Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/10035@1985-11-18/da

Indhold

1. Indledning

I medfør af Statens Metrologiråds Bekendtgørelse nr. 619 af 1. november 1984 om EØF-typegodkendelse og -verifikation § 2 stk. 1 og med henvisning til Rådets Direktiv 73/362/EØF af 19. november 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende de materialiserede længdemål, som ændret ved Rådets direktiv 78/629/EØF og Kommissionens direktiv 85/146/EØF, fastsættes følgende:

1. Disse bestemmelser omfatter de i bilaget definerede materialiserede længdemål.

2. Materialiserede længdemål gøres til genstand for EØF-typegodkendelse og underkastes EØF-førstegangsverifikation, såfremt de med hensyn til måletekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde samt afprøvningsmetode, opfylder de i bilaget angivne betingelser.

2.1. Sådanne længdemål vil herefter af Teknologistyrelsen kunne typegodkendes og forsynes med mærke for EØF-typegodkendelse.

2.2. Længdemål, der er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse, vil af et af Teknologistyrelsen til dette formål bemyndiget laboratorium kunne verificeres og forsynes med stempel for EØF-førstegangsverifikation.

3.Længdemål, der er forsynet med såvel mærke for EØF-typegodkendelse som stempel for EØF-førstegangsverifikation, kan uden yderligere godkendelse fra Teknologistyrelsen omsættes og anvendes her i landet.

4. Dette tekniske direktiv træder i kraft den 15.12.1985. Samtidig ophæves TDIR 31.01.1-01, udg. 1 og 2, idet de i henhold til disse direktiver udstedte godkendelser vedbliver at have gyldighed indtil de udløber eller tilbagekaldes.

C. Buhl

/J. Kaave

1. Definitioner

1.1. De materialiserede længdemål, i det følgende benævnt længdemål, er instrumenter forsynet med mærker, hvis indbyrdes afstande angives i lovbestemte længdeenheder.

1.2. Et længdemåls nominelle længde er den længde, ved hvilken dette mål angives.

1.3. De vigtigste mærker er de to mærker, hvis indbyrdes afstand repræsenterer længdemålets »nominelle længde«.

1.4. Længdemålets skala består af de vigtigste mærker og de øvrige delemærker.

1.5. Et længdemål siges at være:

1.5.1. - Endemål, når de vigtigste mærker består af de to flader;

1.5.2. - stregemål, når de vigtigste mærker består af to streger, huller eller mærker;

1.5.3. - streg-endemål, når et af de vigtigste mærker er en flade og det andet er en streg, et hul eller et mærke.

2. Materialer

Længdemålene og de supplerede anordninger hertil skal fremstilles af materialer, der er tilstrækkelig holdbare, stabile og modstandsdygtige over for indflydelse udefra under de sædvanlige anvendelsesforhold.

Kvaliteten af de anvendte materialer skal være sådan, at:

2.1. Længdevariationerne ved en normal anvendelse ved temperaturer, der afviger fra referencetemperaturen med plus minus 8 grader C ikke overstiger de tolerede maksimale fejl;

2.2. når det drejer sig om længdemål, som skal anvendes ved en mærmere angiven trækkraft, må en ændring på 10 procent opad eller nedad af denne kraft ikke fremkalde en længdevariation, der overstiger den tolererede maksimale fejl.

3. Fremstilling

3.1. Længdemålene og de supplerende anordninger hertil skal fremstilles godt og solidt og være omhyggeligt færdigbearbejdet.

3.2. Længdemålenes tværsnit skal have sådanne dimensioner og en sådan form, at de under de sædvanlige anvendelsesforhold muliggør målingen med den præcision, der er fastsat for den præcisionsklasse, hvortil de pågældende mål henhører.

3.3. Endefladerne på længdemålene med endestykker skal være plane. Disse endeflader og stregerne skal være vinkelrette på længdemålets længdeakse.

3.4. Endefladerne på endemål eller på streg-endemål af træ eller af et andet materiale med samme eller ringere slidstyrke end træets, skal bestå af en bøjle eller en dupsko, der er slidstærk, stødsikker og på passende måde fastgjort til længdemålet.

3.5. Supplerende anordninger, såsom faste eller løse kroge, ringe, håndtag, lameller, spidser, noter, sammenrulningsanordninger, nonier, som letter brugen af længdemålet og udvider dets anvendelsesmuligheder, tolereres på den betingelse, at de ikke skaber uklarhed. De må konstrueres og fastgøres på målet på en sådan måde, at de under sædvanlige anvendelsesforhold praktisk talt ikke kan forøge målingsusikkerheden.

