Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/13183@1985-06-15/da

Indhold

1. Indledning

Efterfølgende analyseregler for frø og sædekorn afløser statsfrøkontrollens analyseregler af 1. juli 1975 samt de i tilslutning hertil udsendte meddelelser vedrørende frøanalysering. Reglerne er vedtaget af frøkontrolkommissionen og godkendt af landbrugsministeriet til ikrafttræden 1. juli 1985.

Indholdsfortegnelse (* 3)

1. Indledning og almindelige regler .................... 9 1.1 Indledning ................. .... ............... 9 1.2 Almindelige regler ...............................9 2. Udtagning af prøver ................................ 10 2.1 Formål...........................................10 2.2 Definition af et parti ..........................10 2.3 Udtagning af partiprøven ........................10 2.4 Definition af arbejdsprøven .....................10 2.5 Udtagning af arbejdsprøven ......................10 2.5.1 Mekanisk neddeling ........................10 2.5.2 Manuel neddeling...........................10 2.6 Partiprøvers opbevaring..........................10 3. Renhed ............................................. 10 3.1 Formål...........................................10 3.2 Definitioner ....................................10 3.2.1 Rent frø ..................................11 3.2.2 Andre kulturfrø ...........................12 3.2.3 Ukrudtsfrø ................................12 3.2.4 Affald ....................................13 3.3 Generelle principper ............................14 3.4 Hjælpemidler.....................................14 3.5 Fremgangsmåde ...................................14 3.5.1 Arbejdsprøven ............................14 3.5.2 Adskillelse ...............................15 3.5.3 Blæsning af engrapgræs og hundegræs .......16 3.6 Specielle undersøgelser .........................16 3.6.1 Fluorescensundersøgelse ...................16 3.6.2 Adskillelse af lupin efter skalfarve ......17 3.6.3 Artsundersøgelser ved udsåning.............17 3.7 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ....................................17 4. Andre kulturfrø og ukrudtsfrø ...................... 18 4.1 Formål.......................................... 18 4.2 Definitioner ................................... 18 4.3 Arbejdsprøven................................... 18 4.4 Antalsbestemmelse .............................. 18 4.5 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ................................... 19 4.5.1 Vægtprocent .............................. 19 4.5.2 Antal..................................... 19 5. Spireevne .......................................... 19 5.1 Formål.......................................... 19 5.2 Definitioner ................................... 19 5.2.1 Normale spirer............................ 19 5.2.2 Unormale spirer........................... 19 5.2.3 Hårde frø ................................ 20 5.2.4 Friske uspirede frø ...................... 20 5.2.5 Døde frø ................................. 20 5.3 Fremgangsmåde .................................. 20 5.3.1 Arbejdsprøven ............................... 20 5.3.2 Bedømmelse og optælling af spirer ........... 20 5.3.3 Spiringsperiodens længde .................... 21 5.3.4 Sammenhængende frø .......................... 21 5.3.5 Frøblandinger ............................... 21 5.3.6 Bejdsning af bede............................ 21 5.3.7 Bejdsningsprøve ............................. 21 5.4 Spiringsbetingelser ............................... 22 5.4.1 Substrat .................................... 22 5.4.2 Vandtilførsel ............................... 22 5.4.3 Temperatur................................... 23 5.4.4 Belysning ................................... 23 5.5 Behandling mod manglende spiremodenhed............. 23 5.5.1 Forkøling ................................... 23 5.5.2 Fortørring................................... 23 5.5.3 Kaliumnitrat ................................ 23 5.5.4 Lav temperatur .............................. 23 5.5.5 Udblødning eller udvaskning.................. 23 5.6 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ...................................... 23 6. Vitalundersøgelse .................................. 24 6.1 Formål.......................................... 24 6.2 Arbejdsprøven................................... 24 6.3 Metode ......................................... 24 6.4 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ................................... 24 7. Sygdomsundersøgelser ............................... 24 7.1 Formål.......................................... 24 7.2 Arbejdsprøven................................... 25 7.3 Metoder......................................... 25 7.3.1 Undersøgelse af tørt frø ................. 25 7.3.2 Undersøgelse af frø efter formaling ...... 25 7.3.3 Undersøgelse af frø ved afvaskning........ 25 7.3.4 Undersøgelse af frø efter udblødning eller kemisk behandling ........................ 26 7.3.5 Undersøgelse af frø efter inkubation ..... 26 7.3.6 Undersøgelse efter dyrkning i væksthus og mark .................................. 27 7.4 Undersøgelse for afsvampningsbehov ............. 27 7.5 Undersøgelse for bejdsekvalitet ................ 27 7.6 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ................................... 27 8. Sortsægthed ........................................ 27 8.1 Formål.......................................... 27 8.2 Definitioner ................................... 27 8.3 Almindelige bestemmelser ....................... 27 8.4 Arbejdsprøven................................... 28 8.5 Undersøgelse i laboratorium .................... 28 8.5.1 Morfologiske karakterer .................. 28 8.5.2 Fysiologiske karakterer .................. 28 8.5.3 Biokemiske karakterer .................... 28 8.6 Undersøgelse i væksthus ........................ 29 8.7 Undersøgelse i kontrolmark ..................... 29 8.7.1 Almindelige principper ................... 29 8.7.2 Korn, bælgsæd, olieplanter m.fl. ......... 30 8.7.3 Græsmarksplanter ......................... 30 8.7.4 Arter i udtyndet bestand (rodfrugter m.fl) 30 8.7.5 Grønsagsarter ............................ 31 8.8 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ................................... 31 8.8.1 Sortsægthed og sortsrenhed i laboratorium. 31 8.8.2 Sortsægthed og sortsrenhed i væksthus .... 31 8.8.3 Sortsægthed og sortsrenhed i kontrolmark . 31 9. Vandindhold......................................... 32 9.1 Formål.......................................... 32 9.2 Arbejdsprøven................................... 32 9.3 Tørring ........................................ 32 9.4 Afkøling........................................ 32 9.5 Vejning ........................................ 33 9.6 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ................................... 33 10. Vægtbestemmelse ................................... 33 10.1 Formål........................................ 33 10.2 Kornvægt ..................................... 33 10.3 Tørvægt ...................................... 33 10.4 Rumvægt ...................................... 33 10.5 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis.................................. 33 11. Pilleret frø ...................................... 34 11.1 Pilleret frø ................................. 34 11.2 Originalprøven ............................... 34 11.3 Arbejdsprøven ................................ 34 11.4 Renhedsanalyse af pilleret frø ............... 34 11.4.1 Definitioner .......................... 34 11.4.2 Fremgangsmåde ......................... 35 11.5 Renhedsanalyse af depilleret frø ............. 35 11.6 Antal andre kulturfrø og ukrudtsfrø .......... 35 11.7 Spireevne .................................... 35 11.8 Vægtbestemmelse .............................. 35 11.9 Størrelsessortering .......................... 35 11.10 Meddelelse på analysebevis .................. 35 12. Rensningsundersøgelse ............................. 35 12.1 Formål ....................................... 35 12.2 Arbejdsprøven ................................ 36 12.3 Rensningens udførelse ........................ 36 12.4 Undersøgelse af renvaren ..................... 36 12.5 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis.................................. 36 13. Undersøgelser i henhold til EF-direktoratets vejledninger om intervention, produktionsstøtte produktionsrestitution............................. 36 13.1 Intervention af korn ......................... 36 13.1.1 Formål ................................ 36 13.1.2 Vandindhold............................ 36 13.1.3 Naturalvægt ........................... 36 13.1.4 Knækkede kerner ....................... 36 13.1.5 Spirede kerner ........................ 36 13.1.6 Kornbesats ............................ 37 13.1.7 Grove urenheder ....................... 37 13.1.8 Bestemmelse af kornbesats og grove urenheder........................ 37 13.1.9 Amylogramenheder, protein og faldtal .. 37 13.1.10 Standardkvaliteter, beregning og meddelelse af resultater ............. 37 13.2 Intervention af og støtte til raps og rybs ... 37 13.2.1 Formål ................................ 37 13.2.2 Vandindhold ........................... 38 13.2.3 Urenheder ............................. 38 13.2.4 Olie................................... 38 13.2.5 Erucasyre og glucosinolater ........... 38 13.2.6 Standardkvaliteter, beregning og meddelelse af resultater............... 38 13.3 Produktionsrestition for majsgrits ........... 38 13.3.1 Formål ................................ 38 13.3.2 Soldning .............................. 38 13.3.3 Fedt .................................. 39 13.3.4 Råcellulose ........................... 39 13.3.5 Standardkvaliteter, beregning og meddelelse af resultater............... 39 14. Andre undersøgelser ............................... 39 14.1 Renhed af frø til oliefremstilling af raps og rybs (kvalitetsanalyse) ................... 39 14.1.1 Formål ................................ 39 14.1.2 Forbehandling ......................... 39 14.1.3 Renhedsanalyse ........................ 40 14.1.4 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ............ 40 14.2 Olieindhold................................... 40 14.2.1 Formål ................................ 40 14.2.2 Bestemmelse efter NMR-metoden ......... 40 14.2.3 Bestemmelse ved ekstraktion ........... 40 14.2.4 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ............ 40 14.3 Erucasyre .................................... 41 14.3.1 Formål ................................ 41 14.3.2 Erucasyrebestemmelse .................. 41 14.3.3 Meddelelse på analysebevis ............ 41 14.4 Glucosinolater ............................... 41 14.4.1 Formål ................................ 41 14.4.2 ITC-bestemmelse ....................... 41 14.4.3 VOT-bestemmelse........................ 41 14.4.4 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ............ 42 14.5 Protein....................................... 42 14.5.1 Formål ................................ 42 14.5.2 Proteinbestemmelse .................... 42 14.5.3 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ............ 42 14.6 Faldtal ...................................... 42 14.6.1 Formål ................................ 42 14.6.2 Bestemmelse ........................... 42 14.6.3 Meddelelse på analysebevis ............ 42 14.7 Størrelsessortering af bederoefrø og pilleret frø ................................. 43 14.7.1 Formål ................................ 43 14.7.2 Fremgangsmåde ......................... 43 14.7.3 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis ............ 43 14.8 Ært til foderbrug............................. 43 14.8.1 Formål ................................ 43 14.8.2 Fremgangsmåde ......................... 43 14.8.3 Meddelelse på analysebevis ............ 43 14.9 Bitterstof i lupin ........................... 43 14.9.1 Formål ................................ 43 14.9.2 Metode................................. 44 14.9.3 Analyseresultatets meddelelse på analysebevis ....................... 44 15. Latituder ......................................... 44 15.1 Renhed samt vægtprocentisk bestemmelse af andre kulturfrø og ukrudtsfrø ...................... 44 15.2 Antalsbestemmelse af andre kulturfrø og ukrudtsfrø ................................ 45 15.3 Spireevne .................................... 45 15.4 Vandindhold .................................. 45 15.5 Vægtbestemmelse .............................. 45 Tabeller .............................................. 46 Ordforklaring ......................................... 64 Håndbøger.............................................. 65 Stikordsregister....................................... 66

1. Indledning og almindelige regler

1.1 Indledning

Statsfrøkontrollens analyseregler indeholder forskrifter for analyser til vurdering af frøets værdi ved national og international handel samt forskrifter for analyser, som skal udføres i henhold til love, ministerielle bekendtgørelser og vejledninger.

Reglerne er i overensstemmelse med de internationale analyseregler, som er udarbejdet af ISTA (The International Seed Testing Association), og omfatter de arter, som almindeligvis indsendes til analyse på statsfrøkontrollen. For andre arter henvises til ISTA's analyseregler, der indeholder forskrifter for et meget stort antal plantearter. Frøanalyser, der ikke er omtalt i statsfrøkontrollens eller ISTA's analyseregler, gennemføres i det omfang, institutionens udstyr og erfaring tillader.

1.2 Almindelige regler

Indsendte prøver registreres ved modtagelsen på statsfrøkontrollen med et analysenummer sammen med indsenderens oplysninger om prøven, dens oprindelse, indsenderens ønsker med hensyn til, hvilke undersøgelser, statsfrøkontrollen skal gennemføre, samt hvilken type certifikat der ønskes udstedt.

En prøve, som ønskes undersøgt efter statsfrøkontrollens analyseregler, kan underkastes en eller flere af de analyser, der er beskrevet i det følgende. Resultaterne af disse analyser kan anføres på et eller flere analysebeviser, enkeltvis eller kombinerede. For partier forseglet af statsfrøkontrollen skal resultatet af en spiringsundersøgelse dog altid kombineres med en renhedsanalyse, medmindre der i forvejen er udført en renhedsanalyse af partiet. Ved gentagelse af såvel en enkelt analyse som af analyser inden for samme kombination udstedes der for forseglede partier et nyt analysebevis, på hvilket gennemsnitsresultaterne anføres, og det først udstedte analysebevis annulleres.

Ved prøvetagning af partier, hvor forseglingsperiodens gyldighed ønskes forlænget, kan der efter fornyet prøvetagning foretages en spiringsundersøgelse, uden at denne skal kombineres med en renhedsanalyse. I sådanne tilfælde registreres prøven med et nyt analysenummer.

Samtlige analysebeviser, der udstedes vedrørende een prøvetagning af et forseglet parti, forsynes med samme analysenummer, uanset om resultaterne hidrører fra een undersøgt prøve eller fra flere parallelprøver.

Når alle analyser er afsluttede, udfærdiges et analysebevis i henhold til de retningslinier, der er angivet under de enkelte afsnit. Et analysebevis kan udstedes med det antal duplikater, indsenderen ønsker.

Statsfrøkontrollen kan, såfremt det ønskes, udstede et foreløbigt analysebevis vedrørende den eller de først afsluttede analyser.

Analysebeviset tilstilles prøvens indsender. Ingen andre kan få oplysninger om analyseresultatet, uden at indsenderen giver tilladelse hertil, eller uden at love eller bekendtgørelser giver køberen af et parti ret til mod dokumentation at få oplysninger om resultatet af de foretagne analyser af det pågældende parti.

2. Udtagning af prøver

2.1 Formål

Formålet med prøvetagning af et frøparti er at udtage en eller flere prøver, der i alle forhold svarer til partiet.

2.2 Definition af et parti

Betegnelsen parti benyttes om enhver særskilt mærket mængde af frø op til det maksimum, som er angivet i statsfrøkontrollens regler om prøvetagning, mærkning og forsegling af frø- og kornpartier.

2.3 Udtagning af partiprøven

Vedrørende udtagning af partiprøven henvises til statsfrøkontrollens regler om prøvetagning, mærkning og forsegling af frø- og kornpartier.

2.4 Definition af arbejdsprøven

Betegnelsen arbejdsprøve benyttes om den del af partiprøven, som anvendes til en af de i efterfølgende regler beskrevne undersøgelser.

2.5 Udtagning af arbejdsprøven

Partiprøven må sædvanligvis neddeles til en arbejdsprøve af foreskreven vægt. Partiprøven skal blandes omhyggeligt, før arbejdsprøven udtages.

2.5.1 Mekanisk neddeling

Partiprøven neddeles ved gentagen halvering ved hjælp af en hertil konstrueret prøvedeler, indtil man opnår den for arbejdsprøven foreskrevne størrelse.

2.5.2 Manuel neddeling

Prøven udstrøs i tynde lag over hinanden, således at frøene dækker et kvadrat, der med en skarpkantet lineal deles i fire lige store kvadrater. Frøene fra to diagonalt modstående kvadrater fjernes. Resten blandes, udstrøs på ny og deles på samme måde. Denne proces fortsættes, indtil den foreskrevne prøvestørrelse er nået.

2.6 Partiprøvens opbevaring

Partiprøver skal opbevares i mindst 1 år. Undtaget herfra er prøver af korn, der kasseres førstkommende 1. september efter det arbejdsår, hvori prøven blev modtaget, samt prøver af raps og rybs til kvalitetsanalyse, der kasseres 1. marts i det arbejdsår, hvori prøven blev modtaget, dog tidligst 1 måned efter modtagelsen. Prøver til undersøgelse for vandindhold kasseres 1 uge efter, at undersøgelsen er gennemført.

3. Renhed

3.1 Formål

Formålet med renhedsanalysen er at bestemme det vægtprocentiske indhold i prøven af rent frø af arten samt det vægtprocentiske indhold af andre frøarter og af affald.

3.2 Definitioner

I det følgende er angivet definitionerne for rent frø, andre kulturfrø, ukrudtsfrø og affald.

3.2.1 Rent frø

Rent frø omfatter alle frø af den eller de arter, der udgør hovedparten af prøven, uden hensyn til om frøene er uudviklede, skrumpne, umodne, sygdomsangrebne eller spirede. Følgende kategorier af frø henregnes til rent frø, medmindre frøene er omdannede til synlige sklerotier, brandkorn eller galler forårsaget af nematoder, i hvilket tilfælde de klassificeres som affald (se 3.2.4.2):

3.2.1.1

Alle hele og ubeskadigede frø (d.v.s. frø i botanisk betydning). Vedrørende frø af nåletræer, se 3.5.2.2.

3.2.1.2

Nødfrugter og lignende frugter, spaltefrugter og delfrugter med eller uden frøgemme og uden hensyn til, om de indeholder egentlige frø, medmindre det er let synligt, at de er tomme (se 3.5.2.1).

3.2.1.3

Dele af ituslåede frø, nødfrugter, delfrugter og karyopser over halvdelen af den oprindelige størrelse. Dog regnes helt afskallede frø af nåletræer, korsblomstrede og ærteblomstrede arter til affald.

3.2.1.4

Frønøgler eller dele af frønøgler af multigerm bede (genetisk monogerme sorter klassificeres i henhold til 3.2.1.2 og 3.2.1.3), som bliver tilbageholdt på et 20 x 30 cm rektangulært sold med hulstørrelsen 1.5 x 20 mm efter soldning i 1 minut, uanset om nøglerne indeholder egentlige frø.

3.2.1.5

Blomster og karyopser af korn og græsser, som falder inden for følgende kategorier:

-------------------------------------------------------------- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Enkelte frø Sammenhængende frø

Fig. 1

Klassificering af sammenhængende blomster (frø) hos hundegræs og svingel (3.2.1.5.1). Sort signatur: Blomster med tydelig karyopse. Uden farve: Gold blomst.

3.2.1.5.1

Blomster og enblomstrede småaks med karyopse. For rajgræs, svingel samt alm. kvik dog under forudsætning af, at karyopsen har en længde på en tredjedel eller mere af forbladets længde målt fra basis af bugstilken. Hos frø af følgende arter og slægter omfatter rent frø også tilhæftede golde blomster; Draphavre, havre og rapgræs. Det samme gælder vedhængende golde blomster, der ikke når ud til spidsen af den frugtbare blomst hos hundegræs og svingel.

