pålægges den pågældende at indstudere rollen. Teaterchefen og kunstneren aftaler, så vidt muligt i samråd med forestillingens instruktør, hvad der i det enkelte tilfælde må anses for en rimelighed prøvetid.

§ 52.

Stk. 1. En skuespiller under 30 år er i de tre første sæsoner af sin ansættelse pligtig at overtage en rolle til studium. Vedkommende har ikke krav på at udføre rollen. Det samme gælder for en operasanger, der har været ansat ved teatret i mindre end tre sæsoner.

§ 53.

Stk. 1. Den, der indstuderer en rolle efter eget ønske, har ikke krav på nogen udførelse af rollen.

§ 54.

Stk. 1. Såfremt der i et skuespil eller en opera medvirker balletdansere, foretages fordelingen af disse roller (partier) i overensstemmelse med de for balletten gældende regler. Tildeling af roller (partier) ved balletten

§ 55.

Stk. 1. Tildeling af roller (partier) i en ballet bekendtgøres ved et af teaterchefen underskrevet opslag. Ved første opsætning eller nyindstudering af en ballet skal den endelige tildeling foretages senest ti prøvedage efter, at indstuderingen er begyndt. I øvrigt foretages tildeling for en sæson ad gangen. Efter udløbet af hver sæson kan alle roller påny frit fordeles. Tilbagekaldelse af en tildelt rolle kan ikke finde sted i sæsonen for så vidt angår balletdansere, der ved tildelingen var fyldt 21 år, og som allerede har udført rollen ved mindst een opførelse i den pågældende sæson. Med undtagelse af de i stk. 2 nævnte tilfælde kan teaterchefen i øvrigt på ethvert tidspunkt bestemme, at en balletdanser ikke skal udføre en tildelt rolle. På begæring har vedkommende ret til at blive gjort bekendt med begrundelsen for beslutningen. Hvis fratagelsen sker i de sidste tre uger af indstuderingsperioden, har balletdanseren tillige krav på fuld adgang til færdig indstudering og på derefter at udføre rollen ved mindst een opførelse, medmindre dette er udelukket, fordi det besluttes at indstille yderligere opførelser. Hvis fratagelsen er begrundet i sygdom, afgør teaterchefen under hensyn til sygdommens karakter, om vedkommende skal udføre rollen.

§ 56.

Stk. 1. En rolle kan på ethvert tidspunkt tildeles to eller flere balletdansere, således at de hver for sig har ret og pligt til at indstudere og udføre rollen. Enhver, hvem rollen er tildelt, har krav på færdig indstudering, der skal søges gennemført inden eller hurtigts muligt efter førsteopførelsen. Efter færdig indstudering har hver af balletdanserne krav på at udføre rollen ved mindst tre opførelser, medmindre dette er udelukket, fordi det besluttes at indstille yderligere opførelser. Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for, at teaterchefen i overensstemmelse med § 55 kan bestemme, at en eller flere af danserne ikke skal udføre den tildelte rolle.

§ 57.

Stk. 1. Efter forudgående forhandling i hvert enkelt tilfælde er enhver balletdanser pligtig at indstudere en rolle, som allerede er tildelt en anden, hvis det som følge af dennes længerevarende sygdom eller anden uforudseelig hindring for hans fortsatte medvirke er nødvendigt for at sikre opførelsen af en forestilling eller det fortsatte prøveforløb. Teaterchefen og balletdanseren aftaler, så vidt muligt i samråd med forestillingens instruktør, i hvilket omfang kravet om en rimelig prøvetid kan imødekommes. Den balletdanser, som i henhold hertil har udført en rolle, bør også senere have lejlighed til at udføre rollen.

§ 58.

Stk. 1. Bortset fra solodanserne er enhver balletdanser pligtig at indstudere en rolle for i påkommende tilfælde at kunne udføre den. Vedkommende har ikke krav på at optræde i rollen, men skal overvære prøverne og skal eventuelt kunne indtræde i prøvearbejdet. Hvis balletdanseren skal udføre rollen, er han om fornødent berettiget til et antal yderligere prøver med instruktør (instruktørassistent) og kapelmester, herunder som regel mindst en sceneprøve. Det nærmere omfang af prøverne aftales mellem teaterchefen og balletdanseren, såvidt muligt i samråd med instruktøren. Den balletdanser, som i henhold hertil har udført en rolle, bør også senere have lejlighed til at udføre rollen.

§ 59.

Stk. 1. Bortset fra solodanserne er enhver balletdanser i samme omfang som hidtil pligtig at være reserve for en anden danser. Vedkommende har ikke krav på at optræde i rollen. Med undtagelse af særlige tilfælde bør det ikke pålægges dansere over 30 år at være reserver for yngre dansere.

§ 60.

Stk. 1. Den, der indstuderer en rolle efter eget ønske, har ikke krav på nogen udførelse af rollen.

§ 61.

Stk. 1. Såfremt der i en ballet medvirker skuespillere eller operasangere, foretages fordelingen af disse roller (partier) i overensstemmelse med de for skuespillet og operaen gældende regler. Klage over tildeling af roller (partier)

§ 62.

Stk. 1. En scenisk kunstner, der af alvorlige kunstneriske grunde vægrer sig ved at indstudere en tildelt rolle, kan gøre indsigelse herom over for teaterchefen snarest muligt, efter at han er blevet bekendt med rollens indhold. Fastholdes teatrets afgørelse, kan kunstneren inden 48 timer, efter at han er blevet bekendt hermed, over for teaterchefen skriftligt fremsætte begæring om, at sagen undersøges og bedømmes af teaterjuryen, hvis afgørelse er endelig. Pligt til at udføre roller (partier)

§ 63.

Stk. 1. Bestemmelserne i dette afsnit (§§ 64-66) gælder ikke for kunstnere, der skal udføre en rolle første gang efter at have deltaget i et prøveforløb.

§ 64.

Stk. 1. En skuespiller, der ikke er sygemeldt, har pligt til uden prøve at udføre en rolle, som han har udført inden for de sidste fire uger. Har han udført rollen inden for de sidste ti dage, kan tilkaldelse ske uden varsel. Iøvrigt har skuespilleren krav på mindst fem timers varsel. En skuespiller, der indkaldes til at udføre en rolle, som han ikke har udført inden for de sidste fire uger, kan kræve, at der før udførelsen afholdes en prøve. Såfremt han ikke har udført rollen inden for de sidste otte uger, kan der kræves afholdt mindst to prøver.

§ 65.

Stk. 1. En operasanger, der ikke er sygemeldt, har pligt til uden prøve at udføre en rolle, som han har udført inden for de sidste fire uger. Har han udført rollen inden for de sidste ti dage, kan tilkaldelse ske uden varsel. I øvrigt har operasangeren krav på mindst fem timers varsel. En operasanger, der indkaldes til at udføre en rolle, som han ikke har udført inden for de sidste fire uger, kan kræve, at der før udførelsen afholdes en prøve.

§ 66.

Stk. 1. En balletdanser, der ikke er sygemeldt, har pligt til uden varsel og uden prøve at udføre en rolle, der ved tildelingen er betegnet som særlig krævende, såfremt han har udført rollen inden for de sidste to uger. En balletdanser, der indkaldes til at udføre en særlig krævende rolle, som han ikke har udført inden for de sidste to uger, men inden for de sidste to måneder, har krav på en forudgående prøve. Såfremt han ikke har udført rollen inden for de sidste to måneder, har han krav på mindst en forudgående prøve. En balletdanser har pligt til uden varsel og uden prøve at udføre andre roller end de foran nævnte, som han har udført inden for de sidste to måneder. Såfremt han ikke har udført rollen inden for dette tidsrum, men i sæsonen, har han krav på mindst fem timers varsel. Prøverne

§ 67.

Stk. 1. De medvirkende i en prøve skal være parat til at begynde prøvearbejdet i det lokale og nøjagtigt på det tidspunkt, der er fastsat. Ved prøver på scenen skal de medvirkende dog ikke indfinde sig på scenen, før dette varsles ved ringning eller på anden måde. Varslet gives fem minutter før prøvens begyndelse. Hvis lederen af prøven ikke er mødt 15 minutter efter det fastsatte begyndelsestidspunkt, er de mødte berettiget til at betragte prøven som bortfaldet, medmindre der forinden er givet besked om ændring af prøveforløbet.

§ 68.

Stk. 1. Ved prøver med de sceniske kunstnere med fuld og samtidig anvendelse af dekorationer og belysning må standsning af prøven medhenblik på korrektion af dekoration og belysning ikke finde sted, medmindre den kan gennemføres på få minutter og efter instruktørens skøn ikke kan opsættes til en særlig dekorations- og belysningsprøve. Ved den sidste prøve før generalprøven kan sådanne ændringer kun finde sted i særligt påtrængende tilfælde. Mindst en af de afsluttende prøver før en generalprøve med publikum på et skuespil,i hvilket musik, sang eller dans ikke udgør en væsentlig bestanddel, skal foregå uden standsning i de enkelte akter eller afdelinger.

