Gelex

Reglement om tjenestetid for kapellet

GældendeVersion 1983-07-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1983/16012@1983-07-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.
    14. § 14.
    15. § 15.
    16. § 16.
    17. § 17.
    18. § 18.
    19. § 19.
    20. § 20.

Prøvetid

§ 1.

Stk. 1. Den almindelige prøvetid medregnet pauser er indtil 3 1/2 time daglig inden for tidsrummet mellem kl. 11.00 og kl. 15.00.

§ 2.

Stk. 1. Den almindelige prøvetid kan udvides med 1 time og 30 minutter til at omfatte tidsrummet fra kl. 11.00 til kl. 16.00 ved 3 sceneprøver (udvidede prøver) før generalprøven på en førsteopførelse eller en nyindstudering. Indstuderes forestillingen med to helt eller i det væsentlige forskellige rollebesætninger, kan det samlede antal af udvidede prøver ikke overstige 5. Ved en forestilling, der ved opførelse påregnes at vare mere end tre timer, kan udvidede prøvetid ved to af de tre, henholdsvis tre af de fem udvidede prøver overskrides med indtil halvdelen af forestillingens normale varighed. Prøven kan først begynde kl. 11.00. De udvidede prøver skal placeres inden for de sidste 14 dage før dagen for den planlagte første opførelse af forestillingen, men behøver ikke finde sted på hinanden følgende dage. Ved en nyindstudering forstås en genopsætning i anden iscenesættelse eller anden scenografi, eller med en anden og efter teaterchefens skøn i det væsentlige ny rollebesætning, såfremt genopsætningen af teatret offentligt bekendtgøres som en nyindstudering eller genopsætning af et værk, der ikke har været opført af teatret inden for de sidste 36 måneder.

§ 3.

Stk. 1. Den almindelige prøvetid kan udvides med 1 time og 30 minutter til at omfatte tidsrummet fra kl. 11.00 til kl. 16.00 ved een sceneprøve (udvidet prøve) før en gæstespilforestilling med et fremmed, scenisk ensemble, eller en opførelse med en anden kapelmester, eller med en anden indehaver af en efter teaterchefens skøn væsentlig rolle end ved tidligere opførelser, eller en første opførelse af en reprise. Ved en forestilling, der ved opførelse påregnes at vare mere end tre timer, kan den udvidede prøvetid overskrides med indtil halvdelen af forestillingens normale varighed. Prøven kan først begynde kl. 11.00. Opføres reprisen med to i det væsentlige forskellige rollebesætninger, kan der afholdes to udvidede prøver, een med hver rollebesætning. Ved en reprise forstås et værk, som ikke har været opført af teatret inden for de sidste 9 måneder.

§ 4.

Stk. 1. Den sidste eller næstsidste prøve før en førsteopførelse eller en nyindstudering kan af teatret anordnes som generalprøve. Generalprøven skal forløbe som påregnet ved opførelser af forestillingen. Afbrydelse i generalprøven kan kun ske, såfremt hændelige uheld gør det påkrævet. Den almindelige prøvetid kan overskrides for at sikre forestillingens kontinuerlige opførelse.

§ 5.

Stk. 1. Et medlem af kapellet, der skal medvirke i aftenens forestilling, kan forlade prøven senest 4 1/2 time før forestillingens begyndelse. Er aftenforestillingen sammensat af flere værker, kan prøven først forlades 4 1/2 time før begyndelsestidspunktet på det værk, hvori vedkommende skal medvirke. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der samme dag medvirker i såvel udvidet prøve eller generalprøve som aftenforestilling. Såfremt prøven fortsætter udover kl. 16.00 er vedkommende dog ikke pligtig at medvirke i aftenforestillingen.

§ 6.

