Civilforsvarsstyrelsens bestemmelser for personeladministration i det kommunale civilforsvar
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1983/9453@1983-04-01/da
Indhold
Indholdsfortegnelse
Indledning
I. Almindelige bestemmelser 1. Stamkort A. Værnepligtigt personel B. Andet personel C. Generelle bestemmelser for alt personel 2. Halvårlige styrkelister og månedlig ændringsliste A. Oprettelse af styrkeliste og månedlig ændringsliste B. Udfyldning af listerne C. Anvendelse af lister i civilforsvaret 1. Under kasernetjeneste 2. Efter hjemsendelse fra kasernen D. Opbevaring af stamhulkort 3. Uddannelseskort 4. Bedømmelseskort 5. Personlige oplysninger 6. Tjenestebog 7. Mødebefaling A. Værnepligtigt mandskab a. K-værnepligtige b. KK-værnepligtige B. Ikke værnepligtigt personel 8. Ekstraordinær indkaldelsesordre 9. Almindelig indkaldelsesordre 10. Udrustningskort A. Værnepligtigt personel a. K-værnepligtige b. KK-værnepligtige c. Værnepligtige i CF-ordenskorpset B. Ikke-værnepligtigt personel C. Samtlige personelkategorier 11. Anciennitetstegn 12. Beholdningskort for standardudrustning 13. Beholdningskort for mundering og materiel 14. Udrustningsliste 15. Anvendelse af forholdskarakterer A. CF-kasernen B. Den lokale civilforsvarsmyndighed 16. Forholdsattester 17. Fællesbestemmelser om hvilke administrative foranstaltninger, der bør træffes ved ændringer i personellets forhold A. Midlertidig flytning på grund af befalingsmandsuddannelse B. Flytning til ny stamafdeling 1. Værnepligtigt personel 2. Ikke værnepligtigt personel C. Flytning til udlandet eller forsvinden D. Dødsfald E. Opgivelse af dansk indfødsret F. Ændring af egnethedsvedtegning G. Overførsel til civilt arbejde H. Ophør af fortsat uddannelse på grund af overskridelse af fristen for afviklingen K. Ophør af fortsat uddannelse på grund af straf. L. Udelukkelse af værnepligt på grund af straf M. Designering til anden tjeneste N. Slettelse på grund af alder (50 år) 18. Oversigt over det personelle beredskab II. Bilagsmateriale
INDLEDNING.
Denne samling af bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar erstatter de tidligere udsendte bestemmelser herom.
Den indeholder en kodifikation af de pr. 1.marts 1983 gældende regler vedrørende administrationen af det personel, der er tilknyttet det lokale civilforsvar.
Samlingen er opdelt i 2 afsnit. Første afsnit indeholder de gældende forskrifter. Andet afsnit omfatter diverse bilagsmateriale. Instruks for udfyldning af stamkort og føring af tilhørende kartoteker samt udfyldning af oversigter over det personelle beredskab er optaget som bilag 8.
Samlingen vil løbende blive ajourført ved udsendelse af rettelsesblade.
I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER.
Disse bestemmelser gælder for alt personel knyttet til det lokale civilforsvar, såvel det kommunale som det statslige.
Der er tale om følgende personelkategorier:
1. K-værnepligtige (værnepligtige, som indkaldes direkte til det lokale, kommunale civilforsvar),
2. KK-værnepligtige (værnepligtige, som overføres fra CF-korpset til det lokale kommunale civilforsvar),
3. KP-værnepligtige (værnepligtige, som overføres fra CF-korpset til politiets CF-ordenskorps),
4. X-værnepligtige (værnepligtige, som ikke uddannes i fredstid),
5. § 13-personel (personel, som har fået pålæg efter CF-lovens § 13),
6. Frivillige.
I teksten benyttes betegnelsen KK-værnepligtige som en fællesbetegnelse for KK- og KP-værnepligtige.
Der er i fredstid ikke brug for regler om registrering m.v. af X-værnepligtige, men disse følger i en given situation reglerne for de K-værnepligtige.
Som fællesbetegnelse for CF-kasernerne og lokale civilforsvarsmyndigheder, ved hvilke personellet forretter tjeneste, anvendes i det følgende udtrykket »stamafdeling«.
1. STAMKORT.
Stamkortet anvendes til registrering af alt personel knyttet til det lokale civilforsvar.
Det oprindelige »stamkort II« (CF-formular nr. 476) afløstes i 1970 af det gældende stamkort (CF-formular nr. 476-70), hvoraf et eksemplar findes som bilag 1.
Stamkortet og uddannelseskortet er af praktiske grunde trykt på samme kort som for- og bagside.
A. VÆRNEPLIGTIGT PERSONEL.
For alt værnepligtigt personel oprettes stamkort.
a. For de K-værnepligtige udfyldes kortet af CF-kasernen, der ved hjemsendelse af mandskabet til fortsat lokal uddannelse sender stamkortet direkte til vedkommende lokale civilforsvarsmyndighed, som derefter drager omsorg for ajourføring af stamkortet, jfr. bilag 8, pkt. I.A.
De gamle »stamkort II« (CF-formular nr. 476) fra før 1970 skal udskiftes med de nu anvendte kort ved overflytning af værnepligtige til anden stamafdeling. Det påhviler den hidtidige stamafdeling at foretage denne udskiftning ved overførsel af de nødvendige oplysninger til det nyoprettede kort. Iøvrigt overlades det til den enkelte stamafdeling, hvorvidt de gamle kort bør erstattes med nye.
Opmærksomheden henledes dog på, at de gamle kort må forsynes med den værnepligtiges personnummer i tilfælde, hvor hans tjenestenummer ikke er sammenfaldende med personnummeret, jfr. iøvrigt neden for under kap. 2 om personnumre.
b. Ved overførsel af KK-værnepligtige fra CF-korpset til det lokale civilforsvar må den lokale myndighed udfærdige nye stamkort for de pågældende, hvis de modtagne stamkort fra CF-korpset er af ældre type end det nu anvendte kort (CF-form. 476-70). De gamle stamkort kan herefter makuleres.
Tilsvarende gælder ved overførsel af værnepligtige til CF-ordenskorpset.
c. Til forklaring af det ved sessionen anvendte klassificeringssystem for de værnepligtige m.v. er som bilag 2 optaget Værnepligtsstyrelsens cirkulære af 26. januar 1981 om sessionernes forretningsgang m.v. Som bilag 3 er optaget det på sessionerne anvendte bedømmelseskort, og som bilag 4 (med 4 underbilag) forklaring på anvendte koder på bedømmelseskortet. Endvidere er som bilag 5 optaget Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 562 af 15. december 1980 om sessionernes virksomhed, som bilag 6 Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 14. juli 1982 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret, og som bilag 7 Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 23. juli 1981 om bedømmelse af egnethed hos værnepligtige i civilforsvaret og ved civilt arbejde.
Det henstilles, at man behandler oplysningerne om de værnepligtiges fysiske og psykiske tilstand, der kan udledes på grundlag af sessionsmaterialet, med diskretion.
Værnepligten bortfalder med udgangen af det år, i hvilket de pågældende fylder 50 år. Stamafdelingen får een gang om året fra Civilforsvarsstyrelsen - normalt i januar måned - oplysning om, for hvilke personer værnepligten er bortfaldet med udgangen af det foregående år.
Ved lokal forfremmelse af K- og KK-værnepligtige påtegnes de pågældendes stamkort om ny grad (forkortet).
B. ANDET PERSONEL.
For det ikke værnepligtige personel skal der ligeledes oprettes stamkort, som udfærdiges af de lokale civilforsvarsmyndigheder. Dog kan oprettelse af stamkort for personel, tilknyttet egenbeskyttelsen eller hjælpetjenesten i § 18, stk. 1-kommuner undlades, da en registrering af dette personel på almindelige lister normalt vil være tilstrækkelig.
Med hensyn til udfyldning af stamkortets enkelte rubrikker henvises til pkt. I.C. i instruksen, der er optrykt som bilag 8.
Stamkort for frivillige forebliver i karkoteket så længe kontrakten opretholdes, og de således har pligt til at give møde i en mobiliseringssituation. Hvis de pågældende ikke længere har pligt til aktiv civilforsvarstjeneste i fredstid, bør der med passende mellemrum rettes henvendelse til de pågældende for derved at opnå en vis sikkerhed for deres fremmøde, såfremt der fortsat skønnes at være behov for at kalde på dem i en mobiliseringssituation.
Efter kontraktforholdets ophør opbevares stamkort i et særligt »afgangskartotek«.
C. GENERELLE BESTEMMELSER FOR ALT PERSONEL.
Rettelse og ajourføring af stamkort bør foretages med passende mellemrum og skal i hvert fald for så vidt angår det værnepligtige personel foretages ved følgende lejligheder:
- ved første fremmøde til lokal uddannelse,
- ved flytning til anden stamafdeling,
- ved ekstraordinær indkaldelse eller mobilisering.
Det anbefales at opbevare stamkortene i navneorden, opdelt efter tjenestegren og personelkategori. Stamkortkartoteket sammenhold med de for de enkelte egenbeskyttelsesværn og hjælpetjenesten på landet førte personellister vil således udvise det til enhver tid værende personelle beredskab i det lokale civilforsvar, jfr. kap. 18.
Om videresendelse af stamkort henvises til kap. 17, fællesbestemmelser.
2. 1/2 ÅRLIG STYRKELISTE OG MÅNEDLIG ÆNDRINGSLISTE.
A. OPRETTELSE AF STYRKELISTE OG MÅNEDLIG ÆNDRINGSLISTE.
Enhver værnepligtig i civilforsvaret er optaget på et maskinlæsbart medie (magnetbånd) i I/S Datacentralen af 1959 (DC), og via det centrale personregister (CPR) registreres ændringer i de værnepligtiges persondata, herunder navnlig adresseændringer.
Styrkelister udfærdiges af DC hvert 1/2 år (01 APR og 01 OKT).
Ændringslister udfærdiges af DC den 15. i hver måned.
Listerne udfærdiges i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar opbevares i Civilforsvarsstyrelsen/VPADF, det andet eksemplar tilsendes stamafdelingen/MOB-afdelingen.
B. UDFYLDNING AF LISTERNE.
En ikke udfyldt liste er optaget som bilag 9.
Listerne udfyldes og fremtræder som en udskrift af de i CPR og DC indeholdte værnepligtsdato for den enkelte.
Forklaring på de anførte betegnelser fremgår af:
bilag 9 a, 9 b, 9 c, 9 d, 9 e, bilag 12 bilag 12 a.
Indrapporteringsliste til brug for ændringer ved bl.a. hjemsendelse er optaget som bilag 9 f,
C. ANVENDELSE AF LISTER I CIVILFORSVARET.
1. UNDER KASERNETJENESTE.
Ved indkaldelse af værnepligtige til første kaserneuddannelse sender civilforsvarsstyrelsen ca. 3 uger før mødedagen en hovedfortegnelse til afdelingen over den fremmødende styrke.
Denne liste ajourføres indtil hjemsendelsen.
Ved ændring af stamafdelingen inden hjemsendelsen sender den hidtidige stamafdeling forandringskort til Civilforsvarsstyrelsen med kopi til VPAFD.
Ved hjemsendelse af værnepligtige under kaserneuddannelsen f.eks. på grund af sygdom eller midlertidig uegnet sendes kopi af indberetningen til VPAFD.
Ved hjemsendelse af værnepligtige til normal hjemsendelsesdato udfærdiger afdelingen indrapporteringslister in duplo med de værnepligtige opført i personnummerorden og sender indrapporteringslisterne til VPAFD, jfr. bilag 9 f.
2. EFTER HJEMSENDELSE FRA KASERNEN.
Ændringer til de værnepligtiges registrering, samt til- og afgang tilgår DC fra folkeregistrene via CPR og fra VPAFD.
Ajourførte styrkelister sendes til stamafdelingen hvert 1/2 år (01 APR og 01 OKT) og månedlige ændringslister udfærdiges den 15. i hver måned
Ved ændring af stamafdeling vil ændringen være anført på såvel den afgivende som modtagne afdeling. Til den modtagne afdeling vil der være vedlagt adresseetiketter.
Udgår en værnepligtig af MOB-styrken på grund af f.eks. sygdom eller dødsfald, skal oplysningerne om grunden opbevares i 5 år, for at stamafdelingen kan besvare evt. henvendelser.
Ved bortfald af værnepligten på grund af alder vil stamafdelingen hvert år i JAN modtage en særlig ændringsliste vedrørende dette.
D. OPBEVARING AF LISTERNE.
Listerne skal opbevares i 5 år.
3. UDDANNELSESKORT.
Dette kort er som nævnt i kap. I trykt på bagsiden af stamkortet og skal oprettes for alt personel, der gennemgår en uddannelse i det lokale civilforsvar.
En overførsel af oplysninger fra tidligere anvendte uddannelseskort til det nu gældende uddannelseskort er kun påkrævet, hvis den værnepligtige flytter til anden stamafdeling. Det påhviler den hidtidige stamafdeling at foretage denne omskrivning af uddannelseskortet.
Kortet udfærdiges af civilforsvarsmyndigheden i det område, hvor den pågældende påbegynder den lokale uddannelse, og udfyldes som anført i pkt. II i instruksen, der er optrykt som bilag 8.
Hvis der undtagelsesvis måtte være behov for anvendelse af særskilte uddannelseskort ved siden af de kombinerede stam- og uddannelseskort, skal stam- og uddannelseskortene ajourføres på grundlag af de interne uddannelseskort, forinden de pågældende personer overføres til en anden stamafdeling.
4. BEDØMMELSESKORT.
På sessionen udfærdiges for hver enkelt værnepligtig et bedømmelseskort, se bilag 3. Kortet opbevares sammen med eventuelle bilag som lægeattester o.lign. i en kuvert (helbredspose). På forsiden af kuverten gentages visse oplysninger fra bedømmelseskortet.
Helbredsposen skal altid være lukket med oblat, der kun må brydes af en læge.
Ved ændring af stamafdeling sendes helbredsposen sammen med de øvrige værnepligtspapirer til den nye stamafdeling. Forsendelse af helbredsposer skal ske ved anbefalet post.
5. PERSONLIGE OPLYSNINGER'.
§ 31-værnepligtige, der mødte til kaserneuddannelse inden den 30. april 1978, har ved fremmødet på en særlig blanket - benævnt »Personlige oplysninger« - afgivet oplysning om civil uddannelse, beskæftigelse, fritidsinteresser m.v. samt en kort levnedsbeskrivelse. Blanketten benyttes endvidere af stamafdelingerne til registrering af anvendte disciplinarmidler og idømte straffe for overtrædelse af civilforsvarsloven.
Civilforsvarsstyrelsen ophævede bestemmelsen om de værnepligtiges udfyldelse af denne blanket med virkning fra og med det hold § 31-værnepligtige, der mødte til kaserneuddannelse den 1. maj 1978 (hold 4/1978). De »Personlige oplysninger« anvendes herefter alene som et særskilt registreringsblad til notering af K-værnepligtiges overtrædelse af civilforsvarsloven og de i den anledning anvendte disciplinarmidler og idømte straffe, jfr. »Vejledning for anvendelse af disciplinarmidler på de til civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige m.fl.« af 1978. Blanketten blev samtidig ændret. Et eksemplar af registreringsbladet findes som bilag 10.
Såfremt en K-værnepligtig inden fremmødet til kaserneuddannelse idømmes en straf for overtrædelse af civilforsvarslovens § 35, vil Civilforsvarsstyrelsens værnepligtsafdeling udfylde registreringsbladet »Personlige oplysninger« og indlægge det i den pågældendes bedømmelseskort.
På bedømmelseskortets forside vil det, for tiden i højre side af midterfeltet efter Førerbevis, være anført »tidligere straffesag«.
Registreringsbladet »Personlige oplysninger« oprettes iøvrigt af vedkommende stamafdeling, når en K-værnepligtig første gang overtræder civilforsvarsloven uanset sagens udfald, og udfyldes som anført i pkt. VI i instruksen, der er optrykt som bilag 8. Det noteres samtidig på den værnepligtiges stamkort, at dette registreringsblad er oprettet. Registreringsbladet følger de værnepligtiges papirer ved flytning til anden stamafdeling.
De »Personlige oplysninger« er klassificeret »Fortroligt P« og bør opbevares under lås. Ved forsendelse skal de »Personlige oplysninger« anbringes i 2 kuverter. Den indre kuvert forsynes med påtegning »Fortroligt P« og stiles til civilforsvarslederen i vedkommende kommune. Den ydre kuvert stiles til vedkommende lokale civilforsvarsmyndighed. Forsendelsen skal ske med anbefalet post. Ordene »Fortroligt P« må ikke påføres den ydre kuvert.
De »Personlige oplysninger« skal tilintetgøres ved lokal foranstaltning, når den lokale uddannelse er afsluttet, det vil sige efter vedligeholdelsesøvelsen. Tilintetgørelsen skal ske på en sådan måde, at en rekonstruktion af det destruerede er umuligt.
6. TJENESTEBOG.
Tjenestebog udleveres kun til værnepligtigt personel. Den udleveres ved hjemsendelsen fra kaserneuddannelsen. Den værnepligtige har ved mobilisering pligt til at opbevare tjenestebogen på sin person og sørge for, at den ved fremmødet ved mobilisering bliver stemplet.
Til K-værnepligtige udleveres en gul tjenestebog (CF-formular 5009), hvoraf et eksemplar findes som bilag 13. Denne tjenestebog, der specielt er beregnet for K-værnepligtige, er forskellig fra den grønne tjenestebog, der udleveres til CF-korpsets værnepligtige, og som KK-værnepligtige er forsynet med ved overførsel til det lokale civilforsvar. KK-værnepligtige skal ikke have ombyttet den grønne tjenestebog.
Opmærksomheden henledes på bestemmelsen på side 5 i den gule tjenestebog, hvorefter den værnepligtige ved ændring af bopæl har pligt til - så længe den pligtige uddannelse endnu ikke er afsluttet - at melde flytning både til folkeregistret og den lokale civilforsvarsmyndighed. Der kan dog ikke rejses straffesag eller i øvrigt anvendes disciplinarmidler over for værnepligtige for udeblivelse i tilfælde, hvor indkaldelsesordre ikke er kommet den værnepligtige i hænde på grund af flytning, når han på behørig måde har anmeldt flytning til folkeregistret.
Til værnepligtige, hvis tjenestebog er bortkommet, udleveres ny tjenestebog, hvori indsættes tjenestebogsblad og mødebefaling samt eventuelt designeringsbevis.
7. MØDEBEFALING.
A. VÆRNEPLIGTIGT MANDSKAB.
a. K-VÆRNEPLIGTIGE.
Udfærdigelse af mødebefalinger til værnepligtigt personel sker ved anvendelse af en hvid blanket (CF-formular 482-70), hvoraf et eksemplar findes som bilag 14.
Mødebefalinger udfærdiges og indsættes i tjenestebogen af CF-kasernen på grundlag af ajourførte oversigter fra de lokale civilforsvarsmyndigheder over, hvilket mødested der skal angives på mødebefalingen.
Ved de værnepligtiges flytning til anden stamafdeling er det den nye stamafdelings pligt at udfærdige ny mødebefaling for den pågældende og drage omsorg for, at den indsættes i tjenestebogen. Den hidtidige mødebefaling inddrages og makuleres ved den ny stamafdelings foranstaltning.
b. KK-VÆRNEPLIGTIGE.