Sammenhængende blomster (med eller uden yderavne) af hundegræs og svingel, der falder inden for en af de følgende kategorier:

En blomst med tydelig karyopse tilhæftet en frugtbar eller gold blomst, hvis avne når op til eller over spidsen af den frugtbare blomst. Eventuel stak må ikke indgå i bedømmelsen. (Fig. 1, nr. 8- 12).

En blomst med tydelig karyopse tilhæftet to eller flere frugtbare eller golde blomster. (Fig. 1, nr. 5-7).

En blomst med tydelig karyopse tilhæftet en gold blomst ved basis (Fig. 1, nr. 13).

Sammenhængende blomster af hundegræs og svingel skal ikke adskilles, men vejes separat (se 3.7) og indgår derefter i rent frø.

3.2.1.5.2

Nøgne karyopser.

3.2.1.5.3

Såvel udviklede som uudviklede frø og nøgne karyopser af engrapgræs eller af hundegræs, som ved anvendelse af blæsningsmetoden (se 3.5.3) forbliver i den tunge fraktion. Heri er indbefattet følgende kategorier:

3.2.1.5.3.1

Hele enkelte blomster.

3.2.1.5.3.2

Alle sammenhængende blomster.

3.2.1.5.3.3

Blomster med svampedannelser, f.eks. meldrøjer, som er helt omsluttet af dækblad og forblad.

3.2.1.5.3.4

Blomster og nøgne karyopser, der er insektbeskadigede eller angrebne af sygdomme, heri indbefattet svampeagtige, korkagtige, hvide eller let smuldrende karyopser.

3.2.1.5.3.5

Ituslåede blomster og nøgne karyopser, som har over halvdelen af den oprindelige størrelse.

3.2.2. Andre kulturfrø

Andre kulturfrø omfatter frø af almindeligt dyrkede arter ud over den eller de arter, der indgår i rent frø. Ved klassificeringen af andre kulturfrø skal de samme bedømmelsesmetoder benyttes, som gælder for rent frø med undtagelse af kategorierne nævnt under 3.2.1.4 og 3.2.1.5.3. Sammenhængende blomster af hundegræs og svingel adskilles og bedømmes som enkeltfrø. I prøver af frø af træer og buske skal frø af alle andre arter af træer og buske henregnes til andre kulturfrø.

3.2.3. Ukrudtsfrø

Ukrudtsfrø omfatter frø og vegetative formeringsorganer som yngleknopper samt rod- eller stængelknolde af arter, der ikke henregnes til rent frø eller andre kulturfrø.

Til flyvehavre henregnes alle vildtvoksende 1-årige havrearter, der har løsningslag ved grunden af en eller flere blomster i småakset.

Ved klassificeringen af ukrudtsfrø skal benyttes de samme bedømmelsesmetoder, som gælder for rent frø. Undtaget herfra er de i 3.2.4.1.6 definerede frø af silkearter, som henregnes til affald.

3.2.4 Affald

Affald omfatter følgende frø og frødele af såvel kultur- som ukrudtsarter samt andre bestanddele:

3.2.4.1

Frø og frødele af kultur- og ukrudtsarter:

3.2.4.1.1

Dele af ituslåede frø, nødfrugter, delfrugter og karyopser på størrelse med eller mindre end halvdelen af den oprindelige størrelse. Frø helt uden frøskal af korsblomstrede og ærteblomstrede arter samt af nåletræer. Frugter, som er synligt tomme (se 3.2.1.2).

3.2.4.1.2

Frønøgler og dele af frønøgler af multigerm bede, der passerer igennem et 20 x 30 cm rektangulært sold med hulstørrelse 1.5 x 20 mm efter soldning i 1 minut.

3.2.4.1.3

Yderavner, dækblade og forblade samt løse golde blomster af korn og græsser. Endvidere blomster af rajgræs, svingel og alm. kvik med en karyopselængde mindre end en tredjedel af forbladets længde målt fra basis af bugstilken.

3.2.4.1.4

Vedhængende golde blomster hos korn og græsser skal skilles fra de udviklede frø undtagen hos de under 3.2. 1.5. 1 nævnte slægter og arter, hvor de golde blomster forbliver tilhæftede og indgår i rent frø.

3.2.4.1.5

Ved undersøgelse af engrapgræs og hundegræs efter blæsningsmetoden (se 3.5.3) skal følgende bestanddele henregnes til affald:

3.2.4.1.5.1

I den lette fraktion: Alle bestanddele undtagen andre kulturfrø og ukrudtsfrø.

3.2.4.1.5.2

I den tunge fraktion: Blomster med meldrøjer, som er synlige uden for dækblad og forblad, ituslåede blomster og karyopser på størrelse med eller mindre end halvdelen af den oprindelige størrelse. Endvidere alle andre bestanddele, der ikke er rent frø, andre kulturfrø eller ukrudtsfrø.

3.2.4.1.6

Frø af silkearter, som er skøre (ofte større end normalt), eller som er askegrå til gulligt-hvide.

3.2.4.2

Andre bestanddele:

Jord, sand, sten, avner, blad- og stængeldele, blomster, kogleskæl, vinger (se 3.5.2.2), barkstykker, galledannelser forårsaget af nematoder, karyopser af græsser, indeholdende insektlarver, meldrøjer og andre sklerotier, brandkorn, samt alle andre bestanddele, som ikke er frø.

3.3 Generelle principper

Arbejdsprøven opdeles i følgende 4 grupper: Rent frø, andre kulturfrø, ukrudtsfrø og affald. Det vægtprocentiske indhold af hver gruppe bestemmes.

Alle frøarter og alle former for affald i prøven skal så vidt muligt identificeres. Når vægtprocenten af en enkelt art af andre kulturfrø, ukrudtsfrø eller af affald overstiger 1 pct., skal arten specificeres med vægtangivelse.

Forekomst af brandkorn, meldrøjer og andre sklerotier samt galledannelser forårsaget af nematoder skal noteres.

Specifikationer ud over de foran nævnte foretages kun, såfremt de er forlangt af indsenderen eller er påkrævede i henhold til love, ministerielle bekendtgørelser eller vejledninger.

3.4 Hjælpemidler

Til lettelse af det manuelle arbejde ved analyseringen kan anvendes sigter, sold, drøftetrug, blæsere og andre mekaniske hjælpemidler samt gennemfaldende lys. Ved renhedsanalyse efter blæsningsmetoden skal de anvendte blæsere kunne blæse med forskelligt tryk (bestemt ved anvendelse af standardprøver) til forskellige frøarter, ligesom de skal kunne opretholde en jævn luftstrøm gennem hele glasrørets længde ved et hvilket som helst nødvendigt tryk. Blæserne skal være let justerbare.

3.5 Fremgangsmåde

Ved renhedsanalyse af en frøprøve anvendes den i det følgende beskrevne fremgangsmåde.

3.5.1 Arbejdsprøven

Renhedsanalysen skal gennemføres på en arbejdsprøve udtaget af partiprøven i overensstemmelse med den i afsnit 2 beskrevne fremgangsmåde. Arbejdsprøvens størrelse skal være enten af mindst samme vægt som angivet i tabel 1, kolonne 2, eller af en vægtmængde, der skønnes at indeholde mindst 2500 frø, dog højst 1000 g.

For analyser, der skal udføres i henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelser og vejledninger, og til hvilke der kræves andre vægtmængder end de i tabel 1 nævnte, henvises til de pågældende bekendtgørelser og vejledninger, såfremt vægtmængderne ikke er anført under afsnittet for vedkommende analyse i analysereglerne.

Såfremt prøver af råvarepartier eller af dårligt rensede partier indeholder grove bestanddele af affald (strådele, jordklumper, sten m.m.), korn, bælgsæd eller andet storkernet frø i småfrøede arter eller findelte partikler, som kan frasigtes, bestemmes mængden heraf i en råvareprøve, der er 5 gange den i tabel 1, kolonne 2, anførte vægtmængde, dog højst i 1000 g. Efter at de i størrelse afvigende bestanddele er fjernet fra den afvejede mængde, udtages arbejdsprøven af resten. Resultat af råvareundersøgelsen indgår i beregningen af analyseresultatet.

3.5.2 Adskillelse

Arbejdsprøven vejes og opdeles i rent frø, andre kulturfrø, ukrudtsfrø og affald som defineret i 3.2. Generelt skal opdelingen baseres på en undersøgelse af hver enkelt bestanddel af prøven.

Opdelingen af prøven skal foretages uden at svække frøenes spireevne. Opdelingen skal baseres på synlige morfologiske frøkarakterer eller på anvendelse af mekanisk apparatur som beskrevet under 3.2. 1.4 og 3.5.3.

Er det formålstjenligt, opdeles prøven i forskellige fraktioner ved sigtning, soldning, drøftning, blæsning eller anden mekanisk behandling.

3.5.2.1

Frø, der er indesluttet i frugter, undtagen de i 3.2.1.2 definerede, skal adskilles fra frøgemmet, og det fraskilte frøgemme henregnes til affald.

Frugter af følgende familier og slægter skal defineres som nødfrugter: Kurvblomstrede, syrefamilien, hamp, spinat, new zealandsk spinat, vårsalat, esparsette, Lespedeza, Stylosanthes og genetisk monogerme sorter af bede. Frugter af følgende familier og slægter skal efter reglerne defineres som spaltefrugter, der ved deling giver delfrugter: Skærmblomstrede, basilikum, serradel og timian.

Nødfrugter, spaltefrugter og delfrugter skal undersøges uden brug af tryk, forstørrelse, gennemlysning eller andet specielt udstyr. Hvis det ved en sådan undersøgelse er let synligt, at frugterne er tomme, henregnes de til affald.

3.5.2.2

Hos frø af nåletræerne Chamaecyparis, Cupressus og Thuja betragtes vingen som en del af frøet og skal ikke fraskilles. Hos Abies, Larix, Libocedrus, pseudotsuga, Pinus echinata, P. eliottii, P. palustris, P. rigida og P. taeda forbliver frøhinderne omkring frøet. Hvis vinger er til stede, skal disse dog fraskilles og henregnes til affald.

Hos øvrige arter af Pinus samt hos Cedrus, Picea og Tsuga skal såvel frøhinder som vinger fjernes fra frøet og henregnes til affald.

3.5.2.3

Når det er vanskeligt eller umuligt at skelne mellem nærstående frøarter, skal en af de i det følgende omtalte fremgangsmåder anvendes:

3.5.2.3.1

De nærstående arter (f.eks. af Poa og Phleum) henregnes ved første gennemgang samlet til gruppen rent frø. Efter vejning af denne gruppe aftælles uden udvalg mindst 500 frø, som derefter ved anvendelse af egnede metoder adskilles i de enkelte arter. Mængden af hver art bestemmes ved vejning.

3.5.2.3.2

De nærstående frøarter af samme slægt, f.eks. både stakkede og ustakkede frø af rajgræs og frø af Agrostis, Brassica, Festuca, klassificeres som rent frø. Kun slægtsnavnet anføres under analyseresultatet, og der foretages spiringsundersøgelse af blandingen som helhed.

3.5.2.4

Prøvens forskellige bestanddele opbevares under urglas eller på anden hensigtsmæssig måde, indtil vejning foretages. Vejningen bør for at undgå vægttab ved udtørring finde sted snarest muligt efter analyseringen.

Arbejdsprøven såvel som alle de opdelte komponenter vejes i gram med følgende antal decimaler:

Arbejdsprøvens Antal vægt i gram decimaler Under 1 4 1 til 9.999 3 10 til 99.99 2 100 til 999.9 1 1000 eller derover 0

Summen af komponenternes vægt skal sammenlignes med arbejdsprøvens oprindelige vægt som kontrol på tab af materiale og andre fejl. Såfremt en eventuel forskel overstiger 5 vægtprocent, skal en ny arbejdsprøve undersøges, medmindre differencen kan formodes at skyldes nedgang i arbejdsprøvens vandindhold under undersøgelsen.

3.5.3. Blæsning af engrapgræs og hundegræs

Blæsningsmetoden er et obligatorisk led i renhedsanalyse af engrapgræs og af hundegræs.

Frøblæserens tryk indstilles til den enkelte art ved hjælp af en af ISTA fremstillet standardprøve. Blæsningstrykket kontrolleres med passende mellemrum. Arbejdsprøven, der består af 1 g af engrapgræs eller 3 g af hundegræs, blæses i nøjagtigt 3 minutter, hvorefter den tunge og den lette fraktion behandles som anført under henholdsvis 3.2.1.5.3 og 3.2.4.1.5.

3.6 Specielle undersøgelser

Hvis der er grund til at formode, at arbejdsprøven helt eller delvis består af en anden art end opgivet af indsenderen, og artsbestemmelse kun lader sig foretage ved hjælp af specielle metoder, skal sådanne anvendes.

3.6.1 Fluorescensundersøgelse

Til en fluorescensundersøgelse aftælles 400 frø, som lægges på fugtet, ikke-fluorescerende hvidt filtrerpapir for spiring i mørke eller diffust lys ved en relativ luftfugtighed på mindst 95 pct. og en konstant temperatur på 20 grader C. Hvis frøene forventes at være i spirehvile, forkøles i 7 døgn ved 10 grader C. Frøene arrangeres på filtrerpapiret med passende indbyrdes afstand for at hindre indfiltring af rødderne med deraf følgende usikkerhed ved bedømmelsen af de fluorescerende rodspor. Optælling foretages efter 18 døgn. Hvis prøven har været forkølet, optælles efter 21 døgn.

Hos de fleste sorter af italiensk rajgræs fluorescerer hovedparten af kimplanternes rodspor i ultraviolet lys, medens hovedparten af kimplanternes rodspor hos sorter af alm. rajgræs ikke fluorescerer.

Rød svingel adskilles fra fåresvingel og stivbladet svingel ved, at kimplanterne behandles med ammoniakdampe under ultraviolet lys. Fåresvingel og stivbladet svingel viser en grøngul farvereaktion, rød svingel en lysegul farvereaktion.

3.6.2 Adskillelse af lupin efter skalfarve

Adskillelse af lupin efter frøskallens farve foretages ved undersøgelse af 400 frø.

3.6.3 Artsundersøgelser ved udsåning

Hvis der ikke findes fyldestgørende laboratoriemetoder til bestemmelse af arten, kan artsbestemmelse foretages ved udsåning af prøven og undersøgelse af de fremkomne planter.

3.7 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Resultatet af en renhedsanalyse beregnes på grundlag af summen af de enkelte komponenters vægt. For hver arbejdsprøve beregnes den procentiske fordeling på rent frø, andre kulturfrø, ukrudtsfrø og affald. Ved råvareundersøgelse i henhold til 3.5.1 indgår resultatet af denne undersøgelse i beregningen af det endelige analyseresultat.

I prøver af hundegræs og svingel skal de sammenhængende blomster vejes separat. Hvis indholdet er 1 pct. eller derover, skal procenten af sammenhængende blomster (frø) meddeles på analysebeviset.

Når artsbestemmelse af nærstående frøarter er foretaget ved undersøgelse af mindst 500 frø af gruppen rent frø, og mængden af hver art er bestemt ved vejning, beregnes på dette grundlag det procentiske indhold af hver art i hele arbejdsprøven. Resultaterne, herunder antallet af undersøgte frø, skal fremgå af analysebeviset.

For nærstående frøarter, der ikke kan skelnes fra andre arter af slægten, må kun slægtsnavnet anføres som resultat af undersøgelsen.

Når der er gennemført to eller flere analyser for renhed, skal resultatet udtrykkes som et vejet gennemsnit. Alle resultater skal inkluderes, medmindre et eller flere af resultaterne falder uden for den tilladte latitude i tabel 4, kolonne 3, i hvilket tilfælde sådanne resultater kasseres.

Resultatet af undersøgelsen meddeles i vægtprocent med 1 decimal. Komponenter, der udgør mindre end 0.05 pct., anføres som spor. På analysebeviset anføres det danske og/eller det latinske navn på de i analysen forekommende arter af andre kulturfrø og ukrudtsfrø.

Når forekomsten af en enkelt art af andre kulturfrø, ukrudtsfrø eller affald overstiger 1 vægtprocent, skal procenttallet anføres på analysebeviset.

Forekomst af brandkorn, meldrøjer og andre sklerotier samt galledannelser forårsaget af nematoder skal meddeles på analysebeviset.

Ved fluorescensundersøgelse af rajgræs, adskillelse af svingelarter, adskillelse af lupin efter skalfarve samt artsundersøgelse ved udsåning meddeles resultatet i hele antalsprocent. Er indblandingen mindre end 1 pct., anføres det fundne antal frø og/eller planter. Det samlede antal undersøgte frø og/eller planter meddeles på analysebeviset.

4. Andre kulturfrø og ukrudtsfrø

4.1 Formål

Formålet med denne undersøgelse er at foretage en bestemmelse af indholdet af andre kulturfrø og ukrudtsfrø i en større vægtmængde end den, der anvendes til en renhedsanalyse, hvorved resultaternes sikkerhed bliver tilsvarende større.

4.2 Definitioner

Ved bestemmelse af andre kulturfrø og ukrudtsfrø skal de i 3.2 foreskrevne definitioner benyttes.

4.3 Arbejdsprøven

Størrelsen af arbejdsprøven til bestemmelse af antal andre kulturfrø og/eller ukrudtsfrø pr. vægtenhed er anført i tabel 1, kolonne 3. For arter, som ikke er nævnt i tabel 1 eller den tilsvarende tabel i ISTA's analyseregler, skal arbejdsprøven bestå af mindst 25000 frø, dog højst 1000 g.

Hvis en i prøven forekommende art er særlig vanskelig at identificere, kan den i tabel 1, kolonne 3, nævnte vægtmængde nedsættes til en fjerdedel.

Såfremt love, ministerielle bekendtgørelser eller vejledninger, samt forordninger eller direktiver fastsat af Det europæiske økonomiske Fællesskab forudsætter større eller mindre vægtmængder undersøgt, gennemføres undersøgelsen i en arbejdsprøve af den deri fastsatte vægtmængde.

Der kan gennemføres en bestemmelse af det vægtprocentiske indhold af andre kulturfrø og/eller ukrudtsfrø i en arbejdsprøve på 2.5 gange den i tabel 1, kolonne 2, anførte vægtmængde for den pågældende art. For engrapgræs dog 1.25 g.

4.4 Antalsbestemmelse

Når der gennemføres en bestemmelse af antal frø af alle arter af andre kulturfrø og/eller ukrudtsfrø foretages vejning af henholdsvis andre kulturfrø og/eller ukrudtsfrø hver for sig.