3.6. Målebånd skal udformes således, at når båndet er udstrakt på en plan flade, skal dets kanter så godt som være retlinede og parallelle.

3.7. Målebåndenes sammenrulningsanordninger skal udformes således, at de ikke fremkalder nogen permanent deformation af båndet.

4. Inddeling og becifring

4.1. Længdemålenes nominelle længde skal være inddelt og becifret på en klar, regelmæssig og uforgængelig måde og udformet således, at den muliggør en sikker, let og utvetydig aflæsning. Dog kan nogle ubecifrede delinger tillades ud over det mærke, der afslutter længdemålets nominelle længde, når antallet ikke overskrider antallet af delinger mellem to på hinanden følgende becifrede delinger.

4.2. Værdien af afstanden mellem delemærkerne skal være af formen 1x10n, 2x10n eller 5x10n meter, idet eksponenten er et positivt eller negativt helt tal eller nul.

Den skal højst være lig med:

- 1 centimeter på mål, hvis nominelle længder er lig med eller under 2 meter,

- 10 centimeter, hvis den nominelle længde er større end 2 meter og mindre end 10 meter,

- 20 centimeter, hvis den nominelle længde er 10 meter eller derover og mindre end 50 meter,

- 50 centimeter, hvis den nominelle længde er 50 meter eller derover.

Disse værdier kan dog overskrides ved særlige anvendelser på betingelse af, at der fremlægges dokumentation herfor ved ansøgning om typegodkendelse, og at der på målet angives den særlige anvendelse, hvortil det er forbeholdt.

4.3. Når mærkerne består af streger, skal disse være rette linjer, vinkelrette på længdemålets akse og alle være af samme tykkelse, der skal være ens i hele deres længde. Længden af stregerne afpasses efter den tilsvarende måleenhed. Stregerne skal være udformet således, at de danner en tydelig og klar skala, og at deres tykkelse ikke fremkalder nogen målingsusikkerhed.

4.4. Visse sektioner af skalaen, særlig hen mod enderne, kan være underinddelt i decimaldele af den afstand mellem delemærkerne, der er valgt for hele længdemålet. I dette tilfælde kan tykkelsen af stregerne være ringere i områderne med reduceret afstand mellem delemærkerne end i resten af målet.

4.5. Mærkerne kan også bestå af huller, hvis værdien af afstanden mellem disse er 1 centimeter eller derover, eller af andre tegn, hvis værdien af afstanden mellem disse er 1 decimeter eller derover, på den betingelse at disse tegn sikrer en tilstrækkelig nøjagtig aflæsning under hensyntagen til den præcisionsklasse, hvortil længdemålet hører.

4.6. Becifringen kan være fortsat eller gentagende. I det under punkt 4.4. nævnte tilfælde kan becifringen i områderne med reduceret afstand mellem delemærkerne være forskellig fra becifringen i resten af længdemålet. Tallenes plads, størrelse, form, farve og kontrast tilpasses efter den skala og de mærker, hvortil de refererer.

Uanset den under punkt 4.2. fastsatte værdi af afstanden mellem delemærkerne, skal becifringen af delemærkerne være udtrykt med tal i meter, i decimeter, i centimeter eller i millimeter uden angivelse af det tilsvarende symbol.

Antallet af becifrede delemærker skal være så begrænset at aflæsningen ikke bliver tvetydig.

Når becifringsenheden er en anden end meteren, kan metermærkerne dog være becifret i meter. Metertallene efterfølges i så tilfælde af symbolet m.

Desuden kan det foregående metertal nævnes på samme måde foran de øvrige becifrede delemærker.

Når delingen på en stregskala er af formen 2x10n og ikke under 2 centimeter, skal samtlige mærker være becifrede.

4.7. Når et længdemål er forsynet med mere end een skala, kan afstanden mellem delemærkerne være forskellige og becifringerne kan forløbe i samme eller i modsat retning.

5. Nominel længde

5.1. Målenes nominelle længde skal have en af følgende værdier: 0,5-1-1,5-2-3-4-5-6-7-8-9 meter eller et helt multiplum af 5 meter.