Stk. 1. I august måned har et medlem af kapellet, foruden pligt til deltagelse i dagprøver, tillige pligt til deltagelse i aftenprøver i tiden mellem kl. 19.00 og kl. 22.00 på ugens fem første dage samt på den sidste lørdag i august. I sæsonen er hvert medlem af kapellet pligtig at medvirke i indtil 4 aftenprøver. Det er herved forudsat, at prøven er nødvendig for at gennemføre en premiere eller en førsteopførelse på en reprise til tiden, og at der i øvrigt i forvejen er ansat en forestilling med kapellets medvirken. Prøven bekendtgøres med hovedprøvesedlens varsel. Aftenprøverne kan endvidere afholdes som et almindeligt led i teatrets planlægning. Sådanne aftenprøver skal varsles senest 4 uger før. Pauser

§ 7.

Stk. 1. Under prøver af indtil 2 timers varighed har de medvirkende ret til en pause på 10 minutter. Dette gælder dog ikke sceneprøver. Under prøver af indtil 2 timer og 30 minutters varighed har de medvirkende ret til en pause på 20 minutter. Varer prøven 3 timer, har de medvirkende ret til en pause på 30 minutter. Pausen placeres samlet og bør i almindelighed påbegyndes tidligst 1 time og afsluttes senest 2 timer efter prøvens begyndelse. Varer en prøve mere end 3 timer, har de medvirkende ret til yderligere 10 minutters pause for hver påbegyndt time udover de første 3 timer. Pauserne placeres i øvrigt efter prøvelederens nærmere bestemmelse og beregnes på grundlag af den på prøvesedlen senest angivne varighed af prøven. De medvirkende i en prøve skal være parat til at genoptage arbejdet i prøvelokalet ved pausens ophør. Under generalprøve placeres pauserne som påregnet under forestillingen. Bekendtgørelse af prøver

§ 8.

Stk. 1. Prøver bekendtgøres ved opslag på dertil bestemte steder i kapellets lokaler. De medvirkende må selv holde sig orienteret om opslag. Prøvesedlen for kapellet (orkestersedlen) bekendtgøres senest onsdag kl. 20 med angivelse af prøver på den følgende tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Prøvesedlen skal indeholde angivelse af tidspunkterne for påbegyndelse og afslutning af en prøve samt hvilke værker og i hvilket lokale, der skal prøves.

§ 9.

Stk. 1. Prøvens indhold og forløb skal tilrettelægges for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af prøvetiden. Med de i nærværende reglement fastsatte begrænsninger kan der derfor, såvel før som under prøven, foretages enhver ændring i prøveforløbet, som teatret skønner fornøden, herunder anordnes pause, standsning eller gentagelser. ndringer i prøvesedlen, som enten indebærer indkaldelse af personer, der ikke er ansat til prøve, eller som medfører fremrykkelse af tidspunktet for påbegyndelse eller udskydelse af tidspunktet for afslutning af en prøve, skal bekendtgøres ved opslag senest 48 timer før prøvens begyndelse eller ved personlig meddelelse senest ved rådighedspligtens ophør 2 dage før prøvedagen. ndringer, der vedrører ansættelse eller forlængelse af udvidet prøve, skal dog bekendtgøres senest ved rådighedspligtens ophør 6 dage før prøvedagen. De angivne frister gælder ikke for medlemmer, der som følge af sygdom indkaldes til pligtig vikartjeneste. De i stk. 3 nævnte ændringer skal begrundes af teatret ved opslag senest ved prøvens begyndelse, såfremt ændring sker inden for de sidste 6 dage før prøvedagen. Begrænsning og beregning af tjenestetid

§ 10.

Stk. 1. Den daglige tjenestetid for et medlem af kapellet kan ikke overstige 6 1/2 time.

§ 11.

Stk. 1. Den samlede tjenestetid for et medlem af kapellet kan ikke overstige 27 timer, beregnet i 7 dages perioder, der begynder søndag kl. 10.00. Det samlede tjenesteantal for et medlem af kapellet kan ikke overstige 8 om ugen. Ingen er pligtig at medvirke i mere end to tjenester daglig, heraf kun een aftenforestilling. Note: For medlemmer af kapellet, der oppebærer tillæg for særlig byrdefuld tjeneste, forhøjes det ugentlige antal pligtige tjenester med een.