Ved mandskabets overførsel til det lokale civilforsvar påhviler det den lokale civilforsvarsmyndighed at udstede ny (hvid) mødebefaling til udskiftning af den mødebefaling til CF-korpset, der findes i deres tjenestebog.
Til værnepligtige i det kommunale civilforsvar anvendes CF-formular 482-70, der er optaget som bilag 14. Til værnepligtige i CF-ordenskorpset anvendes CF-formular 482-77, der er optaget som bilag 14a.
Den tidligere mødebefaling skal inddrages og makuleres ved den lokale civilforsvarsmyndigheds foranstaltning.
Værnepligtige, der overføres fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar umiddelbart efter afslutningen af deres uddannelse i CF-korpset, hjemsendes uden mødebefaling. Den lokale stamafdeling skal ved mandskabets overførsel udfærdige mødebefaling (CF-formular 482-70, bilag 14) til indsætning i vedkommendes tjenestebog.
Ved flytning af KK-værnepligtige fra en stamafdeling til en anden forholdes som ovenfor anført vedrørende K-værnepligtige.
B. IKKE VÆRNEPLIGTIGT PERSONEL.
Udfærdigelse af mødebefalinger til ikke værnepligtigt personel sker ved anvendelsen af en orange blanket (CF-form. 443-70), hvoraf 1 eksemplar findes som bilag 15. Eventuelle tidligere udfærdigede mødebefalinger (CF-form. 443a og 443b) behøver ikke at ombyttes med nye.
Mødebefalinger skal udleveres til:
- personer, der er omfattet af civilforsvarslovens § 13, jfr. dog nedenfor om egenbeskyttelsen,
- frivillige i det kommunale civilforsvar,
- frivillige i politiets civilforsvarstjeneste, herunder frivillige i varslingstjenesten.
For så vidt angår det frivillige mandskab er det dog en forudsætning, at der er indgået sædvanlig kontrakt med det om civilforsvarstjeneste.
Mødebefaling udleveres således hverken til deltagere i bedriftværn eller til frivillige i karreeværn og villaværn.
Der må ikke udstedes mødebefaling til civilforsvaret til personer, der ved forøget beredskab eller mobilisering har pligt til at give møde ved de militære værn i henhold til derom modtaget mødebefaling (gul eller rød mødebefaling eller hvid mødebefaling med rød kant). Der kan derimod godt udleveres mødebefaling til civilforsvaret til personer, der indgår i forsvarets værnepligtsreserve og således ikke har militær mødepligt straks ved mobilisering (de har hvid mødebefaling), samt til personer, der er overført til hjemmeværnet. Disse personer vil dog fortsat kunne indkaldes til tjeneste ved forsvaret. I så fald bortfalder mødepligten i civilforsvaret.
Ved flytning til anden stamafdeling påhviler det den tilflyttede stamafdeling - efter modtagelsen af den pågældendes papirer fra den fraflyttede stamafdeling - at sørge for udfærdigelse af ny mødebefaling og inddragelse af den tidligere mødebefaling.
Mødebefalinger inddrages først, når det frivillige mandskabs kontraktforhold ophører, men ikke når de pågældende bare overgår til andre funktioner i det frivillige arbejde.
8. EKSTRAORDINÆR INDKALDELSESORDRE.
Til brug ved udstedelse af ekstraordinær indkaldelsesordre til værnepligtigt personel i det lokale civilforsvar, herunder værnepligtige overført til CF-ordenskorpset, anvendes standardblanket (CF-form. 504) med tilhørende rudekuvert, hvoraf et eksemplar findes som bilag 16. Blanketten vil tillige efter behov kunne anvendes ved ekstraordinær indkaldelse af frivilligt mandskab.
De ekstraordinære indkaldelsesordrer udfærdiges ved modtagelse af nyt personel. De ekstraordinære indkaldelsesordrer lægges i rudekuverter og anbringes i karkotek, ordnet tjenestegrensvis og årgangsvis, således at de ligger klar til hurtig ekspedition i påkommende tilfælde.
Ved designering af personel til anden tjeneste tilintetgøres den ekstraordinære indkaldelsesordre. Ny ekstraordinær indkaldelsesordre udfærdiges ved eventuelt senere bortfald af designeringen.
Indkaldelse af X-værnepligtige i en beredskabssituation foretages ved ekstraordinære indkaldelsesordrer, der udskrives af datacentralen efter anmodning fra Civilforsvarsstyrelsen. De ekstraordinære indkaldelsesordrer vil derefter hurtigst muligt blive tilsendt de lokale CF-myndigheder med henblik på videresendelse til mandskabet i den takt, hvormed styrken ønskes mønstret eller indkaldt. Med indkaldelsesordrerne følger en samtidig dermed udskrevet navneliste.
Hvis mødestedsrubrikken på grund af manglende oplysninger herom ikke er udfyldt, må mødestedet påføres, inden indkaldelsesordrerne videresendes til de værnepligtige.
9. ALMINDELIG INDKALDELSESORDRE.
Fremgangsmåden ved indkaldelse af værnepligtigt mandskab fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 15. december 1980, der findes optrykt som bilag 17. Opmærksomheden henledes navnlig på bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, hvorefter indkaldelsesordrer sendes som anbefalet brev.
Det bemærkes, at reglen i bekendtgørelsens § 5 indebærer, at man kan anmode om politiets bistand ved udlevering af indkaldelsesordre, hvis det ikke på anden måde har været muligt at udlevere denne til den værnepligtige.
Til brug ved indkaldelse af værnepligtigt mandskab til fortsat lokal uddannelse fremstiller civilforsvarsmyndigheden selv en indkaldelsesordre.
Følgende forhold bør omtales i indkaldelsesordren:
1. Mødested, mødetidspunkt samt ca. tidspunkt for uddannelsens afslutning,
2. Oplysning om, hvorledes der skal forholdes ved forfald, f.eks. på grund af sygdom. (Oplysning om telefonnummer i og uden for almindelig kontortid m.v.),
3. Påklædning og oplysning om, hvilke udrustningsgenstande eller øvrige ting, der skal medtages til uddannelsen.
Man henleder opmærksomheden på, at den pågældendes personnummer ikke må anføres på kuverten eller i den del af adressen, der er synlig gennem en rudekuvert.
Indkaldelsesordrer til de værnepligtige bør altid udsendes af de respektive stamafdelinger, uanset om uddannelsen måtte foregå ved et uddannelsescenter.
I tilfælde, hvor en værnepligtig ulovligt udebliver fra uddannelsen i et uddannelsescenter, skal meddelelse herom bilagt alle relevante oplysninger tilgå den pågældendes stamafdeling, der herefter træffer beslutning om indgivelse af politianmeldelse for ulovlig udeblivelse til vedkommende politimester.
10. UDRUSTNINGSKORT.
a. VÆRNEPLIGTIGT PERSONEL.
A. K-VÆRNEPLIGTIGE.
På CF-kasernen iklædes de K-værnepligtige en standardudrustning.
Siden iværksættelsen af denne uddannelse er der indtil dato udleveret i alt 6 forskellige modeller standardudrustning til de værnepligtige. Af bilag 18 fremgår, hvilket udstyr de enkelte modeller består af. For tiden udleveres standardudrustning M/80. I denne indgår indsatsuniform M/71.
Med alle standardudrustninger udleveres som forbrugsvare 3 par sokker, 1 par vanter og 1 par badetøfler. Der kræves ikke regnskab for disse effekter. Mandskabet er dog erstatningspligtigt herfor, såfremt effekterne bortkommer i uddannelsestiden.
For modtagelse af standardudrustningen afgiver de værnepligtige kvittering på et udrustningskort (CF-form. 3052-70), hvoraf et eksemplar findes som bilag 19, og som udfærdiges af CF-kasernen i overensstemmelse med pkt. III i instruksen, der er optrykt som bilag 8.
De værnepligtige hjemsendes til fortsat uddannelse i det lokale civilforsvar med nævnte standardudrustning.
Ved denne hjemsendelse udfærdiger kasernen følgeseddel på et antal udrustningskort svarende til antallet af K-værnepligtige, der overføres til den enkelte stamafdeling. Følgeseddel og udrustningskort sendes af kasernen sammen med de øvrige værnepligtspapirer direkte til den ny stamafdeling. Denne kvitterer på følgesedlen og sender eksemplar 1 og 2 til Civilforsvarsstyrelsens centralkartotek. Det påhviler herefter den lokale myndighed at drage omsorg for, at enhver supplerende udlevering af udrustning, herunder også ved ændring af standardmodel, påføres udrustningskortet og at sørge for kvittering herpå fra modtageren. Yderligere udrustning ud over standardudrustning bør normalt udleveres som funktionsudrust, d.v.s. at udleveringen finder sted med en specialuddannelse for øje og inddrages igen samme dag, således at funktionsudrustningen ikke opbevares hos brugeren.
Ved senere flytning til anden stamafdeling beholder den værnepligtige den udleverede standardudrustning, og udrustningskortet sendes på følgeseddel til den nye stamafdeling.
De K-værnepligtiges udrustning inddrages ved afslutningen af den 2-årige lokale uddannelse, med mindre de pågældende ønsker at fortsætte som frivillige eller ønsker at gennemgå en befalingsmandsuddannelse.
Ved de K-værnepligtiges fremmøde til vedligeholdelsesøvelser er det nødvendigt at iklæde mandskabet, men dette kan eventuelt ske med en kedeldragt.
b. KK-VÆRNEPLIGTIGE.
Iklædning af KK-værnepligtige foretages ikke i fredstid, da disse værnepligtige ikke indkaldes til uddannelse. For så vidt de værnepligtige ønsker at forrette tjeneste på frivillig basis eller melder sig til det fredsmæssige katastrofeberedskab, forholdes der som nedenfor nævnt vedrørende ikke værnepligtigt personel.
c. VÆRNEPLIGTIGE I CF-ORDENSKORPSET.
Til værnepligtige i ordenskorpset, som uddannes på frivillig basis, kan der udlånes en standardudrustning M/80, jfr. bilag 18 samt følgende specialudrustning:
2 refleksarmbind,
2 refleksankelbind,
1 reflekterende bandoler m/skede.
Det praktiske arbejde omkring udlevering og iklædning forestås af de kommunale CF-myndigheder.
Der henvises iøvrigt til Civilforsvarsstyrelsens skrivelse af 22. december 1980 om uniformseffekter til frivillige i CF-ordenskorpset.
B. IKKE-VÆRNEPLIGTIGT PERSONEL.
Med hensyn til de ikke værnepligtige mandskabskategorier kan der i overensstemmelse med det pågældende uniformsreglement for personel i civilforsvaret uden for CF-korpset udleveres uniformseffekter fra Civilforsvarsstyrelsens beholdning til samtlige frivillige i den kommunale hjælpetjeneste og politiets civilforsvarstjeneste, hvorimod der ikke for tiden kan udleveres uniformseffekter til f.eks. egenbeskyttelsens personel.
Menigt personel, der i medfør af civilforsvarslovens § 13 er pålagt civilforsvarstjeneste, kan på samme måde som de frivillige iklædes de af Civilforsvarsstyrelsen leverede effekter.
Man går derimod ud fra, at kommunalt personel, der har ledende poster i civilforsvaret, udstyres på kommunens regning med eventuelle fornødne uniformseffekter. Ligeledes må f.eks. uniformseffekter til personel i de kommunale bedriftværn betales af vedkommende kommune på samme måde, som private virksomheder selv må betale tilsvarende udgifter til deres bedriftværn.
Til frivilligt personel, hvis uddannelse eller aktive tjeneste i væsentligt omfang gennemføres udendørs, kan der udleveres indsatsuniformer. For tiden udleveres indsatsuniform M/71 og indsatsuniform DKB.
Stamafdelingen opretter et udrustningskort for hver enkelt person, der iklædes, og opfører herpå hver enkelt uniformsgenstand, der udleveres. Personellet afgiver kvittering på selve udrustningskortet, jfr. pkt. III i instruksen, der er optrykt som bilag 8.
Såfremt den frivillige senere flytter til en anden kommune, og fortsat ønsker at gøre tjeneste i civilforsvaret, beholdes udrustningen, og udrustningskortet overføres på følgeseddel på sædvanlig måde til den ny stamafdeling.
Det ikke værnepligtige personels udrustning inddrages, når deres kontrakt opsiges eller ophører, eller når pålæg om tjeneste i henhold til civilforsvarslovens § 13 tilbagekaldes.
De under A og B nævnte følgesedler opbevares i 10 år.
C. SAMTLIGE PERSONELKATEGORIER.
Det påhviler stamafdelingen at foretage jævnlige eftersyn - mindst een gang årligt - af den udleverede udrustning.
Ved aflevering af udrustning skal der gives vedkommende en kvittering for modtagelsen af udrustningen, således at den pågældende senere har mulighed for at dokumentere, at aflevering har fundet sted, se kap. 14. Afleveringen af udrustningen skal endvidere noteres på udrustningskortet med dato for aflevering og underskrift af den person, der ved afleveringen repræsenterer myndigheden. Den modtagne udrustning indsendes af stamafdelingen efter fornøden rengøring til munderingsdepotet i Glostrup.
Der kan undertiden være vanskeligheder med at få tilbageleveret udleverede udrustningsgenstande. I det omfang, den pågældende ikke længere er i besiddelse af effekterne, uden at dette skyldes disses hændelige undergang eller andre omstændigheder, som han ikke er skyld i, vil han herefter være erstatningsansvarlig.
I betragtning af det store beløb, der fra statens side er investeret i udrustningen, skal der i alle tilfælde, hvor en person udebliver fra tjenesten og ikke afleverer udrustningen, snarets rettes skriftlig henvendelse til den pågældende ved anbefalet brev indeholdende indskærpelse af erstatningsansvaret og angivelse af tid og sted for aflevering af udrustningen. Resulterer denne henvendelse ikke i, at udrustningen afleveres, skal der ske henvendelse til fogedretten for med fogedens bistand at få udrustningen udleveret.
Den pågældende stamafdeling skal over for fogedkontoret (dommerkontoret) på det sted, hvor den pågældende bor, skriftligt anmode om, at udrustningen må blive inddraget ved fogedens foranstaltning. I anmodningen skal ganske kort redegøres for, hvilke udrustningsgenstande der er udleveret til den pågældende, hvornår udrustningen er udleveret og oplysning om, hvad stamafdelingen har foretaget sig for at få udrustningen udleveret. Kopi af den pågældendes kvittering for udrustningen skal vedlægges.
I de tilfælde, hvor sagen forelægges fogedretten, bør henvendelse til fogedretten ske snarest efter, at det er konstateret, at den pågældende ikke er sindet at aflevere udrustningen.
Såfremt den pågældende ikke længere er i besiddelse af de udleverede udrustningsgenstande, indsender stamafdelingen gennem vedkommende CF-region til Civilforsvarsstyrelsen en opgørelse over de manglende effekter med angivelse af, hvorledes de ifølge den pågældendes egne oplysninger er bortkommet. Indberetningen skal endvidere indeholde oplysninger om den pågældendes personlige og økonomiske forhold, som i øvrigt kan være af betydning for styrelsens stillingtagen til, hvorvidt erstatningsbeløbet skal søges inddrevet ved et civilt søgsmål. I tilfælde, hvor udrustningsgenstande er beskadiget, fremsendes på lignende måde opgørelse til Civilforsvarsstyrelsen. Som bilag 29 findes Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 25. marts 1977 til samtlige CF-regioner om fremgangsmåden ved udstedelse af tabsattester.
Erstatningens størrelse vil blive fastsat under hensyn til den gældende prisliste over udleverede munderingseffekter.
Hvis der foreligger en rimelig begrundet formodning om, at den pågældende har disponeret ulovligt over udrustningsgenstandene, skal der rettes henvendelse til politiet.
Udrustningskortet opbevares i 5 år, regnet fra det tidspunkt, hvor udrustningen inddrages.
I de tilfælde, hvor fogeden ikke kan komme i forbindelse med den pågældende, indsendes sagen til Civilforsvarsstyrelsen til vurdering af, om den skal forfølges i overensstemmelse med retningslinierne for sager, hvor den pågældende ikke længere er i besiddelse af de udleverede udrustningsgenstande.
11. ANCIENNITETSTEGN.
Anciennitetstegn kan tildeles fast og frivilligt, uniformeret personel i civilforsvaret uden for CF-korpset, der ved kontrakt eller på anden måde har forpligtet sig til at forrette tjeneste i civilforsvaret.
Værnepligtigt personel kan ikke tildeles anciennitetstegn, med mindre de efter værnepligtstiden har påtaget sig frivillig tjeneste.
Anciennitetstegn tildeles for 10 års, henholdsvis 20 års tjeneste, og tildeling foretages af den myndighed eller organisation, som den pågældende er tilknyttet.
Anciennitetstegn udleveres til ejendom og skal ikke afleveres ved tjenesteforholdets ophør, idet 10 års tegnet dog inddrages ved udlevering af 20 års tegnet.
Mærkerne rekvireres på hvis rekvisition - form. IN 14-16(5), og 1 gang årligt indberettes om det forventede forbrug i det følgende år.
12. BEHOLDNINGSKORT FOR STANDARDUDRUSTNING.
Kortet, der har CF-formular 3053-70, og hvoraf et eksemplar findes som bilag 20, afløste i 1970 det hidtidige hoveddepotkort for udrustningskort. Det anvendes til registrering af beholdningen af standardudrustninger i det lokale civilforsvar. Stamafdelingen opretter et sådant beholdningskort for hver model standardudrustning, hvorpå til- og afgang af standardudrustning noteres i overensstemmelse med reglerne i pkt. IV i instruksen, der er optrykt som bilag 8.
På grundlag af dette kort indberetter den lokale civilforsvarsmyndighed en gang årligt til Civilforsvarsstyrelsens centralkartotek om de i det forløbne år skete forskydninger i antallet af standardudrustninger. Det kan således være inddragelse af standardudrustning, der efter bestemmelserne skal opløses og noteres på de enkelte beholdningskort, eller supplerende udleveringer, der ændrer standardudrustningen fra en model til en anden. Indberetningen skal også indsendes, selv om der ingen bevægelse har været, idet totaltallet for standardudrustninger da blot anføres. Såfremt civilforsvarsmyndigheden ud over den årlige indberetning på grund af særlige forhold vil have afstemt standardudrustningerne, kan der ved et kvartals slutning fremsendes indberetning til Civilforsvarsstyrelsens centralkartotek. Til brug ved indberetningen anvendes en særlig formular (CF-formular 3055), hvoraf et eksemplar findes som bilag 21.
Beholdningskort skal opbevares i 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor kortet er udskrevet. Indberetninger om standardudrustninger opbevares ligeledes i 10 år.
13. BEHOLDNINGSKORT FOR MUNDERING OG MATERIEL.
Kortet, der har CF-formular 3062-70, og hvoraf et eksemplar findes som bilag 22, afløste i 1970 det hidtidige depotkort. Der oprettes et kort for hver enkelt materiel- eller munderingseffekt.
På kortet føres til- og afgang af effekter i overensstemmelse med reglerne i pkt. V i instruksen, der er optrykt som bilag 8.
Kortet skal opbevares i 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor det er udskrevet.
14. UDRUSTNINGSLISTE.
Samtidig med udlevering af standardudrustning bør der til hver enkelt udleveres en udrustningsliste (CF-formular 3051-83), hvoraf et eksemplar findes som bilag 23. Det fremgår heraf, hvilken udrustning den pågældende har modtaget. Den pågældende bør opbevare listen bl.a. med henblik på yderligere påtegning ved en senere udlevering af anden udrustning eller som huskeliste ved aflevering af udrustningen.