5.2. Andre værdier kan dog tillades ved særlige anvendelser på betingelse af, at der ved ansøgningen om typegodkendelse fremlægges dokumentation for det nødvendige i at benytte et mål af en sådan nominel længde, samt på betingelse af, at der på målet angives den særlige anvendelse, hvortil det er forbeholdt.

5.3. Visse af de under punkt 5.1. opregnede nominelle længder er ikke tilladt til de under punkt 9.4.2 anførte længdemål.

6. Påskrifter

6.1. De påskrifter, der skal anføres på længdemålene, er følgende:

6.1.1. Påskrifter, der er obligatoriske i alle tilfælde:

6.1.1.1. Den nominelle længde;

6.1.1.2. fabrikantens identifikationsmærke eller hans firmanavn;

6.1.1.3. præcisionsklassetallet: I, II eller III;

6.1.1.4. mærke for EØF-typegodkendelse.

6.1.2. Påskrifter, der er obligatoriske i visse tilfælde:

6.1.2.1. referencetemperaturen, hvis den er forskellig fra 20 grader

C;

6.1.2.2. trækkraften;

6.1.2.3. den særlige anvendelse, hvortil længdemålet er forbeholdt i de under punkterne 4.2 og 5.2 nævnte tilfælde.

6.2. Den nominelle længde, trækkraften og temperaturen udtrykkes i måleenheder, der er godkendt ved Rådets direktiv af 18. oktober 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om enhederne for mål og vægt, eller i decimalmangefold eller decimaldele heraf, efterfulgt af det tilsvarende lovbestemte symbol.

6.3 Alle disse påskrifter anbringes på synlig og læselig måde fra begyndelsen af længdemålet.

Efter godkendelse fra det nationale ansvarlige organ kan visse af disse påskrifter imidlertid anbringes på en nagelfast del af dette instrument; i så tilfælde skal EØF-typegodkendelsesattester angive disse påskrifters placeringer.

Når længdemålets bredde ikke gør det muligt at anbringe EØF-typegodkendelsesmærket på en læselig måde, kan dette mærkes bestanddele uanset bestemmelserne i punkt 3.1. i bilag 1 til Rådets direktiv af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med hensyn til fælles bestemmelser om måleinstrumenter samt om måletekniske kontrolmetoder og i overensstemmelse med dette bilags punkt 3.5., anbringes i nedennævnte rækkefølge:

- det stiliserede bogstav E

- kendingsbogstavet eller kendingsbogstaverne for den medlemsstat, der har udstedt EØF-typegodkendelsen

- de to sidste tal i årstallet for EØF-typegodkendelsen

- EØF-typegodkendelsens kendingsnummer (f.eks. E F 75 5345).

6.4. Eventuelt kan der på fabrikantens eneansvar ske angivelse af den lineære varmeudvidelseskoefficient for det materiale, af hvilket længdemålet består, og det i form af alpha =.....

6.5. Desuden kan der på længdemålene anføres andre angivelser af ikke-måleteknisk art, som er foreskrevet af andre administrativt fastsatte bestemmelser eller godkendt af den kompetente nationale myndighed.

6.6. Hvis påskrifterne ikke er i kode, skal de udtrykkes på bestemmelsesmedlemsstaternes officielle sprog.

6.7. Reklamepåskrifter kan anbringes på et længdemål på den betingelse, at deres placering opfylder bestemmelserne i punkt 6.8.

6.8. Påskrifterne, herunder reklamepåskrifter, skal anbringes således, at de på ingen måde er til gene for benyttelsen af instrumentet som mål. De obligatoriske påskrifter, med undtagelse af mærket for EØF-typegodkendelse samt placeringen af reklamepåskrifterne, skal figurere på den model, der gøres til genstand for EØF-typegodkendelse.

7. Tolerancer

De i dette direktiv fastlagte længdemål inddeles efter deres præcisionsgrad i tre klasser, der betegnes med tallene I, II og III.

7.1. Den positive eller negative tolerance udtrykkes

a) for den nominelle længde og

b) for de afstande, der ligger mellem to vilkårlige på hinanden ikke følgende mærker,

i millimeter og som en funktion af længden udtrykt ved hjælp af formlen a + bL, i hvilken:

- L er værdien i meter af omhandlede længde, afrundet til det nærmeste højere hele antal meter;

- a og b er koefficienter, der er fastsat for hver præcisionsklasse i følgende tabel:

------------------------------------------------------------------Pr

æcisionsklasse a b ------------------------------------------------------------------ I 0,1 0,1 II 0,3 0,2 III 0,6 0,4

------------------------------------------------------------------7.