§ 69.

Stk. 1. Ved læseprøve på et skuespil må kunstnerne være så vidt bekendt med deres roller, at de med udbytte kan deltage i prøven. Nogle få prøver efter arrangementsprøverne skal rollen normalt kunne udføres uden brug af teksthæfte. Ved første klaverprøve på en opera må kunstnerne være så vidt bekendt med deres partier, at de med udbytte kan deltage i prøven. De medvirkende solister har krav på et passende antal repetitioner og klaverprøver. Efter nogle få klaverprøver skal partierne normalt kunne synges uden brug af klaverudtog.

§ 70.

Stk. 1. Ved prøve skal de rekvisitter kunne benyttes, som instruktøren og vedkommende kunstner skønner påkrævede for indstuderingens nøjagtighed.

§ 71.

Stk. 1. Under indstuderingsarbejdet kan kunstnerne over for instruktøren fremkomme med forslag, ønsker og meninger vedrørende udformningen af rollen. Samtlige medvirkende skal dog udføre deres arbejde efter de anvisninger, som gives af prøvens leder. Uden lederens samtykke må udeladelse eller tilføjelse ikke finde sted. Ingen er pligtig at udføre en rolle på en måde, der medfører fare for liv og lemmer. Hvis rollen i henhold hertil, eller af alvorlige kunstneriske grunde, nægtes udført, kan såvel vedkommende som teatret forlange spørgsmålet forelagt for teaterjuryen.

§ 72.

Stk. 1. Ingen af de medvirkende må forlade prøven i utide, medmindre vedkommende har tilladelse hertil fra prøvens leder eller regissøren. Generalprøver og forestillinger

§ 73.

Stk. 1. Ved generalprøver og alle opførelser skal de medvirkende følge enhver under prøvearbejdet fastlagt anvisning, medmindre teaterchefen giver vedkommende særlig tilladelse til fravigelse, eller denne sker for at sikre forestillingens rette gang efter et indtrådt hændeligt uheld.

§ 73 a.

Stk. 1. Tidspunktet for en forestillings begyndelse fastsættes af teaterchefen.

§ 74.

Stk. 1. En scenisk kunstner skal være til stede på teatret senest tre kvarter, før han skal indtræde på scenen. Denne bestemmelse kan i enkelte tilkende fraviges efter forudgående aftale med forestillingens regissør. Der ringes ti minutter før forestillingens faktiske begyndelse. Kapellets medlemmer skal have indtaget deres pladser senest fem minutter efter, at der er ringet. De må ikke forlade deres pladser under opførelsen, medmindre deres tjeneste er påkrævet andetsteds, eller det sker med teaterchefens eller kapelmesterens forudgående tilladelse. Kapellets medlemmer kan forlade pladserne i orkestergraven, når lyset tændes på tilskuerpladsen.

§ 75.

Stk. 1. Under generalprøve eller opførelse må ingen ved ord, miner eller bevægelser besvare bifaldsytringer, mishagsytringer eller anden stillingtagen fra publikum. Ingen må imødekomme tilskuernes opfordring til at gentage en scenisk præstation eller nogen del heraf. Teaterchefen bestemmer, i hvilket omfang fremkaldelser bør finde sted. Der skal afholdes fornøden prøve på fremkaldelsen.

§ 76.

Stk. 1. Det er ikke tilladt kapellets medlemmer at rejse sig fra deres pladser for at iagttage spillet på scenen. Maskering, påklædning og rekvisitter

§ 77.

Stk. 1. Rekvisitter, særlige masker, parykker, kostumer og al anden påklædning, der er synlig for publikum, tilvejebringes og leveres af teatret. Det samme gælder for alt, hvad der indgår som en nødvendig del af den synlige påklædning. Hvis en kunstner foretrækker selv at levere sådan påklædning, skal dette godkendes af teaterchefen. Almindelig anvendt sminke og sminkerekvisitter, almindeligt benyttede sorte og brune sko og dertil hørende sokker og strømper samt sorte og hvide, korte handsker skal dog leveres af kunstnerne selv, der tillige skal holde sig med al anden påklædning end den, som tilvejebringes af teatret. Udgiften til anskaffelse, reparation og renholdelse af kunstnernes egne beklædningsgenstande erstattes ikke af teatret, og der ydes ikke godtgørelse for brugen. Reparation og renholdelse af teatrets effekter foretages udelukkende ved teatrets foranstaltning. Kunstnerne må ikke på egen hånd anskaffe masker, parykker, påklædning eller dele deraf, som skal betales af teatret. Om anskaffelse af balletpersonalets sko, støvler og tricots fastsættes særlige regler af teaterchefen efter forudgående forhandling med ballettens personaleorganisation. Til brug ved koncertopførelser påhviler det korets medlemmer selv at anskaffe festdragt.

§ 77 a.

Stk. 1. I det første prøveår er en korsanger pligtig at modtage undervisning i sminkning og kropstræning; denne undervisning foregår inden for den normerede tjenestetid.

§ 78.

Stk. 1. De medvirkendes valg af påklædning og maskering skal godkendes af instruktøren i samråd med scenografen. Det engang trufne valg af kostume og maskering skal nøjagtigt følges ved enhver opførelse af stykket. Afvigelse herfra kan kun gøres med speciel tilladelse af teaterchefen. De medvirkende skal i tilstrækkelig god tid forsikre sig om, at påklædning og maskering er i orden til opførelsen og straks anmelde eventuelle mangler til rette vedkommende.

§ 79.

Stk. 1. Ved alle prøver i kostume skal dette være i orden og til disposition for kunstnerne mindst 1 time før prøvens begyndelse. Et kostume, der benyttes i aftenens forestilling, skal være anbragt på påklædningsværelset senest samme dag kl. 15.

§ 80.

Stk. 1. Det påhviler enhver medvirkende at aftale med forestillingens rekvisitør, hvor de af ham benyttede fornødne rekvisitter er henlagt, samt hvor de skal lægges efter brugen. Enhver medvirken de er endvidere ansvarlig for, at påklædningsgenstande og lignende efter benyttelsen bringes tilbage til påklædningsværelset, eller at der er truffet anden fast aftale om deres opbevaring.

§ 81.

Stk. 1. De af teatret udleverede effekter, herunder kostumer, parykker, rekvisitter og klaverudtog, er teatrets ejendom og må ikke uden teatrets samtykke anvendes til andet formål end det, hvortil de er udleveret. De skal tilbageleveres ved hver sæsons afslutning, eller når stykket udgår af repertoiret, forudsat at der ikke på forhånd er truffet anden særlig aftale. Såfremt effekterne ved tilbageleveringen har lidt anden skade end normalt ved tjenstlig brug eller skade, som er fremkommet ved et hændeligt uheld eller som følge af simpel uagtsomhed, er vedkommende erstatningspligtig over for teatret. Kapellets instrumenter, scenetjeneste og påklædning m.v.

§ 82.

Stk. 1. Det påhviler teatret i muligt omfang at anskaffe og vedligeholde instrumenter og instrumenttilbehør. Et privatejet instrument kan efter aftale mellem teatret og ejeren benyttes i tjenesten. Instrumentet vedligeholdes i så fald af teatret, der erstatter enhver skade, der opstår under brug i tjenesten, medmindre skaden skyldes ejerens eget forhold. Såfremt instrumenterne lider skade som følge af brugerens groft uagtsomme eller forsætlige forhold, er vedkommende erstatningspligtig over for teatret. Hvis et teatret tilhørende instrument benyttes uden for tjenesten, påhviler det brugeren at holde instrumentet tilbørligt forsikret mod skade.

§ 83.

Stk. 1. Inden hver prøve, forestilling eller akt er medlemmerne af kapellet pligtig at efterse og stemme de benyttede instrumenter på den til enhver tid mellem teatret og kapellet aftalte måde.

§ 84.

Stk. 1. Ethvert medlem af kapellet har pligt til at udføre tjeneste på scenen som musiker.

§ 85.

Stk. 1. Under opførelser er kapellets påklædning mørkt tøj og mørke sko samt for herrernes vedkommende tillige hvid skjorte, mørkt slips og mørke sokker. Teaterchefen kan anordne festdragt.

§ 86.

Stk. 1. Til pladsen som koncertmester eller solospiller er knyttet pligt til i enkelt tilfælde at lede prøver med gruppens medlemmer. Koncertmestre og solospillere i strygergrupperne skal tillige udarbejde modelstemmer til buestrøg. Koncertvirksomhed

§ 87.