Ved aflevering af udrustning skal der gives vedkommende en kvittering for modtagelsen af udrustningen. Denne bestemmelse er indført, fordi bevisbyrden, for at afleveringen har fundet sted, påhviler den person, der har fået udrustningen udleveret. Udrustningslisten er nu udformet således, at den kan anvendes til afgivelse af denne kvittering efter eventuelle fornødne udstregninger eller tilføjelser. For at undgå misbrug af kvitteringen (f.eks. ved bytning) er der endvidere nu mulighed for at anføre den værnepligtiges CPR nr. og navn på denne.
15. ANVENDELSE AF FORHOLDSKARAKTERER.
A. CF-KASERNEN.
Ved hjemsendelse af de K-værnepligtige fra den første måneds kaserneuddannelse giver kasernen de pågældende 3 karakterer, 1 for brugbarhed, 1 for forhold i tjenesten og 1 for egnethed til udnævnelse til nærmest højere grad.
Karaktererne påføres vedkommendes stamkort i de dertil bestemte rubrikker og gives ved tallene 1, 2, 3, 4, 5, bogstaverne a, b, c, d, e og tallene 1, 2, 3, 4, 5, idet disses betydning er:
Egnethed til Brugbarhed Forhold i tjenesten udnævnelse til nærmest højere grad 1. Særdeles a. Særdeles tilfredsstillende tilfredsstillende 1. Særdeles egnet 2. Meget b. Meget tilfredsstillende tilfredsstillende 2. Meget egnet 3. Tilfredsstillende c. Tilfredsstillende 3. Egnet 4. Mindre d. Mindre tilfredsstillende tilfredsstillende 4. Mindre egnet 5. Ikke e. Ikke tilfredsstillende tilfredsstillende 5. Ikke egnet.
Som hovedretningslinie bør brugbarheds- og forholdskarakter 3 c meddeles den jævnt gode værnepligtige.
For at den pågældende på frivillig basis kan gennemgå en befalingsmandsuddannelse kræves almindeligvis, at den pågældende har opnået 3-b-3.
Opmærksomheden henledes dog på, at kasernechefernes bedømmelse af mandskabet ifølge sagens natur hovedsagelig er baseret på det på kasernen gennemgåede uddannelsesprogram, der som bekendt er af udpræget håndværksmæssig karakter, og således ikke giver grundlag for sikre udtalelser om mandskabets egnethed som befalingsmænd. De af kasernecheferne givne karakterer om egnethed til udnævnelse til nærmest højere grad må derfor tages med et vist forbehold.
B. DEN LOKALE CIVILFORSVARSMYNDIGHED.
Stamafdelingen påfører stamkortet nye (eventuelt uændrede) forholdskarakterer efter ovennævnte skala, for så vidt angår tjenesten i det lokale område.
Der må ikke gives forholdskarakterer på grundlag af mindre end 50 timers tjeneste.
16. FORHOLDSATTESTER.
Forholdskaraktererne er kun til brug under tjenesten i civilforsvaret, men en værnepligtig er efter begæring berettiget til at få oplysning om de forholdskarakterer, der er meddelt ham ved CF-kasernen og ved den lokale civilforsvarsmyndighed.
Forholdsattest udstedes normalt ikke. Såfremt en offentlig myndighed kræver forholdsattest som betingelse for ansættelse, må en sådan udstedes af vedkommende lokale civilforsvarsmyndighed. Forholdsattest må kun udleveres til den pågældende selv eller med hans samtykke til den myndighed, der skal bruge attesten. Et eksempel på en forholdsattest er optaget som bilag 24.
Forholdsattesten må kun udtale sig om brugbarhed og forhold i tjenesten, men ikke om egnethed til udnævnelse til højere grad.
17. FÆLLESBESTEMMELSER OM HVILKE ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER, DER BØR TRÆFFES VED ÆNDRINGER I PERSONELLETS FORHOLD.
A. MIDLERTIDIG FLYTNING PÅ GRUND AF BEFALINGSMANDSUDDANNELSE.
Ved kursusdeltagelse på civilforsvarets to centrale skoler forbliver samtlige papirer hos stamafdelingen, der efter meddelelse fra skolen foretager notering på stamkort og uddannelseskort om eventuel udnævnelse til højere grad, samt indberetter til Civilforsvarsstyrelsen med kopi til VPAFD.
B. FLYTNING TIL NY STAMAFDELING.
1. VÆRNEPLIGTIGT PERSONEL.
Ved modtagelse af ny styrke- eller ændringsliste noterer den fraflyttende stamafdeling adresseændringen og ændringen af stamafdeling på den værnepligtiges stamkort og ajourfører den pågældendes øvrige papirer. Den værnepligtiges papirer og eventuel korrespondance sendes hurtigst muligt videre til den ny stamafdeling. Oplysninger om den værnepligtiges uddannelsesforhold m.v., herunder om meddelte udsættelser, udeblivelser, sygdom o. lign., skal noteres på stamkortet. Supplerende oplysninger, som af pladsmæssige grunde ikke kan noteres på stamkortet, men som har betydning for den ny stamafdeling, skal vedlægges værnepligtspapirerne.
Ved forsendelse af disse papirer benyttes forsendelsesliste (CF-formular 478), hvoraf et eksemplar findes som bilag 25. Den ekstraordinære indkaldelsesordre makuleres.
Ved den tilflyttende stamafdeling arkiveres kort og papirer i kartotek m.v. Der udfærdiges ny mødebefaling til udskiftning af den i den pågældendes tjenestebog siddende mødebefaling, som makuleres, samt ny ekstraordinær indkaldelsesordre.
2. Ikke værnepligtigt personel.
I tilfælde, hvor en frivillig flytter fra en kommune til en anden og fortsat ønsker at stå til rådighed for civilforsvaret, bør den fraflyttende stamafdeling sende meddelelse herom til den tilflyttende stamafdeling under vedlæggelse af den pågældendes stamkort og øvrige papirer.
Den tilflyttede afdeling sørger for udfærdigelse af ny mødebefaling.
C. FLYTNING TIL UDLANDET ELLER FORSVINDEN.
Stamafdelingen foretager på grundlag af den modtagne meddelelse om ændringen fornøden notering på stamkortet og alle andre papirer opbevares fortsat.
Hvis stamafdelingen kan forudse, at opholdet i udlandet vil strække sig over mere end et 1/2 år, skal eventuel udleveret udrustning inddrages.
D. DØDSFALD.
Den pågældendes papirer bortset fra stamkortet makuleres. Eventuel udleveret udrustning inddrages.
E. OPGIVELSE AF DANSK INDFØDSRET.
Når stamafdelingen modtager meddelelse om, at den pågældende har opgivet sin danske indfødsret, foretager stamafdelingen notering heraf på stamkortet.
De øvrige papirer bortset fra stamkortet makuleres, og eventuel udleveret udrustning inddrages.
F. ÆNDRING AF EGNETHEDSVEDTEGNING.
Finder tjenestestedet grundlag for at ændre en værnepligtigs egnethedsvedtegning, foranlediger tjenestestedet den pågældende sessionsbehandlet. Med indstillingen herom sendes den værnepligtiges helbredspose og eventuelle lægeerklæringer. Se bilag 26 om udskrivningsvæsenets organisation.
En genpart af indstillingen indsendes samtidig til Civilforsvarsstyrelsen.
Hvis stamafdelingen modtager meddelelse fra Civilforsvarsstyrelsen eller sessionen, om at den pågældende er fundet uegnet til værnepligtstjeneste, opbevares denne i 5 år.
I de tilfælde, hvor helbredskortet/bedømmelseskortet endnu befinder sig ved stamafdelingen, sendes dette til vedkommende session. De øvrige papirer bortset fra stamkortet makuleres, og den udleverede udrustning inddrages.
De pågældende modtager selv et bevis for sessionens afgørelse om, at de er uegnede til værnepligtstjeneste til indsættelse i deres tjenestebog.
G. OVERFØRSEL TIL CIVILT ARBEJDE.
Ansøgning om overførsel til civilt arbejde skal normalt være indsendt inden 4 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse.
En ansøgning vil altid blive afvist, hvis den er indsendt, medens den værnepligtige er til tjeneste.
Overførsel til civilt arbejde kan ske efter den kasernemæssige grunduddannelse af de K-værnepligtige.
Tjenestetiden ved civilt arbejde er i disse situationer 11 uger, jfr. Værnepligtsstyrelsens Vejledning for værnepligtige, der af samvittighedsgrunde ønsker sig fritaget for militærtjeneste af januar 1981, der er vedlagt som bilag 27. Når stamafdelingen modtager meddelelse om overførslen, opbevares denne i 5 år.
De øvrige papirer bortset fra stamkortet makuleres, og eventuel udleveret udrustning inddrages.
H. OPHØR AF FORTSAT UDDANNELSE PÅ GRUND AF OVERSKRIDELSE AF FRISTEN FOR AFVIKLINGEN.
I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 496 af 1. oktober 1976 om uddannelse m.v. af det værnepligtige personel i civilforsvaret uden for CF-korpset var fastsat de da gældende tidsmæssige rammer for afviklingen af den lokale uddannelse. (2-års fristen).
Denne bekendtgørelse er imidlertid ophævet ved Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 14. juli 1982 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret, der er optaget som bilag 6. Heri er ikke optaget tilsvarende bestemmelser om frister, men det siges blot i § 10, at Civilforsvarsstyrelsen fastsætter bestemmelser om de værnepligtiges uddannelse og tjenestens tilrettelæggelse.
Det har dog ikke med denne ændring været hensigten helt at forlade de hidtil gældende frister, men blot at gøre administrationen af dem lidt mere fleksibel. Der henvises til Civilforsvarsstyrelsens bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar, hvor de nærmere regler er fastsat.
Hvis en værnepligtig ikke kan pålægges yderligere tjeneste som følge af en overskridelse af de gældende frister, forbliver den pågældende i nummer som værnepligtig ved stamafdelingen indtil udløbet af det kalenderår, i hvilket han fylder 50 år, og kan fortsat indkaldes til lejlighedsvise mønstringer og øvelser af kortere varighed.
Stamafdelingen foretager notering herom på stamkortet og inddrager den udleverede udrustning.
K. OPHØR AF FORTSAT UDDANNELSE PÅ GRUND AF STRAF.
Værnepligtige, der 2 gange er dømt eller har vedtaget bøder for at nægte at gøre civilforsvarstjeneste, jfr. civilforsvarsloven § 35, stk. 1, nr. 1 (lov nr. 253 af 27. maj 1981), kan ikke indkaldes påny. Den pågældende forbliver i nummer som værnepligtig ved stamafdelingen indtil udløbet af det kalenderår, i hvilket han fylder 50 år, men indkaldes kun ved mobilisering.
Stamafdelingen foretager notering på stamkortet om, at den pågældende kun kan indkaldes ved mobilisering og foretager snarest indberetning om udfaldet af straffesagen til Civilforsvarsstyrelsen. Den udleverede udrustning inddrages.
L. UDELUKKELSE AF VÆRNEPLIGT PÅ GRUND AF STRAF.
Ifølge værnepligtslovens § 4 kan den, der for forsætlig lovovertrædelse er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 5 måneder eller forvaring efter straffelovens § 70, udelukkes fra værnepligtstjeneste på visse nærmere angivne betingelser. Afgørelse herom træffes af sessionen og meddeles stamafdelingen af Civilforsvarsstyrelsen.
Stamafdelingen opbevarer meddelelsen i 5 år, medens de øvrige værnepligtspapirer bortset fra stamkortet makuleres.
Eventuel udleveret udrustning inddrages straks, når sag efter § 4 rejses.
M. DESIGNERING TIL ANDEN TJENESTE.
Stamafdelingen foretager fornøden notering herom på stamkortet, den ekstraordinære indkaldelsesordre tilintetgøres, og eventuel udleveret udrustning inddrages.
Ved ophævelse af meddelte designeringer udfærdiges nye ekstraordinære indkaldelsesordrer og foretages fornøden notering herom på stamkortet.
N. SLETTELSE PÅ GRUND AF ALDER (50 ÅR).
Samtlige værnepligtspapirer bortset fra stamkortet kan makuleres.
18. OVERSIGT OVER DET PERSONELLE BEREDSKAB.
Til brug ved Civilforsvarsstyrelsens koordinering og løbende ajourføring af oversigtsmateriale vedrørende det personelle beredskab udarbejdes 1 gang årligt en oversigt over det personelle beredskab hos vedkommende stamafdeling pr. 1. oktober. Der vil senere blive fastsat nærmere regler om indberetning om det under politimesteren hørende civilforsvarspersonel.
Et eksemplar af de blanketter, der anvendes ved indberetningen findes som bilag 28 (CF-formular 492). Blanketten indsendes til Civilforsvarsstyrelsen gennem vedkommende CF-region i 2 eksemplarer hvert år inden den 1. november.
Blanketten udfyldes som anført i pkt. VIII i instruksen, der er optrykt som bilag 8.
II BILAGSMATERIALE.
BILAG 1 (UDELADES HER)
Kombineret stam- og uddannelseskort
2 (Udelades her)
Værnepligtsstyrelsens cirkulære af 26. januar 1981 om sessionernes forretningsgang m.v.
3 (Udelades her)
Bedømmelseskort (efter 1978)
4
Forklaring på anvendte koder på bedømmelseskort
4.1
Kodeskema for skoleuddannelse
4.2
Erhvervsgruppeoversigt
4.3
Mødestedsvedtegning/fordelingsvedtegning - sted
4.4 (Udelades her)
Fordelingsvedtegningsområde
5 (Udelades her)
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 562 af 15. december 1980 om sessionernes virksomhed
6 (Udelades her)
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 14. juli 1982 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret
7 (Udelades her)
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 23. juli 1981 om bedømmelse af egnethed hos værnepligtige i civilforsvaret og ved civilt arbejde
8
Instruks for udfyldning af stamkort, uddannelseskort, udrustningskort, beholdningskort for standardudrustning, beholdningskort for mundering og materiel, »Personlige oplysninger«, føring af indgangskartotek og udfyldning af oversigt over det personelle beredskab.
9
1/2-årlig styrke- og månedlig ændringsliste for CRM-koderne Z, Æ, Å og Y.
9 a
Fortegnelse over kodenumre for stamafdelinger/mobiliseringsafdelinger, CRM-kode Z CF-korpset
9 b
Oversigt over kodenumre for grader
9 c
Oversigt over kodenumre for art, årgang, designering og frivillig tjeneste.
9 d
Oversigt over ændringskoder
9 e
Civilforsvarsstyrelsens microfiche over C-båndet
9 f (udelades her)
Indrapporteringsliste vedrørende hjemsendelser, ændringer af afdeling, frivillig tjeneste, overførsler m.m.
9 g (Udelades her)
Tekstforklaring til koderne på DC-styrkelister og DC-ændringslister
10
Registreringsblad til personlige oplysninger
11 (Udelades her)
Indenrigsministeriets cirkulære af 25. marts 1974 om kommune- og amtskoder m.v.
12
Kommunefortegnelse
12 A
Kommunefortegnelse til brug ved fordeling af personel til CF-ordenskorpset
13
Tjenestebog
13 A
Tjenestebogsblad
14 og 14 A
Mødebefaling til værnepligtigt personel
15
Mødebefaling til ikke værnepligtigt personel
16
Ekstraordinær indkaldelsesordre
17 (Udelades her)
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 15. december 1980 om indkaldelse til værnepligtstjeneste
18
Oversigt over standardudrustninger
19 (Udelades her)
Udrustningskort
20 (Udelades her)
Beholdningskort for standardudrustning
21
Indberetningsskema over standardudrustninger
22 (Udelades her)
Beholdningskort for mundering og materiel
23 (Udelades her)
Udrustningsliste
24
Eksempel på en forholdsattest for en værnepligtig i det lokale civilforsvar
25 (Udelades her)
Forsendelsesliste
26 (Udelades her)
Skrivelse af december 1980 om udskrivningsvæsenets organisation
27 (Udelades her)
Værnepligtsstyrelsens vejledning for værnepligtige, der af samvittighedsgrunde ønsker sig fritaget for militærtjeneste af januar 1984
28 (Udelades her)
Oversigt over det personelle beredskab
29
Civilforsvarsstyrelsens skrivelse af 25. marts 1977 til samtlige CF-regioner om fremgangsmåden ved udstedelse af tabsattester
30 (Udelades her)
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 165 af 15. oktober 1982 om udlevering og anvendelse af personnumre
BILAG 4.
FORKLARING PÅ ANVENDTE KODER PÅ BEDØMMELSESKORT
Bedømmelseskortet er trefløjet og efterfølgende dækker alene midterfløjen af kortet.
KODEFELTER
1. PERSONNUMMER:
Udskrevet maskinelt af Sekretariatet for Personregistrering.
2. UDDANNELSESKORT:
Koden er 4-cifret (eks. 09-35)
De første 2 cifre angiver skoleuddannelsesniveau (se underbilag 1).
De 2 sidste cifre angiver antal løste opgaver ved sessionsprøven.
Såfremt en værnepligtig har undladt at løse opgaver eller har løst et efter hans uddannelsesniveau udsædvanligt ringe antal opgaver, kan intelligenskarakteren fastsættes skønsmæssigt. I så fald anføres i stedet antal løste opgaver talkoden 99.
Såfremt sessionen i andre tilfælde måtte skønne, at intelligenskarakteren efter de foreliggende oplysninger bør hæves, sættes en parentes om antallet af løste opgaver. Endvidere anføres det laveste antal løste opgaver, som giver den ændrede karakter.
3. ERHVERV:
Koden er 3-cifret (eks. 100 - automekaniker).
Udfyldt i henhold til underbilag 2 på grundlag af de på sessionen afgivne oplysninger.
4. FØRERBEVIS:
Udfyldt på grundlag af de på sessionen afgivne oplysninger. Følgende koder anvendes:
Intet bevis 0 Motorcykel 1 Motorvogn indtil 3500 kg 2 Motorcykel og motorvogn indtil 3500 kg 3 Motorvogn over 3500 kg 4 Motorcykel og motorvogn over 3500 kg 5 Motorvogn over 3500 kg og påhængsvogn over 750 kg 6 5. HÅRFARVE: Udfyldt på grundlag af de på sessionen indhentede oplysninger. Følgende koder anvendes: Lysblond 1 Mørkeblond 2 Hvidt 3 Brunt 4 Sort 5 Rødt 6 Gråt 7 Skaldet 8 6. ØJENFARVE: Udfyldt på grundlag af de på sessionen oplysninger. Følgende koder anvendes: Blå 1 Grå 2 Brune 3 Grønne 4 7. HØJDE: Koden er 3-cifret og svarer til den værnepligtiges højde i cm. Udfyldt på grundlag af de på sessionen indhentede oplysninger. 8. FARVESYN: Ikke oplyst 0 Nedsat farvesans 4 Normal farvesans 5
9. CIVIL STAND:
Udfyldes ikke.
10. HELBREDSPROFIL:
Udfyldt på grunslag af de på sessionen indhentede oplysninger, idet koderne er taget fra øverste fløj på bedømmelseskortet og ført ned i 10 a - d.
11. KAPACITETSPROFIL:
Udfyldt på grundlag af de på sessionen indhentede oplysninger, idet koderne er taget fra det af sessionslægen udfyldte afsnit på bedømmelseskortets midterfløj og ført ned under 11.