2.

7.2.1. De positive eller negative tolerancer for delinger »i«, der er mindre eller lig med 1 centimeter, fastsættes for hver præcisionsklasse i nedenstående tabel:

------------------------------------------------------------------Læ

ngde »i« af den Tolerancer i millimeter pågældende deling for præcisionsklasse ------------------------------------------------------------------ I II III ----------------------------- i mindre end eller lig med 1 mm 0,1 0,2 0,3 1 mm mindre end i mindre end eller lig med 1 cm 0,2 0,4 0,6

------------------------------------------------------------------For

længden af delinger, der er større end 1 centimeter, udtrykkes tolerancen som funktion af længden af delingen ved formlen (a+bL) millimeter, hvor værdierne af koefficienterne a og b er som angivet i 7.1, og hvor L er værdien af længden afrundet til det nærmeste højere hele antal meter.

7.2.2. Den maksimale tolererede forskel af længderne »i« af to på hinanden følgende delinger, der er mindre end eller lig med 1 centimeter, fastsættes for hver præcisionsklasse i nedenstående tabel:

------------------------------------------------------------------Læ

ngde »i« af Maksimal tolereret forskel delingen i mm for præcisionsklasse ------------------------------------------------------------------ I II III ------------------------------------------------------------------ i mindre end eller lig med 1 mm 0,1 0,2 0,3 1 mm mindre end i mindre end eller lig med 1 cm 0,2 0,4 0,6

------------------------------------------------------------------For

længden af delinger, der er større end 1 centimeter fastsættes den maksimale tolererede forskel mellem længderne »i« af de to på hinanden følgende delinger som funktion af længderne »i« af de to på hinanden følgende delinger som funktion af længden af delingerne ved formlen (a+ bL) millimeter, der er defineret i punkt 7.2.1.

7.3. Dog forhøjes på et endemål eller på et streg-endemål desuden den positive og negative tolerance af længden af første eller sidste deling, når denne afgrænses af en endeflade:

- med 0,1 mm for mål i klasse I,

- med 0,2 mm for mål i klasse II,

- med 0,3 mm for mål i klasse III.

Desuden anvendes de i punkt 7.1. og 7.2.2 angivne forskrifter ikke,

- når det ene af de to ikke på hinanden følgende mærker af typen angivet i punkt 7.1.b) udgør en endeflade,

- når den ene af de to på hinanden følgende delinger af typen angivet i punkt 7.2.2. afgrænses af en endeflade.

7.4. Den maksimale tolerede fejl i brug er den dobbelte af den maksimale tolererede fejl ved EØF-førstegangsverifikationen.

7.5. De maksimale tolerede fejl gælder under følgende referencebetingelser:

7.5.1. Referencetemperaturen er normalt 20 grader C. Dog kan der for visse under punkt 9 anførte mål undtagelsesvis godkendes en anden referencetemperatur.

7.5.2. De længdemål, for hvilke der er angivet en trækkraft under punkt 9, underkastes forsøg, understøttet på hele den kontrollerende længde på et horisontalt plan, praktisk talt uden friktion, og strækkes med den på målet anførte trækkraft.

8. Stempler for EØF-førstegangsverifikation

8.1. Ved den forreste del af længdemålet selv eller på et nagelfast supplerende tilbehør skal der afsættes et sted til påsætning af stempler for EØF-førstegangsverifikation

8.2. Disse stempler skal påsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3.1. i bilag II til Rådets direktiv 71/316/EØF af 26. juli 1971, senest ændret ved Rådets direktiv 83/575/EØF af 25. oktober 1983.

8.3. Uanset punkt 8.2 kan stemplet for EØF-førstegangsverifikation imidlertid bestå af et lille »e« i en sekskantet ramme. I så fald bærer det lille »e« i den øverste halvdel kendingsbogstavet for den medlemsstat, hvor EØF-førstegangsverifikationen har fundet sted, og i den nederste halvdel bærer de to sidste cifre i verifikationsåret. Et eksempel på dette stempel er anført under punkt 12.

8.4. Hvilken form for stempel, der skal vælges afgøres af den institution, der er ansvarlig for EØF-førstegangsverifikationen.