4.5 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Resultaterne beregnes på grundlag af den undersøgte vægtmængde.

På analysebeviset anføres altid navnene på alle de fundne arter af såvel andre kulturfrø som af ukrudtsfrø.

4.5.1 Vægtprocent

Vægtprocentisk indhold af andre kulturfrø og/eller ukrudtsfrø af alle eller af enkelte arter meddeles på analysebeviset med 1 decimal. Er indholdet mindre end 0.05 pct., angives det som spor.

Når der gennemføres en bestemmelse af det samlede antal af andre kulturfrø og/eller ukrudtsfrø af alle forekommende arter, meddeles indholdet tillige i vægtprocent med 1 decimal. Er indholdet mindre end 0.05 pct., angives det som spor.

4.5.2 Antal

Antal andre kulturfrø og/eller ukrudtsfrø af alle eller af enkelte arter meddeles som antal i den undersøgte vægtmængde og vægtprocentisk som anført under 4.5.1. Resultatet kan tillige meddeles på anden måde, f.eks. som antal pr. kg.

5. Spireevne

5.1 Formål

Formålet med en spiringsundersøgelse er at bestemme spireevnen på rent frø af den eller de frøarter, som prøven består af.

5.2 Definitioner

Ved laboratorieundersøgelsen defineres spireevnen som den procentdel af frøene, der under de foreskrevne spiringsbetingelser er i stand til at udvikle en kimplante, hvis livsvigtige organer er normalt udviklede, således at muligheden for videre udvikling til en normal plante er til stede, hvis væksten blev fortsat under gunstige betingelser.

5.2.1 Normale spirer

Til normale spirer regnes kimplanter, der har alle livsvigtige organer udviklet, og som er uden eller kun har ubetydelige defekter. Rodsystemet skal være veludviklet og skal hos arter, hvor hovedrod er artstypisk, omfatte en hovedrod.

Arter, der ikke har hovedrod, f.eks. byg, havre, hvede og rug bedømmes som normale, når de har 2 veludviklede rødder, medens andre græsser bedømmes som normale, når de har 1 veludviklet rod.

Til normale henregnes også spirer af tokimbladede arter, som mangler det ene kimblad. Spirer af træfrøarter med overjordiske kimblade, kan kun henregnes til normale spirer, når roden og kimstænglen tilsammen er 4 gange så lang som frøet, og når kimplantens organer i øvrigt er normalt udviklede.

5.2.2 Unormale spirer

Unormale spirer er kimplanter, som antages ikke at kunne udvikle sig til normale planter under optimale betingelser. Følgende kategorier af kimplanter henregnes til unormale spirer:

5.2.2.1

Beskadigede spirer: Kimplanter uden kimblade og kimplanter med indsnævringer, spalter, revner eller sår, som skønnes at have beskadiget ledningsstrengene i epikotyl, kimstængel eller rod. Kimplanter uden hovedrod hos arter, hvor hovedrod er artstypisk.

Til normale spirer regnes dog kimplanter af storfrøede bælgplantearter, majs og arter hørende til græskarfamilien, når der på disse findes flere kraftige bi- eller siderødder.

5.2.2.2

Misdannede spirer: Kimplanter med svag eller uharmonisk udvikling af livsvigtige organer som spiralformet eller på anden måde misdannet kimknop, kimstængel eller epikotyl, fortykkede blad- eller stængelpartier, misdannede rødder, kløftet kimknop eller kimplanter med beskadiget bladskede eller bladskede uden grønne blade, glasagtige kimplanter samt kimplanter, der er standset i vækst efter kimbladenes fremkomst.

5.2.2.3

Sygdomsangrebne spirer: Kimplanter med livsvigtige organer så stærkt angrebne af mikroorganismer, at en normal udvikling hindres. Det skal dog kunne påvises, at angrebet ikke skyldes nabosmitte.

5.2.3 Hårde frø

Frø, som på grund af frøskallens beskaffenhed ikke har optaget vand ved den afsluttende optælling, henregnes til hårde frø.

5.2.4 Friske uspirede frø

Frø, der ved spiringsperiodens afslutning har optaget vand, men ikke har spiret, og som efter gennemskæring viser sig at være friske, henregnes til friske uspirede frø.

5.2.5 Døde frø

Frø, som ved optællingerne er rådne eller tomme, henregnes til døde frø.

5.3 Fremgangsmåde

Ved spiringsundersøgelse af en frøprøve anvendes den i det følgende beskrevne fremgangsmåde.

5.3.1 Arbejdsprøven

Spiringsundersøgelsen foretages på rent frø. En undersøgelse af spireevnen omfatter 4 x 100 frø.

Det rene frø blandes omhyggeligt, og der aftælles uden udvalg replikater på højst 100 frø. De aftalte frø fordeles jævnt på spiringssubstratet med størst mulig indbyrdes afstand for at undgå smitte fra frø til frø. Hvis der viser sig sygdomssmitte på substratet, skal dette straks udskiftes, og rådne frø fjernes.

5.3.2 Bedømmelse og optælling af spirer

En rigtig bedømmelse af kimplanterne kan kun gennemføres, når disse er udviklede til et sådant stadium, at det er muligt at bedømme, om alle livsvigtige organer er til stede og normalt udviklede. Det kan derfor blive nødvendigt at udsætte den første optælling ud over den i tabel 2 angivne tid for at undgå fejlbedømmelse af svagt udviklede kimplanter. Hvis frøskallen omslutter kimbladene, når optællingen skal foretages, kan det være nødvendigt at fjerne denne for at kunne foretage undersøgelse af kimknoppen og kimbladene.

Hvis en prøve ved spiringsundersøgelse i de foreskrevne substrater giver kimplanter, som er vanskelige at bedømme, kan den sås i jord til sammenlignende undersøgelse med en normalt spirende prøve.

5.3.3 Spiringsperiodens længde

Spiringsperiodens længde for de almindelige arter fremgår af tabel 2 kolonne 5. I kolonne 4 er anført perioden fra analysens påbegyndelse til optælling af spirehastighed. For de fleste arter er denne periode cirka halvt så lang som spiringsperioden. I nogle arter foretages der ikke optælling af spirehastighed, da en sådan optælling kan påvirke spiringsforløbet.

Hvis adskillige frø netop er begyndt at spire ved den normale spiringstids afslutning, kan spiringsperioden forlænges i 7 døgn eller op til halvdelen af den foreskrevne spiringsperiode. Spiringsperiodens længde skal i så tilfælde meddeles på analysebeviset. En undersøgelse kan afsluttes før den foreskrevne tid, hvis alle spiredygtige frø er spiret.

Ekstra optællinger kan være nødvendige for at fjerne kraftigt udviklede kimplanter. Sådanne optællinger bør dog begrænses mest muligt af hensyn til risikoen for beskadigelse af de tilbageblevne frø.

5.3.4 Sammenhængende frø

Frønøgler af bede og spinat, frugter af new zealandsk spinat, sammenhængende frugter af skærmblomstrede, svingel, hundegræs, rapgræs med flere græsser samt træfrø, der giver flere spirer, bedømmes som en enhed. For disse arter er spireevnen den procentdel af enhederne, der er i stand til at udvikle mindst een normal spire; det er derfor nødvendigt, at man ved bedømmelsen er i stand til at se, fra hvilken enhed de enkelte spirer fremkommer.

Der kan foretages undersøgelser af antal spirer pr. 100 frøenheder, og for bede kan der foretages specifikation af procent frønøgler med 0, 1, 2, 3... spirer samt procent frønøgler med 1 spire.

5.3.5 frøblandinger

I prøver, der af indsenderen er betegnet som frøblanding, blandsæd eller lignende, bestemmes spireevnen særskilt for hver art, som udgør 5 pct. eller mere af blandingen.

5.3.6 Bejdsning af bede

Prøver af bede (Beta vulgaris) kan bejdses i laboratoriet, før de lægges til spiring. Bejdsemiddel og dosis skal meddeles på analysebeviset.

5.3.7 Bejdsningsprøve

En bejdset og en ubejdset del af prøven undersøges for spireevne ved den i tabel 2 foreskrevne metode for arten. Begge resultater meddeles på analysebeviset, og desuden gives meddelelse om bejdsemiddel og dosis.

5.4 Spiringsbetingelser

Undersøgelse af frøenes spireevne gennemføres ved metoder, som er standardiserede med hensyn til substrat, vandtilførsel, temperatur og belysning.

De benyttede substrater, spiringstemperaturer og tidsfrister for bestemmelse af spirehastighed og spireevne fremgår for de fleste arter af markfrø, grønsagsfrø, blomsterfrø og træfrø af tabel 2. For arter, der ikke er nævnt i oversigten, anvendes sædvanligvis ISTA's analyseregler.

Nogle træfrøarter kan spire uden forkøling, andre arter skal forkøles, før de kan spire (5.5.1). Desuden er der arter, som i nogle tilfælde spirer bedst uden forkøling og i andre tilfælde bedst efter forkøling. Sådanne arter skal undersøges både med og uden forkøling, og begge resultater meddeles på analysebeviset.

5.4.1 Substrat

Filtrerpapir og sand, der imødekommer kvalitetskravene specificeret i ISTA's analyseregler, benyttes ved følgende standardiserede metoder:

5.4.1.1

TP (Top of Paper) gennemføres normalt på Jacobsen-apparat. Frøene lægges på filtrerpapir, som holdes konstant fugtigt ved hjælp af en papirvæge, der når ned i apparatets vandbeholder.

Over spiringssubstratet anbringes en plasticklokke med ventilationshul foroven.

5.4.1.2

BP (Between Paper). Frøene lægges i ruller af filtrerpapir eller i pakker af filtrerpapir.

5.4.1.3

PP (Pleated Paper). Frøene lægges mellem folderne i plisseret filtrerpapir. Metoden kan benyttes i stedet for substraterne TP og BP.

5.4.1.4

S (Sand). Frøene lægges på et jævnt lag af fugtigt sand. Der lægges 1-2 cm sand over, og for at nedsætte fordampningen dækkes skålen med en plasticpose eller med en plade, der tillader lysgennemgang.

5.4.1.5

Jord. Det er vanskeligt at standardisere jord, og spiring i jord giver derfor ofte mere varierende resultater end spiring ved anvendelse af de foran nævnte substrater. Spiring i jord kan dog supplere den ordinære spiringsundersøgelse, når kimplanterne er vanskelige at bedømme ved de gængse metoder.

5.4.2 Vandtilførsel

Substratet skal i hele spiringsperioden være tilstrækkelig fugtigt til at sikre de spirende frø mod udtørring. På Jacobsen-apparat sker vandtilgangen kontinuerligt, men for andre substrater tilsættes der en afmålt vandmængde ved spiringsperiodens begyndelse. Substratet beskyttes mod fordampning, så vanding i spiringsperioden kan undgås.

Beskyttelsen mod fordampning må ikke være så effektiv, at den forhindrer ilttilgang.

5.4.3 Temperatur

Temperaturen måles på spirelejet. Ved vekseltemperatur benyttes den lave temperatur i 16 timer og den høje i 8 timer.

5.4.4 Belysning

Spirelejet på Jacobsen-apparatet belyses 8 timer daglig med 750-1250 lux. For arter, der undersøges ved vekseltemperaturer, skal belysningen følge den høje temperatur.

5.5 Behandling mod manglende spiremodenhed

Nedennævnte metoder kan ofte ophæve eller formindske virkningen af spirehvile og manglende spiremodenhed.

5.5.1 Forkøling

Frøet lægges på fugtigt substrat. Markfrø, grønsagsfrø og blomsterfrø forkøles ved 10 grader C i indtil 7 døgn, medens træfrø forkøles ved 3- 5 grader C fra 14 døgn til 12 måneder afhængig af arten. Det kan være nødvendigt at forlænge forkølingsperioden eller at gentage forkølingen af tilbageværende uspirede frø. Forkølingsperioder før eller i spiringstiden medregnes ikke i spiringsperioden. Temperatur og varighed skal meddeles på analysebeviset.

5.5.2 Fortørring

Frøet fortørres ved maksimalt 40 grader C i højst 7 døgn. Temperatur og varighed skal meddeles på analysebeviset.

5.5.3 Kaliumnitrat

Ved lægning fugtes substratet med en 0.2 pct. opløsning af kaliumnitrat. Hvis prøven overføres til nyt substrat, fugtes dette kun med vand. Behandlingen skal meddeles på analysebeviset.

5.5.4 Lav temperatur

Spiringsundersøgelsen kan gennemføres ved en konstant lav temperatur eller ved en lav temperatur vekslende med den højeste temperatur angivet i tabel 2. Når spiringsundersøgelsen gennemføres ved lav temperatur, anføres såvel spiringstemperaturen som spiringsperiodens længde på analysebeviset.

5.5.5 Udblødning eller udvaskning

Når spiringen er påvirket af væksthæmmende stoffer i frøet, kan disse ofte helt eller delvis fjernes ved udblødning eller udvaskning. Behandlingstid og vandtemperatur skal meddeles på analysebeviset undtagen for bedearter, der udblødes i henhold til tabel 2.

5.6 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Analyseresultatet, som beregnes på grundlag af de enkelte replikaters indhold af normale spirer, hårde frø, friske uspirede frø, unormale spirer og døde frø meddeles i hele procenttal.

Når forskellen mellem procent normale spirer i højest og lavest spirende replikat overstiger de i tabel 6 angivne latituder, gentages undersøgelsen.

Når resultatet af gentagelsen svarer til resultatet af den oprindelige undersøgelse, udregnes spiringsresultatet som gennemsnit af de 2 undersøgelser.

Når spiringsperioden forlænges (se 5.3.3), eller der foretages behandling mod manglende spiremodenhed (se 5.5.1 -5.5.5), skal dette meddeles på analysebeviset.

6. Vitalundersøgelse

6.1 formål

Formålet med en vitalundersøgelse er at foretage en hurtig bestemmelse af, om et frø er levende eller dødt. Vitalundersøgelsen anvendes især på frø af arter af træer og buske, der spirer særlig langsomt ved de almindeligt anvendte spiringsmetoder.

6.2 Arbejdsprøven

En vitalundersøgelse omfatter 4 x 100 frø.

6.3 Metode

Vitalundersøgelsen bygger på de reduktionsprocesser, der sker i levende celler. Ved vitalundersøgelsen af frø benyttes som indikator en 0.1-1.0 pct. opløsning af 2,3,5-triphenyltetrazoliumklorid, der er farveløs, men ved hjælp af de i levende celler forekommende oxydative enzymer reduceres til et stabilt rødt farvestof, triphenylformazan.

Frøene udblødes i vand. Efter udblødning fjernes frøskallen helt eller delvis og ofte fjernes tillige en del af frøhviden for at lette tetrazoliumopløsningens indtrængen i frøhvide og kim. Dernæst lægges frøene i opløsningen og henstilles i mørke ved 30 grader C. Periodens længde fremgår af ISTA's analyseregler.

Under henstand farves levende væv rødt, medens dødt væv forbliver ufarvet. Fordelingen af rødt og ufarvet væv på kim og frøhvide er bestemmende for, om et frø skal bedømmes som spiredygtigt eller som ikke-spiredygtigt. (se ISTA's analyseregler).

6.4 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Analyseresultatet, som beregnes på grundlag af de enkelte replikaters indhold af farvede, delvis farvede og ufarvede frø, meddeles i hele procenttal.

7. Sygdomsundersøgelser

7.1 Formål

Formålet med en sygdomsundersøgelse af frø er at bestemme forekomster af en eller flere sygdomsfremkaldende organismer eller skadelige fysiologiske tilstande.

7.2 Arbejdsprøven

Arbejdsprøvens størrelse varierer med undersøgelsens art og vil fremgå af analysebeviset.

7.3 Metoder

Sygdomsundersøgelser kan foretages efter en række principielt forskellige metoder. Valg af metode afhænger dels af, hvilken organisme prøven skal undersøges for, dels af hvor specificeret undersøgelsen skal være.

I det følgende omtales en række af de anvendte metoder. I tabel 3 er givet en oversigt over, hvilke metoder der benyttes til undersøgelse for forekomst af en række specificerede sygdomme.

7.3.1 Undersøgelse af tørt frø

Ved en direkte undersøgelse af en frøprøve kan der i en række tilfælde konstateres forekomster af bakterieslim, sklerotier, brandkorn, frugtlegemer, mycelium og sporebelægning af svampe samt misfarvninger og mekaniske beskadigelser af frøene. Undersøgelsen udføres med eller uden forstørrelse, afhængig af frøets og sygdommens art.

Til sådanne undersøgelser benyttes sædvanligvis de i tabel 1, kolonne 3, angivne størrelser af arbejdsprøver, medmindre indsenderen, lovbestemmelser, bekendtgørelser m.v. kræver anden prøvestørrelse benyttet.

7.3.2 Undersøgelse af frø efter formaling

Ved påvisning af virus og bakterier i frø kan det være nødvendigt at formale frøet for at frigøre patogenet. Visse virusarter kan da påvises ved at udstryge melet på indikatorplanter, som reagerer med typiske symptomer. Andre kan påvises ved brug af serum. Nogle bakterier kan påvises ved at udstryge en vandig opslemning af melet i forskellige fortyndinger på plader af selektive næringssubstrater (pladespredning), hvorpå der da udvikles bakteriekolonier. Mistænkte kolonier rendyrkes og artsbestemmes endeligt ved hjælp af smitteforsøg, serologi eller andre metoder.

7.3.3 Undersøgelse af frø ved afvaskning

Tilstedeværelsen af svampesporer, bakterier og nematoder kan i visse tilfælde konstateres ved afvaskning af frøene og undersøgelse af de afvaskede bestanddele under mikroskop eller ved podning på selektive næringssubstrater.

Når metoden bruges til undersøgelse af frø for forekomster af svampesporer, anvendes sædvanligvis en arbejdsprøve, hvis størrelse fremgår af tabel 1, kolonne 2.

Ved en afvaskningsundersøgelse for bakterier anvendes sædvanligvis en arbejdsprøve, hvis størrelse fremgår af tabel 1, kolonne 3.

Visse nematoder, f.eks. stængelnematod, kan uddrives af en frøprøve ved at udsætte den for en konstant støvregn over en længere periode. Der anvendes en arbejdsprøve af en størrelse, som fremgår af tabel 1, kolonne 2.

7.3.4 Undersøgelse af frø efter udblødning eller kemisk behandling

Ved undersøgelse af en frøprøve kan udblødning eller behandling af frøene med kemikalier benyttes for konstatering af tilstedeværelsen af f.eks. mycelium, sporer eller frugtlegemer af svampe uden på eller inde i frøene.