Stk. 1. I forbindelse med afholdelsen af koncerter, herunder oratorier og koncertopførelser af operaer, nesættes en komite bestående af fem medlemmer. Teaterchefen udpeger to af disse medlemmer, og kapellet udpeger af sin midte tre medlemmer. For så vidt angår koncerter, i hvilke operaens solister og/eller koret medvirker, tiltrædes komiteen af en af solisterne, henholdsvis koret, udpeget repræsentant, der har stemmeret. Komiteen vælger selv sin formand. Afgørelsen træffes ved stemmeflerhed. Komiteens opgave er inden for den fastlagte budgetramme og under hensyn til teatrets sæsonplan for repertoiret at udarbejde indstilling om programsammensætning, valg af kapelmestre og eventuelle solister ved koncerterne, at foretage de fornødne forberedende forhandlinger herom og at påse, at der træffes de for gennemførelsen af koncerterne nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med det endeligt fastlagte program og budget.

§ 88.

Stk. 1. Komiteen skal hvert år inden den 1. april afgive skriftlig indstilling til teaterchefen om planerne for koncertvirksomheden i det teaterår, der tager sin begyndelse det følgende kalenderår. Der afholdes indtil seks koncerter årligt. Heri medregnes ikke gentagelser af de enkelte koncerter.

§ 89.

Stk. 1. Koncerterne benævnes »Det Kgl. Kapels koncerter«, og komiteen udgør sammen med teaterchefen koncerternes præsidium.

§ 89 a.

Stk. 1. Udover medvirken i kapelkoncerter er koret pligtig i hver sæson at medvirke i indtil to korkoncerter. Teaterbygningen

§ 90.

Stk. 1. Påklædningsværelserne fordeles mellem de sceniske kunstnere af teatret efter indstilling fra det sceniske personales forhandlingsberettigede organisationer. Teatret kan højst anvise fem kunstnere samme påklædningsværelse. I det omfang, teatrets pladsmuligheder tillader det, har enhver kunstner ret til en aflåselig skuffe og et aflåseligt skab samt adgang til baderum. Enhver scenisk kunstmer har endvidere ret til en sminkeplads og et spejl.

§ 91.

Stk. 1. Teatret afgør, i hvilket omfang der til den enkelte forestilling stilles påklædere til rådighed for kunstnerne. En påklæder må højst betjene fem kunstnere på samme tid. Ingen kunstner må sende en tjenstgørende påklæder uden for teatrets område.

§ 92.

Stk. 1. Regler for personalets adgang til teatret og dets lokaler optages i en særlig vagtmesterinstruks og bekendtgøres ved opslag. Uvedkommende må ikke modtages eller indlades på teatret uden særlig indhentet tilladelse. Den, der er sygemeldt, må ikke indfinde sig på teatret, medmindre der foreligger særlig tilladelse, eller vedkommende indkaldes til sådan tjeneste, som sygdommen muliggør.

§ 93.

Stk. 1. Teatrets personale har fri adgang til at overvære forestillingerne på tilskuerpladsen efter teaterchefens nærmere bestemmelse. Ingen må vise sig på tilskuerpladsen samme aften, han optræder synligt for publikum på den pågældende scene. Det samme gælder ved generalprøver med publikum og eftermiddagsforestillinger.

§ 94.

Stk. 1. Ingen må uden for teaterchefens forudgående tilladelse opslå meddelelser i bygningen. Personalets organisationer har dog ret til at opslå meddelelser på de dertil bestemte steder. Tourneer og gæstespil

§ 95.

Stk. 1. Bestemmelser om befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge m.v. fastsættes af teaterchefen på grundlag af forhandling med personaleorganisationerne og med samtykke af ministeren for kulturelle anliggender.

§ 96.

Stk. 1. For forestillinger i henhold til den i loven angivne tourneforpligtelse gælder følgende særlige bestemmelser for det kunstneriske personale: Oplysning om en planlagt tourne (spillested og forestilling) opslås tidligst muligt. Tourneens rejseplan og en liste over de deltagende sceniske kunstnere skal bekendtgøres ved opslag senest ti døgn før afrejsen. I sygdomstilfælde kan teatret dog indkalde en kunstner med kortere varsel. Rejse fra og til teatret eller under tourneen kan ikke finde sted på helligdage, hvor teatret er lukket, eller på fridage eller i ferien. Rejse fra teatret kan heller ikke finde sted på søn- og helligdage. Hvis hjemkomst finder sted søndag efter kl. 12, afholdes der ikke prøve for de pågældende den følgende mandag. I tiden mellem døgnets begyndelse og kl. 7 kan er ikke rejses i mere end 1 time, medmindre der stilles soveplads til rådighed. Hvis rejse indledes i tiden mellem døgnets begyndelse og kl. 9.30, er enhver deltager fritaget for at medvirke i forestilling den foregående aften. Hvis rejse afsluttes efter kl. 24, er enhver deltager fritaget for at medvirke i prøve i det samme døgn. En deltager, som skal medvirke i forestilling om aftenen, skal være fremme senest fem timer før det angivne tidspunkt for forestillingens begyndelse, hvis rejsen varer mere end to timer. Dette gælder også, hvis vedkommende selv sørger for sin befordring, medmindre andet aftales med tourneens leder. Befordringsmidler og indkvartering bestemmes af teatret. En deltager kan dog ved meddelelse til tourneens leder senest to dage efter, at rejseplanen er opslået, tilkendegive, at han selv vil sørge for sin befordring eller indkvartering. I særlige tilfælde kan teatret modsætte sig, at egen befordring finder sted. Prøver under tourneen kan kun vedrøre en forestilling, som indgår i tourneens program. Prøve kan tidligst påbegyndes en time efter ankomsten. I øvrigt gælder de sædvanlige bestemmelser om prøvetid under tourneen, medmindre andet aftales. Rejsetiden beregnes på grundlag af afrejse fra og ankomst til Det kgl. Teater eller det sted, hvor tournedeltagerne indkvarteres. Fravigelser kan finde sted på grund af forsinkelser, som teatret ikke har indflydelse på. Foranstående bestemmelser hindrer ikke, at tournedeltagerne indkvarteres i en anden by end den, hvor forestillingen opføres, forudsat at afstanden ikke overstiger 40 km. De sceniske kunstnere og kapelmesteren bør fortrinsvis indkvarteres på de steder, der ligger nærmest ved det teater, hvor tourneopførelsen skal foregå.

§ 97.

Stk. 1. For tourneer eller gæstespil, som finder sted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, bortset fra grænseområdet, gælder følgende særlige bestemmelser for det kunstneriske personale: Det planlagte arrangement bør bekendtgøres ved opslag senest tre måneder i forvejen. Hvis arrangementet vil medføre fraværelse i mere end 14 dage, bør varslet dog være seks måneder. I opslaget bør tillige de planlagte forestillinger angives. De medvirkende kunstnere skal underrettes ved personlig meddelelse senest en måned - henholdsvis to måneder - før afrejsen. I sygdomstilfælde kan teatret dog indkalde en kunstner med kortere varsel. Ingen har pligt til at deltage i tourne eller gæstespil, der medfører samlet fravær i mere end en måned. For fravær i mere end 8 dage udbetales der kunstnerne et ekstra vederlag. Vederlaget ydes fra den 9. dag. Hvis tourneen varer i mere end 14 dage, tilkommer der i umiddelbar fortsættelse af tourneen deltagerne en særlig ferie, medmindre de alligevel skal have sommerferie på dette tidspunkt. De sædvanlige bestemmelser om prøvetid gælder ikke for deltagerne. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 98.

Stk. 1. Dette reglement træder i kraft den 1. juli 1983. Reglementet tages op til revision hvert 3. år. dog første gang 2 år efter ibrugtagningen af det ny- og ombyggede teater.

§ 99.

Stk. 1. Reglement af 31. marts 1971 for Det kongelige Teater og kapel ophæves. For så vidt angår forhold, hvorom der efter dette reglement skal aftales eller fastsættes særlige bestemmelser, forbliver de hidtil gældende forskrifter i kraft, indtil de afløses af nye bestemmelser. Teatret bemyndiges til efter forhandling med personalerne at gennemføre sådanne ændringer, der gør afviklingen af fællesforestillinger mulig inden for de ændrede reglementer (koordinering af pausebestemmelserne). Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i de af personalerne udarbejdede forslag til reglementer for fællesforestillinger, der er modtaget af teatret den 13. oktober 1981.