9. Forskellige slags længdemål omhandlet i direktivet.

9.1. Glasfiberarmeret kunststof som endemål, stregmål eller streg-endemål

Nominel længde mellem 0,5 og 100 meter.

Trækkraften af en størrelsesorden på 20 N skal angives på målet.

De frie ender på endemål eller streg-endemål skal forsynes med en slidstærk bøjle eller dupsko.

Disse mål tilhører præcisionsklasserne I, II eller III.

9.2. Mål i eet stykke, stive eller halvstive af metal eller af et andet materiale.

Nominel længde mellem 0,5 og 5 meter.

Referencetemperaturen kan i visse tilfælde være forskellig fra 20 grader C.

Disse mål omfatter ligeledes de pejlestokke, der anvendes til at pejle væskestand.

Enden af stive mål skal være forsynet med en stødsikker og slidstærk dupsko. Den må ikke kunne frembringe gnister ved stød.

Disse mål tilhører præcisionsklasserne I eller II.

9.3. Sammenfoldelige mål af metal eller af et andet materiale.

Nominel længde mellem 0,5 og 5 meter.

Delene skal have indbyrdes lige store længder mellem akserne.

Deres ledsammenføjning og deres form af en ret linje i udfoldet stilling skal sikres ved en effektiv anordning, der er konstrueret således, at den ikke på sammenføjningsstedet forårsager en yderligere fejl på over 0,3 millimeter for målene i præcisionsklasserne I og II og på over 0,5 millimeter for målene i præcisionsklasse III.

Disse mål tilhører præcisionsklasserne I, II eller III.

9.4. Målebånd af stål

9.4.1. Endemål, stregmål eller streg-endemål på spole.

Nominel længde mellem 0,5 og 10 meter. Målebånd mellem 5 og 10 meter skal have hvælvet tværsnit.

Disse mål kan være anbragt i et hylster, således at en af hylsterets dimensioner indgår i det målte stykke, særlig til måling af indre dimensioner.

Den frie ende af disse mål forsynes med en hage eller en fast eller glidende tunge.

Disse mål tilhører præcisionsklasserne I eller II.

9.4.2. Endemål eller stregmål til måling af længder, der er større end deres nominelle længde.

Nominel længde: 5, 10, 20, 50, 100 eller 200 meter.

Trækkraften af en størrelsesorden på 50 N skal angives på målet.

Disse mål er ved de to ender forsynet med greb eller ringe. Hvis grebene indgår i den nominelle længde, skal de være udformet således, at deres ledsammenføjning ikke medfører nogen ekstra målefejl.

Disse mål tilhører præcisionsklasserne I eller II.

9.4.3. Stregmål eller streg-endemål på spole, ikke bestemt for fortløbende måling.

Nominel længde mellem 5 og 200 meter.

Referencetemperaturen kan i visse tilfælde være forskellig fra 20 grader C.

Trækkraften, af en størrelsesorden på 50 N, skal angives på målet.

Den frie ende skal forsynes med et greb, en ring eller en hage, der ikke indgår i den nominelle længde.

Disse mål tilhører præcisionsklasserne I eller II.

9.5. Streg-endemål af metal forsynet med lod brugt som pejlebånd til pejling af væskeniveau

Nominel længde mellem 5 og 50 meter.

Referencetemperaturen kan i visse tilfælde være forskellig fra 20 grader C.

Trækkraften, der skal til for at kunne spænde korrekt ud, skal angives på længdemålet.

Målet udsættes for denne trækkraft ved hjælp af et lod, hvorpå massen er angivet.

Skalaens begyndelsesmærke udgøres af undersiden af et lod af passende form og er fremstillet af et materiale, som ikke kan frembringe gnister ved stød.

Loddet fastgøres til båndet enten permanent eller aftageligt, således at denne fastgørelse eller ledsammenføjning ikke må medføre nogen ekstra målefejl.

Inddelingen i streger skal være millimetrisk over hele målebåndets længde og fortsætte på loddets plane sideflade.

Den anden ende af målet kan forsynes med en sammenrulningsanordning.

Disse mål tilhører præcisionsklasserne I eller II.

Tolerancen på hele instrumentet i arbejdsstilling med påhængt lod er dog aldrig under 0,6 millimeter.

10. EØF-typegodkendelse og EØF-førstegangsverifikation

EØF-typegodkendelse og EØF-førstegangsverifikation af materialiserede længdemål sker i henhold til direktiv 71/316/EØF.