Ved dråbemetoden lægges frøene enkeltvis i en dråbe destilleret vand på et objektglas. Avnerne fjernes, og karyopsis skrabes med en steril nål, hvorefter karyopsen fjernes. Der foretages en mikroskopisk undersøgelse ved passende forstørrelse af vanddråben for indhold af sporer.

Kimmetoden er udarbejdet til påvisning af angreb af nøgen brand hos byg og hvede. Der udtages en arbejdsprøve på omkring 3000 kerner, som tilsættes en 5 pct. natriumhydroxydopløsning og anbringes ved 22 grader C i ca. 22 timer, hvorved endospermen kvælder op, og kimen løsnes. Derefter skylles og sigtes de løsgjorte kim fra avner og endosperm ved hjælp af 50-60 grader C varmt vand og laktofenol. Kimene undersøges derefter i gennemfaldende lys ved 25-50 x forstørrelse for forekomster af brandmycelium. Undersøgelsen afbrydes, når der er undersøgt 2000 kim.

7.3.5 Undersøgelse af frø efter inkubation

Frøene lægges på egnede substrater og anbringes under passende temperatur- og lysforhold, som begunstiger udviklingen af den eller de organismer eller abnormiteter, for hvilke prøven ønskes undersøgt. I reglen er det nødvendigt, at patogenet udvikler sporer eller andre organer, hvorved det kan identificeres. Hvis patogenet kan udvikle karakteristiske symptomer på kimplanterne, kan sådanne også være en hjælp ved identifikationen.

Som substrat kan filtrerpapir (P) og forskellige agarsubstrater benyttes. De vigtigste agarsubstrater er vandagar (VA), kartoffeldextroseagar (KDA), maltagar (MA) og saltmaltagar (SMA). Substratet anbringes som regel i petriskåle med en diameter på 9 cm og en højde på 1.5 cm.

For at hæmme væksten af rådsvampe og bakterier ved inkubation af frøene på næringssubstrater kan frøene overfladedesinficeres med natriumhypoklorit (NaC1).

Svampenes sporedannelse kan i visse tilfælde fremmes ved at dræbe frøene. Efter at frøene har optaget vand fra substratet i nogle timer, dræbes de ved frysning.

Inkubationstemperaturen er i de fleste tilfælde 20 grader C, men i flere tilfælde anvendes andre temperaturer. Når sporedannelsen er afgørende for bestemmelsen af svampearterne, belyses frøene i inkubationsperioden med nær ultraviolet lys (bølgelængde ca. 3600 Å) i 12 timer i døgnet.

Efter inkubationsperiodens udløb undersøges frøene, kimplanterne og substratet for forekomster af de organismer, som omfattes af undersøgelsen. Undersøgelsen sker i reglen ved brug af mikroskop med 12-50 x forstørrelse, hvorved sporer, sporehuse og andre artstypiske organer kan bestemmes. Sådanne dannelser kan findes såvel på frøene og kimplanterne som på substratet.

7.3.6 Undersøgelse efter dyrkning i væksthus og mark

Sygdomsundersøgelser ved dyrkning af planterne i jord (J), i væksthus eller mark er i reglen ret tidkrævende og udføres derfor kun i begrænset udstrækning som led i forundersøgelser af frøpartier til udsæd. Sygdomsundersøgelser i marken anvendes ved undersøgelse af sædekornspartier for forekomst af byggens stribesyge og en række brandsygdomme.

7.4 Undersøgelse for afsvampningsbehov

Når prøver af sædekorn ønskes undersøgt for afsvampningsbehov, foretages undersøgelse for forskellige svampearter afhængigt af kornarten. I forbindelse med behovsundersøgelser gives vejledning om, hvorvidt afsvampning skønnes formålstjenlig eller ikke. Denne vejledning vil blive givet i overensstemmelse med fastsatte normer for de forskellige sygdomme.

7.5 Undersøgelse for bejdsekvalitet

Ved undersøgelse af en frøprøve for bejdsekvalitet foretages sædvanligvis først en afvaskning af prøven. Væskens farveintensitet kan sammen med kendskab til det benyttede bejdsemiddel give en grov orientering om bejdsemidlets dosering.

Den afgørende undersøgelse for bejdsekvalitet foregår ved brug af en biologisk metode, hvor en bakterie- eller svampeart, der er følsom over for det pågældende bejdsemiddel, anvendes som testorganisme.

7.6 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Resultatet af undersøgelser af tørt frø kan meddeles som vægtprocentisk indhold af angrebne frø, sklerotier etc. eller som antal i den undersøgte vægtmængde.

Ved afvaskningsundersøgelser kan resultatet angives som positivt eller negativt eller som antal enheder, f.eks. sporer pr. gram frø.

I alle andre tilfælde vil resultatet i reglen blive givet som antal eller procent inficerede frø med samme nøjagtighed, som angivet i punkt 8.8.1.

8. Sortsægthed

8.1 Formål

Formålet med en sortsundersøgelse er at fastslå sortsægtheden, d.v.s. rigtigheden af det opgivne sortsnavn, samt sortsrenheden, d.v.s. mængden af eventuelle indblandinger af anden sort.

8.2 Definitioner

Ved en sort forstås en samling af individer, som er kendetegnet ved bestemte morfologiske, fysiologiske, cytologiske, kemiske eller andre karakterer, hvorved de adskiller sig fra individer af andre sorter, og som bibeholder deres specielle karakterer ved kønnet eller ukønnet formering.

8.3 Almindelige bestemmelser

Undersøgelse for sortsægthed udføres på frø eller kimplanter i laboratorium og på delvis eller fuldt udviklede planter i væksthus eller kontrolmark.

Undersøgelserne udføres kun, hvis sortens morfologiske, fysiologiske eller andre karakterer er officielt beskrevet, og hvor der foreligger en officiel standardprøve.

8.4 Arbejdsprøven

Arbejdsprøvens størrelse er for laboratorieundersøgelser 400 frø, hvor intet andet er anført. For væksthus- og kontrolmarksundersøgelser skal arbejdsprøven have en sådan størrelse, at der kan opnås det for formålet fornødne antal planter.

8.5 Undersøgelse i laboratorium

Sortsægtheden kan i nogle tilfælde bestemmes på grundlag af visse morfologiske, fysiologiske eller biokemiske karakterer hos frøet.

8.5.1 Morfologiske karakterer

Visse sorter af byg kan adskilles på grundlag af morfologiske kernekarakterer som kernens størrelse og form, form af basis, tandbesætning på siderygnerve, krusning af inderavner, behåring og form af bugfuren, behåring af bugstilk m.m.

Adskillelse af ært kan i visse tilfælde ske på grundlag af frøenes størrelse, form og farve samt form af navlen.

For de øvrige arter er muligheden for sortsadskillelse på grundlag af morfologiske frøkarakterer meget begrænset.

8.5.2 Fysiologiske karakterer

Sorter af hvede kan med en vis begrænsning opdeles i grupper på grundlag af reaktionen over for fenol. Kernerne anbringes i destilleret vand i 16 timer og derefter i en 1 pct. fenolopløsning i mindst 4 timer. Efter afskylning placeres kernerne på filtrerpapir, og farvereaktionen bedømmes efter følgende skala: Ufarvet (1), lys- brun (2), brun (3), mørk-brun (4) og sort (5).

Kernerne må ikke være bejdset, idet denne behandling som regel vil ændre farvereaktionen.

Grupper af havresorter kan adskilles på grundlag af kernernes reaktion over for ultraviolet lys. Kerner af gulkernede sorter viser ikke fluorescens, medens kerner af hvidkernede sorter fluorescerer.

Visse sorter af bederoer kan i et vist omfang adskilles på grundlag af kimstængelens farve, der kan være hvid, gul, lyserød eller rød.

Gulkødede sorter af kålroe og turnips kan adskilles fra hvidkødede sorter af kålroe og turnips samt fra raps og rybs på grundlag af kimplanternes farve. Frøene spires i mørke, og efter behandling med 96 pct. ethanol bliver kimplanterne orangegule hos gulkødede og citrongule hos hvidkødede former.

8.5.3 Biokemiske karakterer

Kornsorterne kan opdeles i grupper på grundlag af elektroforese af isoenzymer eller lagerproteiner. Analyserne foretages i ekstrakter af henholdsvis planter og formalede kerner.

8.6 Undersøgelse i væksthus

Sorter, der ikke kan adskilles i laboratoriet ved undersøgelse af frø eller kimplanter, kan i visse tilfælde adskilles på grundlag af morfologiske og fysiologiske karakterer hos planter dyrket i væksthus under særlige betingelser.

Adskillelsen foretages på grundlag af forskelle i strækningstilbøjelighed, størrelse og form af blade, skridnings- eller blomstringstid, behåring m.m.

Vår- og vinterformer af byg kan adskilles på grundlag af aksanlæggets udvikling efter 4 uger.

Frøene sås i jord eller sand, og vækstbetingelserne tilpasses således, at de plantekarakterer, der skal danne grundlag for bestemmelsen, udvikles bedst muligt.

8.7 Undersøgelse i kontrolmark.

Undersøgelse for sortsægthed kan for alle arter foretages ved udsåning eller udplantning i kontrolmark. Bedømmelsen sker ved, at planterne under væksten sammenlignes med en standardprøve og en beskrivelse af den pågældende sort.

8.7.1 Almindelige principper

Kontroldyrkningens metodik og omfang skal afpasses efter de pågældende arters vækstforhold samt efter den sikkerhed, hvormed indholdet af eventuelt afvigende former skal meddeles på analysebeviset.

Da en ensartet og passende udviklet plantebestand er afgørende for bestemmelsens sikkerhed, skal der søges tilvejebragt de mest hensigtsmæssige vækstbetingelser ved valg af jordbehandling, gødskning og såtid samt den bedst mulige bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og plantesygdomme.

Bedømmelsen skal gennemføres på de udviklingstrin, hvor mulighederne for bestemmelse og adskillelse af anden sort er størst.

I de tilfælde, hvor en indblanding af en anden sort kan bestemmes ved en laboratorieundersøgelse eller ved en undersøgelse i væksthus, foretages en sådan som supplement til kontrolmarksundersøgelsen.

Kontroldyrkningen gennemføres efter følgende principper:

8.7.1.1

Normalt udsås der samme vægtmængde af alle prøver af en art i parcellerne. Vægtmængden fastsættes under hensyn til det plantetal, der søges opnået. Afviger spireevnen væsentligt fra det normale, reguleres såmængden dog herefter.

8.7.1.2

Prøver, der skal kontroldyrkes, udsås i mindst 2 fællesparceller, som placeres med en indbyrdes afstand.

8.7.1.3

Prøverne sås med en maskine, der fordeler frøet jævnt i rækkerne. Afstanden mellem rækkerne skal være den for renholdelse og undersøgelse samt for planternes udvikling mest hensigtsmæssige.

For arter, der udplantes, skal række- og planteafstand være den for arten og sorten mest hensigtsmæssige.

8.7.1.4

Prøver, der indsendes under samme sortsnavn, udsås side om side. Officielle standardprøver af sorten skal indlægges med passende mellemrum.

8.7.1.5

Ved undersøgelse af arter, som ikke udtyndes, beregnes antallet af planter pr. parcel ud fra en optælling af antal planter pr. løbende meter flere steder i parcellen.

Ved undersøgelse af arter, der udtyndes, tælles samtlige planter i parcellen.

Ved undersøgelse af arter, som skal udplantes, anvendes det for undersøgelsens sikkerhed nødvendige antal planter.

8.7.2 Korn, bælgsæd, olieplanter m.fl.

Sortsundersøgelse kan som regel foretages af de enkelte planter i bestanden og sker på grundlag af morfologiske og fysiologiske plantekarakterer.

Der tilstræbes en plantebestand, som giver en normal udvikling af planterne.

Parcellerne bedømmes flere gange i vækstperioden. For kornarternes vedkommende sker undersøgelsen navnlig i tiden fra begyndende skridning til lidt før modning.

8.7.3. Græsmarksplanter

Bedømmelse af sortsægthed må som regel begrænses til at omfatte prøven som helhed. Dog kan planter af anden sort, der afviger stærkt fra prøven, ofte fraskilles som enkeltplanter.

Undersøgelsen foretages på grundlag af forskelle i sorternes morfologiske karakterer, vækstrytme m.m.

Den indsendte prøve sammenlignes flere gange i løbet af vækstperioden med standardprøven og de øvrige indsendte prøver af samme sort. Bedømmelsen baseres især på iagttagelser i skridnings- og blomstringstid året efter såningen.

Undersøgelse af enkeltplanter kan foretages som supplement til den beskrevne metode.

8.7.4 Arter i udtyndet bestand(rodfrugter m.fl.)

I de fleste tilfælde må undersøgelse af sortsægthed begrænses til bedømmelse af prøven som helhed. Dog kan enkeltplanter af anden sort i nogle tilfælde fraskilles.

Bedømmelsen foretages på grundlag af forskelle i planternes morfologiske eller fysiologiske karakterer.

Bedømmelse sker ved at sammenligne den enkelte prøve som helhed med standardprøven og de øvrige prøver af samme sort, men baseres dog især på iagttagelser af planterne efter optagning. Hver prøve bedømmes som en helhed, men tillige optælles planter af anden type eller sort samt krydsningsplanter. Undersøgelsen skal omfatte mindst 400 planter.

8.7.5 Grønsagsarter

Sortsundersøgelse kan som regel foretages af de enkelte planter og sker på grundlag af forskelle i morfologiske og fysiologiske plantekarakterer.

Der tilstræbes en plantebestand, der giver en normal udvikling af planterne.

8.8 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Resultatet af sortsundersøgelserne beregnes og meddeles på analysebevis efter nedenstående retningslinier.

8.8.1 Sortsægthed og sortsrenhed i laboratorium

Resultatet af en sortsægthedsundersøgelse meddeles med et passende ordvalg. Det fundne indhold af anden sort meddeles i antalsprocent. Er der undersøgt en bestemt vætmængde, beregnes antal undersøgte frø ud fra vægtmængde og kornvægt.

Ved undersøgelse af 400-1999 frø meddeles resultatet i procent uden decimaler, hvis indholdet af anden sort udgør 1 pct. eller derover. Er indholdet mindre end 1 pct., opgives antallet af frø af anden sort i den undersøgte mængde.

Ved undersøgelse af 2000 frø og derover meddeles resultatet i procent med 1 decimal, hvis indholdet af anden sort udgør 0.1 pct. eller derover. Er indholdet mindre end 0.1 pct., opgives antallet af frø af anden sort i den undersøgte mængde.

Er der ved undersøgelsen ikke fundet indhold af anden sort, skal dette angives enten ved 0 eller ved et passende ordvalg.

Det undersøgte antal frø skal altid fremgå af analysebeviset.

Er indholdet af anden sort 15-50 pct., skal prøven betegnes som blandet sort. Er indholdet af anden sort over 50 pct., skal det for prøven anføres, at den ikke er af den opgivne sort.

8.8.2 Sortsægthed og sortsrenhed i væksthus

Resultatet beregnes og meddeles ved et passende ordvalg på analysebevis eller i brev.

8.8.3 Sortsægthed og sortsrenhed i kontrolmark

Resultatet af en kontrolmarksundersøgelse meddeles på følgende måde:

8.8.3.1

Såfremt prøven kun kan undersøges for sortsægthed, meddeles resultatet med et passende ordvalg.

8.8.3.2

For de selvbefrugtende arter og for fremmedbefrugtende arter i udtyndet bestand, hvor enkeltplanter af anden sort kan fraskilles i parcellen, meddeles resultatet på følgende måde:

Ved undersøgelse af indtil 999 planter meddeles resultatet som antal planter af anden sort i den undersøgte mængde.

Ved undersøgelse af 1000 planter og derover meddeles resultatet i procent med 1 decimal, såfremt indholdet af anden sort overstiger 3 planter i den undersøgte mængde. Er indholdet 3 planter eller derunder, meddeles det fundne antal.

Det undersøgte antal planter skal altid fremgå af analysebeviset.

Er indholdet af anden sort 15-50 pct., skal prøven betegnes som blandet sort. Er indholdet af anden sort over 50 pct., skal det for prøven anføres, at den ikke er af den opgivne sort.

8.8.3.3

For fremmedbefrugtende arter, hvor enkeltplanter af anden sort kan fraskilles i parcellen, hvis plantetal ikke er bestemt ved optælling, angives det fundne antal andre planter med passende ordvalg. Giver undersøgelsen ikke anledning til bemærkninger, skal dette meddeles.

9. Vandindhold

9.1 Formål

Formålet er at bestemme prøvens procentiske vandindhold.

9.2 Arbejdsprøven

Prøver til vandbestemmelse skal emballeres i vandtæt pakning og indsendes straks efter prøvetagningen. Hvis perioden fra prøvetagning til modtagelse på statsfrøkontrollen overstiger 7 dage, kan analysen normalt ikke gennemføres. Indeholder prøven sten, fjernes disse, før prøven blandes, og arbejdsprøven udtages.

Af frøarter med kornvægt under 10 g afvejes 2 arbejdsprøver a 5 g. Af frøarter med kornvægt over 10 g formales ca. 25 g i en kværn. Efter blanding af det formalede materiale afvejes 2 arbejdsprøver a 5 g. Hvis en prøve skønnes at indeholde mere end 17 pct. vand, skal der fortørres 25 g af prøven ved den i 9.3 foreskrevne temperatur. Efter afkøling og vejning formales den fortørrede prøve, og arbejdsprøverne udtages som beskrevet ovenfor.

9.3 Tørring

De afvejede prøver tørres i tørreovn, som før indsætning er opvarmet til den foreskrevne temperatur. Tørringstiden regnes fra det tidspunkt, hvor ovnen efter indsætning af prøverne igen har opnået den foreskrevne temperatur. De fleste arter tørres ved 130-133 grader C i 1 time, kornarterne dog i 2 timer og majs i 4 timer. Frø af hør, løg, peber, porre og korsblomstrede arter tørres ved 103 +/- 2 grader C i 17 +/- 1 time (se ISTA's analyseregler).

9.4 Afkøling

Efter tørring afkøles prøverne i ekssikkator ca. 30 minutter. I ekssikkatoren holdes luften tør ved hjælp af silika-gel.

9.5 Vejning.

Arbejdsprøven vejes såvel før som efter tørringen med en nøjagtighed af 0.001 g, ved fortørring dog 0.01 g.

9.6 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Vandindholdet beregnes på grundlag af de 2 arbejdsprøvers gennemsnitlige vægttab og meddeles i procent med 1 decimal.