Underskrift 1

Ministeriet for kulturelle anliggender, den 24. februar 1984 Mimi Stilling Jakobsen /-Niels-Jørgen Nielsen 1. juli 1983 Bemærkninger Bemærkningerne er i det væsentligste blevet til i forbindelse med de forhandlinger, der blev ført i 1969-70 mellem teatrets ledelse og personalets organisationer forud for fastsættelsen af reglementsbestemmelserne pr. 1. juli 1970. I bemærkningerne indgår de ændringer, som ministeren for kulturelle anliggender har truffet beslutning om pr. 1. juli 1983 efter forudgående forhandlinger i 1982 og 1983 mellem ministeriet for kulturelle anliggender, finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, teatret og personalerne. Til § 3: Det er forudsat, at omfanget af disse stillinger fastlægges efter de samme retningslinier som for statens tjenestemænd, jfr. tjenestemandslovens § 7. Til § 5: Det er overfor ballettens organisation tilkendegivet, at teatret er indstillet på at opretholde den hidtidige praksis med hensyn til konkurrence ved ansættelse af balletdansere som aspiranter ved det fyldte 18. år og ved ansættelse af dansere, der ikke er uddannet på teatret. Man vil også fortsat give to medlemmer af organisationens bestyrelse adgang til at overvære konkurrencen og deltage i drøftelserne uden stemmeret. Til § 7: Ansættelse på prøve sker typisk fra det 16. år (med påbegyndelse af den såkaldte aspirantansættelse), men kan også finde sted på et senere tidspunkt. For aspiranterne gælder den hidtidigt praktiserede ordning, hvorefter hvert år, der afsluttes med en eksamen, er at betragte som et prøveår. Til § 15: I overensstemmelse med indstillingen fra driftsøkonomisk udvalg er det hensigten, at der skal fastsættes bestemmelser, hvorefter det i pensionsgivende stilling ansatte personale er berettiget til afsked med fuld pension ved nærmere angivne (lavere) aldersgrænser, jfr. for så vidt angår statens tjenestemænd pensionslovens § 3. Dise bestemmelser forudsættes medtaget i reglementet for Det Kongelige Teaters pensionsfond. Til § 19: »Afskedigelse på grund af alder« omfatter kun afskedigelse i henhold til § 15, stk. 1. Til § 21: Bestemmelsen i stk. 2 kan ikke anses for overtrådt, såfremt et medlem af det kunstneriske personale påtager sig beskæftigelse i henhold til en aftale, hvorved teatertjenesten klart skal gå forud for den pågældende aftale. Det samme gælder for kapellets vedkommende om beskæftigelse i prøvetiden, der påtages i det tidsrum, i hvilket prøvesedlen ikke kan ændres, jfr. kapellets tjenestetidsreglement § 9. Til § 22: Ved fortolkningen af denne bestemmelse må der lægges afgørende vægt på, at det hermed er tilsigtet at værne teatret selvfølgelige interesser og rettigheder med hensyn til de af teatret indstuderede eller opførte værker. Efter omstændighederne vil det derfor kunne være en overtrædelse af bestemmelsen i stk. 2, at blot to kunstnere offentligt fremfører et af de pågældende værker eller dele deraf. Til § 23: Udtrykket »kunstnere« eller »det kunstneriske personale« er i hele reglementet anvendt som en fælles betegnelse for medlemmer af skuespil, opera, kor, ballet og kapel. Derimod omfatter udtrykket »de sceniske kunstnere« alene personalet fra skuespil, opera, kor og ballet. En ansøgning om tilladelse i henhold til stk. 2 forudsættes imødekommet, medmindre afgørende kunstneriske grunde er til hinder derfor, eller teatret selv planlægger en tourne til det pågældende sted. Eventuelt afslag på ansøgningen bør begrundes. Bestemmelsen i stk. 2 vil særlig have betydning for de sceniske kunstnere, og ansøgning om tilladelse bør i almindelighed ikke nægtes til mindre grupper af kapellet eller koncerter uden for sæsonen. Til § 28: Teatret er indstillet på, at reglerne om tjenestetid fortsat skal være ensartede for det pensionsansatte og det kontraktansatte personale inden for hvert enkelt gruppe, dog bortset fra tilfælde, hvor en ansat kun er engageret til at udføre en eller flere nærmere fastlagte opgaver. Bestemmelserne i denne og de følgende paragraffer er udformet efter reglerne for statens tjenestemænd, jfr. tjenestemandslovens kapitel 10, men der er under hensyn til teatrets særlige forhold og for at klargøre bestemmelserne foretaget visse ændringer. Ved fortolkningen bør det haves for øje, at bestemmelserne tilsigter at give personalet og teatret den samme reelle retsstilling, som i henhold til tjenestemandsloven tilkommer tjenestemændene og staten. Til § 31: Det er forudsat, at der i hovedaftalen optages en bestemmelse, hvorefter prsonaleorganisationerne på Det kgl Teater tidligst kan rejse krav om generelle ændringer af løn- og ansættelsesvilkårene samtidig med, at dette sker for statens tjenestemænds vedkommende. Til § 44: I modsætning til tidligere er det nu overladt til organisationerne selv at bestemme valgmåden. Til § 45: I bestemmelsen er det klart fastlagt, at kunstnerne har pligt til at medvirke ved koncerter. Det har dog været en forudsætning, at dette alene omfatter koncerter under medvirken af Det kongelige Kapel. For så vidt angår kapellets medvirken ved koncertvirksomhed henvises tillige til den særlige aftale, der er truffet under forhandlingerne. Over for operaens solister er det tilkendegivet, at der vil være tale om en relevant bristende forudsætning for kunstnernes ansættelse ved teatret, såfremt driftsformen omlægges, således at koncertopgørelser bliver en af de væsentligste dele af teatrets virksomhed. Der foreligger imidlertid ingen planer herom, og teatret er indstillet på overfor operaens solister fortsat at anerkende den begrænsning, der følger af bemærkningerne til det tidligere reglements § 17. Heri er det fremhævet, at afholdelse af indtil fem koncerter årligt, hvoraf to med solister fra teatret, ligger inden for de naturlige rammer for kunstnernes pligtige medvirken. Under forhandlingerne i 1969-70 har man i øvrigt især drøftet følgende problemer (bemærkningerne vedrørende a) indholdet af »sin tjeneste« er anført med de af ministeren pr. 1. juli 1983 besluttede ændringer): a) indholdet af »sin tjeneste«. Ethvert medlem af det sceniske personale er pligtig - inden for sin normale tjenestetid - at medvirke i anden kunstart uden vederlag, dog mod særskilt vederlag ved medvirken i andet end eget kunstnerisk fag. Det er herved forudsat fra teatrets side, at anvendelsen af en kunstner i et andet kunstnerisk fag alene sker ud fra kunstneriske hensyn og i øvrigt med skyldig hensyntagen til den pågældendes udvikling og uddannelse. Skuespilleres og operasangeres medvirken i operetter, vaudeviller, syngespil og musicals betragtes fortsat som medvirken inden for eget fag. Foreningen af skuespil- og operapersonalet ved Det Kongelige Teater mener ikke, at kunstnerne er forpligtet til at deltage i deklamationer, oplysninger eller sangaftener uden særlig aftale, bortset fra fremførelse af prologer samt medvirken i helt særegne forestillinger som f.eks. mindeforestillinger. Teaterchefen fastsætter i ethvert tilfælde størrelsen af det enkelte vederlag. Teatret bemyndiges i øvrigt til at indgå aftale om disse vederlag, der forudsættes ydet med 3 forskellige satser svarende til omfang og sværhedsgrad af den enkelte rolle. I ganske særlige tilfælde vil der kunne ydes et større vederlag. Korets medlemmer er pligtige til uden særskilt vederlag at medvirke i solistiske partier, hvis sanglige udførelse ikke overstiger 2 minutter. Teatret har forståelse for, at enkelte medlemmer af koret principielt eller for en periode ikke ønsker at medvirke som solist, hverken på Det Kongelige Teater eller på andre operascener. Teatret er derfor indstillet på i sådanne tilfælde at fritage en korsanger for udførelse af ovennævnte partier. Koret er indforstået med at udføre statisttjeneste (stum tjeneste), såfremt man i øvrigt medvirker i den pågældende forestilling som sanger, forudsat at der er tale om opera, syngespil, operette, musical eller lignende. Derimod er koret ikke forpligtet til som led i tjenesten at udføre statisttjeneste i skuespil og ballet, medmindre deres medvirken har karakter af en kortjeneste (f.eks. rene talekor). Klager over tildelingen af ovennævnte roller (partier) er omfattet af reglementets almindelige bestemmelser herom, jfr. § 62. b) Betydningen af »teatret eller andetsteds«. Organisationerne har fremhævet, at denne bestemmelse berører et for kunstnerne meget centralt problem, idet det ved alle engagementer på Det kgl Teater har været fremhævet, at teatret spiller på skift, og at kunstnerne derfor kan regne med at have nogen arbejdstid til overs. Der er enighed om, at kunstnerne har