§ 12.

Stk. 1. Tjenestetiden beregnes i enheder på 15 minutter, der indgår i tjenestetidsberegningen i henhold til § 10 og § 11, stk. 1. Tjenestetiden beregnes på grundlag af den bekendtgjorte varighed af en forestilling eller prøve, dog mindst med tre timer, der alene indgår i tjenestetidsberegningen i henhold til § 11, stk. 1. Beregningen sker uanset om den enkeltes medvirken er af kortere varighed. Pauser medregnes som tjenestetid. På tournedage, hvor et medlem medvirker i en forestilling, beregnes den daglige tjenestetid til 6 timer, uanset om vedkommendes medvirken er af kortere eller længere varighed. Herudover beregnes ingen tjenestetid under tourneer.

§ 13.

Stk. 1. Ved ændringer i prøvesedlen, som medfører en prøves aflysning, eller udskydelse af begyndelsestidspunktet eller fremrykkelse af afslutningstidspunktet, og som bekendtgøres senere end 48 timer før prøvens begyndelse, sker beregning af tjenestetid og tjenester på grundlag af den oprindelige prøveseddel. Ved aflysning eller afkortning af prøver i øvrigt samt ved aflysning eller afkortning af forestillinger sker beregning på grundlag af den faktiske tjeneste, jfr. dog § 12. Kapellets vikariat

§ 14.

Stk. 1. Kapellets medlemmer har pligt til at vikariere for en sygemeldt kollega. Ved sygdom af mere end 2 ugers varighed engagerer teatret fra den 15. sygedag en assistent. Vikariat indgår i tjenestetidsberegningen, men kan ikke medføre overskridelse af dennes maksimum. De enkelte medlemmer af en kapelgruppe er pligtige at vikariere på en solo- eller koncertmesterplads for en kollega, der er sygemeldt eller specielt fritaget for tjeneste. Vikariat indgår i tjenestetidsberegningen, men kan ikke overskride dennes maksimum. Under vikariat oppebærer vedkommende med virkning fra begyndelsesdagen et vederlag, der for hver tjenestedag udgør 1/30 af pladsens tillæg pr. måned med fradrag af et eventuelt tillæg, som han i forvejen får udbetalt. Rådighedspligt

§ 15.

Stk. 1. Ethvert medlem af kapellet skal ved opgivelse af telefonnummer eller adresse gøre det muligt for teatret på forestillingsdage at aflevere meddelelser om tjenesten. I tiden fra 2 timer og indtil 30 minutter før forestillingens begyndelse skal alle, der ikke er sygemeldt eller fritaget for tjeneste, være beredt til tjeneste ved teatret og skal kunne antræffes på bopælen eller et fra den anvist sted. Teatret skal på forestillingsdage, undtagen søn- eller helligdage, mellem kl. 10 og kl. 16 samt på alle forestillingsdage i tidsrummet fra 1 time og indtil 15 minutter før forestillingens begyndelse på et opgivet telefonnummer give et medlem af kapellet mulighed for at indhente og afgive oplysninger om tjenesten. Ethvert medlem af kapellet bør under sin ferie eller orlov meddele teatret en adresse, hvor vedkommende kan modtage meddelelser fra teatret. Fridage og ferie

§ 16.

Stk. 1. Et medlem af kapellet har ikke tjeneste- og rådighedspligt på søndage, bortset fra 4 søndage i hver sæson. Disse 4 dage fastlægges og bekendtgøres af teatret ved opslag senest den 1. september. Der afholdes ikke prøver på søn- og helligdage. Der afholdes prøve på mandage i august måned. I sæsonen er hvert medlem af kapellet pligtig at medvirke i indtil 4 dagprøver på mandage. Prøverne kan alene afholdes, når det er nødvendigt for at gennemføre en premiere eller en førsteopførelse på en reprise til tiden, og hvor der er sket forsinkelser i prøveforløbet, og hvor det i øvrigt ikke er muligt at afholde prøven om aftenen. Prøverne skal varsles tidligst muligt og senest med hovedprøvesedlens varsel.