I forbindelse med fortørring skal vandindholdet beregnes efter følgende formel:

S1 + S2 - S1 x S2 --------- 100

hvor S1 er det procentiske vægttab ved fortørringen, medens S2 er det gennemsnitlige vægttab i procent i andet trin af analysen.

Hvis forskellen mellem de 2 arbejdsprøvers procentiske vandindhold overstiger 0.2, for råvare dog 1.0, gentages undersøgelsen.

For træfrø gælder særlige latituder (se ISTA's analyseregler).

10. Vægtbestemmelse

10.1 Formål

Formålet med en vægtbestemmelse er at bestemme vægten af 1000 frø eller vægten af et givet rumfang af prøven.

10.2 Kornvægt

Der aftælles 8 x 100 frø, og hvert replikat vejes med en nøjagtighed af 0.001 g. Ved en kornvægt under 0.5 vejes dog med en nøjagtighed af 0.0001 g.

10.3 Tørvægt

Der aftælles 8 x 100 frø, som tørres og afkøles som beskrevet under 9.3 og 9.4. Frøene vejes i gram med en nøjagtighed af fire betydende cifre, dog fem betydende cifre ved kornvægt under 0.5.

10.4 Rumvægt

Rumvægten er udtryk for vægten af et givet rumfang frø og opgives som vægten af en liter frø. Analyseresultatet skal være gennemsnit af 2 bestemmelser.

Prøve til bestemmelse af rumvægt skal emballeres i vandtæt pakning og indsendes straks efter prøvetagningen. Hvis perioden fra prøvetagning til modtagelse på statsfrøkontrollen overstiger 7 dage, kan analysen normalt ikke gennemføres.

10.5 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Kornvægt og tørvægt beregnes på grundlag af 8 replikater a 100 frø og meddeles som vægten af 1000 frø i gram med 2 decimaler, når kornvægten er under 10, med 1 decimal, når kornvægten er mellem 10 og 25, og i hele tal, når kornvægten er over 25.

Rumvægt beregnes som gennemsnit af 2 bestemmelser og meddeles som gram pr. liter i hele tal. Litervægten kan konverteres til hektolitervægt, der meddeles som kilogram pr. hektoliter med 1 decimal.

Hvis forskellen mellem replikaterne i en vægtbestemmelse overstiger den i 15.5 angivne latitude, gentages undersøgelsen.

11. Pilleret frø

11.1 Pilleret frø

Frø af mange arter forhandles i dag indlejret i et materiale, der har til formål at frembringe en ensartet, hensigtsmæssig frøstørrelse.

Disse regler omhandler kun egentlige pillerede frø, hvor hvert enkelt frø er indlejret i en kugleformet pillermasse. For andre typer af indlejrede frø, herunder båndfrø, henvises til ISTA's analyseregler.

11.2 Originalprøven

Originalprøven, som skal indsendes i en vandtæt pakning, skal mindst indeholde det antal piller, som er anført i tabel 7, kolonne 2. Hvis prøven er mindre, skal antallet af piller i prøven anføres på analysebeviset.

11.3 Arbejdsprøven

Arbejdsprøven skal mindst indeholde det antal piller, som er anført i tabel 7, kolonne 3. Hvis den er mindre, skal antallet af piller i prøven anføres på analysebeviset.

Dersom prøven udtages ved hjælp af en mekanisk prøvedeler, må faldhøjden i denne ikke overstige 25 cm.

11.4

Renhedsanalyse af pilleret frø.

11.4.1

Definitioner.

11.4.1.2

Til rene piller regnes:

Hele piller uden hensyn til, om de indeholder frø.

Beskadigede piller, hvor mere end halvdelen af frøets overflade er dækket med pillermasse, medmindre det er tydeligt, at frøet er af en anden art end opgivet af indsenderen.

11.4.1.2

Til upilleret frø regnes:

Beskadigede piller, hvor højst halvdelen af frøet er dækket af pillermasse, forudsat at frøet er af den art, som er opgivet af indsenderen.

Beskadigede piller indeholdende frø af en anden art end den, der er opgivet af indsenderen.

Upilleret frø af alle kultur- og ukrudtsarter.

11.4.1.3

Til affald regnes:

Beskadigede piller, på hvilke det tydeligt kan ses, at de ikke indeholder frø.

Løs pillermasse.

Andet materiale defineret som affald i afsnit 3.2.4.

11.4.2 Fremgangsmåde

Arbejdsprøven adskilles i de 3 komponenter, defineret under 11.4.1.

Med henblik på at undersøge om frøene i pillerne er af den opgivne art, fjernes pillermassen fra 100 piller af fraktionen »rene piller« (11.4.1.1), og de fundne frø identificeres. Resultatet af undersøgelsen anføres på analysebeviset.

11.5 Renhedsanalyse af depilleret frø

Ved renhedsanalyse af depilleret frø fjernes pillermassen ved vask med vand eller andet opløsningsmiddel. Efter tørring gennemføres renhedsanalysen i overensstemmelse med kapitel 3.

11.6 Antal andre kulturfrø og ukrudtsfrø

Analyse for indhold af andre kulturfrø og ukrudtsfrø gennemføres på depilleret frø i overensstemmelse med kapitel 4. Originalprøvens og arbejdsprøvens størrelse fremgår af tabel 7.

Resultatet udtrykkes som antal frø af andre kulturfrø/ukrudtsfrø fundet i det undersøgte antal piller.

11.7 Spireevne

Ved undersøgelse for spireevne anvendes piller fra fraktionen »rene piller« (11.4.1.1). Spiringsanalysen gennemføres som beskrevet i kapitel 5.

11.8 Vægtbestemmelse

Vægtbestemmelse foretages på piller fra fraktionen »rene piller« (11.4.1.1) og gennemføres som beskrevet i kapitel 10.

11.9 Størrelsessortering

Størrelsessorteringen gennemføres som beskrevet i afsnit 14.7. Originalprøvens og arbejdsprøvens størrelse fremgår af tabel 7.

11.10 Meddelelse på analysebevis

På analysebeviset anføres, at prøven er pilleret.

Ved renhedsanalyse af pilleret frø anføres det vægtprocentiske indhold af rene piller, upilleret frø og affald på analysebeviset sammen med en specifikation af de affaldsbestanddele, der udgør mere end 1 vægtprocent. Endvidere anføres artsnavne for upilleret frø, fundet i arbejdsprøven.

Ved analyse af depilleret frø (11.6 og 11.7) samt ved vægtbestemmelse og størrelsessortering af pilleret frø anføres resultatet som for upilleret frø (se 10.5 og 14.7.3).

12. Rensningsundersøgelse

12.1 Formål

Formålet med en rensningsundersøgelse er at fraskille prøvens indhold af ukrudtsfrø, andre kulturfrøarter, affald og dårligt udviklede frø af den undersøgte art efter samme tekniske principper og metoder, som følges på frørenserier ved rensning af frøpartier.

Rensningsundersøgelsen kan gennemføres for alle arter af korn, græsser, bælgplanter, rodfrugter, olie- og spindplanter og grønsager. For arter af prydplanter og skovfrø foretages undersøgelsen i den udstrækning det er teknisk muligt.

12.2 Arbejdsprøven

Arbejdsprøvens størrelse er fastlagt under hensyntagen til laboratoriemaskinernes kapacitet, undersøgelsens sikkerhed og til de forskellige arters frøstørrelse. For småfrøede arter bl.a. græsser og småfrøede bælgplanter er arbejdsprøvens størrelse mindst 200 g og for storfrøede arter mindst 350 g, dog højst 1000 g.

12.3 Rensningens udførelse

Arbejdsprøven renses under hensyntagen til frøarten samt prøvens beskaffenhed ved anvendelse af en eller flere laboratoriemaskiner. Rensningen gennemføres således, at den rensede prøve så vidt muligt opnår en kvalitet svarende til en normal handelsvare.

12.4 Undersøgelse af renvaren

Efter rensningen foretages almindeligvis en renheds- og spiringsundersøgelse af renvaren efter de i afsnittene 3 og 5 anførte retningslinier.

12.5 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Resultatet af en rensningsundersøgelse beregnes på grundlag af arbejdsprøvens vægt og meddeles som procent renvare med 1 decimal.

13. Undersøgelser i henhold til EF-direktoratets vejledninger om intervention, produktionsstøtte og produktionsrestitution

13.1 Intervention af korn.

13.1.1 Formål

Formålet er at gennemføre undersøgelser af vandindhold, naturalvægt, spirede kerner, kornbesats og grove urenheder i kornpartier til intervention af blød hvede, rug og byg dyrket inden for EF-området.

13.1.2 Vandindhold

Vandindhold bestemmes i 2 prøver a 5 g formalet prøve, som tørres i varmeovn ved 130 grader C i 2 timer, og i øvrigt som foreskrevet under afsnit 9.

13.1.3 Naturalvægt

Naturalvægt bestemmes som litervægt, der omregnes til hektolitervægt. Bestemmelse af litervægt er beskrevet i 10.4.

13.1.4 Knækkede kerner

Til knækkede kerner regnes kerner med delvis dækket frøhvide, kerner med afslået kim og andre tærskeskader.

13.1.5 Spirede kerner

Kerner bedømmes som spirede, når rod eller bladkim kan ses med det blotte øje. Ved bedømmelsen må kornprøvens almindelige tilstand dog ikke lades ude af betragtning. Som eksempel kan nævnes sorter med fremspringende kim, der kan se ud som spiret, fordi den skal, som dækker kimen, kan være bristet. En sådan kerne må ikke bedømmes som spiret.

13.1.6 Kornbesats

Til kornbesats henregnes uudviklede kerner, kerner af andre kornarter, kerner gnavet af skadedyr og kerner med misfarvet kim.

13.1.7 Grove urenheder

Til grove urenheder henregnes grove bestanddele af affald (sten, jordklumper, strådele m.m.), andre frøarter (herunder ukrudt), fordærvede kerner, brand- og rustangrebne kerner, meldrøjer og avner.

Til grove urenheder henregnes tillige kerner fordærvede ved selvopvarmning, kerner beskadiget ved tørring samt skadelige frøarter.

13.1.8 Bestemmelse af kornbesats og grove urenheder

Til bestemmelse af kornbesats og grove urenheder udtages en arbejdsprøve på 250 g, som soldes i et halvt minut på 2 langhullede sold med hulstørrelserne henholdsvis 3.5 x 20 mm og 1.0 x 20 mm. Fraktionen, som bliver tilbageholdt på 3.5 mm soldet, og fraktionen, som går igennem 1.0 mm soldet, henregnes til grove bestanddele af affald. Dog overføres andre kornarter og kerner, som ikke går igennem 3.5 mm soldet, til fraktionen mellem 3.5-1.0 mm.

Af fraktionen 3.5-1.0 mm udtages ved neddeling 1 prøve a 100 g. Prøven soldes et halvt minut på et langhullet sold med hulstørrelserne 2.0 x 20 mm for blød hvede, 1.8 x 20 mm for rug og 2.2 x 20 mm for byg.

Af den fraktion, som passerer det anvendte sold, henregnes alle kerner uden yderligere mangler til uudviklede kerner. Delvis modne, grønne og frostskadede kerner henregnes dog til samme gruppe. Den resterende del af prøven undersøges for knækkede og spirede kerner samt for kornbesats og grove urenheder.

13.1.9 Amylogramenheder, protein og faldtal

Angående bestemmelse af amylogramenheder for rug til brødfremstilling og bestemmelse af protein og faldtal i hvede til brødfremstilling henvises til EF-direktoratets vejledning om interventionskøb af korn.

13.1.10 Standardkvaliteter, beregning og meddelelse af resultater

Angående fastsættelse af standardkvaliteter for blød hvede, rug og byg samt beregning og meddelelse af resultater henvises til EF- direktoratets vejledning om interventionskøb af korn.

13.2

Intervention af og støtte til raps og rybs.

13.2.1 Formål

Formålet er at gennemføre undersøgelser af vandindhold, urenheder og olieindhold i partier til intervention af raps og rybs.

13.2.2 Vandindhold

Vandindhold bestemmes i 2 prøver a 5 g, som tørres i varmeovn ved 103 grader C i 16-18 timer og i øvrigt som foreskrevet under afsnit 9.

13.2.3 Urenheder

Urenheder bestemmes i 2 prøver a 200 g. Urenhederne deles op i andre olieholdige frøarter og ikke-olieholdige urenheder samt støv.

13.2.3.1

Støvet udskilles ved soldning på et rundhullet sold med en huldiameter på 0.5 mm.

13.2.3.2

Den rest, der bliver tilbage efter frasoldning af støv, soldes på et sold, på hvilket de urenheder, som er større end frøene, bliver tilbageholdt. Eventuelle skulper i den tilbageholdte rest tømmes for frø, og frø af den undersøgte art overføres til den fraktion, der er gået igennem soldet, medens de øvrige bestanddele sorteres i andre olieholdige frøarter (agersennep, agerkål, sort sennep, sareptasennep, gul sennep, radis og kiddike) og ikke-olieholdige urenheder. Støvet, andre olieholdige frøarter, ikke-olieholdige urenheder samt den fraktion, der er gået igennem soldet, vejes med en nøjagtighed af 0.01 g.

Fra den fraktion, der er gået igennem soldet, udtages 10 g afvejet med en nøjagtighed af 0.01 g. Fra denne prøve frasorteres andre olieholdige frøarter og ikke-olieholdige urenheder. Andre olieholdige frøarter og urenhederne vejes med en nøjagtighed af 0.001 g.

På forlangende opgives de andre olieholdige frøarter.

13.2.4 Olie

Olieindholdet bestemmes ved hjælp af kernemagnetisk resonansspektrometri (NMR).

13.2.5 Erucasyre og glucosinolater

Angående bestemmelse af erucasyreindhold og glucosinolatindhold for dobbeltlave rapssorter henvises til EF-direktoratets vejledning om intervention af raps og rybs.

13.2.6 Standardkvaliteter, beregning og meddelelse af resultater

Angående fastsættelse af standardkvalitet, beregning og meddelelse af resultater henvises til EF-direktoratets vejledning om interventionskøb af raps og rybs og vejledning om ydelse af støtte til forarbejdning af olieholdige frø.

13.3.

Produktionsrestitution for majsgrits.

13.3.1 Formål

Formålet er at gennemføre soldning samt bestemmelse af fedt og råcellulose i partier til produktionsrestitution til majs forarbejdet her i landet til majsgrits.

13.3.2 Soldning

En soldningsbestemmelse gennemføres ved, at 2 prøver a 100 g soldes i et halvt minut på 2 netsold med maskevidde henholdsvis 0.315 mm og 0.150 mm.

13.3.3 Fedt

Indholdet af fedt bestemmes i 2 prøver a 2 g tørret grits, som ekstraheres med petroleumsæter. Derefter fjernes ekstraktionsmidlet, og fedtet tørres til konstant vægt i ovn ved 103 grader C, hvorefter fedtindholdet beregnes.

13.3.4 Råcellulose

Indholdet af råcellulose bestemmes i 2 prøver a 3 g tørret grits, som koges i 200 ml 125 mM H2S04 i 30 minutter, hvorefter der filtreres og skylles med kogende vand. Derefter koges med 200 ml 250 mM KOH i 30 minutter. Efter filtrering og skylning med kogende vand overføres resten til en digel og tørres ved 11O grader C til konstant vægt, hvorefter resten forkulles i muffelovn ved 550 grader C i 30 minutter.

13.3.5 Standardkvaliteter, beregning og meddelelse af resultater

Afvigelsen mellem enkeltresultaterne må højst være 1 pct. af analyseresultatet. Resultatet beregnes i procent med 1 decimal.

Angående fastsættelse af standardkvalitet, beregning og meddelelse af resultatet henvises til EF-direktoratets vejledning om ydelse af produktionsrestitution til majs, som anvendes i bryggeriindustrien eller glucoseindustrien.

14. Andre undersøgelser

14.1

Renhed af frø til oliefremstilling af raps og rybs (kvalitetsanalyse).

14.1.1 Formål

Formålet med renhedsanalyse af frø til oliefremstilling er at bestemme det vægtprocentiske indhold af andre olieholdige frøarter og af ikke-olieholdige urenheder med specielt sigte på frøpartiets afregning.

14.1.2 Forbehandling

Forud for renhedsanalyse af frø til oliefremstilling underkastes alle prøver en forbehandling, der er afhængig af indsenderens mærkning af prøven.

14.1.2.1

Prøven af indsenderen mærket renvare.

En arbejdsprøve på mindst 50 g soldes på en 2.5 mm rundhullet sigte, hvorved grove bestanddele som affald, korn, bælgsæd og andre storkernede frø sorteres fra. Indholdet af de frasorterede bestanddele indgår i opgørelsen af analyseresultatet.

14.1.2.2

Prøven af indsenderen mærket råvare. Prøver, der ikke er mærket renvare eller råvare, behandles som råvare.

På mindst 250 g af prøven foretages en rensningsundersøgelse i henhold til afsnit 12. Renhedsanalysen gennemføres på den efter rensningen fremkomne renvare.

14.1.3 Renhedsanalyse

Arbejdsprøven til renhedsanalyse skal have en mindstevægt på 5 g. Arbejdsprøven udtages af den forbehandlede prøve (se 14.1.2.1 og 14.1.2.2), og opdeles i rent frø, andre olieholdige frøarter og ikke- olie holdige urenheder inklusive støv. Til rent frø henregnes alle frø og frødele af den undersøgte art, der tilbageholdes på en 0.5 mm rundhullet sigte.

Til olieholdige frøarter henregnes: Agersennep, agerkål, sort sennep, sareptasennep, gul sennep, radis og kiddike.

14.1.4 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Resultaterne meddeles i vægtprocent med 1 decimal. Resultatet af rensningsundersøgelsen angives som procent renvare. Renhedsanalysens resultater angives som rent frø, andre olieholdige frøarter og ikke- olieholdige urenheder. Analyseresultaterne kan efter ønske omregnes til standardkvalitet.

14.2

Olieindhold.

14.2.1 Formål

Formålet er at bestemme det procentiske indhold af olie i olieholdige frøarter.

14.2.2 Bestemmelse efter NMR-metoden

Til måling af olieindhold ved hjælp af kernemagnetisk resonansspektrometri (NMR) benyttes 2 prøver a 25 g frø tørret ved 103 grader C i 16-18timer. Oliebestemmelsen efter NMR-metoden er baseret på en efter ekstraktionsmetoden forudbestemt standardprøve. Afvigelsen mellem de 2 analyseresultater må højst være 1 pct.