12. EGNETHEDSVEDTEGNING:
Udfyldt på grundlag af sessionens bedømmelse.
Følgende koder anvendes:
Egnet (E) = 1 Begrænset egnet (B) = 3 Begrænset egnet (B) = (3) x) Begrænset egnet til garnisonstjeneste (B:GT) = 4
x) Såfremt den værnepligtige i egnethedsprofilen har flere karakterer på 3 og dette efter sessionens skøn yderligere begrænser den værnepligtiges egnethed, kan der gives ham egnethedsvedtegningen B. Koden herfor (3) omsluttes i disse tilfælde af en parentes.
13. FELTET ANVENDES IKKE FOR NÆRVÆRENDE
14. MØDESTEDSVEDTEGNING/FORDELINGSVEDTEGNING:
Er udfyldt på grundlag af de på sessionen indhentede oplysninger. Følgende koder anvendes:
Mødestedsvedtegning = 1 Fordelingsvedtegning = 2
Alle værnepligtige, der ikke opnår mødestedsvedtegning, er anført med fordelingsvedtegning (2).
15. MØDESTEDSVEDTEGNING/FORDELINGSVEDTEGNING - STED:
Koden er 3-cifret (eks. 101 = Civilforsvaret Thisted)
Udfyldt i henhold til underbilag 3 på grundlag af det af den værnepligtige fremsatte ønske.
For værnepligtige, der udskrives som begrænset egnet til garnisonstjeneste (B: Gt), udfyldes feltet med 000.
16. FORDELINGSVEDTEGNING - OMRÅDE:
Koden er 2-cifret (eks. 20 = Mødesteder beliggende i postnummerområde 2xxx).
Udfyldes i henhold til underbilag 4 på grundlag af det af den værnepligtige fremsatte ønske.
For værnepligtige, der udskrives som begrænset egnet til garnisonstjeneste (B: Gt), udfyldes feltet med 00.
For værnepligtige, der er meddelt mødestedsvedtegning udfyldes områdefeltet ikke.
17. SPÆRRETIDSVEDTEGNING:
Angiver den tidligste måned indenfor perioden fra 1/2 til 1 1/2 år efter sessionshalvårets udløb, i hvilken den værnepligtige kan indkaldes. Værnepligtige, der kan indkaldes i hele perioden (eller tidligere) gives en spærretidsvedtegning svarende til første måned i perioden. Værnepligtige, der ikke kan indkaldes inden for nævnte periode, gives en spærretidsvedtegning svarende til første måned efter perioden.
Værnepligtige, der udskrives som begrænset egnet til garnisonstjenesten (B: Gt) gives en spærretidsvedtegning svarende til første måned i perioden.
Koden er 4-cifret (eks. 8004 angiver APRIL 1980).
18. SESSION:
Angivelse af det år, hvori den værnepligtige er sessionsbehandlet, samt angivelse af, om sessionsbehandlingen har fundet sted i første eller andet halvår.
Koden er 3-cifret (eks. 802 = 1980 andet halvår).
19. LODTRÆKNINGSNUMMER:
Det lodtrækningsnummer, den pågældende har trukket på sessionen.
Koden er 5-cifret. Er den pågældendes lodtrækningsnummer mindre end 5 cifre, er der nuller foran (eks. 00123).
20. FELTET ANVENDES IKKE FOR NÆRVÆRENDE:
21. - 22. Anvendes internt af VPAFD/CFS til angivelse af indkaldelsestidspunkt og -sted.
Nederste unummerede felter
Udfyldes af sessionen og påstemples af VPAFD/CFS med en trekant indeholdende bogstavet »F«, såfremt den værnepligtige har meldt sig til aftjening af »Frivillig værnepligt« og bogstavet »L«, såfremt den værnepligtige er indkaldt p.g.s. livsstilling og uanset lodtrækningsnummer.
25. UDSKRIVNINGSKREDS:
Udfyldes med den talkode, der svarer til den sessionsbehandlede bopælsudskrivningskreds.
BILAG 4.1.
KODESKEMA FOR SKOLEUDDANNELSEN
Kode Uddannelse Enhver skoleuddannelse til og med: 08 8. klasse 1. real 09 9.klasse 2. real TEFO I 10 10. klasse 3. real TEFO II 11 11. klasse 1. G 1. HF 12 2. G 2. HF 13 3. G
For 8. - 10. klassetrin skelnes der ikke mellem grundkursus og udvidet kursus.
På intet klassetrin skelnes der mellem fuldført og ikke fuldført klassetrin.
Uddannelserne: Realeksamen samt TEFO I og II vil endnu i nogle år være aktuel blandt de værnepligtige, hvorfor de er medtaget i grupperne 08, 09 og 10.
BILAG 4.2.
ERHVERVSGRUPPEOVERSIGT
Difinition:
Erhvervsgruppe.
En samling af civile stillingsbetegnelser/uddannelser, der er karakteriseret ved, at en hvilken som helst stillingsbetegnelse/uddannelse inden for samlingen vil kunne erstatte en rekvireret inden for samme samling i forbindelse med opfyldelse af forsvarets/civilforsvarets behov for værnepligtige med særlig erhvervsfaglig kompetence. Koderne tildeles såvel værnepligtige, der har afsluttet en uddannelse som værnepligtige, der er i gang med den pågældende uddannelse.
Værdisæt:
100
Automekaniker, herunder personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker, traktormekaniker, autoelektromekaniker.
101
Civilingeniør, akademiingeniør.
102
Civiløkonom (cand.merc., HD), cand.polit., statsautoriseret revisor.
103
Dyrlæge.
104
Elektriker, elektroinstallatør, skibselektriker.
105
Elektronikmekaniker, elektroniktekniker, TV-tekniker el. radiomekaniker, automatikmekaniker.
106
Farmaceut.
107
Flyveleder, flyvemeteorolog, meteorolog.
108
Jurist.
109
Kok.
110
Kontorfunktionær, kontorassistent, bank- eller sparekassefunktionær, revisor, HA.
111
Læge, medicinsk studerende med 1.del B af embedseksamen.
112
Lærer.
113
Maskinarbejder, finmekaniker, våbenmekaniker, instrumentmager, ortopædimekaniker, skruestikarbejder, drejer, fræser, elektromekaniker, værktøjsmager.
114
Maskinmester (alm.), maskinist.
115
Medicinsk studerende uden 1. del B af embedseksamen.
116
Postassistent.
117
Radiotelegrafist.
118
Reservedelsekspedient (butiksfunktionær eller handelsfunktionær, engros) inden for motor-, maskin-, jern- og metalbranchen.
119
Autosadelmager, tapetserer, skomager, sejlmager, skrædder.
120
Skibsfører, styrmand.
121
Sygeplejerske, sygehjælper, sygehusportør, redder, samarit.
122
Tandlæge.
123
Tandtekniker.
124
Teknikumingeniør.
125
Teolog.
126
Træarbejder, herunder tømrer, snedker, bådebygger, skibstømrer.
127
Maskinmester (udvidet).
128
Sætteskipper.
129
Slagter, bager.
701
Faglært arbejder.
751
Ufaglært arbejder.
801
Landbrugsmedhjælper.
851
Studentereksamen, højere eksamen.
901
Værnepligtige med nogen ridefærdighed eller stor interesse for ridning (Må normalt kun anvendes i stedet for en af koderne 701, 751, 801 og 851).
BILAG 4.3.
MØDESTEDSVEDTEGNING/FORDELINGSVEDTEGNING -STED.
---------------------------------------------------------------------
M/F MØDEMYNDIGHED M/F-STED KODE TJENESTEGREN/ VÆRN/KORPS --------------------------------------------------------------------- Civilforsvarskorpset Nordjyske CF-kolonne, 101 Civilforsvaret Thisted. Civilforsvarskorpset Midtjyske CF-kolonne, 102 Civilforsvaret Herning. Civilforsvarskorpset Sydjyske CF-kolonne, 103 Civilforsvaret Haderslev. Civilforsvarskorpset Fynske CF-kolonne, 104 Civilforsvaret Middelfart. Civilforsvarskorpset Nordsj. CF-kolonne, 105 Civilforsvaret Hillerød. Civilforsvarskorpset Sydsj. CF-kolonne, 106 Civilforsvaret Næstved. Civilforsvarskorpset Bornholms CF-sektion, 107 Civilforsvaret Allinge. Flyvevåbnet Flyvestation Ålborg, 201 Flyvevåbnet Vadum. Flyvevåbnet Flyvestation Karup, 202 Flyvevåbnet Kølvrå. Flyvevåbnet Flyvestation Skrydstrup, 203 Flyvevåbnet Vojens. Flyvevåbnet Flyvestation Værløse, 205 Flyvevåbnet Værløse. Flyvevåbnet Flyvestation Skalstrup, 206 Flyvevåbnet Roskilde. Flyvevåbnet Flyvestation Sigerslev, 208 Flyvevåbnet St. Heddinge. Søværnet Søværnets Eksercerskole, 301 Søværnet Frederiksværk. Jyske Dragonregiment Dragonkasernen, 401 Kamptropperne Holstebro Prinsens Livregiment Viborg Kaserne, Viborg 402 Kamptropperne Kongens jyske Bylows Kaserne, 403 Kamptropperne Fodregiment Fredericia Fynske Livregiment Odense Kaserne, Odense 404 Kamptropperne Den kongelige Livgarde Sandholmlejren,Birkerød 405 Kamptropperne Sjællandske Livregiment Antvorskov Kaserne, 406 Kamptropperne Slagelse Danske Livregiment Vordingborg Kaserne, 407 Kamptropperne Vordingborg Bornholms Værn Almegårds Kaserne,Rønne 408 Kamptropperne Garderhusarregimentet Garderhuskasernen, 409 Kamptropperne Næstved Dronningens Livregiment Nr.Uttrup Kaserne, 410 Kamptropperne Nr. Sundby Nørrejyske Artilleri- Skive Kaserne, Skive 411 Artilleriet regiment Kronens Artilleri- Sjælsmark Kaserne, 412 Artilleriet regiment Rungsted Bornholms Værn Almegårds Kaserne, 413 Artilleriet Rønne Sjællandske Telegraf- Høvelte Kaserne, 414 Telegraf- regiment Birkerød tropperne Jyske Telegrafregiment Ryes Kaserne, Fredericia 415 Telegraft- tropperne Sjællandske Træn- Svanemøllens Kaserne, 429 Juristordningen regiment København Ø. Jyske Ingeniørregiment Randers Kaserne, Randers 431 Ingeniør- tropperne Sjællandske Ingeniør- Farum Kaserne, Farum 432 Ingeniør- regiment tropperne Jyske Trænregiment Hvorup Kaserne, 451 Forsynings- Nørresundby tropperne Sjællandske Træn- Høvelte Kaserne, 452 Forsynings regiment Birkerød tropperne Hærens Materiel- Høvelte Kaserne, 461 kommando Birkerød Gardehusar- Gardehusarregimentet, 472 Hesteskorten arrangementet Næstved Sjællandske Træn- Svanemøllens Kaserne, 481 Ingeniør- regiment København Ø. ordningen Forsvarets Lægekorps Hvorup Kaserne, 501 Sanitets- Nørresundby tropperne Forsvarets Lægekorps Høvelte Kaserne, 502 Sanitets- Birkerød tropperne Forsvarets Lægekorps Jægersborg Kaserne, 503 Sanitets- Gentofte tropperne Forsvarets Lægekorps Høvelte Kaserne, 504 Lægeordningen Birkerød Forsvarets Lægekorps Høvelte Kaserne, 505 Tandlæge- Birkerød ordningen Forsvarets Intendantur- Farum Kaserne, Farum 511 Intendantur- korps tjenesten
Såfremt den værnepligtige ikke har noget ønske om indkaldelse til et bestemt mødested noteres koden 000.
BILAG 8.
INSTRUKS FOR UDFYLDNING AF STAMKORT, UDDANNELSESKORT, UDRUSTNINGSKORT, BEHOLDNINGSKORT FOR STANDARDUDRUSTNING, BEHOLDNINGSKORT FOR MUNDERING OG MATERIEL, »PERSONLIGE OPLYSNINGER«, FØRING AF INDGANGSKARTOTEK OG UDFYLDNING AF OVERSIGT OVER DET PERSONELLE BEREDSKAB.
I. STAMKORT.
A. K-VÆRNEPLIGTIGE.
a) CF-KASERNEN.
På grundlag af den værnepligtiges stamhulkort, helbredskort og hovedfortegnelsen, der er modtaget fra Civilforsvarsstyrelsen, og oplysninger fra den værnepligtige, udfærdiger kasernen et stamkort, der udfyldes på følgende måde:
EFTERNAVN, FORNAVNE, PERSONNUMMER:
På grundlag af hovedfortegnelsen.
ÅRGANGSHOLD:
Indkaldelsesåret, og holdnummeret inden for årgangen.
TJENESTEGREN:
Her anføres den tjenestegren, som den pågældende er tildelt, (f.eks. I-LIN (indsatslinien), S-LIN (støttelinien)). (Udfyldes med blyant).
PERSONELKATEGORI:
K-værnepligtige (tidligere § 31).
STILLING:
På grundlag af den værnepligtiges egne oplysninger. (Udfyldes med blyant).
FULDSTÆNDIG ADRESSE OG TELEFONNUMMER:
På grundlag af den værnepligtiges egne oplysninger.
(Udfyld med blyant).
TJENSTDYGTIGHEDSVEDTEGNING, HØJDE, VÆGT, HÅRFARVE, ØJENFARVE, SÆRLIGE KENDETEGN, FØDESTED:
På grundlag af bedømmelseskort og den værnepligtiges egne oplysninger skal anføres den fulde egnethedsprofil (helbreds- og kapacitetsprofil).
Endvidere anføres egnethedsvedtegningen.
RELIGION:
På grundlag af den værnepligtiges egne oplysninger.
ÆGTESKABELIG STILLING:
På grundlag af bedømmelseskortet.
IDENTITETSKORT:
Her anføres en dato for det tidspunkt, hvor den værnepligtige får udleveret et identitetskort. Udleveres ikke for tiden.
PERSONMÆRKE:
Her anføres en dato for det tidspunkt, hvor den værnepligtige får udleveret et personmærke. Udleveres ikke for tiden.
DESIGNERINGSBEVIS TIL:
Udfyldes ikke af kasernen.
SKOLEUDDANNELSE, CIVIL UDDANNELSE, FØRERBEVIS:
På grundlag af den værnepligtiges egne oplysninger og bedømmelseskortet.
PÅRØRENDES NAVN, ADRESSE OG TELEFONNUMMER:
På grundlag af den værnepligtiges egne oplysninger.
(Udfyldes med blyant).
GRAD - FRA DATO:
MG og datoen for fremmødet på kasernen.
I NUMMER VED - FRA DATO:
Udfyldes ikke for K-værnepligtige.
TIL TJENESTE VED - FRA DATO:
I første linie anføres uddannelseskaserne (forkortet) og datoen for den værnepligtiges fremmøde til kasernetjeneste. Ved hjemsendelse fra kasernen til den fortsatte lokale uddannelse anføres i den følgende linie den lokale civilforsvarsmyndighed, hvortil den værnepligtige er overført, samt datoen herfor.
REJSEKORT UDSTEDT - DATO OG REJSEKORT AFLEVERET - DATO:
Datoerne herfor anføres. Kortet makuleres efter inddragelsen.
BEDØMMELSE - DATO:
De forholdskarakterer for henholdsvis brugbarhed, forhold i tjenesten og egnethed til udnævnelse til nærmest højere grad, som den pågældende opnår, og datoen herfor.
PSYKOLOGISK PRØVE SESSION OG FOUSHIP:
Udfyldes ikke
MPT:
Udfyldes ikke for K-værnepligtige.
MØDESTED VED MOBILISERING:
Udfyldes på grundlag af de herom fra den lokale civilforsvarsmyndighed modtagne oplysninger. (udfyldes med blyant).
TJENESTE VED MOBILISERING:
Udfyldes ikke af kasernen.
MØDEBEFALING UDSTEDT - DATO:
Datoen anføres. (Udfyldes med blyant).
UDDANNET TIL FUNKTION:
Udfyldes ikke af kasernen.
SÆRLIGE OPLYSNINGER:
Rubrikken er beregnet til at anføre eventuelle yderligere oplysninger om den værnepligtige, som skønnes at være af interesse for den lokale myndighed ved den videre uddannelse. Som eksempler herpå kan nævnes »fritagelse for at bære hjelm eller tunge byrder«, »benyttelse af særligt fodtøj«, »udlevering af gasmaskebriller«, »afslag på kassationsansøgning«, »PO (»Personlige Oplysninger«)- blad oprettet',»ej SIG/AC« (ikke egnet til signal- eller AC-tjeneste). Et foto af den værnepligtige med påført personnummer på bagsiden vedhæftes.
b) DEN LOKALE CIVILFORSVARSMYNDIGHED.
På grundlag af oplysninger fra den værnepligtige, styrke- og ændringsliste og stamafdelingens uddannelses- og beredskabs- plan udfylder, korrigerer og supplerer stamafdelingen stamkortet således:
EFTERNAVN, FORNAVNE:
Ændring noteres.
TJENESTEGREN:
Efter afslutningen af lokaluddannelsen anføres den tjenestegran, i hvilken den værnepligtige fortrinsvis påregnes anvendt (f.eks. RE, BRA, SIG, IKV, FRP eller AC). (Udfyldes med blyant).
STILLING:
Ændring noteres. (Udfyldes med blyant).
FULDSTÆNDIG ADRESSE OG TELEFONNUMMER:
Ændring noteres.(Udfyldes med blyant).
RELIGION:
Ændring noteres.
ÆGTESKABELIG STILLING:
Ændring noteres.
IDENTITETSKORT:
Her anføres en dato for det tidspunkt, hvor den værnepligtige får udleveret et identitetskort. Udleveres ikke for tiden.
PERSONMÆRKE:
Her anføres en dato for det tidspunkt, hvor den værnepligtige får udleveret et personmærke. Udleveres ikke for tiden.
DESIGNERINGSBEVIS TIL:
I de tilfælde, hvor en værnepligtig fritages for fremmøde ved civilforsvaret ved mobilisering på grund af designering til anden tjeneste, noteres her den myndighed, hvortil den værnepligtige er designeret.
(Udfyldes med blyant).
FØRERBEVIS:
Suppleres med eventuelt senere erhvervede førerbeviser.
PÅRØRENDES NAVN, ADRESSE OG TELEFONNUMMER:
Ændring noteres. (Udfyldes med blyant).
GRAD - FRA DATO:
Ved udnævnelse til højere grad anføres graden og datoen herfor.
I NUMMER VED - FRA DATO:
Udfyldes ikke for K-værnepligtige.
TIL TJENESTE VED - FRA DATO:
Ved flytning til anden stamafdeling anfører den fraflyttede stamafdeling i den følgende linie den ny stamafdeling og datoen for flytningen.
BEDØMMELSE - DATO:
Feltet ajourføres med de nye (eventuelt uændrede) forholdskarakterer for henholdsvis brugbarhed, forhold i tjenesten og egnethed til udnævnelse til nærmest højere grad, som den pågældende opnår ved den lokale myndigheds bedømmelser, og datoerne herfor.
MØDESTED VED MOBILISERING:
Ændring noteres. (Udfyldes med blyant).
TJENESTE VED MOBILISERING:
Det sted og/eller den enhed, hvor den værnepligtige skal forrette tjeneste ved mobilisering. (Udfyldes med blyant). Udfyldningen kan eventuelt afvente en beredskabssituation.