pligt til at medvirke ved forestillinger på de scener, teatret disponerer over i sæsonen 1982/83 samt ved tourneer og gæstespil i provinsen eller udlandet. Kapellets organisation har dog ved reglementets godkendelse forbeholdt sig sin stilling til medvirken på andre scener i København end Gamle og Nye Scene. Der er tillige enighed om, at personalet i tilfælde af en ombygning af det nuværende teaterhus ikke kan modsætte sig, at virksomheden helt eller delvis midlertidigt bliver henlagt til en anden scene. Personalet kan heller ikke modsætte sig en ændring af teatrets driftsform, hvorefter en af scenerne forbeholdes (eller i det væsentlige forbeholdes) opførelse af opera og ballet, medens den anden scene reserveres for skuespil. Endelig er der enighed om, at teatret har adgang til i et vist omfang at lade prøverne afholde andet sted end i prøvelokalerne eller på scenerne i den nuværende bygning, Gråbrødrescenen og Comediehuset. Skuespillets og operaens personale har dog gjort gældende, at man ønsker forudgående forhandling med personalet, såfremt mere end et begrænset antal prøver, f.eks. de to afsluttende prøver, på en forestilling henlægges til provinsen. Kapelets organisation har endvidere fremhævet, at det generelt må være en forudsætning for at afholde prøver uden for teaterbygningen, at der forefindes fornødne faciliteter i forbindelse med prøvelokalet, ligesom man har peget på betydningen af, at der tages hensyn til de værdifulde instrumenter, som kun vanskeligt tåler transport m.v. Teatret har indrømmet, at personalet ikke kan anses forpligtet til at optræde på en scene uden for København, såfremt teatret skulle overtage den egentlige drift af en sådan scene. Med ballettens, korets og kapellets organisationer er der tillige tilvejebragt enighed om, at personalet kun efter forudgående forhandling har pligt til at optræde i mere end 14 dage på en scene i København. Det har under forhandlingerne ikke kunnet afklares, i hvilket omfang det er et led i personalets tjeneste at medvirke i forestillinger eller prøver udover de foran givne tilfælde. Fra teatrets side har det stedse været fastholdt, at etablering af endnu en fast scene ved eller i tilknytning til Det kongelige Teater ikke generelt ville indebære en sådan ændring af kunstnernes arbejdsvilkår, at de ikke skulle have pligt til at medvirke ved forestillinger på denne scene. Det vil dog være ønskeligt, at der i eventuelt påkommende tilfælde forudgående føres forhandlinger med personalet om disse spørgsmål. c) Under forhandlingerne om stk. 2 har ballettens organisation anført, at man ikke ønsker at medvirke pligtmæssigt under fremmede gæstespil på teatret. Det måtte således - ikke blot for enkeltvis medvirken, men også for kunstnerne som helhed - bero på forhandling for hver gang, om medvirken skal finde sted. Man har herved henvist til risikoen for at komme til at medvirke i et ensemble, hvis kunstneriske standard ikke måtte være tilstrækkelig. Teatret er betænkelig ved at acceptere dette standpunkt, men man vil i videst muligt omfang imødekomme ønsket om forudgående forhandling. Til § 46: Der har været enighed om den foretagne afsvækkelse af bestemmelsen i forhold til det hidtidige reglement, således at personaleorganisationerne ikke er afskåret fra at udtale sig offentligt om teatrets forhold. Man har dog samtidig henledt organisationernes opmærksomhed på, at teatret vil værdsætte, at sådanne meningstilkendegivelser inden offentliggørelsen fremsendes til orientering for teaterchefen, ligesom det må være naturligt, at organisationerne søger problemerne løst ved henvendelse til teatrets ledelse, før der indledes nogen offentlig aktion. Organisationerne har anerkendt disse synspunkter. Til § 47: I forbindelse med forhandlingerne i 1969-70 har organisationerne principielt fastholdt ønsket om, at personalet i videre omfang får indflydelse på teatrets ledelse. Som et led i en sådan ordning har man særlig fremhævet, at der bør etableres et eller flere organer for meningsudveksling mellem teatret og personalet eller grupper af personalet. Et sådant forum for debat, der ikke bør bindes i for faste regler, vil kunne bidrage til afspænding af mange problemer og vil muliggøre en gensidig forhåndsorientering til nytte for alle parter. Personalet værdsætter den eksisterende adgang til at forelægge problemer for teatrets ledelse, men det vil ofte være utilfredsstillende at skulle trænge sig på med disse spørgsmål, særligt i tilfælde hvor dette først sker, efter at der er disponeret af ledelsen. Man anerkender, at der kan forekomme sager af en sådan karakter, at en forudgående drøftelse af dem i en videre kreds ikke er mulig eller heldig, men det er personalets opfattelse, at ledelsen hidtil har tillagt dete hensyn for betydelig vægt og derved også har bidraget til uheldig rygtedannelse. Organisationerne har understreget, at man ikke ønsker at medvirke ved tildeling af roller eller øvrige kunstneriske dispositioner, men at det eller de påtænkte organer alene skal have en formildende opgave ved at virke som kanal for en ordnet meningsudveksling mellem teatrets ledelse og personalets repræsentanter. Det vil være en væsentlig opgave for personalerepræsentanterne at viderebringe indholdet af drøftelserne i kontaktorganet til hele personalet i den pågældende gruppe. Efter fastsættelsen af reglementsbestemmelserne pr. 1. juli 1970 er der i overensstemmelse med de herom gældende regler nedsat samarbejdsudvalg, jfr. senest finansministeriets cirkulære nr. 199 af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner. I forlængelse heraf er der nedsat et kantineudvalg under samarbejdsudvalget. For de kunstneriske personaler er der endvidere nedsat samråd, hvor der primært behandles spørgsmål af ren kunstnerisk art. Disse samråd er dog ikke underudvalg af samarbejdsudvalget. Til § 48 (overskriften): Det afgørende kriterium for, om en forestilling skal karakteriseres som skuespil, opera eller ballet, er angivelsen heraf på teatrets offentliggjorte repertoireplan. Til § 48: Ved særlig krævende partier forstås sådanne, som giver indehaveren adgang til at forlade prøven kl. 14.00, såfremt partiet skal udføres samme aften. Under forhandlingerne har teatret tilkendegivet, at formuleringen af stk. 3, 1. pkt. naturligvis ikke er udtryk for, at bestemmelsen vil blive brugt til vilkårlige tildelinger og fratagelser. Til § 49: Teatret er indstillet på i videst muligt omfang at imødekomme operasolisternes ønske om, at der skiftes regelmæssigt mellem to kunstnere, til hvem den samme rolle er tildelt. Fravigelse heraf kan dog være velbegrundet i praktiske forhold såsom sygdom eller ønsket om at undgå overanstrengelse af kunstneren, og teatret må tillige have frihed til til enhver tid at lade rollen udføre af den, der kuntnerisk og publikumsmæssigt giver forestillingen størst værdi, ligesom man må kunne tage hensyn til den som helhed kunstnerisk bedst mulige besætning af forestillingen. Ønsket om at give en yngre kunstner lejlighed til at prøve en bestemt rolle kan heller ikke motivere, at den pågældende skal have lige ret med en ældre kvalificeret kollega. Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at man ikke har planer om i videre omfang end hidtil at tildele roller i skuespil til flere kunstnere samtidig. Skuespillets organisation har præciseret, at begge skuespillere bør være indforstået med en fælles tildeling af rollen, men har iøvrigt erklæret sig villig til at medvirke til alternerende besætning af roller i det hidtidige omfang. Til § 51: Bestemmelsen omhandler først og fremmest doublering med kortere varsel. Den er accepteret af skuespillets og operaens organisation. Over for en foreslået bestemmelse om pligt til indstudering som reserve har organisationen derimod fremhævet, at det er en belastning for en kunstner at vide, at andre følger hans udførelse af en rolle med henblik på når som helst at skulle overtage den. Det er ligeledes en stor byrde for kunstnerne at have pligt til uden særligt varsel at skulle overtage en rolle, ligesom det kan bevirke, at de til stadighed må have lært et omfattende antal roller, som de måske aldrig får lejlighed til at udføre. Et sådant forhold vil tillige være egnet til - specielt for operaens vedkommende - at nedbryde ensemblesammenholdet og fremkalde frygt for indkaldelse af gæster, idet de fastansatte bliver en reserve, hvis gæsterne er forhindret. Man kan ikke anerkende at henvisningen til lignende forhold på privatteatrene er rimelig. Ved disse teatre er der normalt tale om engagement til en