Optagelse af elever til skibsføreruddannelsen (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/10055@1985-10-31/da
Indhold
Emne: Optagelse af elever til skibsføreruddannelsen.
Ansøgningsskema for ansøgning om optagelse på navigationsskole til skibsføreruddannelsen kan af den ansøgende fås i direktoratet eller på navigationsskolerne. Sammen med ansøgningsskemaet udleveres et af direktoratet udarbejdet »Program for skibsføreruddannelsen«, der giver vejledning for ansøgeren.
Det udfyldte ansøgningsskema skal af ansøgeren indsendes til direktoratet, hvorfra der herefter gives skriftlig meddelelse til den pågældende om, at ansøgningen er modtaget.
For optagelse på skole i januar skal ansøgningsskema være direktoratet i hænde senest 15. oktober, og for optagelse i august senest 1. maj. Snarest herefter foretages i direktoratet en fordeling af elever på skolerne, hvorefter ansøgningsskemaer videresendes til de respektive skoler.
Ansøgningskemaer, der modtages senere end ovennævnte datoer, kan tages i betragtning, og ansøgeren kan optages, såfremt der er plads, hvis nedennævnte optagelsesbetingelser er opfyldt.
Når ansøgningsskemaer er modtaget på skolerne, skal de på disse angivne foreløbige fartstidsoplysninger gennemgås af skolen. Herefter gives af skolen skriftlig meddelelse til ansøgerne om tid og sted for optagelse foruden andre oplysninger, som skolen måtte ønske at meddele.
Såfremt skolens gennemgang af fartstidsoplysninger viser manglende fartstid, skal ovennævnte skriftlige meddelelse indeholde oplysning til ansøgeren herom tillige med oplysning om, at optagelse kun kan ske, såfremt den pågældende, når han møder på skolen, kan dokumentere at have erhvervet den krævede fartstid.
Snarest efter ansøgernes fremmøde på skolen foretages af denne kontrol af, om ansøgeren har erhvervet den for optagelse krævede fartstid. Dette sker gennem udfyldelse af søfartsliste efter bestemmelse i særlig rundskrivelse herom.
For de ansøgere, der opfylder fartstidskravene, skal meddelelse herom indsendes til direktoratet ledsaget af søfartsliste attesteret af skolen. Endvidere vedlægges dåbsattester eller navnebeviser.
Såfremt en ansøger ikke opfylder fartstidskravene, skal skolen nægte den pågældende optagelse.
Hvis skolen er i tvivl om, hvorvidt fartstidskravene er opfyldt, eller hvis disse ikke er opfyldt, og ansøgeren ønsker at ansøge om dispensation, skal sagen forelægges direktoratet ved indsendelse af søfartsliste og samtlige bevisligheder.
Genparter af alle indsendte søfartslister opbevares på skolen.
Til- og afgang af elever og antal elever i hver klasse rapporteres månedligt til direktoratet på særlige formularer, der rekvireres i direktoratet.
Rundskrivelse nr. 5/71, 2/74 og 47/82 ophæves.
N. J. Bagge