MØDEBEFALING UDSTEDT - DATO:
Datoen ændres ved udstedelse af ny mødebefaling. (Udfyldes med blyant).
UDDANNET TIL FUNKTION:
Her anføres særlige funktioner, som den pågældende er uddannet til, f.eks. maskinpasser, chauffør.
SÆRLIGE OPLYSNINGER:
Særlige forhold, der har betydning ved behandling af den pågældendes sag, skal noteres her, såsom
- datoen for første fremmøde (»1. fremmøde d.....«). NB, der anføres den i første indkaldelsesordre fastsatte dato for den første mødedag, og ikke datoen for en senere første mødedag i tilfælde, hvor han ikke er mødt på den berammede første uddannelsesdag,
- meddelte udsættelser med uddannelsen med anførelse af de tidsrum, i hvilke der er givet udsættelse (»uds. fra ... til ...«),
- valgt til talsmand (»talsmand«),
- oprettelse af registreringsblad »Personlige oplysninger« (»PO-blad opr.«),
- indstillet til befalingsmand (»BM-indst.«),
- afsluttet uddannelsesforløb på grund af udløb af de herfor fastsatte frister, uden at uddannelsen fuldt ud er gennemført,
- fraflyttet til udlandet (»flyttet til udl. d. ...«),
- tilflyttet fra udlandet (»tilflyttet fra udl. d. ...«),
- ansøgning om CA-tjeneste (»ans. om CA«),
- ansøgning om kassation (»ans. om kas.«),
Endvidere kan f.eks. følgende oplysninger anføres: Forholdsattest udleveret, ønsker om videreuddannelse, frivillig i det fredsmæssige katastrofeberedskab, PO-blad makuleret.
Den værnepligtiges foto, der er fæstnet til »Personlige oplysninger« kan anbringes i nederste hjørne af denne rubrik.
B) KK-VÆRNEPLIGTIGE.
Hvis den værnepligtige ikke allerede har et stamkort af den seneste type (CF-form. 476-70), udfærdiger den lokale CF-myndighed et sådant på grundlag af tidligere stamkort, styrke- og ændringslister og eventuelle oplysninger fra den værnepligtige selv. Et nyt kort udfærdiges på følgende måde:
EFTERNAVN, FORNAVNE, PERSONNUMMER:
På grundlag af styrke- og ændringsliste.
ÅRGANG - HOLD:
På grundlag af tidligere stamkort
TJENESTEGREN:
Her anføres den tjenestegren, som den pågældende foreløbig tildeles, (RE ,BRA, SIG, OT (CF-ordenskorpset) m.v.). (Udfyldes med blyant).
PERSONELKATEGORI:
KK-værnepligtige eller KP-værnepligtige.
STILLING:
På grundlag af det tidligere stamkort eller eventuelt den værnepligtiges egne oplysninger. (Udfyldes med blyant).
FULDSTÆNDIG ADRESSE OG TELEFONNUMMER:
På grundlag af styrke- og ændringsliste eller eventuelt den værnepligtiges egne oplysninger (Udfyldes med blyant).
TJENSTDYGTIGHEDSVEDTEGNING, HØJDE, VÆGT, HÅRFARVE, ØJENFARVE,
SÆRLIGE KENDETEGN, FØDESTED, RELIGION, ÆGTESKABELIG STILLING:
På grundlag af tidligere stamkort eller eventuelt den pågældendes egne oplysninger, se iøvrigt herom afsnit I,A,a s.1.
IDENTITETSKORT:
Her anføres en dato for det tidspunkt, hvor den værnepligtige får udleveret et identitetskort. Udleveres ikke for tiden.
PERSONMÆRKE:
Her anføres på grundlag af det tidligere stamkort eller den værnepligtiges egne oplysninger nummeret på tidligere udleveret personmærke. Personmærket udleveres ikke for tiden, men ved fremtidige udleveringer anføres en dato for det tidspunkt, hvor udleveringen af mærket sker.
DESIGNERINGSBEVIS TIL:
I de tilfælde, hvor en værnepligtig fritages for fremmøde ved civilforsvaret ved mobilisering på grund af designering til anden tjeneste, noteres her den myndighed, hvortil den værnepligtige er designeret. (Udfyldes med blyant).
SKOLEUDDANNELSE, CIVIL UDDANNELSE, FØRERBEVIS:
På grundlag af tidligere stamkort eller eventuelt den pågældendes egne oplysninger.
PÅRØRENDES NAVN, ADRESSE OG TELEFONNUMMER:
På grundlag af det tidligere stamkort eller eventuelt den værnepligtiges oplysninger. (Udfyldes med blyant).
GRAD - FRA DATO:
På grundlag af tidligere stamkort. Ved udnævnelse til højere grad anføres denne og datoen for udnævnelsen.
I NUMMER VED - FRA DATO:
Udfyldes ikke for KK-værnepligtige.
TIL TJENESTE VED - FRA DATO:
På grundlag af tidligere stamkort anføres i 1. og 2. linie fremmødedatoen og hjemsendelsesdatoen for første samlede uddannelse i CF-korpset. I følgende linie anføres den stamafdeling, hvortil den værnepligtige er overført, og datoen herfor. Ved flytning til anden stamafdeling anfører den fraflyttede stamafdeling i den følgende linie den tilflyttede stamafdeling og datoen for flytningen.
BEDØMMELSE - DATO:
På grundlag af tidligere stamkort anføres de senest tildelte forholdskarakterer for henholdsvis brugbarhed, forhold i tjenesten og egnethed til udnævnelse til nærmest højere grad, som den pågældende har opnået i CF-korpset, og datoen herfor.
MØDESTED VED MOBILISERING:
Udfyldes på grundlag af mødebefalingen. (Udfyldes med blyant).
TJENESTE VED MOBILISERING:
Det sted og/eller den enhed, hvor den værnepligtige skal forrette tjeneste ved mobilisering. (Udfyldes med blyant). Udfyldningen kan eventuelt afvente en beredskabssituation.
MØDEBEFALING UDSTEDT - DATO:
Datoen anføres. (Udfyldes med blyant).
UDDANNET TIL FUNKTION:
På grundlag af tidligere stamkort kan oplysning om den tjeneste, den pågældende er uddannet til i CF-korpset, og hans funktion inden for vedkommende tjeneste anføres. Herudover anføres de særlige funktioner, som den pågældende lokalt uddannes til.
SÆRLIGE OPLYSNINGER:
Som eksempler på forhold, der kan noteres her, kan nævnes »fraflytning til udlandet«, »ansøgning om kassation«, »ansøgning om CA-tjeneste«, »ønsker om videre uddannelse«, »evt. specialuddannelse i CF-korpset«, »frivillig i det fredsmæssige katastrofeberedskab«, »KK-gruppefører med tjenestepligt«.
C. IKKE VÆRNEPLIGTIGT PERSONEL.
Den lokale civilforsvarsmyndighed udfylder hovedsagelig på grundlag af den pågældendes egne oplysninger stamkortet på følgende måde:
EFTERNAVN, FORNAVNE, PERSONNUMMER:
På grundlag af den pågældendes egne oplysninger.
ÅRGANG - HOLD:
Det år, tilmelding eller udpegning er sket. Eventuelt kan lokale holdangivelser anføres her.
TJENESTEGREN:
Her anføres den tjenestegran, som den pågældende er tildelt.
(Udfyldes med blyant).
PERSONELKATEGORI:
Frivillig, § 12 eller § 13.
STILLING:
På grundlag af den pågældendes egne oplysninger. (Udfyldes med blyant).
FULDSTÆNDIG ADRESSE OG TELEFONNUMMER:
På grundlag af den pågældendes egne oplysninger. (Udfyldes med blyant).
HØJDE, ØJENFARVE, SÆRLIGE KENDETEGN, FØDESTED:
På grundlag af den pågældendes egne oplysninger.
IDENTITETSKORT:
Her anføres en dato for det tidspunkt, hvor den pågældende får udleveret et identitetskort. Udleveres ikke for tiden.
PERSONMÆRKE:
Her anføres en dato for det tidspunkt, hvor den pågældende får udleveret et personmærke. Udleveres ikke for tiden.
FØRERBEVIS:
På grundlag af den pågældendes egne oplysninger.
PÅRØRENDES NAVN, ADRESSE OG TELEFONNUMMER:
På grundlag af den pågældendes egne oplysninger. (Udfyldes med blyant).
GRAD - FRA DATO:
Ved udnævnelser til højere grad anføres graden og datoen for udnævnelsen.
I NUMMER VED - FRA DATO:
Udfyldes ikke for dette personel.
TIL TJENESTE VED - FRA DATO:
I første linie anføres den kommune, hvor den pågældende gør tjeneste (hans stamafdeling), og datoen for hans tilmelding eller udtagelse. Ved flytning til anden stamafdeling anfører den fraflyttede stamafdeling i den følgende linie den stamafdeling, hvortil den pågældende flytter, og datoen herfor.
MØDESTED VED MOBILISERING:
Det sted, hvor den pågældende skal forrette tjeneste ved mobilisering. Udfyldes på grundlag af den udstedte mødebefaling. (Udfyldes med blyant).
TJENESTE VED MOBILISERING:
Det sted og/eller den enhed, hvor den pågældende skal forrette tjeneste ved mobilisering. (Udfyldes med blyant). Udfyldningen kan eventuelt afvente en beredskabssituation.
MØDEBEFALING UDSTEDT - DATO:
Datoen anføres. (Udfyldes med blyant).
UDDANNET TIL FUNKTION:
Her anføres særlige funktioner, som den pågældende er uddannet til, f.eks. chauffør, omstiller, observationspost, redningshundefører.
SÆRLIGE OPLYSNINGER:
Rubrikken er beregnet til at anføre eventuelle yderligere oplysninger. Som eksempler på forhold, der kan noteres her, kan nævnes »forbehold i kontrakten, f.eks. om pasning af egne børn«, »mødepligt ved forsvaret eller hjemmeværnet«, »udsættelse med uddannelsen«, »tildeling af hæderstegn«, »tildeling af anciennitetstegn - 10 år«, »kontrakt ophævet«, »frivillig i det fredsmæssige katastrofeberedskab«.
II. UDDANNELSESKORT.
Kortet er indrettet til notering af indtil 100 gennemgåede lektioner. I tilfælde, hvor uddannelsesplanen omfatter mere end 100 lektioner, må notering forsættes på nye (vedhæftede) uddannelseskort, hvor de fortrykte lektionsnumre således må ændres.
Hvis der undtagelsesvis måtte være behov for anvendelse af særskilte uddannelseskort ved siden af de kombinerede stam- og uddannelseskort, skal stam- og uddannelseskortene ajourføres på grundlag af de interne uddannelseskort, forinden de pågældende personer overføres til anden stamafdeling.
Uddannelseskortet udfyldes priccipielt ens for alle kategorier af personel.
EFTERNAVN, FORNAVNE, PERSONNUMMER, ÅRGANG - HOLD, TJENESTEGREN, PERSONELKATEGORI:
Svarer til stamkortets øverste linie og udfyldes som dette.
UDDANNELSESPLAN CF-FORMULAR:
Her anføres CF-formularnummeret på den uddannelsesplan, som den pågældende uddannes efter.
LEKTION, TIMETAL, DATO:
Lektionsnumrene er fortrykt på kortet, og rubrikkerne udfyldes efterhånden, som uddannelsen afvikles med det timetal, som den pågældende lektion omfatter, og tidspunktet for lektionens gennemførelse. Tidspunktet anføres med et 6-cifret tal, hvor de to første cifre angiver datoen, de to næste måneden og de to sidste året.
Eksempel: Lektion 11, der omfatter 2 timer, og er gennemført den 2. september 1978, noteres i rubrik »11« (lektion 11) således: 2-020978.
Hvis en lektion ikke er gennemgået, men skal godskrives den værnepligtige som følge af meddelt tjenestefrihed eller andre forhold, anføres i den pågældende rubrik timetal og ordet »tjenestefrihed« forkortet »tj.fri«. (EX. 2-tj.fri).
Er lektionen ikke gennemgået på grund af udeblivelse, sygdom, orlov, udsættelse eller andre forhold, der medfører efteruddannelse, anføres dette med blyant i rubrikken under anvendelse af ordene »udeblevet«, »syg«, »orlov«, »udsættelse« m.v.
Er den samme lektion gennemgået to gange (kan forekomme ved efteruddannelse), foretages notering i en af de ikke-udfyldte lektionsrubrikker med samtidig ændring af det trykte nummer.
Hvis en lektion er tildelt flere numre, anføres det samlede timetal og tidspunkt for lektionens afvikling i den øverste rubrik. I de efterfølgende tilhørende lektionsrubrikker anføres kun tidspunktet.
UDDANNELSEN AFSLUTTET - DATO:
Her anføres datoen for meniguddannelsens afslutning.
VEDLIGEHOLDELSESØVELSER AFHOLDT - DATO:
Tidspunktet for de enkelte mønstrings- og vedligeholdelsesøvelser anføres. For værnepligtigt personel anføres samtidig nummeret på den pågældende øvelse.
Eksempel: 1. vedligeholdelsesøvelse afholdes den 11. og 12. april 1975 noteres således: »1-0475« (måned og år).
BEFALINGSMANDSUDDANNELSE, SPECIALKURSER M.V.:
De pågældende kurser samt tidspunkt (måned og år) for gennemførelse anføres.
MUNDERINGSEFTERSYN AFHOLDT - DATO:
Datoerne anføres for afholdte eftersyn.
UDRUSTNING AFLEVERET - DATO:
Datoen anføres.
SÆRLIGE BEMÆRKNINGER:
Rubrikken er beregnet til at anføre eventuelle yderligere oplysninger, herunder f.eks. diverse uregelmæssigheder i forbindelse med den pågældendes afvikling af uddannelsen og ekstraordinært stort slid på munderingseffekter.
III. UDRUSTNINGSKORT.
A. K-VÆRNEPLIGTIGE.
a) CF-KASERNEN.
Ved udlevering af standardudrustning udfærdiges udrustningskort for den værnepligtige.
Øverste linies rubrikker svarer til stamkortet og udfyldes som dette.
I følgende linie anføres den udleverede model og datoen for udleveringen, hvorefter den værnepligtige kvitterer på kortet for modtagelsen.
I rubrikken »særlige bemærkninger« anføres oplysninger om afvigelser i forhold til standardudrustningen, f.eks. »ikke udleveret støvler på grund af anvendelse af ortopædisk fodtøj«, »udleveret gasmaskebriller«.
Ved hjemsendelse til den fortsatte lokale uddannelse oversender kasernen udrustningskortet på følgeseddel til den lokale civilforsvarsmyndighed, der har fået den værnepligtige tildelt.
b) DEN LOKALE CIVILFORSVARSMYNDIGHED.
Ved ændring eller supplering af standardudrustningen ajourføres kortet ved i følgende linie at anføre »1 standardudrustning M/.....« (det nye nummer) samt ændrings- eller suppleringsdatoen, hvorefter den værnepligtige afgiver fornyet kvittering på kortet, idet tidligere noteringer samtidig udstreges.
Når udrustningen afleveres, suppleres kortet med datoen herfor og underskrift af den person, der ved afleveringen repræsenterer den lokale civilforsvarsmyndighed.
B. KK-VÆRNEPLIGTIGE.
Til KK-værnepligtige udleveres normalt ingen udrustning i fredstid. Hvis det undtagelsesvis skulle ske, forholdes der som nedenfor nævnt.
Ved udlevering af standardudrustning til KK-værnepligtige i en mobiliseringssituation udfærdiger myndigheden udrustningskortet for den pågældende på følgende måde:
Øverste linies rubrikker svarer til stamkortet og udfyldes som dette.
I følgende linie anføres den udleverede model og datoen for udleveringen, hvorefter den værnepligtige kvitterer på kortet for modtagelsen.
Ved ændring eller supplering af standardudrustningen ajourføres kortet ved i følgende linie at anføre »1 standardudrustning M/.....« (det nye nummer) samt ændrings- eller suppleringsdatoen, hvorefter den værnepligtige afgiver fornyet kvittering på kortet, idet tidligere noteringer samtidig udstreges.
Når udrustningen afleveres, suppleres kortet med datoen herfor og underskrift af den person, der ved afleveringen repræsenterer den lokale civilforsvarsmyndighed.
C. VÆRNEPLIGTIGE I ORDENSKORPSET.
Den lokale civilforsvarsmyndighed forestår det praktiske arbejde omkring den eventuelle udlevering og iklædning af ordenskorpsets personel.
Politimesteren kvitterer for de udlånte effekter og skal derefter sørge for kvittering for den til den enkelte udlevere udrustning. Der henvises iøvrigt til de regler, der gælder for ikke-værnepligtigt personel.
D. IKKE VÆRNEPLIGTIGT PERSONEL.
1. linie svarer til stamkortet og udfyldes på tilsvarende måde. Personellet forsynes normalt ikke med en standardudrustning, og det fortrykte »Standardudrustning M/.....« i rubrikken »Udleverede effekter« må da udstreges. I de følgende linier opføres samtlige effekter, der er udleveret til den pågældende. Ved udlevering af indsatsuniform skal samtlige effekter således opføres. »Datoen« for udleveringen anføres i følgende rubrik, og den pågældende kvitterer for modtagelsen i den derpå følgende rubrik.
Ved supplering af udrustningen anføres de pågældende effekter og datoen for udlevering, hvorefter modtageren afgiver kvittering på kortet.
Når udrustningen (eller dele deraf) afleveres, suppleres kortet med datoen herfor og underskrift af den person, der ved afleveringen repræsenterer den lokale civilforsvarsmyndighed.
I tilfælde, hvor der udleveres en standardudrustning til ikke-værnepligtigt personel, forholdes som ovenfor anført under III B.
IV. BEHOLDNINGSKORT FOR STANDARDUDRUSTNING.
Kortet anvendes til registrering af beholdningen af standardudrustninger i den lokale civilforsvarsmyndigheds område.
Der føres et kort for hver model af standardudrustningerne.
Modellens nummer anføres i kortets øverste venstre hjørne efter »M/».
A. K-VÆRNEPLIGTIGE.
Ved modtagelse af udrustningskortet på følgeseddel fra CF-kasernen registreres den tilgåede standardudrustning på beholdningskortet for standardudrustning ved i tekstrubrikken at anføre følgesedlens nummer samt udfyldelse af rubrikkerne: Dato, tilgang og saldo.
Ved overførsel af værnepligtige til en anden stamafdeling udfærdiges ny følgeseddel på udrustningskortet, og beholdningskort for standardudrustning ajourføres ved at oveføre følgesedlens nummer i tekstrubrikken samt udfylde rubrikkerne: Dato, afgang og saldo.
Ved aflevering af udrustning nedskrives saldoen, og i tekstrubrikken anføres årsagen hertil, f.eks. »Opløsning«.
B. KK-VÆRNEPLIGTIGE.
Ved udlevering af standardudrustning til KK-personel, ajourføres kortet. I tekstrubrikken anføres »Oprettelse«.
Ved overførsel af personel til anden stamafdeling samt aflevering af standardudrustning forholdes som nævnt foran under K-værnepligtige.
C. IKKE-VÆRNEPLIGTIGT PERSONEL.
Såfremt der udleveres standardudrustning til dette personel, registreres af- og tilgang som foran nævnt.
V. BEHOLDNINGSKORT FOR MUNDERING OG MATERIEL.
Kortet anvendes til registrering af civilforsvarsmyndighedens materiel- og munderingsbeholdning, således at saldoen på dette og det foran under IV nævnte beholdningskort for standardudrustning tilsammen udviser områdets samlede beholdning.