14.2.3 Bestemmelse ved ekstraktion

Til ekstraktionsbestemmelsen benyttes enten frø tørret ved 103 grader C i 16-18 timer, eller som prøven forefindes - basis telle quelle. En prøve på 10.5 g formales fint med håndkværn. Af den formalede prøve afvejes 2 prøver a 5 g i ekstraktionshylstre, som anbringes i soxhletsrør og ekstraheres 1 døgn med n-hexan. Prøverne formales derefter i morter og ekstraheres yderligere i 1 døgn. Ekstraktionsmidlet fjernes, inden olien tørres til konstant vægt i ovn ved 103 grader C, og olieindholdet beregnes.

14.2.4 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Resultatet af oliebestemmelsen efter ekstraktionsmetoden beregnes på grundlag af arbejdsprøvens vægt.

Resultatet af analyserne kan efter ønske opgives som procent olie af prøvens tørstof eller som procent olie basis telle quelle.

Analyseresultatet meddeles på analysebeviset i procent med 1 decimal.

14.3

Erucasyre.

14.3.1 Formål

Formålet er at bestemme indholdet af erucasyre i raps og rybs.

14.3.2 Erucasyrebestemmelse

Erucasyre bestemmes i olien, der er ekstraheret som angivet i 14.2.3. 7 dråber af den ekstraherede rapsolie tilsættes 5 ml 0.5 M NaOH (opløst i methanol), som opvarmes, til al rapsolien er opløst. Dernæst tilsættes 5 ml bortrifluorid-methanol kompleks, hvorpå blandingen koges i 5 minutter med tilbagesvaling. Efter afkøling tilsættes 4 ml hexan, der rystes grundigt, og 5 ml mættet NaCl opløsning tilsættes. Når faserne er adskilt, udtages 5 micro l af oliefasen til måling af erucasyremængden på gaskromatograf.

14.3.3 Meddelelse på analysebevis

Erucasyreindholdet beregnes som procent erucasyre i oliefasen, og resultatet opgives på analysebeviset med 1 decimal.

14.4.

Glucosinolater.

14.4.1 Formål

Formålet er at bestemme indholdet af isothio-cyanater (ITC) og vinyloxazolidinthion (VOT) i raps. Disse forbindelser betegnes som glucosinolater.

14.4.2 ITC-bestemmelse

5 g rapsfrø formales fint. Til 1.0 g af den formalede prøve tilsættes 3.0 ml buffer (165 mM Na2HP04, 17.6 mM citronsyre, pH 7.0), 5.0 ml butylisothiocyanat (50 mg opløst i 1 liter kloroform) og 100 mg formalet og affedtet gul sennep (indeholder enzymet myrosinase). Der rystes i 2 timer, hvorpå der centrifugeres i 10 minutter, til bundfaldet og de to flydende faser er adskilt. Der udtages 5 micro l af kloroformfasen til måling på en gaskromatograf.

14.4.3 VOT-bestemmelse

5 g rapsfrø formales fint. 400 mg af den formalede prøve affedtes ved tilsætning af 4.0 ml n-hexan. Der rystes i 5 minutter og centrifugeres i 5 minutter, til den formalede rapsprøve er bundfældet. Overfasen af n-hexan dekanteres, og affedtningen gentages med yderligere 4.0 ml hexan. Hexanen afdampes ved stuetemperatur i 16 timer, hvorpå der tilsættes 40 mg fint formalet, affedtet gul sennep. Dernæst tilsættes 3.0 ml buffer (165 mM Na2HP04, 17.6 mM citronsyre, pH 7.0), prøven blandes og inkuberes i 90 minutter ved 45 grader C på et vandbad. Efter inkubationen køles prøven ved stuetemperatur, hvorpå der tilsættes 8 ml kloroform. Prøven rystes i 30 minutter, hvorpå der centrifugeres i 10 minutter for at få adskilt vand- og kloroformfasen. Der udtages 5 micro l af kloroformfasen til måling på en højtryksvæskekromatograf (HPLC).

14.4.4 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Glucosinolatindholdet opgives som summen af ITC- og VOT-indholdet. Analyseresultatet beregnes som procent glucosinolat i den tørrede og affedtede prøve, og resultatet opgives på analysebeviset med 2 decimaler.

14.5

Protein.

14.5.1 Formål

Formålet er at bestemme proteinindholdet i hvede ved hjælp af Kjeldahlmetoden.

14.5.2 Proteinbestemmelse

10 g kerner formales fint. Til 500 mg af den formalede prøve tilsættes 7 g K2S04, 350 mg HgO og 12 ml koncentreret H2S04. Prøven nedbrydes ved kogning i 45 minutter ved 420 grader C. Efter afkøling i 15 minutter ved stuetemperatur tilsættes 75 ml afioniseret vand.

Blandingen overføres til et lukket destillationssystem. Der tilsættes 50 ml 30 pct. NaOH, hvorpå der i 5 minutter tilledes vanddamp til blandingen. Destillatet opsamles i 25 ml 4 pct. borsyre med farveindikator. Efter destillationen titreres det opsamlede destillat til farveomslag med 0.1000 M HCl.

14.5.3 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Ved beregning af procent protein i hvedens tørstof anvendes i overensstemmelse med EF's regler faktoren 5.7. Resultatet opgives på analysebeviset med 1 decimal.

14.6

Faldtal.

14.6.1 Formål

Formålet er at bestemme brødkorns faldtal, som er et udtryk for kornets egnethed til mølleribrug.

14.6.2 Bestemmelse

Til faldtalsbestemmelsen benyttes en vægtmængde formalet korn svarende til 7 g korn med et vandindhold på 15 pct. Melet hældes i et viskometerrør med 25 ml afioniseret vand. Der rystes kraftigt for at få en homogen blanding. Viskometerrør med viskometer anbringes i et vandbad med kogende vand samtidig med, at en automatisk tidtager startes. 5 sekunder efter viskometerrørets anbringelse i vandbadet begyndes en omrøring med 2 rørebevægelser pr. sekund. Efter 60 sekunder standses omrøringen, viskometret udløses og synker ved sin egen vægt ned igennem den sammenklistrede melmasse i viskometerrøret. Faldtiden i sekunder over en given længde på 6 cm plus omrøringsperioden på 60 sekunder angiver faldtallet.

14.6.3 Meddelelse på analysebevis

Faldtallet angives på analysebeviset som et helt tal.

14.7

Størrelsessortering af bederoefrø og pilleret frø.

14.7.1 Formål

Formålet med en størrelsessortering er at foretage kontrol af den af indsenderen opgivne frø- eller pillestørrelse.

14.7.2 Fremgangsmåde

Der udtages 2 arbejdsprøver, hver på ca. 50 g. På hver arbejdsprøve foretages en soldning på »Bonn« sorteringsmaskine med automatik til regelmæssig afbrydelse af bevægelserne. Slaglængden skal være mellem 90 og 100 mm. For pilleret frø er soldningstiden 1 minut og for upilleret frø 3 minutter. Følgende rundhullede sold skal benyttes:

1 sold med en huldiameter, der er 0.25 mm mindre end den mindste af de opgivne frøstørrelser.

1 sæt sold, der deler den opgivne frøstørrelse i brøkdele på kvarte millimetre.

1 sold med en huldiameter, der er 0.25 mm større end den største af de opgivne frøstørrelser.

De ved sorteringen fremkomne fraktioner inklusive den fraktion, der passerer igennem det mindste sold, vejes i gram med 2 decimaler.

14.7.3 Analyseresultatets beregning og meddelelse på analysebevis

Vægten af fraktionerne udtrykkes i procent af den totale vægt (1 decimal). Gennemsnittet af de 2 prøvers soldningsresultater er det gældende analyseresultat, forudsat at forskellen mellem resultaterne inden for de opgivne klassificeringsgrænser ikke overstiger 1.5 pct. Hvis denne latitude overskrides, må yderligere en prøve på 50 g (og hvis nødvendigt en fjerde) analyseres.

Gennemsnittet af de to sorteringer, der falder inden for den tilladte latitude, anføres på analysebeviset.

14.8

Ært til foderbrug.

14.8.1 Formål

Formålet er at bestemme indholdet af urenheder i partier af ært til foderbrug.

14.8.2 Fremgangsmåde

Der udtages en arbejdsprøve på 900 g, som sigtes i 30 sekunder på en 1.85 mm rundhullet sigte. Fraktionen, der tilbageholdes på sigten, opdeles i »ært« (hele ærter, brudstykker af ært, frøskaller) og i »andre bestanddele«.

Partikler, som passerer sigten, regnes som andre bestanddele.

14.8.3 Meddelelse på analysebevis

Resultatet meddeles i procent med 1 decimal som: »Frø af ært tilbageholdt på en 1.85 mm rundhullet sigte« og som »andre bestanddele«.

14.9

Bitterstof i lupin.

14.9.1 Formål

Formålet er at undersøge indholdet af bitterstof i lupin.

14.9.2 Metode

Bitterstof i lupin kan bestemmes på grundlag af frøenes reaktion over for jodjodkalium.

400 frø ridses og udblødes i vand i 1 døgn. Et tyndt snit af hvert frø anbringes på en glasplade med et lyst underlag, og hvert snit tilsættes en dråbe af en opløsning indeholdende jodjodkalium (0.35 g jod + 0.54 g kaliumjodid + 100 ml destilleret vand). Snittene af frø, som indeholder bitterstof, vil da udfælde et brunrødt bundfald. Snittene af frø, som ikke indeholder bitterstof, giver intet bundfald, men bibeholder i reglen deres gule farve.

14.9.3 Meddelelse på analysebevis

Såfremt undersøgelsen har vist et indhold af 0-3 bitre frø, meddeles resultatet således: »Ved undersøgelse af 400 frø fandtes... bitre frø.«

Såfremt undersøgelsen har vist et indhold af 4 eller flere bitre frø, meddeles resultatet således: »Ved undersøgelse af 400 frø fandtes... bitre frø svarende til... pct.«.

15. Latituder

Analyseresultatet for en frøundersøgelse vil altid være behæftet med en vis usikkerhed, som navnlig hidrører fra den uundgåelige variation, der følger med udtagning af arbejdsprøverne, og denne variation er afhængig af de undersøgte arbejdsprøvers størrelse og kvalitetsniveau. Ved sammenligning af to eller flere analyseresultater må der følgelig indrømmes en latitude for forskellen mellem disse resultater.

15.1 Renhed samt vægtprocentisk bestemmelse af andre kulturfrø og ukrudtsfrø

De i tabel 4, kolonne 3, anførte latituder for renhed er identiske med latituderne i ISTA's analyseregler og er baseret på renhedsundersøgelser omfattende ca. 2500 frø. De i samme tabel kolonne 4 anførte latituder gælder for vægtprocentisk bestemmelse af andre kulturfrø og ukrudtsfrø og er baseret på en undersøgelse af 2.5 gange mængden til en renhedsundersøgelse.

Ved anvendelse af latituderne beregnes gennemsnit af de analyseresultater, der skal sammenlignes. I tabel 4 opsøges det interval, inden for hvilket gennemsnitsresultatet ligger, og latituden for renhed aflæses i kolonne 3, medens latituden for vægtprocentisk bestemmelse af andre kulturfrø og ukrudtsfrø aflæses i kolonne 4.

Forskellen i procent rent frø mellem 2 analyser fra samme partiprøve må ikke overstige de i kolonne 3 anførte latituder.

Forskellen i procent andre kulturfrø og ukrudtsfrø mellem 2 analyser fra samme partiprøve må ikke overstige de i kolonne 4 anførte latituder.

15.2 Antalsbestemmelse af andre kulturfrø og ukrudtsfrø

De i tabel 5 anførte latituder mellem 2 antalsbestemmelser af andre kulturfrø og ukrudtsfrø er identiske med latituderne i ISTA's analyseregler. Disse latituder anvendes ved sammenligning mellem 2 bestemmelser af antal frø af en enkelt art eller af totalsummen af 2 eller flere arter. Latituden er uafhængig af den undersøgte vægtmængde, men vægtmængden skal være ens for de 2 bestemmelser, der sammenlignes. Ud for det beregnede gennemsnit i tabel 5 aflæses den tilladte latitude.

15.3 Spireevne

Latituderne for spireevne er anført i tabel 6. Latituderne mellem replikater og mellem analyser er identiske med latituderne fastsat i ISTA's analyseregler.

For at finde latituden mellem replikaterne inden for samme analyse beregnes gennemsnittet af replikaternes spiringsprocenter. Ud for spiringsprocenten i tabellens kolonne 1 eller 2 aflæses i kolonne 3 den største tilladte forskel mellem replikaterne i en analyse omfattende 400 frø.

For at finde den største tilladte forskel mellem to analyseresultater af samme prøve dannes gennemsnit af de to resultater, og med dette som udgangspunkt aflæses i kolonne 4 latituden mellem analyserne.

15.4 Vandindhold

Forskellen mellem de 2 arbejdsprøvers procentiske vandindhold må højst være 0.2, for råvare dog 1.0.

15.5 Vægtbestemmelse

Ved bestemmelse af kornvægt og tørvægt må forskellen mellem højeste og laveste vægtbestemmelse ikke overstige 10 pct. af de 8 replikaters gennemsnitsvægt.

Ved bestemmelse af litervægt må forskellen mellem højeste og laveste vægtbestemmelse ikke overstige 10 g.

Tabel 1. Minimumsvægt af arbejdsprøven til analyse for renhed samt til bestemmelse af antal andre kulturfrø og ukrudtsfrø

