Regler for udtagning af prøver i forbindelse med overværelse af denaturering af skummetmælkspulver
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/13033@1985-01-15/da
Indhold
1. Kontrolløren medbringer kopi af den til foderstofkontrollen indsendte anmeldelse af denaturering.
2. Kontrolløren skal have forevist faktura og/eller fyldestgørende følgeseddel, evt. kopier heraf, samt evt. andre dokumenter af betydning for det parti skummetmælkspulver, der denatureres.
3. Kontrolløren skal sikre sig, at de på anmeldelsen anførte oplysninger om skummetmælkspulveret svarer til de oplysninger, som fremgår af udleverede papirer samt af sækkepåtryk m.m.
4. Skummetmælkspulveret må ikke tidligere have været denatureret.
5. Der udtages prøve af det skummetmælkspulver, der denatureres.
6. For at sikre at de denatureringsmidler, som anvendes, opfylder de stillede krav, udtages der prøve af de anvendte denatureringsmidler. Hvis der under denatureringen anvendes forhåndsgodkendte denatureringsmidler, kan prøveudtagning udelades, i stedet påses, at de for de enkelte forhåndsgodkendte denatureringsmidler anførte regnskaber er ført dagligt.
7. Det skal påses, at der foretages en ensartet sammenblanding af skummetmælkspulver og denatureringsmidler. Der udtages prøve af den denaturerede vare, også for at påvise ensartet opblanding.
8. Ved udtagning af prøver af emballerede varer skal prøvens vægt udgøre min. 4 kg, og såfremt søger anvendes, bestå af mindst 20 med søgeren udtagne enkeltprøver. Om fornødent tages flere enkeltprøver fra hver enkelt pakning, men der skal for samme parti tages lige mange enkeltprøver fra hver af de pakninger, hvoraf prøve udtages. Det antal pakninger, hvoraf prøve udtages, skal stå i rimeligt forhold til det antal, der forefindes. Som almindelig regel skal følgende gælde:
Antal pakninger i partiet Der tages prøver af 1 - 10 hver pakning 11 - 50 mindst 10 pakninger over 50 - 20 -
Såfremt der ikke tages prøver af alle pakninger, skal pakningerne til prøveudtagning udvælges på forskellige steder i partiet. Ved udtagning af prøver af uemballerede varer (tankbil, skib eller silo) skal udtages et passende antal enkeltprøver på vilkårligt valgte steder af partier, således at der fremkommer en forsvarlig gennemsnitsprøve på min. 4 kg. Som almindelig regel skal følgende gælde:
Partiets størrelse Der udtages prøver fra under 5000 kg mindst 10 steder 5000 kg - 20000 kg - 20 - over 20000 kg - 40 -
Ved udtagning af prøver af uemballerede varer opnås de bedste prøveudtagningsbetingelser, medens materialet er i bevægelse på transportbånd eller ved nedstyrtning fra lastvogn til skib osv. Prøven emballeres straks i en pose af svær plastic (min. 0,15 mm). Øverst i posen lægges en seddel påført følgende oplysninger:
1) Prøve nr.
2) Udtagningsdato.
3) Varens betegnelse.
4) Firmanavn. Posen foldes foroven, tilbindes og forsynes med en mærkeseddel, hvorpå også er anført ovennævnte oplysninger. Prøveposen plomberes.
9. Kontrolløren skal kontrollere vægten af det skummetmælkspulver, der denatureres, vægten af de anvendte denatureringsmidler og vægten af den denaturerede vare. Oplysning om varens nettovægt kan fås fra sækkepåtryk, evt. aflæses på blandingsanlæggets automatvægte, såfremt aftapningen foregår fra silo. Endvidere kontrolleres, at emballagen indeholdende det denaturerede skummetmælkspulver er mærket med de foreskrevne oplysninger.
10. For hver daglig denaturering udfærdiges en rapport på den medbragte formular. Denne udfyldes fuldstændigt. En kort beskrivelse af arbejdsgangen ved denatureringen anføres tillige med evt. andre i forbindelse med denatureringen forekommende oplysninger, herunder nummer på anvendte forhåndsgodkendte denatureringsmidler.
11. Efter hver dags denaturering indsendes rapport med evt. bilag samt udtagne prøver til statens foderstofkontrol, Skovbrynet 6, 2800 Lyngby.
12. Autoriseret vejer og måler, der på foranledning af Statens Foderstofkontrol overværer denaturering af skummetmælkspulver, kan een gang om måneden efter specificeret regning få udbetalt vederlag efter gældende takster.
----