Der oprettes et beholdningskort for hver enkelt munderingseffekt. Enhver til- eller afgang registreres på beholdningskortene.
Ved udlevering eller ændring af standardudrustning nedskrives stambeholdningen på de respektive beholdningskort for mundering og materiel. Ved opløsning af standardudrustning foretages på tilsvarende måde en opskrivning af stambeholdningen på de respektive beholdningskort.
Når en lokal udlevering eller aflevering af mundering ikke sker i form af standardudrustning, foretages ingen ændring i saldorubrikken, men udleveringen registreres udelukkende i rubrikken: »Fordeling af stambeholdning«.
VI. »PERSONLIGE OPLYSNINGER«.
Når en K-værnepligtig første gang overtræder civilforsvarsloven, opretter stamafdelingen et særligt registreringsblad »Personlige oplysninger« til registrering af forseelsen og de ham pålagte disciplinarmidler eller straffe. Registreringen skal foretages uden hensyn til sagens udfald, altså også i tilfælde, hvor disciplinarsagen hæves på grund af bevisets stilling eller overgives politimesteren til påtale, og hvor straffesagen frafaldes eller den værnepligtige frifindes.
Bladet udfyldes på følgende måde:
NAVN OG PERSONNUMMER: På grundlag af stamkortet.
1. DISCIPLINARMIDLER.
FORSEELSENS ART:
Her anføres en kort beskrivelse af den begåede forseelse.
DISCIPLINARMIDDEL:
Her anføres, hvilket disciplinarmiddel, der er anvendt.
IKENDT AF:
Her anføres navnet på den person, der har ikendt disciplinarmidlet, og tjenestestedet.
DATO:
Her anføres datoen for disciplinarmidlets iværksættelse.
2. STRAFFE EFTER CIVILFORSVARSLOVEN.
FORSEELSENS ART/DATO:
Her anføres forseelsens art og tidspunktet herfor.
ANMELDT DATO:
VI. »PERSONLIGE OPLYSNINGER«.
STRAFUDMÅLING:
Udfyldes på grundlag af domsudskriften eller anden meddelelse om straffen med angivelse af straffens art og størrelse (f.eks. bøde 500 kr., hæfte 14 dage) og henvisning til lovbestemmelsen, f.eks. § 35, stk. 1, nr. 2. Denne henvisning har væsentlig betydning ved behandlingen af sager, hvor værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse i det lokale civilforsvar, ikke giver møde, jfr. de vejledende bestemmelser herom, der er udsendt med Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 10. november 1977. Hvis den værnepligtige frifindes, noteres »frifundet«.
I HENHOLD TIL/DATO: Her anføres
»Bødeforelæg vedtaget d. .....«, hvis den værnepligtige vedtager en bøde hos vedkommende politimester, »Bødevedtagelse/advarsel den .......«, hvis den værnepligtige i retten har erklæret sig indforstået hermed.
»Dom af .....«, hvis retten har afsagt en sådan.
VII. FØRING AF STYRKE- OG ÆNDRINGSLISTER.
Styrkelister modtages hvert 1/2 år (1. april og 1. oktober). Ændringslister udskrives den 15. i hver måned.
Listerne skal opbevares i 5 år.
VIII. OVERSIGT OVER DET PERSONELLE CIVILFORSVARSBEREDSKAB.
GENERELT.
1. Det almindelige tillæg på 15% til dækning af udeblivere beregnes kun for menigt personel.
For befalingsmænd (delingsførere og gruppeførere) beregner styrelsen et 15%-tillæg på landsplan.
2. Det foreliggende skemamateriale skal i udfyldt stand betragtes som fyldestgørende med hensyn til opgørelse af det personelle beredskab i kommunen. Herfra dog undtaget personel til teknisk tjeneste, som ikke indgår i skemamaterialet. Hvis der i enkelte skemaer er indregnet tal for personel, der ikke i fuldt omfang svarer til vejledningen, eller hvis andre specielle, lokale forudsætninger gør sig gældende, skal der gøres bemærkning herom på skemaets bagside.
Skema 1: INDSATSTJENESTEGRENENE.
AD »PERSONELBEHOV«.
På grundlag af kommunens beredskabsplan opgøres personelbehovet således, at det svarer til det eksisterende materielle beredskab (herunder regionalt opbevaret materiel, der er tildelt kommunen), idet der ikke regnes med afløsningsmandskab.
Antallet af delingsførere og gruppeførere opgøres i overensstemmelse med det antal enheder (delinger og grupper), som i henhold til organisationsafsnittet i kommunens beredskabsplan kan opstilles med til rådighed værende materiel.
Til Brandtjenesten regnes der med personel til betjening af statsligt og eventuelt kommunalt anskaffet civilforsvarsmateriel til brand- og reservevandforsyningstjenesten.
Personel til betjening af materiel i det kommunale brandvæsen eller entreprisebrandvæsen, der er anskaffet med henblik på opfyldelse af brandlovgivningens krav, medregnes ikke.
Såfremt det civilforsvarsmæssige brandberedskab alene er baseret på anvendelsen af materiel fra kommunalt brandvæsen eller entreprisebrandvæsen, fastsættes personelbehovet for menige til brandtjenesten derfor i skema 1 til 0 (nul). Eventuelt til rådighed værende værnepligtige menige opføres i kolonnen »til rådighed«, jfr. nedenfor.
Ad »TIL RÅDIGHED«.
Personellet opdeles i overensstemmelse med deres uddannelse (afsluttet og/eller igangværende) således:
- Personel, der har en sådan uddannelse, at det kan anvendes såvel i brandtjenesten som i redningstjenesten, f.eks. overførte VP fra CF-korpset (KK-værnepligtige) eller frivilligt personel med uddannelse på begge disse områder, anføres ud for »BRA - og RETJ, generelt«.
- Øvrigt personel anføres ud for de respektive tjenestegrene. Redningshundeførere medregnes under personel til rådighed i redningstjenesten.
Ad »OVERSKUD/UNDERSKUD«.
Her anføres differencen mellem behov (herunder »MG incl. 15%) og »Til rådighed« med henholdsvis »plus« eller »minus«.
SKEMA 2: STØTTETJENESTEGRENENE.
Ad »PERSONELBEHOV«.
Behovsopgørelsen til signaltjenesten foretages på grundlag af de signalmæssige funktioner, der ifølge beredskabsplanen skal varetages i kommandocentralen (personel i signalrummet samt markører, ordonnanser, sekretærer, journalførere), på udrykningsstationer (telefonister, ordonnanser og personel til kommandopostens stabsgruppe) samt observationsposter og i observationspatruljer. Der regnes kun med personel til eet vagthold.
Der regnes dog ikke med personel til betjening af CF-telefoner og silestationer.
For indkvarterings- og forplejningstjenestens vedkommende foretages behovsopgørelsen på grundlag af det antal indkvarterings- og forplejningsgrupper, der ifølge beredskabsplanen påregnes opstillet i en beredskabssituation til betjening af det til rådighed værende materiel (herunder udpegede storkøkkener) samt supplerende personel til varetagelse af omsorgen for hjemløse på hjælpestationer m.v. uden afløsningsmandskab.
Antallet af delingsførere og gruppeførere opgøres i overensstemmelse med det antal enheder (delinger og grupper), som i henhold til organisationsafsnittet i kommunens beredskabsplan skal opstilles i en beredskabssituation.
Ad »TIL RÅDIGHED«.
Personellet opdeles i overensstemmelse med deres uddannelse (afsluttet og/eller igangværende) således:
- Personel, der har en sådan uddannelse, at det kan anvendes i alle tre støttetjenestegrene efter behov, f.eks. K-værnepligtige og eventuelt frivilligt personel) anføres ud for »Støttelinien generelt«.
- Øvrigt personel anføres ud for de respektive tjenestegrene.
Ad »OVERSKUD«.
Her anføres differencen mellem behov (herunder »MG incl. 15%) og »Til rådighed« med hemholdsvis »+» eller »-».
SKEMA 3: FAGLIG TJENESTE.
Her opføres behovet for personel til faglig tjeneste på grundlag af organisationsafsnittet i kommunens beredskabsplan, idet der vejledende kan regnes med opstilling af 1 vedligeholdelses- og forsyningsgruppe pr. udrykningsstation og 1 gruppefører (håndværker) og 3-5 menige pr. gruppe.
SKEMA 4: LEDENDE PERSONEL IØVRIGT.
(Ingen bemærkninger m.h.t. udfyldelsen).
SKEMA 5: MOBILISERINGSSTYRKEN I ALT.
(Personel overført fra skema 1, 2, 3 og 4).
I rubrikken »KK-værnepligtige« anføres under »Ældre årgange« de værnepligtige, der er overført til det kommunale civilforsvar, efter at de er udgået af CF-korpsets mobiliseringsstyrke, og under »Yngre årgange« de værnepligtige, der er overført umiddelbart efter afslutningen af deres korps-uddannelse.
Det bemærkes, at kogeledere medregnes under menige overført fra skema 2.
Rubrikken »X-værnepligtige« udfyldes ikke.
Opmærksomheden henledes på, at den samlede mobiliseringsstyrke skal svare til summen af til rådighed værende personel, der er opført i skema 1, 2, 3 og 4.
SKEMA 6: BEDRIFTVÆRN.
(Ingen bemærkninger m.h.t. udfyldelsen).
SKEMA 7: BOLIGVÆRN.
(Ingen bemærkninger m.h.t. udfyldelsen).
BILAG 9
»
»
BILAG 9A
FORTEGNELSE
OVER
KODENUMRE FOR STAMAFDELINGER/MOBILISERINGSAFDELINGER, GRM-KODE Z - CF-KORPSET. ART 4
Mobiliseringsafdeling (MOB/AFD) Kodenummer CFS 100 KPK 200 CFBS 008 NJCFK 001 MJCFK 002 CFDS 009 SJCFK 003 FCFS 004 1. KBHCFK 011 2. KBHCFK 012 3. KBHCFK 013 ACFS 014 NSCFK 005 SSCFK 006 CFAS 015 BCFS 007 CFM-G 016 CFM-Å 017 CFHS 018 CFTS 019 CFKBH 020 CFRGN 1 021 CFRGN 11 022 CFRGN 111 023 CFRGN 1V 024 CFRGN V 025 CFRGN V1 026 CFRGN V11 027 CPM-kode Æ = Ambulancetjenesten. Art 5 Stamafdeling (CF-region). Kodenummer CFKBH 020 CFRGN 1 021 CFRGN 11 022 CFRGN 111 023 CFRGN 1V 024 CFRGN V 025 CFRGN V1 026 CFRGN V11 027 CRM-kode Y Inaktive CF. ART 9 Stamafdeling. Kodenummer VPAFD Inaktive CF (Læger) 030 VPAFD Inaktive CF 031 BILAG 9B GRAD GRAD KODENUMMER KCH 01 BCH 02 KLH 03 SCH 04 SKL 05 SCH (R) 06 SKL (R) 07 KPM 08 MST 09 FVH 10 FVI 11 FVI (R) 12 KNG 13 ING 14 ING (R) 15 VRM 16 VAS 17 VRM (R) 18 KPL 19 DF 20 GF 21 MGGF 22 MG 23 HV 24 FA 25 BILAG 9C ART CRM-KODE KODENUMMER Z CF-korpset 4 E AMB-tj. 5 Ø KP-VP 6 Ø KK-VP 7 Å K -VP 8 Y Inaktive CF (læger) 9 ÅRGANG ÅRGANG KODENUMMER Årstallet for den 2 sidste cifre første indkaldelse af årstallet. eller for overførsel til CF. DESIGNERING DESIGNERING KODENUMMER Designering til 5 brandvæsen m.m. FRIVILLIG TJENESTE FRIVILLIG TJENESTE KODENUMMER SKL II (R), DF, FA, 6 HV. BILAG 9D OVERSIGT OVER ÆNDRINGSKODER. før nu ÆKODE ÆKODE ÆNDRINGEN 11 A1 Forsvinding 11 A2,A3 Udvandring 03-13 A4 Ændring af fødselsdato el. køn (gl. og ny PNR) »» AP - - - - - - (ny PNR) 03-23 A5 Sletning af dobbeltnr. (gl. og ny PNR) »» AG - - - - (ny PNR) 04 A6,A7 Dødsfald A9 Afgang 01 C2,CB Adrs.ændring i forbindelse med vielse D2 Ændringer af øvrige data 01 F1,F2 Flytning K2 Korrektion af enkeltfelt (Folkeregisteret) 02 N1 Navneændring S2 Adrs. ændring i forbindelse med adoption T1 Tilgang 22 T2 Indvandring 21 T3 Genindvandring X1 Adrs. ændring i forbindelse med annullering af adoption X3,X4 Annullering af dødsfald X6 Adrs. ændring i forbindelse med annullering af vielse X7 Annullering af Genindvandring X8 Annullering af flytning X9 Annullering af forsvinding Z1 Annullering af udvandring Z3 Annullering af indvandring Z7 Annullering af navneændring
De hidtil anvendte Æ-koder 10,20 og 50 anvendes fortsat.
Oversigt over ændringskoder
ÆKODE ÆNDRINGEN
06 For tiden tjenestudygtig. 09 Hjemsendelse af frivillige, der ikke har gennemgået den første samlede uddannelse, og som ikke er sessionsbehandlet. 10 Ændring af CMR (når STH2 foreligger). 20 Alle ændringer (når STH2 ikke foreligger). 30 Overførsel til hjemmeværnet. 40 Indrapportering af sessionstermin (når STH2 foreligger). 99 Slettelse (for stedse uskikket til al tjeneste i forsvaret, herunder tjeneste i civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset, udelukkelse på grund af straf, samt slettelse af anden grund, der ikke falder ind under nogen af de foran nævnte ændringskoder. 50 Såfremt der i kørsel indtræder flere ændringer i en værnepligtigs persondata, vil der blive tilsendt CRM myndigheden et STH2 for hver af de stedfundne ændringer, med de relevante ændringskoder, samt et STH2 med ændringskode 50, som indeholder alle ændringerne. 52 Udenlandske statsborgere, der indvandrer efter det fyldte 18. år, registreres i CPR med 6. STH 2 sendes ugentlig til bopælsudskrivningskredsen.
BILAG 9E
»
BILAG 9F
»
BILAG 9G
»
bilag 10
»
BILAG 12
KOMMUNEFORTEGNELSE.
Denne fortegnelse indeholder en oversigt over, hvorledes det værnepligtige mandskab fordeles mellem de enkelte stamafdelinger.
Fortegnelsen er udarbejdet på grundlag af de i 1985 gennem vedkommende CF-regioner indhentede forslag fra de lokale civilforsvarsmyndigheder og indenrigsministeriets cirkulære af 25. marts 1974 om kommune- og amtskoder m.v., der er optaget som bilag 11.
Fortegnelsen tjener bl.a. som vejledning ved videresendelse af værnepligtspapirer ved mandskabets flytning til ny stamafdeling. Kommunerne er grupperet efter amts- og kommunekode, og ud for hver enkelt kommune er anført den stamafdeling, som tildeles den værnepligtige, hvis han har bopæl i vedkommende kommune.
Der kan ifølge sagens natur ved anvendelse af dette grove fordelingskriterium foreligge konkrete tilfælde, hvor den anden fordeling ville have været mere hensigtsmæssig. Civilforsvarsstyrelsen har derfor intet at indvende imod, at der i sådanne tilfælde foretages en overflytning af værnepligtige fra en stamafdeling til en anden efter aftale mellem de pågældende stamafdelinger under forudsætning af, at den hidtidige stamafdeling sender indberetning herom til civilforsvarsstyrelsen.
Særlige hensyn har i enkelte tilfælde gjort det nødvendigt at tildele værnepligtige fra samme kommune forskellige stamafdelinger. Postnummeret er her så vidt muligt anvendt som kriterium for tildelingen.