bestemt forestilling, hvor det dels er lettere at sige nej til forpligtelsen, dels, hvis man påtager sig den, lettere at forberede sig. På det kgl. Teater engageres man på længere sigt, normalt for 2 a 3 sæsoner, og forpligtelsen vil derved få et langt videre omfang. Teatret har herefter ikke ment at kunne fastholde en bestemmelse om, at personalet ved skuespillet og operaen som et led i den pligtige tjeneste skal påtage sig at være reserve i en rolle. Et sådant arrangement vil derimod kunne gennemføres efter aftale med kunstnerne. Til § 52: Teatret er indforstået med, at det - i særlig grad over for skuespillerne, der hidtil ikke har haft sådanne opgaver - tilkendegives ved tildelingen, hvad det indebærer at overtage en rolle til studium. Til § 54: Bestemmelsen tager kun sigte på dansere, der i denne egenskab medvirker i skuespil. Hvis derfor en danser skal optræde som skuespiller i et skuespil, omfattes han ikke af nærværende bestemmelse, men fordelingen må for hans vedkommende foretages efter bestemmelserne i §§ 48-53. Til § 56: Under forhandlingerne har balletorganisationen fremsat meget kategoriske krav om, at der skal skiftes mellem holdene, i hvert fald for kunstnere over 23 år. Teatret kan for så vidt forstå kunstnernes ønske i så henseende og er villigt til i videst muligt omfang at tage hensyn hertil. Dette kan dog ikke hindre, at teatret må have frihed til til enhver tid at lade rollen udføre af den, der kunstnerisk og publikumsmæssigt giver forestillingen størst værdi, ligesom man må kunne tage hensyn til den som helhed kunstnerisk bedst mulige besætning af de enkelte forestillinger. Fravigelse af skiften mellem kunstnerne kan tillige vær motiveret af praktiske forhold, såsom sygdom eller af den omstændighed, at vedkommende danser skal optræde i et andet parti (eventuelt flere partier) samme aften. Også hensynet til at undgå overanstrengelse af en danser, som samme dag har medvirket i en krævende prøve, samt hensynet til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af prøvearbejdet kan uden videre begrunde en fravigelse af skift mellem kunstnerne. Teatret vil, såvidt det er praktisk muligt, imødekomme organisationens ønske om, at 2. hold kan kræve afholdelse af en særlig sceneprøve, såfremt holdets første offentlige fremtræden finder sted meget lang tid efter 1. holds. I stk. 3 er det udtrykkeligt fastslået, at bestemmelsen må læses i sammenhæng med § 55. Systemet i de to paragraffer er herefter følgende: § 55 giver regler om tildeling og fratagelse af roller, som hver for sig er tildelt en enkelt kunstner. Det er anset for ufornødent i denne situation udtrykkeligt at foreskrive, at tildeling af en rolle indebærer ret og pligt for den pågældende til at indstudere og udføre rollen. Kun i en særlig situation - nemlig når en allerede tildelt rolle fratages den pågældende kunstner på et sent tidspunkt af indstuderingen - er der som en beskyttelse af kunstneren indføjet en regel om, at vedkommende trods fratagelsen har krav på at færdigindstudere rollen og på at kunne udføre den mindst een gang. § 56 er supplement til § 55 og tilsigter alene at fastslå, at ordlyden af § 55 ikke er til hinder for, at to eller flere kunstnere kan få tildelt den samme rolle. Dette behøver ikke nødvendigvis at ske på samme tidspunkt. Formen for tildeling af rollen er også i dette tilfælde angivet i § 55, men ved den i § 56 foreliggende situation har man fundet det rigtigst udtrykkeligt at anføre, at hver af kunstnerne har samme ret og pligt til at indstudere rollen. Om de pågældendes adgang til at udføre rollen henvises til bemærkningerne foran. Til § 57: I forbindelse med stk. 3 bemærkes, at teatret anerkender, at den danser, som i en nødsituation overtager en rolle, har et berettiget ønske om også senere at udføre denne. Man har dog ikke fundet det rimeligt, at vedkommende altid og uden hensyn til forløbet af dubleringen skal have det samme krav på at komme til at fremføre rollen som den, hvem den oprindelig er tildelt. Afgørelsen herom må træffes i hvert enkelt tilfælde, men det må være udgangspunktet, at den dublerende danser også senere får lejlighed til at udføre rollen. Til § 58: Bestemmelsen omhandler såkaldt uddeling af roller »i parentes«. Dette indebærer, at danseren har pligt til at overvære alle prøver og at danse med »i kulissen«, at han har pligt til at indtræde i prøven, såfremt den egentlige indehaver af rollen har forfald, og at han ikke har krav på at udføre partiet, men ejheller har nogen egentlig pligt hertil. Såvel korps- som solodansere kan stå »i parentes«, men ordningen bruges fortrinsvis til yngre dansere for i påkommende tilfælde at give dem en chance for at vise deres kunstneriske formåen og udvikling. Ordningen anvendes ikke ved partier i balletkorpset, men kun for så vidt angår de mere solistisk prægede roller. Det er ikke udelukket at tildele rolle »i parentes« ved siden af flere alternerende hold. Under forhandlingerne har balletorganisationen erklæret sig indforstået med, at den gældende praksis fortsætter med visse begrænsninger. Af disse har teatret kunnet acceptere, at ordningen ikke gælder for solodanserne, og at den danser, som efter at have stået »i parentes« får lejlighed til at udføre rollen, også får adgang til i et vist omfang senere at optræde i rollen. Derimod har man ikke fundet det hensigtsmæssigt at foreskrive, at danseren skal have ret til mindst en gang at fremføre rollen. En sådan bestemmelse ville bevirke, at der ikke var nogen synderlig forskel på at få tildelt en rolle og på at få rollen tildelt »i parentes«. Meningen med bestemmelsen er som nævnt i første række at give danserne en chance for at komme til at optræde i et parti, som de under hensyn til alder, udvikling og erfaring ellers næppe kunne gøre sig håb om at få tildelt. Herved tilgodeses tillige en interesse for teatrets ledelse i at have mulighed for gennemførelse af forestillingen, såfremt der skulle indtræde forfald hos de dansere, der oprindeligt har fået tildelt rollen. Det må i høj grad bero på en konkret vurdering, såvel hos danseren selv som hos balletmesteren, om han efter at have prøvet et parti »i parentes« skønnes at have kunstnerisk og fysisk formåen til at udføre det for publikum på forsvarlig måde, og det ville derfor være i strid med hele baggrunden for denne ordning, såfremt vedkommende altid skulle have krav på mindst een opførelse. Det understreges imidlertid, at teatret vil bestræbe sig for, at den danser, som har indøvet en rolle »i parentes« på tilfredsstillende måde, og som selv føler sig i stand til at udføre den, får lejlighed til at udføre rollen for publikum, også selvom der ikke måtte indtræde forfald for de, til hvem den oprindeligt er uddelt. Til § 59: Ballettens organisation har under forhandlingerne fremført ønske om, at det i en særlig bestemmelse måtte blive fastslået, at solodansere, der har været udnævnt som sådan i tre år, ikke har pligt til at danse i balletkorpset. Teatret har forståelse for den tankegang, der ligger bag forslaget, og man vil søge at sikre de ældre solodansere mod at skulle udføre såkaldte korpspartier. Man er imidlertid betænkelig ved at fastslå en sådan udtrykkelig regel, først og fremmest fordi det næppe er muligt klart at angive indholdet af bestemmelsen. Det må således tages i betragtning, at det allerede er temmelig håbløst at angive, hvorvidt et parti er et korpsparti eller et soloparti. Fastlæggelsen heraf kan f.eks. ikke med rimelighed bero på, om den pågældende rolle udtrykkeligt er nævnt med navn i programmet, og man har i det hele måttet opgive at fide frem til et anvendeligt kriterium. Den af organisationen foreslåede regel må herefter forventes at ville føre til en lang række vanskelige afgrænsningsproblemer, hvorom der let kan opstå disput mellem kunstnerne og teatret. Hertil kommer, at reglen formentlig ville kunne bevirke, at teatret måtte være mere nøjeregnende med at udnævne solodansere eller at disse ville blive afskediget tidligere end ellers. Bestemmelsen er herefter ikke medtaget, men dette er ikke udtryk for, at teatret afviser at tage hensyn til solodansernes rimelige ønske om at blive placeret i roller, der svarer til deres kunstneriske og tekniske standard. Til § 63: Bestemmelserne i §§ 64-66 regulerer alene kunstnernes pligt til - eventuelt med varsel eller et antal prøver - at kunne optræde i forestillinger i det løbende repertoire, dvs. forestillinger, der efter afholdt premiere må anses som færdigindstuderede. Bestemmelserne tager tillige kun sigte på at regulere forholdene, såfremt