Gelex

Forretningsorden for Det danske Filminstituts repræsentantskab

GældendeVersion 1983-07-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1983/16018@1983-07-21/da

Stk. 1. § 1 Repræsentantskabet er nedsat i henhold til § 8 i lov om film (lov nr. 306 af 9. juni 1982). Det har til opgave at følge filminstituttets virksomhed, foretage indstilling af 2 medlemmr til bestyrelsen, foretage indstilling af medlemmer til filmjuryen, modtage beretninger og regnskaber fra bestyrelsen og filmjuryen og forelægge disse for ministeren for kulturelle anliggender med de bemærkninger, det ønsker knyttet dertil.

Stk. 1. § 2 Repræsentantskabet vælger for beskikkelsesperioden blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 1. § 3 Indstillingen af medlemmer til bestyrelsen skal omfatte 2 medlemmer, som ikke er repræsentanter for eller ansat eller økonomisk intereseret i virkomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film.

Stk. 2. Indstillingen af medlemmer til filmjuryen skal omfatte 3 filmkyndige medlemmer, der ikke må være repræsentanter for eller ansat eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelse og filmjury kan ikke samtidig være medlem af repræsentantskabet eller være filmkonsulent eller børnefilmkosulent.

Stk. 1. § 4 Der afholdes et årligt møde til behandling af filminstituttets årsberetning og regnskab. Møde afholdes i øvrigt, når formanden anser det for påkrævet, eller når mindst 5 medlemmer fremsætter ønske herom. Møde afholdes endvidere, når filminstituttets bestyrelse fremsætter ønske herom.

Stk. 2. Repræsentantskabets medlemmer indkaldes skriftligt med mindst 10 dages varsel. Indkaldelsen skal være ledsaget af dagsorden for mødet. I ganske særlige tilfælde kan indkaldelsen ske med kortere varsel, dog ikke under 3 dage.

Stk. 1. § 5 Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved afgørelser om indstilling af medlemmer til filminstituttets bestyrelse og til filmjuryen og om ændring af denne forretningsorden kræves dog, at mindst to tredjedele af medlemmerne er til stede. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, indkalder formanden til nyt møde. På dette møde kan beslutning træffes ved, at flertallet af de fremmødte stemmer derfor.

Stk. 2. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 3. Afstemninger om indstilling af medlemmer til bestyrelsen og juryen foretages skriftligt. En stemmeseddel skal for at være gyldig indeholde navne på lige så mange kandidater, som skal indstilles ved den pågældende valghandling. Afstemninger om andre afgørelser foretages skriftligt, såfremt formanden bestemmer det, eller mindst 3 medlemmer frmsætter ønske herom.

Stk. 1. § 6 Der tages referat af møderne. Referatet underskrives af formanden.

Stk. 1. § 7 Ændringer i denne forretningsorden skal godkendes af ministeriet for kulturelle anliggender.

Versioner

  1. 1983-07-21