KOMMUNEKODE KOMMUNE STAMAFDELING 101 København (013) Civilforsvaret for Storkøbenhavn - 100 147 Frederiksberg (014) - KØBENHAVNS AMTSKOMMUNE (015) 151 Ballerup - 153 Brøndby - 155 Dragør - 157 Gentofte - 159 Gladsaxe - 161 Glostrup - 163 Herlev - 165 Albertslund - 167 Hvidovre - 169 Høje-Tåstrup - 171 Ledøje-Smørum - 173 Lyngby-Tårbæk - 175 Rødovre - 181 Søllerød - 183 Ishøj - 185 Tårnby - 187 Vallensbæk - 189 Værløse - CF-REGION VI FREDERIKSBORG AMTSKOMMUNE (020) 201 Allerød CF-kommissionen i Allerød kommune 205 Birkerød - Birkerød - 207 Farum - Farum - 208 Fredensborg-humlebæk - Fr.borg Humlebæk - 209 Frederikssund - Fr.sund - 211 Frederiksværk - Fr.værk - 213 Græsted-Gilleleje - Hillerød - 215 Helsinge - Hillerød - 217 Helsingør - Helsingør - 219 Hillerød - Hillerød - 221 Hundested - Hundested - 223 Hørsholm - Hørsholm - 225 Jægerspris - Fr.sund - 227 Karlebo - Karlebo - 229 Skibby - Fr.sund - 231 Skævinge - Fr.værk - 233 Slangerup - Hillerød - 235 Stenløse - Farum - 237 Ølstykke - Allerød - CF-REGION VI ROSKILDE AMTSKOMMUNE (025) 251 Bramsnæs - Roskilde - 253 Greve - Greve - 255 Gundsø - Roskilde - 257 Hvalsø - Roskilde - 259 Køge - Køge - 261 Lejre - Roskilde - 263 Ramsø - Roskilde - 265 Roskilde - Roskilde - 267 Skovbo - Køge - Samtlige postnumre med undtagelse af postnr. 4140 Borup - Solrød - 269 Solrød - Solrød - 271 Vallø - Køge - CF-REGION V VESTSJÆLLANDS AMTSKOMMUNE (030) 301 Bjergsted - Kalundborg - 303 Dianalund - Slagelse - 305 Dragsholm - Kalundborg - 307 Fuglebjerg - Næstved - 309 Gørlev - Slagelse - 311 Hashøj - Korsør - 313 Haslev - Haslev - 315 Holbæk - Holbæk - 317 Hvidebæk - Kalundborg - 319 Høng - Slagelse - 321 Jernløse - Holbæk - 323 Kalundborg - Kalundborg - 325 Korsør - Korsør - 327 Nykøbing-Rørvig - Nyk.Rørvig - 329 Ringsted - Ringsted - 331 Skælskør - Skælskør - 333 Slagelse - Slagelse - 335 Sorø - Sorø - 337 Stenlille - Sorø - 339 Svinninge - Holbæk - 341 Tornved - Holbæk - 343 Trundholm - Nyk.Rørvig - 345 Tølløse - Ringsted - CF-REGION V STORSTRØMS AMTSKOMMUNE (035) 351 Fakse - Fakse - 353 Fladså - Næstved - 355 Holeby: Samtlige postnumre - Maribo - med undtagelse af postnr. 4895 Errindlev - Rødby - - 4970 Rødby - Rødby - 357 Holmegård - Næstved - 359 Højreby: Samtlige postnumre - Nakskov - med undtagelse af postnr. 4920 Søllested - Rødby - 361 Langebæk - Vordingborg - 363 Maribo - Maribo - 365 Møn - Møn - 367 Nakskov - Nakskov - 369 Nykøbing Falster - Nyk.F. - 371 Nysted - Sakskøbing - 373 Næstved - Næstved - 375 Nørre-Alslev - Nyk.F. - 377 Præstø - Præstø - 379 Ravnsborg - Nakskov - 381 Rudbjerg: Samtlige postnumre - Nakskov - med undtagelse af postnr. 4983 Dannemare - Rødby - 383 Rødby - Rødby - 385 Rønnede - Næstved - 387 Sakskøbing - Sakskøbing - 389 Stevns - Stevns - 391 Stubbekøbing - Stubbekøbing - 393 Suså - Næstved - 395 Sydfalster - Sydfalster - 397 Vordingborg - Vordingborg - CF-REGION VII BORNHOLMS AMTSKOMMUNE (040) 401 Allinge-Gudhjem - Allinge - Gudhjem 403 Hasle - Hasle - 405 Neksø - Neksø - 407 Rønne - Rønne - 409 Åkirkeby - Åkirkeby - 411 Christiansø - Neksø - CF-REGION IV FYNS AMTSKOMMUNE (042) 421 Assens - Assens - 423 Bogense - Odense - 425 Broby - Odense - 427 Egebjerg - Svendborg - 429 Ejby - Middelfart - 431 Fåborg - Fåborg - 433 Glamsbjerg - Assens - 435 Gudme - Svendborg - 437 Hårby - Assens - 439 Kerteminde - Kerteminde - 441 Langeskov - Odense - 443 Marstal - Svendborg - 445 Middelfart - Middelfart - 447 Munkebo - Kerteminde - 449 Nyborg - Nyborg - 451 Nørre-Åby - Middelfart - 461 Odense - Odense - 471 Otterup - Odense - 473 Ringe - Ringe - 475 Rudkøbing - Rudkøbing - 477 Ryslinge - Svendborg - 479 Svendborg - Svendborg - 481 Sydlangeland - Rudkøbing - 483 Søndersø - Odense - 485 Tommerup - Odense - 487 Tranekær - Rudkøbing - 489 Ullerslev - Nyborg - 491 Vissenbjerg - Odense - 493 Ærøskøbing - Svendborg - 495 Ørbæk - Nyborg - 497 Årslev - Odense - 499 Årup - Assens - CF-REGION III SØNDERJYLLANDS AMTSKOMMUNE (050) 501 Augustenborg - Sønderborg - 503 Bov - Bov - 505 Bredebro - Tønder - 507 Broager - Sønderborg - 509 Christiansfeld - Haderslev - 511 Gram - Ribe - 513 Gråsten - Gråsten - 515 Haderslev - Haderslev - 517 Højer - Tønder - 519 Lundtoft - Åbenrå - 521 Løgumkloster - Tønder - 523 Nordborg - Sønderborg - 525 Nørre-Rangstrup - Haderslev - 527 Rødding - Vojens - 529 Rødekro - Åbenrå - 531 Skærbæk - Tønder - 533 Sundeved - Gråsten - 535 Sydals - Sønderborg - 537 Sønderborg - Sønderborg - 539 Tinglev - Tinglev - 541 Tønder - Tønder - 543 Vojens - Vojens - 545 Åbenrå - Åbenrå - CF-REGION III RIBE AMTSKOMMUNE (055) 551 Billund - Grindsted - 553 Blåbjerg - Varde - 555 Blåvandshuk - Varde - 557 Bramming - Bramming - 559 Brørup - Vejen 561 Esbjerg - Esbjerg - 563 Fanø - Fanø - 565 Grindsted - Grindsted - 567 Helle - Varde - 569 Holsted - Bramming - 571 Ribe - Ribe - 573 Varde - Varde - 575 Vejen - Vejen - 577 Ølgod - Varde - CF-REGION III VEJLE AMTSKOMMUNE (060) 601 Brædstrup - Horsens - 603 Børkop - Fredericia - 605 Egtved - Vejle - 607 Fredericia - Fredericia - 609 Gedved - Horsens - 611 Give: postnr. 7323 Give - Brande - - 7324 Thyregod - Brande - - 7330 Brande - Brande - - 7300 Jelling - Vejle - - 7321 Gadbjerg - Vejle - - 7182 Bredsten - Vejle - - 7184 Vandel - Vejle - - 7173 Vonge - Horsens - 613 Hedensted - Horsens - Samtlige postnumre med undtagelse af: postnr. 8721 Daugård - Vejle - - 8722 Hedensted - Vejle - 615 Horsens - Horsens - 617 Jelling - Vejle - 619 Juelsminde - Horsens - 621 Kolding - Kolding - 623 Lunderskov - Kolding - 625 Nørre-Snede - Horsens - 627 Tørring-Uldum - Horsens - Samtlige postnumre med undtagelse af: postnr. 7100 Vejle - Vejle - (Grejs-Lindved området) 629 Vamdrup - Kolding - 631 Vejle - Vejle - CF-REGION II RINGKØBING AMTSKOMMUNE (065) 651 Aulum-Haderup - Holstebro - 653 Brande - Brande - 655 Egvad - Egvad - 657 Herning - Herning - 659 Holmsland - Ringkøbing - 661 Holstebro - Holstebro - 663 Ikast - Ikast - 665 Lemvig - Lemvig - 667 Ringkøbing - Ringkøbing - 669 Skjern - Skjern - 671 Struer - Struer - 673 Thyborøn-Harboøre - Lemvig - 675 Thyholm - Thisted - 677 Trehøje - Holstebro - 679 Ulfborg-Vemb - Ringkøbing - 681 Videbæk - Herning - 683 Vinderup - Struer - 685 Åskov - Herning - CF-REGION II ÅRHUS AMTSKOMMUNE (070) 701 Ebeltoft - Ebeltoft - 703 Galten - Århus - 705 Gjern - Silkeborg - 707 Grenå - Grenå - 709 Hadsten - Randers - 711 Hammel - Århus - 713 Hinnerup - Århus - 715 Hørning - Skanderborg - 717 Langå - Randers - 719 Mariager - Randers - 721 Midt-Djurs - Grenå - 723 Nørhald - Randers - 725 Nørre-Djurs - Grenå - 727 Odder - Odder - 729 Purhus - Randers - 731 Randers - Randers - 733 Rosenholm - Århus - 735 Rougsø - Randers - 737 Ry - Skanderborg - 739 Rønde - Grenå - 741 Samsø - Århus - 743 Silkeborg - Silkeborg - 745 Skanderborg - Skanderborg - 747 Sønderhald - Randers - 749 Them - Silkeborg - 751 Århus - Århus - CF-REGION II VIBORG AMTSKOMMUNE (076) 761 Bjerringbro - Bjerringbro - 763 Fjends - Viborg - 765 Hanstholm - Thisted - 767 Hvorslev - Bjerringbro - 769 Karup - Kjellerup - 771 Kjellerup - Kjellerup - 773 Morsø - Morsø - 775 Møldrup - Viborg - 777 Sallingsund - Skive - 779 Skive - Skive - 781 Spøttrup - Skive - 783 Sundsøre - Skive - 785 Sydthy - Thisted - 787 Thisted - Thisted - 789 Tjele - Viborg - 791 Viborg - Viborg - 793 Ålestrup - Viborg - CF-REGION I NORDJYLLANDS AMTSKOMMUNE (080) 801 Arden - Hadsund - 803 Brovst - Aalborg - 805 Brønderslev - Brønderslev - 807 Dronninglund - Sæby - 809 Farsø - Års - 811 Fjerritslev - Løgstør - 813 Frederikshavn - Fr.havn - 815 Hadsund - Hadsund - 817 Hals - Aalborg - 819 Hirtshals - Hirtshals - 821 Hjørring - Hjørring - 823 Hobro - Hobro - 825 Læsø - Fr.havn - 827 Løgstør - Løgstør - 829 Løkken-Vrå - Hjørring - 831 Nibe - Aalborg - 833 Nørager - Hobro - 835 Pandrup - Brønderslev - 837 Sejlflod - Aalborg - 839 Sindal: Samtlige postnumre - Hjørring - med undtagelse af postnr. 9891 Tolne - Fr.havn - - 9900 Fr.havn - Fr.havn - 841 Skagen - Skagen - 843 Skørping - Aalborg - 845 Støvring - Aalborg - 847 Sæby - Sæby - 849 Åbybro - Aalborg - 851 Aalborg - Aalborg - 861 Års - Års - BILAG 12 A. KOMMUNEFORTEGNELSE TIL BRUG VED FORDELING AF PERSONEL TIL CF-ORDENSKORPSET. KOMMUNEKODE KOMMUNE STAMAFDELING 101 København (013) Politidirektøren i København-008 147 Frederiksberg (014) - KØBENHAVNS AMTSKOMMUNE (015) 151 Ballerup - 153 Brøndby - 155 Dragør - 157 Gentofte - 159 Gladsaxe - 161 Glostrup - 163 Herlev - 165 Albertslund - 167 Hvidovre - 169 Høje-Tåstrup - 171 Ledøje-Smørum - 173 Lyngby-Tårbæk - 175 Rødovre - 181 Søllerød - 183 Ishøj - 185 Tårnby - 187 Vallensbæk - 189 Værløse - FREDERIKSBORG AMTSKOMMUNE (020) 201 Allerød Politikreds 10 - Hillerød 205 Birkerød - 9 - Helsingør 207 Farum - 10 - Hillerød 208 Fredensborg-Humlebæk - 9 - Helsingør 209 Frederikssund - 11 - Frederikssund 211 Frederiksværk - 11 - Frederikssund 213 Græsted-Gilleleje - 10 - Hillerød 215 Helsinge - 10 - Hillerød 217 Helsingør - 9 - Helsingør 219 Hillerød - 10 - Hillerød 221 Hundested - 11 - Frederikssund 223 Hørsholm - 9 - Helsingør 225 Jægerspris - 11 - Frederikssund 227 Karlebo - 9 - Helsingør 229 Skibby - 11 - Frederikssund 231 Skævinge - 10 - Hillerød 233 Slangerup - 10 - Hillerød 235 Stenløse - 11 - Frederikssund 237 Ølstykke - 11 - Frederikssund ROSKILDE AMTSKOMMUNE (025) 251 Bramsnæs - 12 - Roskilde 253 Greve - 12 - Roskilde 255 Gundsø - 12 - Roskilde 257 Hvalsø - 12 -Roskilde 259 Køge - 13 - Køge 261 Lejre - 12 - Roskilde 263 Ramsø - 12 - Roskilde 265 Roskilde - 12 - Roskilde 267 Skovbo - 13 - Køge 269 Solrød - 12 - Roskilde 271 Vallø - 13 - Køge VESTSJÆLLANDS AMTSKOMMUNE (030) 301 Bjergsted - 15 - Kalundborg 303 Dianalund - 16 - Ringsted 305 Dragsholm - 14 - Holbæk 307 Fuglebjerg - 17 - Slagelse 309 Gørlev - 17 - Slagelse 311 Hashøj - 17 - Slagelse 313 Haslev - 16 - Ringsted 315 Holbæk - 14 - Holbæk 317 Hvidebæk - 15 - Kalundborg 319 Høng - 17 - Slagelse 321 Jernløse - 14 - Holbæk 323 Kalundborg - 15 - Kalundborg 325 Korsør - 17 - Slagelse 327 Nykøbing-Rørvig - 14 - Holbæk 329 Ringsted - 16 - Ringsted 331 Skælskør - 17 - Slagelse 333 Slagelse - 17 - Slagelse 335 Sorø - 16 - Ringsted 337 Stenlille - 16 - Ringsted 339 Svinninge - 14 - Holbæk 341 Tornved - 14 - Holbæk 343 Trundholm - 14 - Holbæk 345 Tølløse - 14 - Holbæk STORSTRØMS AMTSKOMMUNE (035) 351 Fakse - 13 - Køge 353 Fladså - 18 - Næstved 355 Holeby - 21 - Nakskov 357 Holmegård - 18 - Næstved 359 Højreby - 21 - Nakskov 361 Langebæk - 19 - Vordingborg 363 Maribo - 21 - Nakskov 365 Møn - 19 - Vordingborg 367 Nakskov - 21 - Nakskov 369 Nykøbing Falster - 20 - Nykøbing Falster 371 Nysted - 20 - Nykøbing Falster 373 Næstved - 18 - Næstved 375 Nørre-Alslev - 20 - Nykøbing Falster 377 Præstø - 19 - Vordingborg 379 Ravnsborg - 21 - Nakskov 381 Rudbjerg - 21 - Nakskov 383 Rødby - 21 - Nakskov 385 Rønnede - 13 - Køge 387 Sakskøbing - 20 - Nykøbing Falster 389 Stevns - 13 - Køge 391 Stubbekøbing - 20 - Nykøbing Falster 393 Suså - 18 - Næstved 395 Sydfalster - 20 - Nykøbing Falster 397 Vordingborg - 19 - Vordingborg BORNHOLMS AMTSKOMMUNE (040) 401 Allinge-Gudhjem - 22 - Bornholm 403 Hasle - 22 - Bornholm 405 Neksø - 22 - Bornholm 407 Rønne - 22 - Bornholm 409 Åkirkeby - 22 - Bornholm 411 Christiansø - 22 - Bornholm FYNS AMTSKOMMUNE (042) 421 Assens - 26 - Assens 423 Bogense - 23 - Odense 425 Broby - 26 - Assens 427 Egebjerg - 24 - Svendborg 429 Ejby - 27 - Middelfart 431 Fåborg - 26 - Assens 433 Glamsbjerg - 26 - Assens 435 Gudme - 24 - Svendborg 437 Hårby - 26 - Assens 439 Kerteminde - 25 - Nyborg 441 Langeskov - 23 - Odense 443 Marstal - 24 - Svendborg 445 Middelfart - 27 - Middelfart 447 Munkebo - 23 - Odense 449 Nyborg - 25 - Nyborg 451 Nørre-Åby - 27 - Middelfart 461 Odense - 23 - Odense 471 Otterup - 23 - Odense 473 Ringe - 24 - Svendborg 475 Rudkøbing - 24 - Svendborg 477 Ryslinge - 24 - Svendborg 479 Svendborg - 24 - Svendborg 481 Sydlangeland - 24 - Svendborg 483 Søndersø - 23 - Odense 485 Tommerup - 23 - Odense 487 Tranekær - 24 - Svendborg 489 Ullerslev - 25 - Nyborg 491 Vissenbjerg - 23 - Odense 493 Ærøskøbing - 24 - Svendborg 495 Ørbæk - 25 - Nyborg 497 Årslev - 23 - Odense 499 Årup - 26 - Assens SØNDERJYLLANDS AMTSKOMMUNE (050) 501 Augustenborg - 28 - Sønderborg 503 Bov - 29 - Gråsten 505 Bredebro - 30 - Tønder 507 Broager - 28 - Sønderborg 509 Christiansfeld - 31 - Haderslev 511 Gram - 31 - Haderslev 513 Gråsten - 29 - Gråsten 515 Haderslev - 31 - Haderslev 517 Højer - 30 - Højer 519 Lundtoft - 29 - Gråsten 521 Løgumkloster - 30 - Tønder 523 Nordborg - 28 - Sønderborg 525 Nørre-Rangstrup - 31 - Haderslev 527 Rødding - 31 - Haderslev 529 Rødekro - 29 - Gråsten 531 Skærbæk - 30 - Tønder 533 Sundeved - 28 - Sønderborg 535 Sydals - 28 - Sønderborg 537 Sønderborg - 28 - Sønderborg 539 Tinglev - 30 - Tønder 541 Tønder - 30 - Tønder 543 Vojens - 31 - Haderslev 545 Åbenrå - 29 - Gråsten RIBE AMTSKOMMUNE (055) 551 Billund - 34 - Varde 553 Blåbjerg - 34 - Varde 555 Blåvandshuk - 34 - Varde 557 Bramming - 32 - Ribe 559 Brørup - 32 - Ribe 561 Esbjerg - 33 - Esbjerg 563 Fanø - 33 - Esbjerg 565 Grindsted - 34 - Varde 567 Helle - 34 - Varde 569 Holsted - 32 - Ribe 571 Ribe - 32 - Ribe 573 Varde - 34 - Varde 575 Vejen - 32 - Ribe 577 Ølgod - 34 - Varde VEJLE AMTSKOMMUNE (060) 601 Brædstrup - 38 - Horsens 603 Børkop - 35 - Fredericia 605 Egtved - 37 - Vejle 607 Fredericia - 35 - Fredericia 609 Gedved - 38 - Horsens 611 Give - 37 - Vejle 613 Hedensted - 38 - Horsens 615 Horsens - 38 - Horsens 617 Jelling - 37 - Vejle 619 Juelsminde - 38 - Horsens 621 Kolding - 36 - Kolding 623 Lunderskov - 36 - Kolding 625 Nørre-Snede - 38 - Horsens 627 Tørring-Uldum - 38 - Horsens 629 Vamdrup - 36 - Kolding 631 Vejle - 37 - Vejle RINGKØBING AMTSKOMMUNE (065) 651 Aulum-Haderup - 39 - Herning 653 Brande - 39 - Herning 655 Egvad - 40 - Ringkøbing 657 Herning - 39 - Herning 659 Holmsland - 40 - Ringkøbing 661 Holstebro - 41 - Holstebro 663 Ikast - 39 - Herning 665 Lemvig - 41 - Holstebro 667 Ringkøbing - 40 - Ringkøbing 669 Skjern - 40 - Ringkøbing 671 Struer - 41 - Holstebro 673 Thyborøn-Harboøre - 41 - Holstebro 675 Thyholm - 41 - Holstebro 677 Trehøje - 39 - Herning 679 Ulfborg-Vemb - 41 - Holstebro 681 Videbæk - 40 - Ringkøbing 683 Vinderup - 41 - Holstebro 685 Åskov - 39 - Herning ÅRHUS AMTSKOMMUNE (070) 701 Ebeltoft - 46 - Grenå 703 Galten - 42 - Århus 705 Gjern - 44 - Silkeborg 707 Grenå - 46 - Grenå 709 Hadsten - 45 - Randers 711 Hammel - 44 - Silkeborg 713 Hinnerup - 42 - Århus 715 Hørning - 43 - Odder 717 Langå - 45 - Randers 719 Mariager - 45 - Randers 721 Midt-Djurs - 46 - Grenå 723 Nørhald - 45 - Randers 725 Nørre-Djurs - 46 - Grenå 727 Odder - 43 - Odder 729 Purhus - 45 - Randers 731 Randers - 45 - Randers 733 Rosenholm - 42 - Århus 735 Rougsø - 45 - Randers 737 Ry - 43 - Odder 739 Rønde - 42 - Århus 741 Samsø - 43 - Odder 743 Silkeborg - 44 - Silkeborg 745 Skanderborg - 43 - Odder 747 Sønderhald - 45 - Randers 749 Them - 44 - Silkeborg 751 Århus - 42 - Århus VIBORG AMTSKOMMUNE (076) 761 Bjerringbro - 47 - Viborg 763 Fjends - 47 - Viborg 765 Hanstholm - 49 - Thisted 767 Hvorslev - 47 - Viborg 769 Karup - 47 - Viborg 771 Kjellerup - 47 - Viborg 773 Morsø - 49 - Thisted 775 Møldrup - 47 - Viborg 777 Sallingsund - 48 - Skive 779 Skive - 48 - Skive 781 Spøttrup - 48 - Skive 783 Sundsøre - 48 - Skive 785 Sydthy - 49 - Thisted 787 Thisted - 49 - Thisted 789 Tjele - 47 - Viborg 791 Viborg - 47 - Viborg 793 Ålestrup - 52 - Hobro NORDJYLLANDS AMTSKOMMUNE (080) 801 Arden - 52 - Hobro 803 Brovst - 50 - Løgstør 805 Brønderslev - 54 - Hjørring 807 Dronninglund - 53 - Frederikshavn 809 Farsø - 50 - Løgstør 811 Fjerritslev - 50 - Løgstør 813 Frederikshavn - 53 - Frederikshavn 815 Hadsund - 52 - Hobro 817 Hals - 51 - Ålborg 819 Hirtshals - 54 - Hjørring 821 Hjørring - 54 - Hjørring 823 Hobro - 52 - Hobro 825 Læsø - 53 - Frederikshavn 827 Løgstør - 50 - Løgstør 829 Løkken-Vrå - 54 - Hjørring 831 Nibe - 50 - Løgstør 833 Nørager - 52 - Hobro 835 Pandrup - 54 - Hjørring 837 Sejlflod - 51 - Ålborg 839 Sindal - 54 - Hjørring 841 Skagen - 53 - Frederikshavn 843 Skørping - 52 - Hobro 845 Støvring - 51 - Ålborg 847 Sæby - 53 - Frederikshavn 849 Åbybro - 51 - Ålborg 851 Ålborg - 51 - Ålborg 861 Års - 50 - Løgstør
BILAG 13.
