Gelex

Reglement om tjenestetid for skuespillet

GældendeVersion 1983-07-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1983/16013@1983-07-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.

Reglement om tjenestetid for skuespillet

Prøvetid

§ 1.

Stk. 1. Den almindelige prøvetid er indtil 3ä1/2 time daglig inden for tidsrummet mellem kl. 12.00 og kl. 15.30.

§ 2.

Stk. 1. Den almindelige prøvetid kan udvides med 1 time til at omfatte tidsrummet fra kl. 11.30 til kl. 16 ved 6 prøver (udvidede prøver) før generalprøven(erne) på en førsteopførelse eller en nyindstudering. De udvidede prøver skal placeres inden for de sidste 14 dage før den planlagte første opførelse af forestillingen, men behøver ikke finde sted på hinanden følgende dage. Ved en nyindstudering forstås en genopsætning i anden iscenesættelse eller anden scenografi, eller med en anden og efter teaterchefens skøn i det væsentlige ny rollebesætning, såfremt genopsætningen af teatret offentligt bekendtgøres som en nyindstudering eller genopsætnng af et værk, der ikke har været opført af teatret inden for de sidste 12 måneder.

§ 3.

Stk. 1. Den almindelige prøvetid kan udvides med 1 time til at omfatte tidsrummet fra kl. 11.30 til kl. 16.00 ved indtil to prøver (udvidede prøver) på scenen med fuld anvendelse af lys og dekorationer før en opførelse med en anden indehaver af en efter teaterchefens skøn væsentlig rolle end ved tidligee opførelser eller en første opførelse af en reprise. Det samme gælder ved opførelse med en anden kapelmester, såfremt musikken indgår som en væsentlig betandel af forestillingen. De to udvidede prøver bør finde sted på hinanden følgende prøvedage. Opføres reprisen med to i det væsentlige forskellige rollebesætninger, kan der afholdes to udvidede prøver med hver rollebesætning. Ved en reprise forstås et værk, som ikke har været opført af tetret inden for de sidste 6 måneder, eller som genoptages efter sommerferien.

§ 4.

Stk. 1. Den sidste eller næstsidste prøve før en førsteopførelse eller en nyindstudering skal af teatret anordnes som generalprøve. Begge prøver kan anordnes som generalprøve. Generalprøven(erne) skal forløbe som påregnet ved opførelser af forestillingen. Afbrydelse i prøven kan kun ske, såfremt hændelige uheld gør det påkrævet. Den almindelige prøvetid kan overskrides for at sikre forestillingens kontinuerlige opførelse.

§ 5.

Stk. 1. En skuespiller har pligt til at møde til prøvning af kostumer på det bekendtgjorte tidspunkt. Prøvning af kostumer skal finde sted inden for tidsrummet mellem kl. 12.00 og kl. 15.30, medmindre andet aftales med den pågældende i det enkelte tilfælde.

§ 6.

Stk. 1. Som prøvetid medregnes ikke den tid, der medgår til sminkning og påklædning.

§ 7.

Stk. 1. I august måned er en skuespiller tillige pligtig at deltage i aftenprøver i tiden mellem kl. 19 og kl. 22 på ugens 5 første dage samt på den sidste lørdag. Pauser

§ 8.

Stk. 1. Under prøver af indtil 3ä1/2 times varighed har de medvirkende ikke ret til pause. Varer en prøve mere end 3ä1/2 time, har de medvirkende ret til en samlet pause på 30 minutter, der fortrinsvis skal placeres midt i prøven. De medvirkende i en prøve skal være parat til at genoptage arbejdet i prøvelokalet eller på scenen ved pausens ophør. Under generalprøve(r) har pauserne samme varighed og placering som påregnet under forestillingen. Bekendtgørelse af prøver

§ 9.

Stk. 1. Prøver bekendtgøres ved opslag på dertil bestemte steder. De medvirkende må selv holde sig orienteret om opslag. Hovedprøvesedlen opslås onsdag og lørdag inden kl. 15.30 med angivelse af prøver på henholdsvis den følgende mandag, tirsdag og onsdag og den følgende torsdag, fredag og lørdag. Afholdelse af fotograferingensprøve meddelels særskilt på prøvesedlen med angivelse af, hvem der skal fotograferes. Prøvesedlen skal indeholde angivelse af, hvilken forestilling prøven angår, samt tidspunkterne for prøvens påbegyndelse og afslutning.

§ 10.