§ 17.

Stk. 1. Der gives ikke forestilling og afholdes ikke prøve på lillejuleaftensdag, juleaften, 1. juledag, skærtorsdag, langfredag, påskelørdag, 1. og 2. påskedag og 1. og 2. pinsedag.

§ 18.

Stk. 1. Der tilkommer medlemmer af kapellet en samlet årlig sommerferie på 59 dage samt i tilslutning hertil en optræningsperiode på 5 dage, beliggende inden for tidsrummet mellem den 1. juni og den 1. september. Tidspunktet for sommerferien skal bekendtgøres senest den 1. september. Herudover tilkommer der medlemmer af kapellet en samlet, årlig vinterferie på 10 dage, der begynder ved tjenestens afslutning en torsdag og varer til tjenestens begyndelse den næstfølgende mandag. Tidspunktet for vinterferien, der placeres inden for tidsrummet mellem den 1. januar og den 1. marts, skal bekendtgøres ved opslag 2 måneder før feriens begyndelse og senest den 1. december. Koncerter

§ 19.

Stk. 1. I den uge, jfr. § 11, hvori førsteopførelsen af en koncert finder sted, kan der højst ansættes syv tjenester for et i koncerten og prøverne medvirkende medlem af kapellet. For koncerter udover fire kan dog ansættes 8 tjenester.

§ 20.