der ikke på et senere tidspunkt afholdes et nyt prøveforløb, sålede som dette i almindelighed sker efter sommerferien som optakt til den nye sæson. Reglementet indeholder ikke bestemmelser om, hvornår kunstnerne har pligt til at optræde efter afholdelsen af prøveforløb. Man har anset det for udelukket at give generelle regler herom. Til § 64: Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at man i slutnigen af den i stk. 1 angivne periode på fire uger vil se velvilligt på skuespillerens eventuelle ønske om en prøve forud for opførelsen. I de i stk. 2 omhandlede situationer har man anset en særlig varselsbestemmelse for overflødig, idet kravet om afholdelse af prøve i praksis vil forhindre, at teatret pålægger skuespilleren at optræde, uanset at han selv ikke føler sig i stand hertil på grund af for kort tid til forberedelse. Til § 65: Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at man i slutningen af den i stk. 1 angivne periode på fire uger vil se velvilligt på operasangerens eventuelle ønske om en prøve forud for opførelsen. I de i stk. 2 omhandlede situationer har man anset en særlig varselsbestemmelse for overflødig, idet kravet om afholdelse af prøve i praksis vil forhindre, at teatret pålægger operasangeren at optræde, uanset at han selv ikke føler sig i stand hertil på grund af for kort tid til forberedelse. Til § 66: Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at man i den i stk. 2, 2. pkt. foreliggende situation vil bestræbe sig for at afholde to prøver. Til § 67: Det har været en afgørende forudsætning for fastlæggelsen af prøvetiden og pausernes omfang i henhold til tjenestetidsreglementerne, at samtlige medvirkende er parat til at begynde eller genoptage prøvearbejdet på det angivne klokkeslet. Det vil således ikke være nogen acceptabel undskyldning for at komme for sent, at prøvearbejdet foregår i et lokale, der ligger langt fra påklædningsværelserne eller marketenderiet, idet de medvirkende selv må sørge for at afsætte fornøden tid til at kunne indfinde sig i prøvelokalet. Det er heller ingen undskyldning, at eventuel ringning eller anden form for varsling til prøver uden for scenen ikke er foretaget eller foretaget på et senere tidspunkt end sædvanligt, ligesom der heller ikke kan tages hensyn til, at en medvirkende har overhørt ringning. Bortset fra den i stk. 2 angivne situation (sceneprøver) er ringning eller andet varsel alene en serviceforanstaltning, der ikke fritager de medvirkende for selv at have ansvar for, at prøvearbejdet i fuldt omfang kan indledes eller genoptages præcis på det fastsatte tidspunkt eller umiddelbart efter pausens ophør. Organisationerne har tiltrådt dette og er under forhandlingerne tillige gjort bekendt med, at teatret er indstillet på herefter at påtale enhver forsinkelse. Teatret har erklæret sig indforstået med at opretholde den ved balletten hidtil anvendte praksis med angivelse af »ca.-tider«. Sådan angivelse foretages ved ballettens prøver i prøvesalen, men ikke ved sceneprøverne. Betydningen af en »ca.-tid« er, at de medvirkende må være parat til prøve inden for et tidsrum af et kvarter før og et kvarter efter den angivne »ca.-tid«. Det nøjagtige tidspunkt for prøvens begyndelse angives ved ringning eller advisering på anden måde. Såfremt der ikke er ringet inden et kvarter efter »ca.-tiden«, anses prøven for bortfaldet, medmindre personalet underrettes om forsinkelsen inden udløbet af 15 minutter. Såfremt det tillige tilkendegives, på hvilket senere tidspunkt prøven vil blive påbegyndt, har de medvirkende frihed for arbejdet indtil dette tidspunkt. Hvis meddelelsen derimod blot går ud på, at lederen af prøven er forsinket uden nærmere angivelse af grunden hertil, er de medvirkende berettiget til at forlade prøven. Om bestemmelsen i stk. 3 bemærkes i øvrigt, at det er en selvfølge, at det til en prøve tilsagte personale bør underrettes snarest muligt om prøvelederens eventuelle forsinkelse. Bestemmelsen er således ikke udtryk for, at teatret vil undlade at opfylde personalets rimelige krav på øjeblikkelig underretning om forsinkelsen, så snart man bliver bekendt hermed. Bestemmelsen angiver derimod den yderste frist for personalets pligt til at afvente lederens tilstedekomst eller meddelelse om forsinkelsen. Teatret er ikke forhindret i efter de almindelige regler at foretage ændring af prøvetidspunktet (udskydelse til et senere tidspunkt den samme dag), ligesom teatret ikke er afskåret fra at sætte en anden til at lede prøven end den oprindeligt bestemte, såfremt denne får forfald. Udtrykket »prøvens leder« er ikke altid entydigt. Efter omstændighederne vil der endog kunne være tale om flere ledere på een gang. Til § 68: Ved »få minutter« forstås maksimalt fem minutter. Teatret er indstillet på, så vidt det overhovedet er muligt, at lade en af de afsluttende prøver før generalprøven forgå uden standsning i de enkelte akter eller afdelinger, uanset om der er tale om et skuespil, en opera eller en ballet. Man har imidlertid ikke anset det for muligt ubetinget at foreskrive en sådan forpligtelse for teatrets ledelse i reglementet, idet man særlig må tage hensyn til det meget begrænsede antal udvidede sceneprøver, som teatret har adgang til at afholde forud for hver nyopførelse (bortset fra rene skuespil). Det kan herefter forventes, at teatret - ud over det i stk. 3 angivne omfang - vil sørge for, at en af de pågældende afsluttende prøver på skuespil med musik eller sang samt på operaer vil foregå uden standsning i akterne eller afdelingerne, idet det dog er forudsat, at der ikke i alle tilfælde bliver tale om ledsagelse af orkester, men i stedet af klaver. Orkesterledsagelse vil eventuelt kunne forekomme i tilfælde, hvor det pågældende værks samlede længde (incl. pauser under prøven) ikke overstiger tre timer. En sådan prøve uden standsning kan finde sted i de sidste 8 dage før førsteopførelsen. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke prøver på repriser, men kun førsteopførelse af nye forestillinger eller nyindstuderinger. Den hindrer heller ikke, at de enkelte akter eller afdelinger på den omhandlede prøve kan gentages, eventuelt også uden sammenhængende rækkefølge. Til § 69: Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt. forudsætter, at prøveforløbet har været sædvanligt. Ordet »normalt« tilsigter at angive, at særlige forhold ved værket (f.eks. at dette er meget vanskeligt tilgængeligt) kan retfærdiggøre, at kunstnerne må anvende klaverudtoget til at synge efter i længere tid. Bestemmelsen hindrer ikke, at klaverudtoget anvendes til notater, også under de senere klaverprøver. Til § 73 a: Der ønskes herved bl.a. skabt mulighed for at give matineer, dvs. forestillinger, der begynder inden for tidsrummet 12-16, også på andre dage end lørdage. Aftenforestillinger er forestillinger, der begynder efter kl. 17. Det normale begyndelsestidspunkt er kl. 20. Afvigelser herfra vil typisk ske ved længere forestillinger og festforestillinger. Det er fortsat teatrets opfattelse, at en kunstner på den enkelte arbejdsdag ikke skal kunne pålægges at medvirke i mere end een prøve og een forestilling eller 2 prøver eller forestillinger. For medvirken i 2 forestillinger på samme dag, bortset fra lørdage, ydes en ekstra dags gage. Balletten vil som hidtil kun undtagelsesvis blive pålagt at medvirke i mere end een forestilling daglig, ligesom teatret vil søge at undgå at der afholdes generalprøve på dage med aftenforestilling. For medvirken i midnatsforestillinger træffes særskilt aftale. Lørdagsmatineer ligger i tiden fra efterårsferiens begyndelse til palmesøndag. Indtil 2/3 af disse kan pålægges skuespillet, indtil 1/2 kan pålægges operaen, balletten og kapellet. På lørdage, hvor der gives matinee, gælder de i henhold til tjenestetidsreglementerne fastsatte hviletidsbestemmelser ikke. For kapellets og ballettens vedkommende bør hviletiden dog ikke være mindre end 4 1/2 time. Der er enighed om, at en tilbagevenden til søndagsforestillinger medfører, at den gældende aftale om lørdagsmatineer bortfalder. For søndagsforestillinger, der træder i stedet for lørdagsmatineer efter den gældende aftale, vil der i givet fald blive ydet de medvirkende kompensation i henhold til arbejdsmiljølovens bestemmelser i form af en anden fridag. Såfremt lørdagsmatineerne måtte blive opretholdt samtidig med at der gives forestillinger om søndagen, vil teatret yde kompensation efter nærmere forhandling. Til § 74: Bestemmelsen i stk. 1 regulerer ikke mødetidspunktet for påklæderne. Til § 77: I tilfælde, hvor