Stk. 1. Prøvens indhold og forløb skal tilrettelægges for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af prøvetiden. Angivelse af, hvem der skal deltage i en prøve sker enten mundtligt til de pågældende ved afslutningen af foregående dags prøve eller ved anden personlig meddelelse, der senest skal gives den foregående dag inden rådighedspligtens ophør. ndringer i prøvesedlen, som medfører fremrykkelse af tidspunktet for påbegyndelse eller udskydelse af tidspunktet for afslutning af en prøve, skal bekendtgøres ved opslag senest 48 timer før prøvens begyndelse eller ved personlig meddelelse senest ved rådighedspligtens ophør 2 dage før prøvedagen. Det samme gælder ændringer, der går ud på, at der skal prøves på en anden forestilling end oprindeligt fastsat. Disse frister gælder ikke, når ændring er foranlediget af sygdom eller anden udforudset hindring. Sådanne ændringer skal begrundes af teatret ved opslag eller ved personlig meddelelse til de skuespillere, for hvem ændringen har betydning. Rådighedspligt

§ 11.

Stk. 1. Enhver skuespiller skal ved opgivelse af telefonnummer eller adresse gøre det muligt for teatret på forestillingsdage at aflevere meddelelser om tjenesten. I tiden fra 2 timer og indtil 30 minutter før forestillingens begyndelse skal alle, der ikke er sygemeldt eller fritaget for tjeneste, være beredt til tjeneste ved teatret og skal kunne antræffes på bopælen eller et fra den anvist sted. Teatret skal på forestillingsdage, undtagen søn- og helligdage, mellem kl. 10 og kl. 16 samt på alle forestillingsdage i tiden fra en time og indtil 15 minutter før forestillingens begyndelse på et opgivet telefonnummer give skuespilleren mulighed for at indhente og afgive oplysninger om tjenesten. En hver skuespiller bør under sin ferie eller orlov meddele teatret en adresse, hvorfra vedkommende kan modtage meddelelser fra teatret. Frihed og Ferie

§ 12.

Stk. 1. Der gives ikke forestilling og afholdes ikke prøve lillejuleaftensdag, juleaftensdag, 1. juledag, skærtorsdag, langfredag, påskelørdag, 1. og 2. påskedag og 1. og 2. pinsedag. Der afholdes ikke prøve på søn- og helligdage, medmindre teaterchefen skønner det absolut påkrævet af hensyn til samme dags forestilling. En sådan prøve kan ikke vare længere end 3 timer.

§ 13.