Arbejdsprøvens minimumsvægt i gram -------------------------- Analyse Bestemmelse for af antal andre renhed kulturfrø og Art ukrudtsfrø 1 2 3 Korn: Avena sativa Havre ................120 1000 Hordeum vulgare Byg ................. 120 1000 Phalaris canariensis Canariegræs ...........20 200 Secale cereale Rug................. 120 1000 Triticosecale Triticale ............120 1000 Triticum aestivum Hvede ............... 120 1000 Zea mays Majs ................ 900 1000 Græsser: Agrostis canina Hundehvene ...........0.2 2 Agrostis gigantea Stortoppet hvene......0.2 2 Agrostis stolonifera Krybhvene ............0.2 2 Agrostis tenuis Alm. hvene ...........0.2 2 Alopecurus pratensis Engrævehale ..........3 30 Arrhenatherum elatius Draphavre ............8 80 Bromus arvensis Agerhejre ............6 60 Cynosurus cristatus Kamgræs ............. 2 20 Dactylis glomerata Hundegræs ........... 3 30 Festuca arundinacea Strandsvingel.........5 50 Festuca ovina Fåresvingel ..........3 30 Festuca ovina var. duriuscula Stivbladet svingel ...3 30 Festuca pratensis Engsvingel ...........5 50 Festuca rubra Rød svingel...........3 30 Lolium x boucheanum Hybridrajgræs ........6 60 Lolium multiflorum Italiensk rajgræs.....6 60 Lolium perenne Alm. rajgræs .........6 60 Phleum bertolonii Knoldrottehale .......1 10 Phleum pratense Timothe ..............1 10 Poa annua Enårig rapgræs........1 10 Poa nemoralis Lundrapgræs ..........0.5 5 Poa palustris Stortoppet rapgræs ...0.5 5 Poa pratensis Engrapgræs............1 5 Poa trivialis Alm. rapgræs..........0.5 5 Trisetum flavescens Guldhavre ............0.5 5 Bælgplanter (småfrøede): Anthyllis vulneraria Rundbælg ............ 6 60 Lotus corniculatus Alm. kællingetand ....3 30 Medicago lupulina Humlesneglebælg ......5 50 Medicago sativa Lucerne ..............5 50 Ornithopus sativus Serradel .............9 90 Trifolium hybridum Alsikekløver .........2 20 Trifolium incarnatum Blodkløver ...........8 80 Trifolium pratense Rødkløver ............5 50 Trifolium repens Hvidkløver ...........2 20 Trifolium resupinatum Omvendt kløver .......2 20 Bælgplanter (storfrøede): Lupinus albus Hvid lupin..........450 1000 Lupinus angustifolius Smalbladet lupin ...450 1000 Lupinus luteus Gul lupin ..........450 1000 Onobrychis viciifolia Esparsette (frugt) ..60 600 Onobrychis viciifolia Esparsette (frø) ....40 400 Pisum sativum convar. speciosum Markært.............900 1000 Trigonella foenum-graecum Bukkehorn ...........40 400 Vicia faba Hestebønne.........1000 1000 Vicia sativa Fodervikke .........140 1000 Andre arter: Brassica napus var. napobrassica Kålroe ..............10 100 Brassica oleracea convar. acephala var. medullosa Fodermarvkål ........10 100 Brassicia rapa var. rapa Turnips ..............7 70 Fagopyrum esculentum Boghvede ............60 600 Raphanus sativus var. oleiformis Olieræddike .........30 300 Bederoer: Beta vulgaris Runkelroe, fodersuk- kerroe og sukkerroe..50 500 Olie- og spindplanter: Brassica juncea Sareptasennep ........4 40 Brassica napus Raps ................10 100 Brassica nigra Sort sennep...........4 40 Brassica rapa var. silvestris Rybs .................7 70 Carum carvi Kommen ...............8 80 Helianthus annuus Solsikke ...........200 1000 Linum usitatissimum Alm. hør ............15 150 Papaver somniferum Opiatvalmue ..........1 10 Sinapis alba Gul sennep ..........20 200 Grønsager og krydderurter: Allium cepa Kepaløg...............8 80 Allium porrum Porre.................7 70 Allium schoenoprasum Purløg ...............3 30 Anethum graveolens Dild..................4 40 Anthriscus cerefolium Kørvel................8 80 Apium graveolens Selleri ..............1 10 Asparagus officinalis Asparges ...........100 1000 Beta vulgaris Bede (alle varieteter) .. 50 500 Brassica oleracea Kål (alle varieteter) .. 10 100 Brassica pekinensis Kinakål ..............4 40 Brassica rapa var. Majroe ............. 7 70 rapa Capsicum annuum Spansk peber.........15 150 Cichorium endivia Endivie ..............4 40 Cichorium intybus Cikorie, julesalat ...5 50 Citrullus lanatus Vandmelon ..........250 1000 Cucumis melo Melon ...............70 150 Cucumis sativus Agurk ...............70 150 Cucurbita maxima Centnergræskar .....700 1000 Cucurbita moschata Moskusgræskar ......180 350 Cucurbita pepo Mandelgræskar, squash ............ 700 1000 Daucus carota Gulerod ..............3 30 Foeniculum vulgare Fennikel.............10 100 Lactuca sativa Salat ............... 3 30 Lepidium sativum Karse................ 6 60 Lycopersicon lycopersicum Tomat ............... 7 15 Pastinaca sativa Pastinak ............10 100 Petroselinum crispum Persille ... .........4 40 Phaseolus coccineus Pralbønne .........1000 1000 Phaseolus vulgaris Bønne ..............700 1000 Pisum sativum Alm. ært............900 1000 Raphanus sativus Radis, ræddike ......30 300 Scorzonera hispanica Skorzoner ...........30 300 Solanum melongena Aubergine .......... 15 150 Spinacia oleracea Spinat ..............25 250 Thymus vulgaris Timian............. 0.5 5 Tragopogon porrifolius Havrerod ............40 400 Valerianella locusta Vårsalat .............7 70 Vicia faba Valsk bønne .......1000 1000 Blomsterfrø: Calendula officinalis Morgenfrue ..........20 200 Chrysanthemum coronarium ...................8 80 Dianthus barbatus ......................... 3 30 Dianthus caryophyllus ......................5 50 Tabel 2. Oversigt over spiringsmetoder S (sand), TP (oven på filtrerpapir), BP (mellem filtrerpapir) Spire- hastig Spire- hed evne Sub- Tempe- antal antal Speciel Art strat ratur døgn døgn behandling 1 2 3 4 5 6 Korn: Avena sativa Havre........S 10;20 - 3-7;4(* 1) Hordeum vulgare Byg ....... S 10;20 - 3-7;4(* 1) Secale cereale Rug ...... S 10;20 - 3-7;4(* 1) Triticosecale Triticale ...S 10;20 - 3-7;4(* 1) Triticum aestivum Hvede .......S 10;20 - 3-7;4(* 1) Zea mays Majs ........S 20-30 - 7 Græsser: Agrostis canina Hundehvene ..TP 15-25 10 21 0.2pct. KN03 Agrostis gigantea Stortoppet hvene .. TP 15-25 5 10 0.2pct. KN03 Agrostis stolonifera Krybhvene ..TP 15-25 10 28 0.2pct. KN03 Agrostis tenuis Alm. hvene .TP 15-25 10 28 0.2pct. KN03 Alopecurus pratensis Engrævehale.TP 20-30 7 14 Arrhenatherum elatiusDraphavre ..TP 20-30 7 14 Bromus arvensis Agerhejre ..TP 20-30 7 21 Cynosurus cristatus Kamgræs....TP 20-30 7 21 Dactylis glomerata Hundegræs .TP 20-30 7 21 Festuca arundinacea Strandsvingel TP 20-30 7 14 Festuca ovina Fåresvingel TP 15-25 10 21 Festuca ovina var. duriuscula Stivbladet svingel . .TP 15-25 10 21 Festuca pratensis Engsvingel.TP 20-30 7 14 Festuca rubra Rød svingelTP 15-25 10 21 Lolium x boucheanum Hybridrajgræs TP 20-30 7 14 Lolium multiflorum Italiensk rajgræs TP 20-30 7 14 Lolium perenne Alm. rajgræsTP 20-30 7 14 Phleum bertolonii Knoldrottehale TP 20-30 7 10 Forkøling Phleum pratense Timothe ...TP 20-30 7 10 Forkøling Poa annua Enårig rapgræs TP 20-30 7 21 Poa nemoralis LundrapgræsTP 15-25 14 28 Poa palustris Stortoppet rapgræs TP 15-25 14 28 Poa pratensis Engrapgræs.TP 15-25 14 28 Poa trivialis Alm. rapgræsTP 20-30 7 21 Bælgplanter (småfrøede): Anthyllis vulneraria Rundbælg ...TP 20 6 10 Lotus corniculatus Alm. kællingetand TP 20-30 6 12 Medicago lupulina Humlesneglebælg TP 20 6 10 Medicago sativa Lucerne ...TP 20 6 10 Ornithopus sativus Serradel ..TP 20 7 14 Trifolium hybridum AlsikekløverTP 20 6 10 Trifolium incarnatum Blodkløver .TP 20 - 7 Trifolium pratense Rødkløver .TP 20 6 10 Trifolium repens Hvidkløver TP 20 6 10 Bælgplanter (storfrøede): Lupinus spp. Lupin.......S 20 7 21 Pisum sativum convar. speciosum Markært ....S 20 - 8 Vicia faba Hestebønne..S 20 - 14 Vicia sativa Fodervikke .S 20 - 14 Andre arter: Brassica napus var. napobrassica Kålroe ....TP 20 6 14 Brassica oleracea convar. acephala var. medullosa FodermarvkålTP 20 6 10 Brassica rapa var. rapa Turnips....TP 20 4 7 Fagopyrum esculentum Boghvede ..TP 20-30 4 7 Raphanus sativus var. oleiformis OlieræddikeTP 20 5 10 Udblødning i vand ved 25 grader C i 2 timer og tørres i 3 timer ved 20 grader C. Pilleret frø udblødes ikke. Bederoer: Beta vulgaris Runkelroe, fodersuk- kerroe og sukkerroe BP 20 7 14 Olie- og spindplanter: Brassica juncea Sareptasennep .TP 20 - 7 Brassica napus Raps ..........TP 20 6 10 Brassica nigra Sort sennep ...TP 20 6 10 Brassica rapa var. silvestrisRybs ..........TP 20 4 7 Carum carvi Kommen........ TP 20-30 7 21 Helianthus annuus Solsikke .......S 20 4 7 Linum usitatissimum Alm. hør.......TP 20 4 7 Papaver somniferum Opiatvalmue ...TP 10 7 14 Sinapis alba Gul sennep ....TP 20 5 10 Grønsager og krydderurter: Allium cepa Kepaløg .......TP 20 7 14 Allium porrum Porre .........TP 20 7 14 Allium schoenoprasum Purløg ........TP 20 7 14 Anethum graveolens Dild ..........TP 20-30 7 21 Anthriscus cerefolium Kørvel ........TP 20-30 7 14 Apium graveolens Selleri .......TP 20-30 14 21 Asparagus officinalis Asparges.......TP 20-30 14 28 Mørke Udblødning i vand ved 25 grader C i 2 timer og tørres i 3 timer ved 20 grader C. Pilleret frø udblødes ikke. Beta vulgaris Bede (alle varieteter) BP 20 7 14 Brassica oleracea Kål (alle varieteter) TP 20-30 6 10 Brassica pekinensis Kinakål .... TP 20-30 6 7 Forkøling Brassica rapa var. rapa Majroe ......TP 20 4 7 Capsicum annuum Spansk peber.TP 20-30 7 14 Cichorium endivia Endivie..... TP 20-30 7 14 Cichorium intybus Cikorie, julesalat ... TP 20-30 7 14 Citrullus vulgaris Vandmelon ....BP 20-30 7 14 Cucumis melo Melon ........BP 20-30 - 8 Cucumis sativus Agurk ........TP 20-30 4 8 Cucurbita maxima Centnergræskar.S 20-30 - 8 Cucurbita moschata Moskusgræskar .S 20-30 - 8 Cucurbita pepo Mandelgræsk., squash ....... S 20-30 - 8 Daucus carota Gulerod ......TP 20 7 14 Lactuca sativa Salat ........TP 20 - 7 Lepidium sativum Karse ........TP 20 4 10 Lycopersicon lycopersicum Tomat ........TP 20-30 7 14 Pastinaca sativa Pastinak .....TP 20-30 10 28 Petroselinum crispum Persille ... TP 20-30 14 28 Phaseolus coccineus Pralbønne .... S 20 - 9 Phaseolus vulgaris Bønne ........ S 20 - 9 Pisum sativum Alm. ært ......S 20 - 8 Raphanus sativus Radis, rædike TP 20-30 6 10 Scorzonera hispanica Skorzoner ... BP 20 5 8 Solanum melongena Aubergine ...TP 20-30 7 14 Spinacia oleracea Spinat ......BP 10 10 21 Thymus vulgaris Timian ......TP 20 7 21 Tragopogon porrifolius Havrerod ....BP 20 7 10 Vicia faba Valsk bønne ..S 20 - 14 Blomsterfrø: Calendula officinalis Morgenfrue ..TP 20-30 5 14 Forkøling Chrysantemum coronarium .........TP 15 7 21 Dianthus spp. .........TP 20-30 4 14 Forkøling Træer og buske: Abies alba Alm. ædelgran .TP 20-30 7 28 Forkøling 21 døgn ved 3-5 grader C Abies amabilis ..........) Abies cephalonica ..........) Abies concolor Langnålet.) ædelgran..) Abies grandis Kæmpegran )..TP 20-30 7 28 Abies nordmanniana Nordmannsgran) ..... Abies procera Sølvgran .) Abies veitchii ..........) Uden forkøling samt med for- køling 21 døgn ved 3-5 grader C Alnus spp. El ..........TP 20-30 7 21 Betula spp. Birk ........TP 20-30 7 21 Et stykke af frøskallen afskæres ved kimbladenden, derefter udblødning i 3 timer Caragana arborescens Ærtetræ..... TP 20-30 7 21 Forkøling 21 døgn ved 3-5 grader C Cedrus spp. Ceder ...... TP 20 7 21 Chamaecyparis lawsoniana ............ TP 20-30 7 28 Cryptomeria japonica ............ TP 20 7 28 Et stykke af frøskallen afskæres ved kimbladenden, derefter udblødning i 3 timer Cytisus scoparius Gyvel ........ TP 20-30 7 28 Fagus sylvatica Bøg .......... TP 3-5 - indtil 24 uger Et stykke af frøskallen afskæres ved kimbladenden, derefter udblødning i 3 timer Laburnum spp. Guldregn ..... TP 20-30 7 21 Larix decidua Europæisk lærk) Larix eurolepis Bastardlærk...) Larix gmelinii Østsibirisk ) lærk..........)TP 20-30 7 21 Larix sibirica Sibirisk lærk.) Uden forkøling samt med for- køling 21 døgn ved 3-5 grader C Larix kaempferi Japansk lærk . TP 20-30 7 21 Picea abies Rødgran .....) Picea engelmannii .............) Picea mariana .............) TP 20-30 7 21 Picea omorika .............) Picea pungens Blågran .....) Uden forkøling samt med for- køling 28 døgn ved 3-5 grader C Picea glauca Hvidgran ....) Picea sitchensis Sitkagran ...) TP 20-30 7 21 Uden forkøling samt med for- køling 21 døgn ved 3-5 grader C Pinus contorta Klitfyr .....) Pinus ponderosa .............) TP 20-30 7 21 Pinus wallichiana Tårefyr ...... TP 20-30 7 28 Pinus merkusii .............) Pinus mugo Bjergfyr ....) TP 20-30 7 21 Pinus nigra Østrigsk fyr.) Pinus sylvestris Skovfyr......) Uden forkøling samt med for- køling 21 døgn ved 3-5 grader C Pinus strobus Weymouthsfyr . TP 20-30 7 28 Platanus spp. Platan ....... TP 20-30 7 21 Uden forkøling samt med for- køling 21 døgn ved 3-5 grader C Pseudotsuga menziesii Douglasgran .. TP 20-30 7 21 Udblødning 48 timer, 1/3 af frøet afskæres ved navleenden Quercus spp. Eg ............ S 20 7 28 Uden forkøling samt med for- køling 21 døgn ved 3-5 grader C Syringa reflexa .............. TP 20 7 21 Syringa villosa .............. TP 20-30 7 21 Syringa vulgaris Syren ........ TP 20 7 21 Thuja spp. Thuja ........ TP 20-30 7 21 Forkøling 28 døgn ved 3-5 grader C Tsuga canadensis .............. TP 15 7 28 Uden forkøling samt med for- køling 21 døgn ved 3-5 grader C Tsuga heterophylla ............. TP 20 7 35 Frøgemmet kan eventuelt fjernes Ulmus spp. Elm .......... TP 20-30 7 14 Tabel 3. Oversigt over metoder til sygdomsundersøgelser Inkubation --------------- Artsgruppe Sub- Særlig Døgn Temp Lys- Bestem. Sygdom/patogen Metode strat behandl. ant. gr.C forh. grundl. ------------------------------------------------------------------- Korn: Byggens bladplet- syge/stribesyge (Drechslera teres/ D. graminea) Inkubation P NaClO, 7 20 Lys/ Sporer frysning mørke Byggens bladplet- syge (D. teres) Væksthus J 7 døgn 14 20 Lys/ Blad- 10 gr.C mørke symptomer Byggens stribe- syge (D. grami- Væksthus J 7 døgn 21 20 Lys/ Blad- nea) 10 gr.C mørke symptomer Havrens bladplet- syge (D. avenae) Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer mørke Dreschlera sorkiniana Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer mørke Hvedens brunplet- syge (Septoria Inkubation P Frysning 10 20/25 mørke Fluo- nodorum) rescens Fusarieumarter, specificeret Inkubation P Frysning 7 20 lys/ Sporer mørke Spiringsskadende svampe hos hvede Inkubation P 14 10 mørke Misfarve- (Fusarium spp. de rødder m.fl.) Spiringsskadende svampe hos andre Inkubation P 7 10/20Mørke Misfarve- kornarter de rødder (Fusarium spp. m.fl.) Nøgen brand hos byg og hvede Kimmetoden P Mycelium (Ustilago nuda) i kim Dækket bygbrand, havrebrand, Afvaskning Sporer stinkbrand, stængelbrand (Ustilago spp., Tilletia caries, Urocystis occulta) Lagersvampe (Aspergillus spp.,Inkubation SMA 10 20 mørke Sporer Penicillium spp.) naCIO Meldrøjer (Claviceps spp.) Tørt frø Sklerotier Græsser: Bladpletsyge (Drechslera Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer spp.) mørke Meldrøjer (Claviceps spp.) Tørt frø Sklerotier Blind seed dise- ase (Gloeotinia Dråbeme- Sporer temulenta) toden Hundegræsbakte- riose (Corynebac- Tørt frø Frø med terium rathayi) Bakterie- slim Bælgplanter: Stængelsvamp (Ascochyta Inkubation KDA 7 20 Lys/ Sporer imperfecta) naCIO mørke Ærtesyge (Ascochyta spp.) Inkubation KDA 7 20 Lys/ Sporer naCIO mørke Kløverens tråd- kølle (Typhula Tørt frø Sklerotier trifolii) Kløverens knold- bægersvamp Tørt frø Sklerotier (Sclerotinia trifoliorum) Stængelål (Ditylenchus Afvaskning Levende dipsaci) nematoder Bede: Rodbrand (Phoma betae) Inkubation VA 7 20 Mørke Særlige Bederust myceldannelser (Urocystis betae) Afvaskning Sporer Hør: Rodbrand (Ascochyta Inkubation MA 4 20 Lys/ Sporer linicola) mørke Gråskimmel (Botrytis Inkubation MA 7 20 Lys/ Sporer cinerea) mørke Visnesyge (Colleto- Inkubation MA 7 20 Lys/ Sporer trichum lini) mørke Slimskimmel (Fusarium spp.) Inkubation MA 4 20 Lys/ Sporer mørke Korsblomstrede: Skulpesvamp (Alternaria bras- Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer sicae, A. brassi- mørke cicola, A. raphani) Kålens tørfor- rådnelse Inkubation P Frysning 10 20 Lys/ Sporer (Phoma lingam) mørke Storknoldet bægersvamp Tørt frø Sklerotier (Sclerotinia sclerotiorum) Kålens brun- bakteriose Afvaskning Koloni- (Xanthomonas og plade- karakterer campestris) spredning evt. smit- teforsøg Forskellige grønsager: Sortskimmel (Alternaria spp.) Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer mørke Løgskimmel (Botrytis allii) Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer mørke Gråskimmel (Botrytis Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer cinerea) mørke Agurkens skive- svamp Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer (Colletotrichum mørke lagenarium) Bladplet (Colletotrichum Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer spinaciae) mørke lagenarium) Slimskimmel (Fusarium spp.) Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer mørke Selleriskurv (Phoma apiicola) Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer mørke Løgrust Puccinia allii) Afvaskning Sporer Selleribladplet (Septoria Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer apiicola) mørke Sortråd (Stemphylium Inkubation P Frysning 7 20 Lys/ Sporer radicinum) mørke Løgbrand (Urocystis Afvaskning Sporer cepulae) Salatmosaik (Lettuce mosaic Tørt frø, Pletne- virus) indikatortest kroser på Chenopo- dium quinoa Stængelål (Ditylenchus Afvaskning Levende dipsaci) nematoder

Tabel 4. Latituder for renhedsanalyser og for vægtprocentiske bestemmelser af andre kulturfrø og ukrudtsfrø af samme partiprøve

Gennemsnit af 2 analyser Største tilladte forskel 50-100 pct. 0-50 pct. mellem arbejdsprøver Renhed Andre kulturfrø og ukrudtsfrø 1 2 3 4 99.95-100.00 0.00- 0.04 0.16 0.10 99.90- 99.94 0.05- 0.09 0.24 0.15 99.85- 99.89 0.10- 0.14 0.30 0.19 99.80- 99.84 0.15- 0.19 0.35 0.22 99.75- 99.79 0.20- 0.24 0.39 0.25 99.70- 99.74 0.25- 0.29 0.42 0.27 99.65- 99.69 0.30- 0.34 0.46 0.29 99.60- 99.64 0.35- 0.39 0.49 0.31 99.55- 99.59 0.40- 0.44 0.52 0.33 99.50- 99.54 0.45- 0.49 0.54 0.34 99.40- 99.49 0.50- 0.59 0.58 0.37 99.30- 99.39 0.60- 0.69 0.63 0.40 99.20- 99.29 0.70- 0.79 0.67 0.42 99.10- 99.19 0.80- 0.89 0.71 0.45 99.00- 99.09 0.90- 0.99 0.75 0.47 98.75- 98.99 1.00- 1.24 0.81 0.51 98.50- 98.74 1.25- 1.49 0.89 0.56 98.25- 98.49 1.50- 1.74 0.97 0.61 98.00- 98.24 1.75- 1.99 1.04 0.66 97.75- 97.99 2.00- 2.24 1.09 0.69 97.50- 97.74 2.25- 2.49 1.15 0.73 97.25- 97.49 2.50- 2.74 1.20 0.76 97.00- 97.24 2.75- 2.99 1.26 0.80 96.50- 96.99 3.00- 3.49 1.33 0.84 96.00- 96.49 3.50- 3.99 1.41 0.89 95.50- 95.99 4.00- 4.49 1.50 0.95 95.00- 95.49 4.50- 4.99 1.57 0.99 94.00- 94.99 5.00- 5.99 1.68 1.06 93.00- 93.99 6.00- 6.99 1.81 1.14 92.00- 92.99 7.00- 7.99 1.93 1.22 91.00- 91.99 8.00- 8.99 2.05 1.30 90.00- 90.99 9.00- 9.99 2.15 1.36 88.00- 89.99 10.00-11.99 2.30 1.45 86.00- 87.99 12.00-13.99 2.47 1.56 84.00- 85.99 14.00-15.99 2.62 1.66 82.00- 83.99 16.00-17.99 2.76 1.75 80.00- 81.99 18.00-19.99 2.88 1.82 78.00- 79.99 20.00-21.99 2.99 1.89 76.00- 77.99 22.00-23.99 3.09 1.95 74.00- 75.99 24.00-25.99 3.18 2.01 72.00- 73.99 26.00-27.99 3.26 2.06 70.00- 71.99 28.00-29.99 3.33 2.11 65.00- 69.99 30.00-34.99 3.44 2.18 60.00- 64.99 35.00-39.99 3.55 2.25 50.00- 59.99 40.00-49.99 3.65 2.31