Stk. 1. For koncerter, der ikke omfatter koncertopførelser af operaer eller af andre sceniske værker, gælder følgende særlige bestemmelser: En koncertprøve har en varighed på tre timer, og der afholdes normalt fire prøver samt generalprøve. Prøverne placeres i umiddelbar tilslutning til opførelsesdagen. Generalprøven kan placeres på dagen for koncertens opførelse. Prøverne placeres inden for tidsrummet mellem kl. 10.30 og kl. 15. Under en koncertprøve kan der ikke prøves på andre værker end dem, der indgår i koncertprogrammet, undtaget er dog nationalsange. En forprøve på et koncertprogram, der gentages som en tourneopførelse, skal afsluttes senest tre timer før koncertopførelsens påbegyndelse. Varigheden af en sådan forprøve kan ikke overstige 1 time og 30 minutter. Et medlem af kapellet, der skal medvirke i en symfonikoncert, er ikke pligtig at medvirke i en forestilling dagen før koncerten eller på den umiddelbart forud for koncertens førsteopførelse liggende søndag. I den uge, hvor førsteopførelsen af en symfonikoncert finder sted, er et medlem af kapellet, der medvirker i koncerten, ikke pligtig at medvirke ved førsteopførelse af en operaforestilling eller af en balletforestilling, hvori kapellet medvirker hele aftenen. Bemærkninger til reglement om tjenestetid for kapellet Til § 2 og § 3: Begrebet »udvidet prøve« har alene relation til prøvetidens længde, dvs. overskridelse af den i § 1 nævnte, almindelige prøvetid. Udvidede prøver behøver derfor ikke foregå med fuld eller delvis anvendelse af dekorationer, belysning, kostumer og maskering, ligesom teatret i nødvendigt omfang kan anordne pause, standsning eller gentagelse. Udtrykket »fuldstændig prøve«, om hvis afgrænsning, der hidtil har været afvigende opfattelser, indgår ikke i nærværende reglement. En generalprøve regnes ikke som udvidet prøve, uanset at den i medfør af § 4 måtte gå ud over den almindelige prøvetid. Uanset ordlyden af bestemmelsen i § 2, stk. 4, skal hensynet til kontinuiteten i et afsluttende prøveforløb ikke forhindre, at teatret i tilfælde af udskydelse af dagen for førsteopførelsen afholder enkelte af de tilladte udvidede prøver så tæt på førsteopførelsen som muligt, uanset at man herved måtte overskride den nævnte frist på 14 dage. Formuleringen »en anden kapelmester« i § 3, stk. 1 omfatter principielt enhver dirigent eller kapelmester, der ikke tidligere har dirigeret forestillingen på Det Kgl. Teater. Der har imidlertid under forhandlingerne været enighed om, at det i visse tilfælde ville være overflødigt og urimeligt at anordne en udvidet prøve. Dette kunne f.eks. tænkes at være tilfældet, hvor dirigenten på forhånd havde et nøje kendskab både til værket, den konkrete opsætning og de i forestillingen medvirkende kunstnere. Teatret har derfor stillet sig positivt over for ved eventuelle grænsetilfælde at ville inddrage kapellets opfattelse i overvejelserne af, hvorvidt der er rimeligt behov for at anordne en udvidet prøve. Teatret har forståelse for kapellets ønske om, at en prøve begynder så tidligt som muligt. Til § 4: Formuleringen af stk. 1 åbner mulighed for, at det i visse særlige tilfælde kan være rimeligt og hensigtsmæssigt for alle parter at undlade afholdelse af generalprøve i traditionel forstand, herunder at den foregår med publikum og alene med de standsninger, der er forudsat eller hændelige. Der er endvidere givet teatret valgfrihed med hensyn til, hvilken af de to sidste prøver før førsteopførelsen, der i givet fald anordnes som generalprøve. Begrundelsen er, at man ved dobbeltbesætninger af en forestilling vil kunne lade den næstsidste prøve afholde som generalprøve for den rollebesætning, der medvirker på premiereaftenen og herefter eventuelt anvende en af de i § 2 nævnte udvidede prøver som en art generalprøve for den anden rollebesætning ved den sidste prøve før førsteopførelsen. Hensynet til de kunstnere, der medvirker i en forestilling af meget belastende karakter, kan tillige eventuelt tale for at anordne den næstsidste prøve før førsteopførelsen som generalprøve, således at den sidste prøve vil kunne få en af hensyn til premieren og de medvirkende kunstnere mindre belastende og mindre forceret karakter. Til § 7: Uanset bestemmelsen i stk. 1, om at sceneprøver af indtil 2 timers varighed ikke giver ret til pause, er teatret opmærksom på, at prøven i enkelte tilfælde kan være af en så belastende karakter for de medvirkende kunstnere, at der bør anordnes en kortere pause. Til § 9: Teatret har under forhandlingerne lagt vægt på at udforme reglementet, således at dette såvidt muligt kan føre til en rationalisering og effektivisering af arbejdet. Med den nuværende driftsform og de tilstedeværende lokaleforhold er det kun i forholdsvis beskedent omfang muligt at nå dette mål, og teatret har derfor under forhandlingerne med personaleorganisationerne set sig nødsaget til delvis at måtte afvise eller begrænse