Stk. 1. De tilkommer skuespillere en samlet, årlig sommerferie på 59 dage, beliggende inden for tidsrummet mellem den 1. juni og den 1. september. Tidspunktet for sommerferien skal bekendtgøres senest 1. september. Herudover tilkommer der skuespillere en samlet, årlig vinterferie på 10 dage, der begynder ved tjenestens afslutning en torsdag og varer til tjenestens begyndelse den næstfølgende mandag. Tidspunktet for vinterferien, der placeres inden for tidsrummet mellem den 1. december og den 1. marts, skal bekendtgøres ved opslag 2 måneder før feriens begyndelse og senest den 1. december. Bemærkningerne til reglement om tjenestetid for skuespillet Til §§ 2 og 3: Der er enighed om, at en yderligere udvidelse af prøvetiden vil være nødvendig under indstuderingen af forestillinger, der ved opførelse påregnes at vare mere end 4 timer. Hvis en sådan forestilling agtes opført, vil der kunne opstå behov for, at den almindelige prøvetid ved et vist antal af de 6, henholdsvis 2 udvidede prøver overskrides med mere end een time. Den nærmere fastlæggelse af sådanne prøver vil forud blive forhandlet med skuespillets organisation. Begrebet »udvidet prøve« har alene relation til prøvetidens længde, d.v.s. når den i § 1 nævnte almindelige prøvetid overskrides. Udvidede prøver behøver derfor ikke foregå med fuld eller delvis anvendelse af dekorationer, belysning, kostumer og maskering, ligesom teateret i nødvendigt omfang kan anordne pause, standsning eller gentagelse. Udtrykket »fuldstændig prøve«, om hvis afgrænsing der hidtil har været afvigende opfattelser,, indgår ikke i nærværende reglement. Der har under forhandlinerne været enighed om, at hensynet til kontinuiteten i et afsluttende prøveforløb ikke skal forhindre, at teatret i tilfælde af udskydelse af dagen for førsteopførelsen afholder enkelte af de tilladte udvidede prøver så tæt på førstopførelsen som muligt, uanset at man herved måtte overskride den i § 2, stk. 2 nævnte frist på 14 dage. En generalprøve regnes ikke som udvidet prøve, uanset at den i medfør af § 4 måtte gå ud over den almindelige prøvetid. Til § 4: Der er enighed om, at det i visse situationer af force majeure lignende karakter kan være umuligt at opfylde bestemmelsen om obligatorisk afholdelse af en generalprøve. Man har fra skuespillets side stillet sig positiv over for efter forudgående forhandling at ville anerkende teatrets ret til at undlade afholdelse af generalprøve. Til § 6: Tiden der medgår til sminkning, påklædning og afsminkning beregnes til 1 time. Der fastsættes ingen højeste tjenestetid. Til § 8: Der er enighed om, at instruktøren har mulighed for at anordne en kortere pause under prøver af indtil 3ä1/2 times varighed. En sådan pause skal ikke nødvendigvis omfatte alle medvirkende, men først og fremmest indehaverne af de største roller, og pausen skal have karakter af en hvile- og rygepause. Til § 10: Teatret har under forhandlingerne lagt vægt på at udforme reglementet, således at dette såvidt muligt kan føre til en rationalisering og effektivisering af arbejdet. Med den nuværende driftsform og de tilstedeværende lokaleforhold er det kun i forholdsvis beskedent omfang muligt at nå dette mål, og teatret har derfor under forhandlinerne med personaleorganisationerne set sig nødsaget til delvis at måtte afvise eller begrænse de fremførte ønsker med hensyn til fastlæggelse og nedskæring af arbejdstiden (prøvetiden). Dette har også været nødvendigt på områder, hvor man i og for sig kan anerkende rimeligheden af de fra personalets side fremførte synspunkter. I forbindelse med indførelsen af en ferie- og fridagsordning har det for teatret været en afgørende forudsætning, at personalet herefter måtte stå til rådighed for prøvearbejdet hver dag inden for den fastsatte prøvetid. Teatret må derfor også have mulighed for at ændre den på prøvesedlen angivne disposition for en prøve på et hvilketsomhelst tidspunkt, såvel før som under prøven. Ganske vist indeholder det nugældende reglement ikke nogen begrænsninger i så henseende, men i praksis har der udviklet sig visse hindringer for en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af prøvetiden, der × hvis de blev opretholdt × som en uundgåelig følge af de nu fastslagte prøvetider, fridage og ferier ville bevirke en nedgang i antallet af produktioner, hvilket hverken teatret, kunstnerne eller publikum kan være interesseret i. Retten til at disponere over prøveforløbet skal naturligvis ikke kunne midsbruges på vilkårlig måde, og ændringer begrundet i luner, tilfældige omstændigheder, sløseri eller manglende planlægning såvel som ændringer som følge af rent personlige og teatret uvedkommende forhold kan ikke tolereres. Dette gælder i lige høj grad set fra personalets synspunkt som fra ledelsens. Man har derfor foreslået, at det udtrykkeligt fastslås, at prøvens indhold og forløb skal tilrettelægges for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af prøvetiden. Det er næppe muligt at angive nogen nærmere præcisering af kravene til prøveforløbet, men bestemmelsen vil i hvert fald give personalet et grundlag for at påtale en eventuel mangelfuldt eller dårligt tilrettelagt arbejdsgang, ligesm det følger af bestemmelsen, at lederen af prøven bør foretage en forudgående tilrettelæggelse af prøvearbejdet. Bestemmelsen må selvfølgelig læses med den begrænsing, som følger af at det kan være vanskeligt på forhånd at fastlægge den kunstneriske skabelsesproces i detailler, særligt inden for en kunstart som f.eks. balletten, og en forudgående planlægning skal heller ikke være til hinder for, at der senere foretages ændringer, såfremt dette efter de konkret foreliggende omstændigheder skønes hensigtsmæssigt for at nå frem til det kunstnerisk bedst mulige resultat. Teatret har derfor adgang til, såvel før som under prøven, at foretage enhver ændring eller supplering af denne, herunder bestemme at værker eller dele heraf skal gentages, eller at der skal prøves på andre dele af værker, på flere værker, med andre ledere eller i andre lokaler end planlagt. Der kan tillige foretages ændringer med hensyn til prøvens karakter af orkesterprøve, sang- og orkesterprøve, fotograferingsprøve, salsprøve eller sceneprøve. Ej heller gælder der nogen begrænsning i antallet af værker, som ønskes prøvet. Det skal fremtidigt heller ikke være fornødent at angive noget forbehold i så henseende på prøvesedlen. Til § 13: Det samlede antal feriedage er uændret. Det er imidlertid nu præciseret, at tidspunktet for afholdelse af sommerferie kan forskydes inden for de angivne ydergrænser. Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at de i § 12, stk. 1 nævnte forestillingsfri dage ikke kunne medtages i beregningen af vinterferiens længde.

Versioner

  1. 1983-07-01