TJENESTEBOG
TIL BOGENS EJER
Denne bog skal opbevares omhyggeligt. Den må ikke afleveres til nogen myndighed eller vedlægges noget andragende. Dog skal De, når De anmodes derom, indsende eller aflevere den til udskrivningskredsen, Civilforsvarsstyrelsen eller den lokale civilforsvarsmyndighed.
Alle henvendelser vedrørende Deres forhold til civilforsvaret skal med oplysning om Deres personnummer, Årgang, fulde navn og bopæl rettes til den lokale civilforsvarsmyndighed (civilforsvarskontoret), der er Deres stamafdeling, og som er anført på mødebefalingen.
De skal omhyggeligt sætte Dem ind i tjenestebogens indhold. De skal til enhver tid være klar over indholdet af Deres mødebefaling.
Bortkommer bogen, eller ødelægges den, skal De straks henvende Dem til stamafdelingen for at få en ny udleveret.
HJEMSENDELSEN.
Når Deres hjemsendelsespas er underskrevet, er De hjemsendt fra kaserneuddannelse til fortsat lokal uddannelse.
De har ret til fribefordring til det sted, hvortil De er hjemsendt, efter de regler, der er angivet på bagsiden af hjemsendelsespasset.
De skal senest 5 dage efter hjemsendelse fra kaserne melde Dem tilbage til det folkeregister, hvor De er optaget.
For så vidt angår Deres pligter over for civilforsvaret, omfattes De af straffebestemmelserne i civilforsvarsloven.
INDKALDELSE TIL FORTSAT LOKAL UDDANNELSE, MØNSTRINGER OG ØVELSER.
Efter kaserneuddannelsen skal De gennemgå en fortsat uddannelse på ialt 100 timer. Herudover kan De genindkaldes til lejlighedsvise mønstringer og øvelser af kortere varighed.
Ved indkaldelse til fortsat lokal uddannelse vil De normalt 1 måned før første mødedag modtage en indkaldelsesordre.
Når De får tilsendt indkaldelsesordre til uddannelse, mønstringer eller øvelser, har De mødepligt i henhold til det på ordren anførte vedrørende mødested, tidspunkt m.v., medmindre De
- efter ansøgning opnår udsættelse,
- har fået tjenestefrihed,
- er syg.
i sygdomstilfælde skal De senest på selve fremmødedagen underrette stamafdelingen eller uddannelsesstedet herom og på begæring fremsende lægeerklæring, der skal indeholde oplysning om sygdommens art og sandsynlige varigthed.
Møder De for sent ved en indkaldelse, eller udebliver De uden lovligt forfald, kan De straffes.
MØDEBEFALINGEN.
Mødebefalingen i tjenestebogen angiver, hvor De skal give møde ved mobilisering, og hvilken civilforsvarsmyndighed, der er Deres stamafdeling.
EKSTRAORDINÆRE INDKALDELSER, MOBILISERING
Ved en forøgelse af det fredsmæssige beredskab eller ved mobilisering kan De blive indkaldt ved en særlig indkaldelsesordre.
Såfremt der indtræder krigshandlinger i landet, eller der gives meddelelse gennem presse, radio, fjernsyn m.v. om mobilisering af det lokale civilforsvar, skal De straks give møde.
I de forannævnte tilfælde har De mødepligt i henhold til det på henholdsvis indkaldelsesordren eller mødebefalingen anførte.
Hvis De opholder Dem i Europa, skal De møde som angivet. Hvis hjemrejse som følge af situationens udvikling ikke er mulig, skal De snarest henvende Dem til nærmeste danske myndighed (ambassade, konsulat eller tilsvarende).
Hvis De opholder Dem i Grønland eller på Færøerne, skal De melde Dem til nærmeste danske myndighed.
Hvis De opholder Dem uden for Europa, Grønland eller Færøerne, skal De snarest henvende Dem til nærmeste danske myndighed (ambassade, konsulat eller tilsvarende) for at modtage nærmere ordre.
Kun sygdom vil være gyldig udeblivelsesgrund.
Hvis ikke en bestemt mødetid er angivet i indkaldelsesordren eller ved bekendtgørelsen, skal De, hvad enten det er dag eller nat, straks og på hurtigste måde tage det til det i indkaldelsesordren (mødebefalingen) befalede mødested og melde Dem.
Deres udgifter til offentlige befordringsmidler vil blive refunderet Dem af civilforsvaret ved forevisning af tog- eller busbillet.
Da der ikke er parkeringsplads til private køretøjer i nærheden af mødestedet, må De kun benytte egen bil til transporten, hvis De sørger for chaufførbistand til at køre den bort fra mødestedet.
Møder De for sent ved en indkaldelse, eller udebliver De uden lovligt forfald, er De hjemfalden til straf.
Ved ekstraordinær indkaldelse eller mobilisering skal De medbringe:
1. Indkaldelsesordre (hvis en sådan er modtaget).
2. Toiletsager.
3. Tørkost til et døgn.
4. Ske, kniv, gaffel, kop og tallerken.
5. Lille kuffert eller lignende til opbevaring af de sager (evt. civilt tøj) som De ikke får brug for under Deres tjeneste.
Endvidere skal De medbringe, såfremt De er i besiddelse heraf:
6. Uniform og udrustning.
7. Førerbevis til motorkøretøj.
8. Tjenestebog.
9. Personmærke.
10.Rationeringsmærker.
Ved ekstraordinær indkaldelse eller ved mobilisering må De ikke gøre nogen forsinkende omvej for at bringe ovennævnte effekter til veje.
Det er muligt, at forholdene medfører ændringer i bestemmelserne om, hvad De skal medbringe ved fremmøde. Se derfor nøje efter i vejledningen på den modtagne indkaldelsesordre, eller gør Dem nøje bekendt med ordlyden af eventuelt på anden måde bekendtgjorte indkaldelsesordrer.
FLYTNING.
Som enhver anden har De pligt til over for folkeregistret at anmelde flytning.
Det påhviler Dem herudover samtidig at melde flytning til stamafdelingen, så længe Deres pligtige tjeneste i det lokal civilforsvar ikke er afsluttet.
REJSER TIL UDLANDET.
Dersom De for et tidsrum af 6 måneder eller derover rejser ud af landet eller tager hyre på fremmed skib eller, hvis en rejse eller hyre af påregnet kortere varighed forlænges ud over 6 måneder, skal De anmelde såvel afrejse som tilbagekomst til Deres stamafdeling.
Rejser De til udlandet uden at foretage anmeldelse i henhold til foranstående, udsætter De Dem for at blive straffet.
DESIGNERING.
For værnepligtige, der ar ansat i visse virksomheder og institutioner, kan der af dertil Indenrigsministeriet bemyndigede institutioner udstedes designeringsbevis, hvorefter den værnepligtige under ekstraordinære indkaldelser og mobilisering bestemmes til tjeneste i den pågældende virksomhed eller institution og samtidig fritages for at møde ved civilforsvaret.
Deres eventuelle designeringsbevis skal opbevares i plastlommen foran i tjenestebogen. Designeringsbeviset er kun gældende, indtil Indenrigsministeren træffer bestemmelse om, at designeringen skal ophøre, og kun så længe De forbliver i den stilling, der har betinget designeringen.
Hvis De, efter at ekstraordinær indkaldelse eller mobilisering er iværksat, får underretning om, at designeringen er ophørt, skal De straks give møde i henhold til det på indkaldelsesordren eller mødebefalingen anførte.
Under hensyn til, at designeringen således vil kunne ophøre, skal Deres mødebefaling blive liggende i plastlommen, men er sat ud af kraft, så længe designeringsbeviset er gældende.
Designeringen fritager Dem ikke for at møde til uddannelse, mønstringer og øvelser i fredstid.
KASSATION.
Hvis De på grund af legemsbeskadigelse, kronisk sygdom el. lign. ikke længere anser Dem for egnet til tjeneste i civilforsvaret, må De indsende andragende om kassation til Deres stamafdeling.
Andragendet skal være bilagt lægeerklæring.
VÆRNEPLIGTSTID.
Deres værnepligt ved civilforsvaret bortfalder med udgangen af det kalenderår, i hvilket De fylder 50 år.
HJEMMEVÆRNET.
Så længe De er værnepligtig i civilforsvaret, kan De kun antages til frivillig tjeneste i hjemmeværnet på sådanne vilkår, at hjemmeværnstjenesten ikke er til hinder for Deres mødepligt ved civilforsvaret i fredstid og ved mobilisering.
INDHOLD Forord........................................................... 1 Hjemsendelse..................................................... 1 Indkaldelse til fortsat lokal uddannelse, mønstringer og øvelser........................................... 2 Mødebefalingen................................................... 2 Ekstraordinære indkaldelser, mobilisering ....................... 3 Flytning......................................................... 5 Rejser til udlandet ............................................. 5 Designering ..................................................... 5 Kassation ....................................................... 6 Værnepligtstid................................................... 6 Hjemmeværnet..................................................... 7
I plastlommen foran i tjenestebogen skal opbevares:
Tjenestebogsblad.
Mødebefaling.
Hjemsendelsespas.
Evt. designeringsbevis.
BILAG 13 A.
BILAG 14
BILAG 14 A.
BILAG 15.
BILAG 16
EKSTRAORDINÆR INDKALDELSESORDRE FORSIDE
---------------------------------------------------------------------
Den indkaldtes Personnummer M Ø D E S T E D (Tjenestenummer) Fulde navn og adresse --------------------------------------------------------------------- DE SKAL STRAKST MØDE TIL TJENESTE VED CIVILFORSVARET. --------------------------------------------------------------------- ----------------------------------- (Civilforsvarskommissionens stempel) LÆS BAGSIDEN! ----------------------------------- (Underskrift) ---------------------------------------------------------------------
BAGSIDE
VEJLEDNING FOR DEN INDKALDTE
I. MØD STRAKS PÅ DET ANGIVNE MØDESTED.
Når De modtager denne indkaldelsesordre, skal De, uanset om det er dag eller nat, straks begive Dem på vej til det befalede mødested for at melde Dem til tjeneste ved civilforsvaret.
II. BENYT SÅ VIDT MULIGT OFFENTLIGE BEFORDRINGSMIDLER.
Deres udgifter til offentlige befordringsmidler vil blive refunderet Dem af civilforsvaret ved forevisning af tog- eller busbillet.
Da der ikke er parkeringsplads til private køretøjer i nærheden af mødestedet, må De kun benytte egen bil til transporten, hvis De sørger for chaufførbistand til at køre den bort fra mødestedet.
III. FØLGENDE SKAL MEDBRINGES: 1. Denne indkaldelsesordre. 2. Toiletsager. 3. Tørkost til et døgn. 4. Ske, kniv, gaffel, kop og tallerken. 5. Lille kuffert eller lignende til opbevaring af de sager (evt. civilt tøj), som De ikke får brug for under Deres tjeneste. Endvidere skal De medbringe, såfremt De er i besiddelse heraf: 6. Uniform og udrustning. 7. Førerbevis til motorkøretøj. 8. Tjenestebog. 9. Personmærke. 10. Rationeringsmærker. ANMELDELSE TIL FOLKEREGISTERET SKAL IKKE SKE.
BILAG 18.
OVERSIGT OVER STANDARDUDRUSTNINGER.
STANDARDUDRUSTNING, M/64:
1 par uniformsbenklæder M/50
1 uniformsjakke M/50
1 skråhue M/50
1 kappe M/50
1 par støvler
1 gasmaske, komplet
1 par gamacher
1 hjelm M/52 m/inderhjelm
STANDARDUDRUSTNING, M/65:
1 par uniformsbenklæder M/50
1 uniformsjakke M/50
1 skråhue M/50
1 kappe M/50
1 par støvler
1 gasmaske, komplet
1 par gamacher
1 hjelm M/52 m/inderhjelm
1 bukserem, Webbing
1 halsbeskytter
STANDARDUDRUSTNING, M/67:
1 par uniformsbenklæder M/50
1 uniformsjakke M/50
1 skråhue M/50
1 kappe M/50
1 par støvler
1 gasmaske, komplet
1 par gamacher
1 hjelm M/52 m/inderhjelm
1 bukserem, Webbing
1 halsbeskytter
1 køjesæk
STANDARDUDRUSTNING, M/68:
1 par uniformsbenklæder M/50
1 uniformsjakke M/50
1 skråhue M/50
1 kappe M/50
1 skjorte
1 slips
1 par støvler
1 par gamacher
1 hjelm M/52 m/inderhjelm
1 halsbeskytter/tørklæde
1 gasmaske, komplet
1 bukserem, Webbing
1 køjesæk
STANDARDUDRUSTNING, M/76:
1 par uniformsbenklæder M/71
1 uniformsjakke M/71
1 hætte M/71
1 skråhue M/71
1 par seler
1 skjorte M/71
1 trøje m/lynlås
1 par lange grå underbenklæder
1 par halvlange støvler
1 hjelm M/52 m/inderhjelm
1 gasmaske, komplet (tysk model)
1 køjesæk
1 halsklud.
STANDARDUDRUSTNING M/80:
1 par uniformsbenklæder M/71
1 uniformsjakke M/71
1 hætte M/71
1 skråhue M/71
1 par seler
1 skjorte M/71
1 trøje m/lynlås
1 par lange grå underbenklæder
1 par halvlange støvler
1 hjelm M/52 m/inderhjelm
1 gasmaske, komplet (engelsk model)
1 køjesæk
1 halsklud.
BILAG 21
»
BILAG 24.
EKSEMPEL PÅ EN FORHOLDSATTEST FOR EN VÆRNEPLIGTIG I DET LOKALE CIVILFORSVAR.
Civilforsvarskommissionen i X-købing den 31. marts 1977.
Forholdsattest
Værnepligtig 110555-2133 Jens Peter Olsen, født i X-købing den 11.5.55, har forrettet tjeneste ved Midtjydske CF-kolonne fra 6. januar 1976 til 6. februar 1976 og ved det lokale civilforsvar fra 6. februar 1976.
Der meddeles ham det vidnesbyrd, at hans tjeneste har været tilfredsstillende, og at hans forhold har været meget tilfredsstillende.
(Underskrift)
Anm. På forholdsattesten må intet optages om straffe eller straffefrihed.
BILAG 29
Brev nr. 4. kt. journal nr. 720 /1977.
Til: Samtlige CF-regioner
Emne: UDSTEDELSE AF TABSATTESTER.
I skrivelse herfra af 24. november 1962 blev der givet de daværende CF-distrikter beføjelse til at udstede tabsattester på beløb indtil 200 kr. for mangler eller beskadigelser, der konstateres ved inspektion eller optælling af CF-områdernes beholdninger af statsligt materiel.
Under hensyn til den siden da stedfundne prisudvikling forhøjes beløbsgrænsen hermed til 300 kr. Det skal samtidig bemærkes, at beføjelsen også gælder udstedelse af tabsattester for mangler eller beskadigelser, der af CF-kommissionerne forelægges for regionerne, uden at dette sker i forbindelse med en inspektion eller optælling af statsligt materiel.
Det gælder stadig, at der ikke i forbindelse med udstedelse af tabsattest må foretages nedklassificering af de pågældende sager.
Tabsattesterne udstedes fortsat i 4 eksemplarer, der fordeles med et til den pågældende CF-kommision, et til Civilforsvarsstyrelsen, et til Centralkartoteket og et til opbevaring i regionens samling.
Om der i forbindelse med udstedelse af tabsattest skal gøres ansvar gældende mod vedkommende CF-kommision eller den enkelte bruger, må som hidtil afgøres efter en vurdering i det enkelte tilfælde.
Såfremt afgørelsen frembyder tvivl, skal sagen forelægges for Civilforsvarsstyrelsen. Forelæggelse for styrelsen med oplysninger om skyldnerens personlige og økonomiske forhold skal endvidere finde sted, når der opstår spørgsmål om, hvorvidt et erstatningskrav bør opgives på grund af skyldnerens manglende betalingsevne.
Om ansvar for statsligt materiel og personlig udrustning, der befinder sig i CF-kommissionernes varetægt henvises til Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 21. april 1970.
Ansvar for bortkomst eller beskadigelse af udrustning, der er udleveret til den enkelte bruger, kan kun gøres gældende mod brugeren, såfremt bortkomsten eller beskadigelsen skyldes brugerens uforsvarlige adfærd.
Ved vurderingen af, om erstatning kan kræves, må navnlig nedenstående synspunkter lægges til grund for afgørelsen:
OPBEVARINGSMÅDEN
Opbevares genstandene sammen med brugerens ejendele, vil erstatning kun kunne kræves af brugeren ved bortkomst eller beskadigelse, såfremt opbevaringsmåden har været helt usædvanlig og medvirkende årsag til bortkomsten eller beskadigelsen. Er brugerens ejendele forsikrede f.eks. mod brand eller tyveri, vil udrustningsgenstandene i almindelighed være omfattet af forsikringen.
TYVERI
Er genstanden stjålet, og opbevaringen har været forsvarlig, jfr. ovenfor, kan erstatning ikke kræves af brugeren, men det må godtgøres f.eks. ved politianmeldelse eller anmeldelse til forsikringsselskab, at der er tale om tyveri.
BRAND
Er genstanden gået tabt eller beskadiget ved brand, kan erstatning i almindelighed ikke kræves af brugeren. Om erstatning fra et forsikringsselskab se ovenfor.
ØVELSER
Er genstanden gået tabt eller blevet beskadiget under øvelse, kan erstatning ikke kræves, når genstanden har været anvendt og behandlet på forskriftsmæssig måde.
SLID
Erstatning kan ikke kræves, men det påståede slid må dokumenteres f.eks. ved forevisning af genstanden eller rester af denne.
BORTKOMST, UDEN AT ÅRSAGEN KAN ANFØRES
Må afgøres konkret. Der må særlig lægges vægt på oplysninger om opbevaringsmåden, tidspunktet for bortkomsten og anmeldelsestidspunktet.
Det bemærkes, at tabsattestskrivelser, der indeholder afgørelser af erstatningsspørgsmål, skal omtale de grunde, afgørelsen hviler på.
P.D.V.
V. Sørensen
/K.E. Fisker