10.1. Gennemgang med henblik på EØF-typegodkendelse

Ud over gennemgangen af skriftligt materiale omfatter gennemgangen en kontrol af typens overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2, 3, 4, 5, 6 (med undtagelse af punkt 6.4), 7, 8 og 9.

10.2. Kontrol i forbindelse med EØF-førstegangsverifikation

10.2.1. Kontrollen ved EØF-førstegangsverifikation foretages enten på alle forelagte længdemål eller af partier af længdemål i overensstemmelse med punkt 11.

10.2.2. Kontrollen ved EØF-førstegangsverifikation består i, at man visuelt undersøger, om længdemålet er i overensstemmelse med den godkendte type. Der lægges især vægt på bestemmelserne i punkt 3.6, 4.1 og 4.3.

10.2.3. Derudover skal det kontrolleres, at længdemålet overholder tolerancerne for den nominelle længde, idet der er i givet fald tages hensyn til punkt 9.5.

10.2.4. Derudover skal følgende undersøges på fem tilfældigt valgte punkter på længdemålet:

- afstanden mellem to ikke på hinanden følgende afmærkninger,

- delingens længde,

- afvigelsen mellem længden af to på hinanden følgende delinger,

med henblik på at kontrollere overensstemmelsen med bestemmelserne i punkt 7.1 b), 7.2.1 og 7.2.2, idet der eventuelt tages hensyn til punkt 7.3 og 9.3

Hvis resultaterne af undersøgelsen begrunder det, kan den ansvarlige institution formindske eller øge kontrollens omfang.

10.2.5. De ovenstående kontrolforanstaltninger gennemføres under referencevilkårene nævnt i punkt 7.5.

11. Statistisk kontrol ved EØF-førstegangsverifikation

Når længdemålene seriefremstilles og den ansvarlige for deres forelæggelse til EØF-førstegangsverifikation erklærer, at de er blevet omhyggeligt kontrolleret, foretages der på dennes anmodning en inspektion ved alternativ måling efter følgende regler:

11.1 Generelle bestemmelser

11.1.1. Parti

Partier udgøres af længdemål, som:

- er samme model,

- tilhører samme præcisionsklasse,

- er fremstillet ved samme metode.

Partiets størrelse er antallet af længdemål i partiet. Størrelsen af et parti, som forelægges til EØF-førstegangsverifikation, kan højst være 10.000 mål.

11.1.2. Stikprøve

En stikprøve udgøres af længdemål tilfældigt udtaget at et parti. Antallet af længdemål i stikprøven kaldes stikprøvens størrelse.

11.1.3. Inspektion ved alternativ måling.

Inspektion ved alternativ måling er en kontrol, hvorved stikprøvens længdemål klassificeres som enten fejlbehæftede eller ikke-fejlbehæftede i henhold til dette direktivs bestemmelser.

11.1.4. Utilfredsstillende kvalitetsniveau (LQ=5%) LQ5

Utilfredsstillende kvalitetsniveau (LQ=5%) LQ5 er det niveau for det forelagte partis kvalitet, som i en stikprøveplan svarer til en sandsynlighed for godkendelse på 5%.

11.1.5. Standardkvalitetsniveau (SQL)

Standardkvalitetsniveauet er det niveau for det forelagte partis kvalitet, som i stikprøveplanen svarer til en sandsynlighed for godkendelse på 95%.

11.1.6. Godkendelsestal

I en inspektion ved alternativ måling er godkendelsestallet det højeste antal fejlbehæftede mål, man finder i en kontrolleret stikprøve, og som medfører godkendelse af partiet.

11.1.7. Afvisningstal

I en inspektion ved alternativ måling er afvisningstallet det mindste antal fejlbehæftede mål, man finder i en kontrolleret stikprøve, og som medfører afvisning af partiet.

11.1.8. Enkelt stikprøveplan

Antallet af kontrollerede emner skal være lig med den stikprøvestørrelse, som opgives af planen. Hvis antallet af fejlbehæftede mål i stikprøven er mindre end eller lig med godkendelsestallet, skal partiet godkendes. Hvis antallet af fejlbehæftede mål er større end eller lig med afvisningstallet skal partiet afvises.

