Gelex

Retningslinier vedrørende begrebet undervisningsfag i pædagogikum (Tekniske skoler)

OphævetVersion 1983-12-20fra 1983-12-20 til 1990-05-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1983/22098@1983-12-20/da

Indhold
  1. Indledning

Med henvisning til bekendtgørelse nr. 351 af 28. juni 1982, om den pædagogiske uddannelse af lærere ved tekniske skoler (Pædagogikum), § 5, stk. 3, fastsættes herved følgende:

1. Ved planlægning af praktisk pædagogikum, herunder udpegning af vejledere, jvf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2, § 9, § 10, § 13, stk 2, forstås ved begrebet undervisningsfag indtil videre følgende:

A. Lærlingeuddannelser og efg-uddannelser:

a) Undervisningsfag er de fag, der er godkendt som fag i lærlingelovens forstand eller som efg 2. dels-uddannelse. Der anvendes de godkendte betegnelser. Eksempel: Tømrerfaget.

b) Endvidere regnes følgende fag, med de anførte betegnelser, som undervisningsfag:

Dansk

Datalære

Engelsk

Fysik og/eller kemi

Idræt

Matematik

Musiske fag

Samfundsfag

Tysk

B. Andre grundlæggende og videregående tekniske uddannelser, samt maskinist- og maskinmesteruddannelsen.

Ved undervisningsfag forstås som hovedregel et af følgende fire områder:

1) Maskinteknisk område

2) Byggeteknisk område

3) El-teknisk område

4) Kemi/procesteknisk område.

Såfremt undervisningsområdet ikke kan henføres til de ovenfor nævnte områder (f.eks. kunsthåndværkeruddannelserne), er undervisningsfaget det samme som uddannelsesretningen.

Der anvendes en af de fire anførte områdebetegnelser, eller uddannelsens betegnelse, som betegnelse for undervisningsfaget.

(Eksempler: Byggeteknisk område, møbelformgiver, eller lignende).

2. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1 skal vejledningen i visse tilfælde omfatte 2 fag. Såfremt kandidaten vil modtage vejledning i praktisk undervisningsfærdighed i de undervisningsfag der er omtalt i pkt. 1,A.b) skal der modtages vejledning i 2 fag, hvoraf det ene kan være et undervisningsfag efter pkt. 1,A.a) eller pkt. 1,B.

3. Ved planlægning af vejledning i praktisk undervisningsfærdighed skal det tilstræbes, at vejledningen kommer til at omfatte undervisning på alle trin, hvori undervisningen forekommer; eksempelvis både i basisuddannelsen og i 2. del (i efg) endvidere, at undervisningen omfatter både teori- og praktiklektioner, hvis faget rummer begge dele, eller eksempelvis både teori- og laboratorieundervisning.

4. Det er en forudsætning for vejledningen, at kandidaten er fagligt kvalificeret i undervisningsfaget(ene), (jvf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.).

5. Der gøres opmærksom på, at kandidatens undervisningskompetence i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 1 ikke er begrænset at de/t undervisningsfag, hvori vejledningen har fundet sted. Undervisningskompetencen er bestemt af det faglige kvalifikation, jvf. pkt. 4., og de gældende bestemmelser herom.

6. På beviset for bestået pædagogikum, jvf. bekendtgørelsens § 13, stk.. 2 anføres dog de ovenfor i pkt 1 omtalte undervisningsfag.

7. I tvivlstilfælde rettes forespørgsel til direktoratet.

P.d.v.

e.b.

Finn Christensen

undervisningsinspektør

Versioner

  1. 1983-12-20, til 1990-05-29