de fremførte ønsker med hensyn til fastlæggelse og nedskæring af arbejdstiden (prøvetiden). Dette har også været nødvendigt på områder, hvor man i og for sig kan anerkende rimeligheden af de fra personalets side fremførte synspunkter. I forbindelse med indførelsen af ferie- og fridagsordning har det for teatret været en afgørende forudsætning, at personalet herefter måtte stå til rådighed for prøvearbejdet hver dag inden for den fastsatte prøvetid. Teatret må derfor også have mulighed for at ændre den på prøvesedlen angivne disposition for en prøve på et hvilketsomhelst tidspunkt, såvel før som under prøven. Ganske vist indeholdt det hidtil gældende reglement ikke nogen begrænsninger i så henseende, men i praksis havde der udviklet sig visse hindringer for en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af prøvetiden, der - hvis de blev opretholdt - som en uundgåelig følge af de nu fastlagte prøvetider, fridage og ferier ville bevirke en nedgang i antallet af produktioner, hvilket hverken teatret, kunstnerne eller publikum kan være interesseret i. Retten til at disponere over prøveforløbet skal naturligvis ikke kunne misbruges på vilkårlig måde, og ændringer begrundet i luner, tilfældige omstændigheder, sløseri eller manglende planlægning såvel som ændringer som følge af rent personlige forhold og teatret uvedkommende forhold kan ikke tolereres. Dette gælder i lige høj grad set fra personalets synspunkt som fra ledelsens. Man har derfor foreslået, at det udtrykkeligt fastslås, at prøvens indhold og forløb skal tilrettelægges for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af prøvetiden. Det er næppe muligt at angive nogen nærmere præcisering af kravene til prøveforløbet, men bestemmelsen vil i hvert fald give personalet et grundlag for at påtale en eventuel mangelfuldt eller dårligt tilrettelagt arbejdsgang, ligesom det følger af bestemmelsen, at lederen af prøven bør foretage en forudgående tilrettelæggelse af prøvearbejdet. Bestemmelsen må selvfølgelig læses med den begrænsning som følger af, at det kan være vanskeligt på forhånd at fastlægge den kunstneriske skabelsesproces i detailler, særligt inden for en kunstart som f.eks. balletten, og en forudgående planlægning skal heller ikke være til hinder for, at der senere foretages ændringer, såfremt dette efter de konkret foreliggende omstændigheder skønnes hensigtsmæssigt for at nå frem til det kunstnerisk bedst mulige resultat. For at præcisere dette har man udformet reglen i 2. punktum, hvormed det er tilsigtet at tilkendegive, at der er adgang til, såvel før som under prøven at foretage enhver ændring eller supplering af denne, herunder bestemme at værker eller dele heraf skal gentages, eller at der skal prøves på andre dele af værker, på flere værker, med andre ledere eller i andre lokaler end planlagt. Der kan tillige foretages ændringer med hensyn til prøvens karakter af orkesterprøve, sang- og orkesterprøve, fotograferingsprøve, salsprøve eller sceneprøve. Ej heller gælder der nogen begrænsning i antallet af værker, som ønskes prøvet. Det skal fremtidigt heller ikke være fornødent at angive noget forbehold i så henseende på prøvesedlen. Af hensyn til den fælles interesse i en hensigtsmæssig udnyttelse af prøvetiden, vil teatret være indstillet på, at der under sceneprøver med orkester kun undtagelsesvis anordnes standsninger for at korrigere dekoration eller belysning, samt at sådanne ophold i hvert fald højst kan have en varighed af 5 minutter ad gangen. Det samme hensyn har ført til, at teatret er indstillet på, at fotograferingsprøver under sceneprøver med orkester kun kan finde sted, når dette kan ske uden gene for de medvirkende medlemmer af kapellet, ligesom man vil påse, at varigheden af en pause højst kan forlænges med 15 minutter, såfremt forlængelsen alene skyldes fotografering. Bestemmelsen må i øvrigt læses i nøje sammenhæng med bestemmelsen om, at ændringer, som indebærer indkaldelse af kunstnere, der med udgangspunkt i prøvesedlen kunne have påregnet at være prøvefri en bestemt dag, kræver et vist varsel, ligesom der kræves et varsel, såfremt de på prøvesedlen angivne tidspunkter ændres til ugunst for personalet. Til § 10 ff: Ved ansættelse af tjenestetid for koncertmestre er teatret indstillet på i videst muligt omfang at søge gennemført visse lempelser i de almindeligt gældende regler, herunder fortrinsvis at lade koncertmestrene medvirke ved de særligt krævende opgaver. I erkendelsen af disse hensyn har teatret oprettet yderligere en stilling som 2. solospiller i violingruppen. Til § 18: Det samlede antal feriedage er uændret. Det er imidlertid nu præciseret, at tidspunktet for afholdelse af sommerferie kan forskydes inden for de angivne ydergrænser. Til § 19: Teatret har forståelse for kapellets ønske om, at der i koncertuger med otte tjenester ikke opføres forestillinger af lang varighed.

Versioner

  1. 1983-07-01