der foreligger aftale om anvendelse af egen påklædning, vil dette blive vasket og repareret ved teatrets foranstaltning. Til § 77 a: Bestemmelsen udelukker ikke, at undervisningen kan ligge udenfor prøvetiden; i så fald er deltagelse frivillig for den enkelte korsanger. Til § 79: Teatret har påtaget sig at undersøge muligheden for, at der hver aften er en for vedkommende kunstart kyndig person til stede i garderoben fra kl. 18, jfr. sammenhængen med § 78, stk. 3. Til § 84: Teatret vil tage hensyn til rimeligt begrundede ønsker, hvis enkelte medlemmer af kapellet ikke ønsker at medvirke synligt på scenen. Ved vurderingen heraf må indgå på hvilken måde de medvirkende tænkes anvendt, deres kostumering og maskering. Det er ikke teatrets hensigt ved ansættelse af musici at lade kosmetiske hensyn indgå ved vurderingen, men alene de rent musikalske kvaliteter. Eventuelle kostumeprøver sker inden for den pågældendes tjenestetid, men godskrives i det hele som een tjeneste. For medvirken i forestillinger, men ikke i prøver ydes kostumetillæg i henhold til musikassistentoverenskomsten. Til § 85: Bestemmelsen sigter på at fastslå en vis anonymitet blandt kapellets medlemmer. Til § 90: Teatret har påtaget sig at søge tilvejebragt en forbedring af bademulighederne, særlig for korets vedkommende. Til § 92: Ægtefælle og de nærmeste pårørende kan ikke anses som »uvedkommende«. Til § 95: De i denne bestemmelse forudsatte regler om befordringsgodtgørelse m.v. skal ikke regulere, i hvilket omfang personalet har pligt til at optræde uden for Det kgl. Teaters nuværende scener. Bestemmelsen tager heller ikke stilling til, om der i forbindelse med optræden andet sted end på teatret skal ydes personalet egentligt honorar. Det er ikke tilsigtet at fastslå omfanget af personalets krav på befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge m.v. Dette spørgsmål er i sin helhed overladt til de i bestemmelsen forudsatte forhandlinger, som skal danne grundlag for de særlige regler om befordringsgodtgørelse m.v. Skuespillets og operaens organisation samt kapellet har understreget de særlige hensyn, der gælder for personale, som rejser samlet, og hvis tilstedeværelse på et fremmed sted er genstand for særlig opmærksomhed, ligesom man har erindret om, at den forskudte arbejdstid kan nødvendiggøre speciel forplejning etc. Til § 96: Bestemmelsen gælder for tourneer i det sydlige Danmark (ikke Færøerne og Grønland, jfr. § 97) og i Sydslesvig i overensstemmelse med den nu praktiserede ordning. Helligdage og fridage regnes fra kl. 0.00 til kl. 24.00. Teatret har pligt til i overensstemmelse med bestemmelserne for statens tjenestemænd at tegne særlig forsikring for alle deltagere i flyverejser. Dette gælder også for gæstespil i henhold til § 97. Teatret er i rimeligt omfang indstillet på at søge taget fornødent hensyn til indehaverne af særligt belastende roller eller partier, såfremt disse skal udføres samme aften, som tourneen kommer tilbage, og man vil ved planlægningen af tourneen og forestillingerne være opmærksom herpå. De i paragraffen angivne begrænsninger - bortset fra intervalbestemmelsen i stk. 5 - gælder ikke for tournedeltagere, som selv sørger for befordring, eller som af særlige årsager er fritaget for at flyve. Disse personer kan således ikke på grund af ekstraordinære transportmidler gøre krav på udvidet hensyntagen i henseende til hvileperiode, fritagelse for medvirken i forestillinger eller lignende. Teatret er indstillet på at imødekomme lægeligt begrundede ønsker om fritagelse for flyvning, men må i øvrigt fastholde bestemmelsen om, at teatret i særlige tilfælde kan modsætte sig, at deltagerne selv sørger for befordring. Denne undtagelsesbestemmelse er givet for at sikre teatret imod, at særlig arrangeret rejse, f.eks. charterflyvning bliver økonomisk uforsvarlig, fordi nogle af deltagerne vælger egen befordring. Organisationerne har fremsat ønske om, at kunstnerne altid skal have ret til enkeltværelse såvel ved ophold under tourneen som under eventuel transport i tog eller skib, ligesom man har ønsket, at værelserne på stedet skal være til disposition fra ankomsten. Balletten og koret har særlig fremhævet, at dansere og korsangere, der er over 23 år gamle eller er gifte, samt solodansere altid skal have enkeltværelse. Kapellet har ment, at der skulle være praksis for, at mindst 75 pct. af deltagerne har krav på enkeltværelser. Der er enighed om, at også kunstnere, der lever i bofællesskab, har ret til enkeltværelse. Teatret har indrømmet, at ønsket om enkeltværelser til overnatning er rimeligt, og man vil i videst muligt omfang imødekomme det, men i særlige tilfælde kan det være umuligt at tilvejebringe det fornødne antal enkeltværelser, i hvert fald i tilstrækkelig god kvalitet. Såvidt muligt bør værelserne være til disposition fra ankomsttidspunktet. De såkaldte »hvileværelser« er tilstrækkelige om dagen. Til § 97: Bestemmelsen omfatter hele det kunstneriske personale og ikke blot scenekunstnerne. Under forhandlingerne har balletten ønsket, at deltagelse i gæstespil over 14 dage måtte være frivillig. Endvidere har man ønsket en rgel om, at kunstnerne i alle tilfælde skal kunne begære sig fritaget for deltagelse i udenlandske gæstespil, såfremt særligt tvingende grunde gør det magtpåliggende, at vedkommende fritages (»force majeure« for den enkelte kunstner, f.eks. graviditet, familie, børn eller særlige personlige forhold i øvrigt). Teatret vil søge af imødekomme ønsker af denne art i de enkelte tilfælde, hvor dette er velbegrundet, men man har ikke under forhandlingerne kunnet stille i udsigt, at deltagelse i gæstespil over 14 dage skulle være frivillig. I de enkelte tilfælde, hvor en kunstner på grund af særlige omstændigheder anser det for magtpåliggende at blive fritaget, påhviler det vedkommende selv at tilvejebringe fornøden dokumentation for tilstedeværelsen af disse forhold, således at teatret - eventuelt efter forhandling med personaleorganisationen - får mulighed for at skønne over, om der foreligger en acceptabel begrundelse for at fritage den pågældende. I den aftalte egentlige ferie er deltagelse i gæstespil - såvel som al anden aktivitet på teatret - derimod frivillig. Balletten har ønsket en særlig bestemmelse om, at deltagerne i gæstespil i udlandet har krav på mindst 24 timers ophold hvert sted, hvor der gives forestilling, ligesom man har ønsket fastlagt, at deltagerne under gæstespillet skal have 1 fridag for hver 7 dages gæstespil. Teatret har anerkendt, at disse ønsker er rimelige, og man vil være positivt indstillet over for en imødekommelse på disse punkter. Man har imidlertid af indlysende grunde ikke mulighed for altid at sikre overholdelsen af sådanne forskrifter, idet en række omstændigheder i udlandet, som teatret ikke er herre over, kan nødvendiggøre f.eks. afkortning af intervallet for ophold samme sted. Teatret har derfor ikke ment, at bestemmelserne udtrykkeligt fastslås i reglementet, men vil være indstillet på i videst muligt omfang at efterkomme personalets ønsker. En eventuel ferie vil blive ansat til en dag for hver afsluttet periode på 4 tournedage, dog højest 8 dage. Bestemmelsen i stk. 5 (suspension af de almindelige regler om tidspunktet for prøve) er ikke ensbetydende med, at deltagerne i gæstespillet hrefter skal savne rimelig hensyntagen. De særlige forhold, som kan gøre sig gældende i udlandet eller på Færøerne og Grønland, bevirker imidlertid, at der efter forudgående forhandling med personalet i hvert enkelt tilfælde må træffes særlige dispositioner med hensyn til fastlæggelsen af prøverne. Man anser det ikke for muligt på forhånd at give forskrifter herom. Den faste ugentlige frihed vil også bortfalde under et udenlandsk gæstespil, men vil som angivet blive erstattet af en rejsefri fridag for hver syv dage. Protokolat vedrørende ansættelse i lr. 16/21/19/31 Kunstnerisk personale i stillinger med pensionsret i lr. 16/21/29 og lr. 16/21/29/31. Personale, der følger lønforløbet i lønrammerne 16/21/29 eller i lønrammerne 16/21/29/31, og som ved første ansættelse henføres til lønramme 16, 1. løntrin, oprykkes til lønramme 21, 1. løntrin efter 1 år i lønramme 16, jfr. nedenfor anførte principper. Personale, der pr. 1. juli 1983 har været ansat mindre end 1 år, oprykkes til 2. løntrin på det tidspunkt, da pågældende har været aflønnet i 1 år på 1. løntrin. Personale, der pr. 1. juli 1983 har været ansat mellem 1 og 2 år, oprykkes pr. denne dato til 2. løntrin. Oprykning til 3. løntrin sker efter 2 år på 2. løntrin.

Versioner

1. 1983-07-01