Tabel 5. Latituder for antalsbestemmelser af andre kulturfrø og ukrudtsfrø udført på ens vægtmængder

Største Største tilladte tilladte Gennemsnit af forskel Gennemsnit af forskel 2 bestem- mellem 2 bestem- mellem melser arbejdsprøver melser arbejdsprøver ------------------------------------------------------------------- Antal ------------------------------------------------------------------- 3 5 152-160 35 4 6 161-169 36 5- 6 7 170-178 37 7- 8 8 179-188 38 9- 10 9 189-198 39 11- 13 10 199-209 40 14- 15 11 210-219 41 16- 18 12 220-230 42 19- 22 13 231-241 43 23- 25 14 242-252 44 26- 29 15 253-264 45 30- 33 16 265-276 46 34- 37 17 277-288 47 38- 42 18 289-300 48 43- 47 19 301-313 49 48- 52 20 314-326 50 53- 57 21 327-339 51 58- 63 22 340-353 52 64- 69 23 354-366 53 70- 75 24 367-380 54 76- 81 25 381-394 55 82- 88 26 395-409 56 89- 95 27 410-424 57 96-102 28 425-439 58 103-110 29 440-454 59 111-117 30 455-469 60 118-125 31 470-485 61 126-133 32 486-501 62 134-142 33 502-518 63 143-151 34 519-534 64

Tabel 6. Latituder for spiringsundersøgelser af 400 frø fra samme partiprøve

Største tilladte forskel Gennemsnitlig spiringspct. ----------------------------------- 51-100 pct. 0-50 pct Mellem replikater Mellem analyser --------------------------------------------------------------- 99 2 5 2 98 3 6 2 97 4 7 3 96 5 8 3 95 6 9 3 94 7 10 4 93 8 10 4 91-92 9-10 11 4 90 11 12 5 89 12 12 5 87-88 13-14 13 5 85-86 15-16 14 5 84 17 14 6 81-83 18-20 15 6 78-80 21-23 16 6 77 24 17 6 73-76 25-28 17 7 71-72 29-30 18 7 67-70 31-34 18 7 64-66 35-37 19 7 60-63 38-41 19 7 56-59 42-45 19 8 51-55 46-50 20 8

Tabel 7. Prøvestørrelse (minimum) i antal piller af alle arter af pilleret frø

Analysens art Originalprøve Arbejdsprøve -------------------------------------------------------------------- 1 2 3 ----------------------------------------------------------------- Renhed ....................... 7500 2500 Spiring ...................... 7500 400 Vægtbestemmelse .............. 7500 Fraktionen af rene piller Bestemmelse af antal andre kulturfrø og ukrudtsfrø ..... 10000 7500 Størrelsessortering ......... 10000 2000 (* 2) Ordforklaring Amylogramenheder Udtryk for melets viskositet, af hvilken melets bageevne afhænger. Delfrugt Nødagtig del af spaltefrugt. Diploid 2 haploide kromosomsæt i cellekernen. Endosperm Frøhvide. Epikotyl Stængelstykket mellem kimblade og kimknop. Fluorescens Tilbagekasting af synligt lys fra et stof ved belysning med ultraviolet lys. Frø Kim, eventuel frøhvide og frøskal. Her dog også benyttet om frø med vedhæng, som det fremtræder i en renset vare. Frønøgle Sammenvokset frugtstand, der i reglen indeholder flere egentlige frø. Frøskal Hærdede frøhinder på et modent frø. Hypokotyl Stængelstykket mellem kimblade og kimrod. Inkubation Henstilling af biologisk materiale under forhold, der er gunstige for udvikling af symptomer eller patogener. Karyopse Skalfrugt, d.v.s. en nød, hvor frøskallen og frugtknudens væg er sammenvokset. Kim Det plantefoster, som efter befrugtning udvikles i frøanlægget. Koleoptile Det første synlige, skedeformede blad hos græsserne. Kornbesats Andre kornarter, uudviklede kerner, kerner gnavede af skadedyr samt kerner med misfarvet kim. Latitude Største tilladte variationsinterval. Majsgrits Knuste kerner af majs, hvorfra kimen forinden er fjernet. Mikropyle Åbning i frøhinden eller frøhinderne, hvor kimroden trænger igennem under spiringen. Monogerm Frønøgle indeholdende eet frø. Multigerm Frønøgle indeholdende flere frø. Mycelium Ansamling af svampetråde (hyfer). Navlen Ar i frøskallen, hvor frøstrengen har været tilhæftet. Nematode Rundorm også kaldet »ål«. Nødfrugt En tør, uopspringende frugt med 1 (2) frø. Polyembryoni Dannelse af flere kim af et æg. Polyploidi Betegnelse for kromosomforholdene i planter, hvis cellekerner indeholder flere end 2 haploide kromosomsæt. Replikat Her benyttet som betegnelse for en serie, almindeligvis på 100 frø. Sklerotium Hvileknold dannet af svampemycelium. Spaltefrugt Frugt, der er dannet af een støvvej, som ved modenhed spaltes i 2 eller flere delfrugter. Spore Særligt udformet delstykke af en svamp, som kan reproducere denne Substrat Det underlag, hvorpå frøene anbringes ved spirings- og sygdomsundersøgelser.

Håndbøger

Barton, L. V., 1967: Bibliography of seeds. Colombia University Press, New York.

Bekendam, J., Grob, R., 1979: Handbook for seedling evaluation. 2nd. ed. ISTA.

Bækgaard, H. C. et al., 1964: Varietal purity examination. Proc. Int. Seed Test. Ass. 29:759-977.

Felfoldi, E. M., 1983: Handbook of pure seed definitions with illustrations (excluding forest tree seeds). ISTA.

Grabe, F., 1970: Tetrazolium testing handbook for agricultural seeds. AOSA. Contribution No. 29.

Hervey-Murray, C. G., 1980: The identification of cereal varieties. University Press, Cambridge.

Jørgensen, J., (red.): Working sheets. Each dealing with one pathogen on one host. Handbook on Seed Health Testing. Section 2. Zurich. Løbende publikation påbegyndt 1981.

Lampeter, W., 1962: Die Saatgutaufbereitung. VEB Deutscher Landwirtschaftsverlag, Berlin.

Langkilde, N. E., 1977: Seed cleaning in the laboratory. Seed Sci. & Technol. 5:233-263.

Miles, S. R., 1963: Handbook of tolerances and of measures of precision for seed testing. Proc. Int. Seed Test. Ass. 28:525-686.

Moore, R. P., 1985: Handbook on tetrazolium testing. ISTA.

Oomen, W. W. A., 1969: Experimental seed cleaning equipment. Proc. Int. Seed Test. Ass. 34: 15-72.

Pirson, H., 1983: ISTA list of stabilized plant names (2nd ed.).

Richardson, M. J., 1979: An annotated list of seed-borne diseases. 3. udgave og supplement 1 og 2 fra 1981 og 1983. ISTA Seed Health Testing Handbook. Section 1.1. Zürich.

Tempe j. de, Binnerts, J., 1979: introduction to methods of seed health testing. ISTA Handbook on Seed Health Testing. Section 1.2. Seed Sci. & Technol. 7:601-636.

Ulvinen, O., Voos, Å., Bækgaard, H. C., Terning, P.-E., 1974: Undersøkning av sort ækthed. Ås.

---------------------

International Rules for Seed Testing.

Statsfrøkontrollens regler om prøvtagning, mærkning og forsegling af frø- og sædekornspartier.

Stikordsregister (* 3) Affald .............................. 13 Afkøling ............................ 32 Afskallede frø .................. 11, 13 Afsvampningsbehov ................... 27 Agarsubstrater ...................... 26 Ammoniakdampe ....................... 17 Amylogramenheder .................... 37 Analysebevis ........................ 9 Beregning og meddelelse Andre kulturfrø og ukrudsfrø ... 19 Antalbestemmelse ............. 19 Vægtprocent .................. 19 Bitterstof i lupin ............. 44 Erucasyre ...................... 41 Faldtal ........................ 42 Glucosinolater ................. 42 Intervention Korn ......................... 37 Raps og rybs ................. 38 Olieindhold .................... 40 Produktionsrestitution ......... 39 Renhedsanalyse, alment ..... 10, 17 Frø til oliefremstilling ..... 40 Råvareprøver ................. 14 Rensningsundersøgelse .......... 36 Spiringsundersøgelse ........... 23 Sortsægthed ................ 31, 32 Størrelsessortering ............ 43 Sygdomsundersøgelse ............ 27 Vandindhold .................... 33 Vitalundersøgelse .............. 24 Vægtbestemmelse ................ 33 Foreløbig meddelelse ........... 9 Andre bestanddele ................... 13 Andre kulturfrø ............. 12, 18, 19 Antalbestemmelse ................. 18 Vægtprocent ...................... 18 Andre undersøgelser ................. 39 Antal Andre kulturfrø og ukrudtsfrø .... 18 Spirer pr. 100 frønøgler ......... 21 Arbejdsprøven Opdeling ved analyse ............. 15 Størrelse Andre kulturfrø og ukrudtsfrø .... 10 Bestemmelse af kornvægt og tørvægt 33 Intervention Korn ......................... 36 Raps og ryps ................. 37 Produktionsrestitution ......... 38 Renhedsanalyse ............. 14, 15 Rensningsundersøgelse .......... 36 Spiringsundersøgelse ........... 20 Sortsundersøgelse .............. 28 Sygdomsundersøgelse ............ 25 Vandindhold .................... 32 Vitalundersøgelse .............. 24 Udtagning ........................ 10 Vejning .......................... 16 Artsundersøgelse Alm. og ital. rajgræs ............ 17 Svingelarter ..................... 17 Lupin ............................ 17 Udsåning ......................... 17 Bedefrø Antal spirer pr. frønøgle ........ 21 Genetisk monogerme ............... 11 Soldning ......................... 11 Bedømmelse af spirer ................ 20 Bejdsningsprøve ..................... 21 Belysning af spirelejet ............. 23 Beskadigede spirer .................. 20 Bitterstofbestemmelse ............... 43 Blæsningsmetode ......... 12, 13, 14, 16 »Bonn« sorteringsmaskine ............ 43 Brand ....................... 57, 58, 59 Brandkorn ............... 11, 14, 17, 25 Delfrugter .................. 11, 13, 15 Dråbemetoden ........................ 26 Drøftning ........................... 15 Døde frø ............................ 20 EF-undersøgelser ......... 36, 37, 38 39 Ekstraktionsmetode .................. 40 Emballering af prøver.............32, 33 Erucasyre ........................... 41 Faldtal ............................. 42 Fedtbestemmelse ..................... 39 Fenolreaktion ....................... 28 Filtrerpapir ........................ 22 Fluorescensmetoden .............. 16, 18 Flyvehavre .......................... 13 Forbehandling Frø til oliefremstilling ......... 39 Fordærvede kerner ................... 37 Forkøling ........................... 23 Fortørring Bestemmelse af vandindhold ....... 32 Ophævelse af spirehvile .......... 23 Fremgangsmåde Renhedsanalyse ................... 14 Spiringsundersøgelse ............. 20 Friske uspirede frø ................. 20 Frøblandingers spireevne ............ 21 Frøblæsere .......................... 16 Frønøgler ................... 11, 13, 21 Fællesparceller ..................... 29 Galledannelser ............... 11, 14 17 Gennemfaldende lys .................. 14 Glucosinolater ...................... 41 Golde blomster .............. 11, 12, 13 Grove bestanddele ............... 14, 37 Grove urenheder ..................... 37 Hektolitervægt ...................... 36 Hjælpemidler ved renhedsanalyse ..... 14 Hårde frø ........................... 20 Inkubation .......................... 26 Intervention Korn ............................. 36 Raps og ryps ..................... 37 Ituslåede frø og blomster ... 11, 12, 13 Jacobsen-apparat .................... 22 Jodjodkalium ........................ 44 Jord, jordklumper ............... 13, 14 Kaliumnitrat ........................ 23 Karyopser ................... 11, 12, 13 Kernekarakterer ..................... 28 Kimmetoden .......................... 26 Kimplanter Angrebne af mikroorganiser ....... 20 Med indsnævringer, spalter, revner eller sår ............... 20 Med misdannet kimknop, hypokotyl eller epikotyl ...... 20 Uden hovedrod .................... 20 Uden kimblade .................... 20 Kimstænglens farve hos bederoer...... 28 Klokker til Jacobsen-apparat...... 22 kontroldyrkningens metodik .......... 29 Kornbesats .......................... 37 kornvægt ............................ 33 Kødfarven hos kålroe og turnips ..... 28 Latituder Andre kulturfrø og ukrudtsfrø Antalsbestemmelse .......... 45, 62 Vægtprocent ................ 44, 60 Renhed ....................... 44, 60 Spireevne .................... 45, 63 Vandindhold ...................... 45 Vægtbestemmelse .................. 45 Litervægt ........................... 45 Lupin Adskillelse efter skalfarve .. 17, 18 Bitterstof ....................... 43 Majsgrits ........................... 38 Meldrøjer........ 12, 13, 14, 17, 37, 57 Minimumsvægt af arbejdsprøven (tabel 1 og 7) ................ 46, 63 Misdannede spirer ................... 20 Naturalvægt ......................... 36 Neddeling ........................... 10 Nedsættelse af arbejdsprøvens størrelse ....................... 18 Nematoder ........... 11, 14, 18, 25, 59 NMR-metoden ......................... 40 Normale spirer ...................... 19 Nødfrugter .................. 11, 13, 15 Nøgen brand efter kimmetoden ........ 26 Oliebestemmelse ................. 38, 40 Opbevaring af partiprøver ........... 10 Optælling Planter .......................... 30 Spirer ........................... 20 Partiprøver Opbevaring ....................... 10 Størrelse ........................ 10 Partistørrelse ...................... 10 Petriskåle .......................... 26 Pilleret frø ........................ 34 Produktionsrestitution .............. 38 Protein ............................. 42 Prøvetagning ........................ 10 Registrering af prøver ............... 9 Renhedsanalyse, alment .............. 10 Hundegræs, svingel 11, 12, 13, 16, 17 Frø til oliefremstilling ......... 40 Råvareprøver ..................14, 39 Rensningsundersøgelse ............... 35 Rent frø ............................ 11 Renvare ..........................36, 39 Rumvægt ............................. 33 Rustangrebne kerner ................. 37 Råcellulose ......................... 39 Råvareundersøgelser ..............14, 17 Sammenhængende frø, blomster .11, 12, 17 Sand ............................ 13, 22 Silkearter .......................... 13 Sklerotier .............. 11, 14, 17, 25 Skrumpne frø ........................ 11 Soldning af frø ................. 11, 13 Sort ................................ 27 Sortsundersøgelser Kontrolmark ...................... 29 Korn, bælgsæd, olieplanter m.fl. 30 Græsmarksplanter ............... 30 Rodfrugter ..................... 30 Grønsager ...................... 31 Laboratorium ..................... 28 Morfologiske karakterer ........ 28 Fysiologiske karakterer ........ 28 Biokemiske karakterer .......... 28 Væksthus ......................... 29 Spaltefrugter ....................... 11 Spirede kerner Intervention ..................... 36 Spireevne ........................... 19 Definitioner ..................... 19 Frøblandinger .................... 21 Spirehastighed ...................... 22 Spirehvile .......................... 23 Spiremodenhed ....................... 23 Spiring ............................. 19 Jacobsen-apparat ................. 22 Folder, pakker eller ruller af filtrerpapir ................ 22 Jord ............................. 22 Sand ............................. 22 Spiringsbetingelser ................. 22 Spiringsmetoder, oversigt ........... 50 Spiringsperiodens længde ............ 21 Spiringstemperatur .................. 23 Spiringsundersøgelse Fremgangsmåde .................... 20 Bedømmelse og optælling af spirer. 20 Spiringsperiodens længde ......... 21 Sammenhængende frø ............... 21 Frøblandinger .................... 21 Bejdsningsprøve .................. 21 Spor ............................ 17, 19 Standardprøver .................. 14, 29 Sten ................................ 13 Strådele ............................ 14 Stribesyge .......................... 57 Størrelsessortering af bederoefrø og pilleret frø .................. 35 Substrater Spiringsundersøgelser ............ 22 Sygdomsundersøgelser ............. 26 Sygdomsundersøgelser ................ 24 Undersøgelse af tørt frø ......... 25 Undersøgelse af frø ved vaskning . 25 Udblødning og kemisk behandling .. 26 Inkubation ....................... 26 Dyrkning i væksthus og mark ...... 27 Sygdomsangreb Frø .............................. 11 Spirer ........................... 20 Temperatur Bestemmelse af vandindhold ....... 32 Spiringsundersøgelse ............. 23 Tetrazoliumopløsning ................ 24 Tomme frugter, frø .............. 11, 13 Triphenyltetrazoliumklorid .......... 24 Tusindkornvægt ...................... 33 Type ................................ 30 Tørring ............................. 32 Tørvægt ............................. 33 Udblødning .................. 23, 24, 26 Udsåning ........................ 17, 29 Udtagning Arbejdsprøven .................... 10 Partiprøven ...................... 10 Ukrudtsfrø .................. 12, 18, 19 Antalsbestemmelse ................ 19 Vægtprocent ...................... 19 Ultraviolet lys ..................17, 26 Umodne frø .......................... 11 Unormale spirer ..................... 19 Urenheder ................... 37, 38, 40 Vedhængende blomster ................ 13 Vandindhold ......................... 32 Vejning ...................... 15,16, 33 Vinger hos frø af nåletræer ......... 15 Vitalundersøgelse ................... 24 Vægtbestemmelse ..................... 33 Vægtprocent ..................... 16, 19 Væksthusundersøgelser ........... 27, 29

Versioner

1. 1985-06-15 · til 2020-01-28