11.1.9. Dobbelt stikprøveplan

Det antal emner, som kontrolleres, skal være lig med størrelsen af første stikprøve i planen. Hvis antallet af fejlbehæftede mål i første stikprøve er mindre end eller lig med det første godkendelsestal, skal partiet godkendes. Hvis antallet af fejlbehæftede mål i første stikprøve er lig med eller større end det første afvisningstal skal partiet afvises. Hvis antallet af fejlbehæftede mål i første stikprøve ligger mellem det første godkendelsestal og det første afvisningstal, skal endnu en stikprøve, hvis størrelse er opgivet i planen, kontrolleres.

Antallet af fejlbehæftede mål i første og anden stikprøve lægges sammen. Hvis det samlede antal fejlbehæftede mål er mindre end eller lig med det andet godkendelsestal skal partiet godkendes. Hvis det samlede antal fejlbehæftede mål er større end eller lig med det andet afvisningstal skal partiet afvises.

11.2. Fremgangsmåde

Den ansvarlige institution kan kun vælge mellem de to kontrolmetoder, som er beskrevet i det følgende.

Ved den første metode, som herefter kaldes »A«, anvendes enkelte forelæggelser, medens der ved den anden, som herefter kaldes »B«, anvendes gentagne forelæggelser.

Kontrollen foretages ved tælling af de fejlbehæftede mål, stikprøven indeholder.

11.2.1. Når den ansvarlige institution har valgt metode »A«, til at afgøre, om et forelagt parti skal godkendes eller afvises anvender institutionen en stikprøveplan, som karakteriseres af:

- en værdi for standardkvalitetsniveauet (SQL) mellem 0,40% og 0,90%,

- en værdi for utilfredsstillende kvalitetsniveau (LQ5) mellem 4% og 6,5%.

Følgende stikprøveplaner er vist som eksempler:

Enkelt stikprøveplan

------------------------------------------------------------------St

ikprøve- Godkendelsestal Afvisningstal LQ5 SQL størrelse ------------------------------------------------------------------ a 80 1 2 5,80 0,44 ------------------------------------------------------------------ b 125 2 3 5,04 0,65 ------------------------------------------------------------------Do bbelt stikprøveplan ------------------------------------------------------------------ Stikprøve Tal for størrelse sammenlagt godken- afvis LQ5 SQL størrelse delse ning ------------------------------------------------------------------1. stikprøve 50 50 0 2 a 5,8 0,44 2.stikprøve 50 100 1 2 ------------------------------------------------------------------1. stikprøve 80 80 0 3 b 5,0 0,65 2.stikprøve 80 160 3 4

------------------------------------------------------------------Når

et parti afvises, kontrollerer den ansvarlige institution hele partiet eller træffer de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at det afviste parti bringes i handlen, som det er.

11.2.2. Når den ansvarlige institution anvender metode B til at afgøre, om et forelagt parti skal godkendes eller afvises, benytter institutionen stikprøveplaner i overensstemmelse med følgende tabel.

Stikprøveplan

------------------------------------------------------------------Fo

relæggelses- Størrelse Godkendelses- Afvisnings orden tal tal ------------------------------------------------------------------ 1 70 0 1 2 85 0 1 3 105 0 1 4 120 0 1

------------------------------------------------------------------Når

et parti er godkendt, skal det derefter forelagte parti underkastes kontrol i henhold til forelæggelsesorden 1.

Når et parti er afvist, træffer den ansvarlige institution de nødvendige foranstaltninger til at forhindre, at det afviste parti bringes i handelen, som det er, og den, som er ansvarlig for forelæggelsen af målene til EØF-førstegangsverifikation, kan da forelægge enten det samme parti igen eller et andet. Dette parti underkastes så kontrol i henhold til den næste højere forelæggelsesorden. Hvis partiet imidlertid ikke godkendes efter kontrol i henhold til forelæggelsesorden 4, skal den ansvarlige institution kontrollere hele partiet.

11.3. Konsekvenser af hyppig afvisning af et parti.

Når det konstateres, at partier hyppigt må afvises, kan den ansvarlige institution suspendere den statistiske kontrol. Hvis der, efter at indehaveren af EØF-typegodkendelsen er blevet underrettet herom, ikke finder nogen forbedring af kvalitetsniveauet sted, kan proceduren om tilbagekaldelse af EØF-typegodkendelse iværksættes i henhold til forskrifterne i artikel 7 i direktiv 71/316/EØF.

12. Eksempel på det stempel for EØF-førstegangsverifikation, som er nævnt under punkt 8.3.

Versioner

1. 1985-11-18 · til 1995-12-18