Gelex

Adgang til omprøve ved de nautiske eksaminer

OphævetVersion 1985-01-30fra 1985-01-30 til 1989-03-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/10042@1985-01-30/da

Indhold
  1. Indledning

I henhold til § 10 i bekendtgørelse af 14. februar 1984 om generelle bestemmelser om eksaminer ved navigations- og skipperskoler kan der gives tilladelse til, at en eksaminand indstilles til en ny prøve i indtil 2 mundtlige dicipliner, når et eller 2 fag ikke er bestået. Den fornyede prøve skal aflægges tidligst 1 måned og senest 12 måneder efter den pågældende eksamenstermins afslutning.

For styrmands- og skibseksamen, for kystskipper- og sætteskippereksamen samt for fiskeskippereksamen af 3., 2., og 1. grad vil denne tilladelse blive givet til en elev, der ikke har bestået i et af de ovenfor angivne fag, men som i samtlige karakterer, altså karakteren i dumpefaget medregnet, mindst har gennemsnitskarakteren 6,0.

En eksaminand, der ikke har bestået i to fag, kan i særlige tilfælde gives adgang til omprøve og kun efter skriftlig ansøgning fremsendt gennem vedkommende skole, og kun når gennemsnitskarakteren for samtlige fag, dumpefagene medregnet, er mindst 6,0.

Eksaminander, der har tilladelse til omprøve, kan fortsætte undervisningen på næste klassetrin og kan aflægge omprøve i tilknytning til og ved begyndelsen af den følgende eksamen, idet dog ovennævnte tidsfrist på 12 måneder skal overholdes. Eksaminanden kan altså indstilles til den følgende eksamen, men omprøve til en eksamen, der er en betingelse for aflæggelse af en højere eksamen, skal under alle forhold være bestået, før den højere eksamen fortsættes.

Rundskrivelse nr. 1/76 anvendes ved skibsførereksamen i maj/juni 1985, hvorefter den ophæves.

N. J. Bagge

Versioner

  1. 1985-01-30 · til 1989-03-09