Vejledende retningslinier for praktiserende dyrlæger i forretninger vedrørende indfangning og aflivning af herreløse katte
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/13280@1985-10-25/da
Indhold
Den 1. september 1984 trådte den nye bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984 fra justitsministeriet om indfangning og aflivning af herreløse katte i kraft. Hermed ophørte den tidligere ordning, i henhold til hvilken politimesteren autoriserede kattefangere, ofte i et vist samarbejde med kommunerne, idet det i så fald var kommunalt ansatte, der søgte og fik autorisation. De nye bestemmelser har hjemmel i dyreværnslovens § 16. Der udstedes ikke mere autorisation, idet det kun er praktiserende dyrlæger, der må foretage indfangning og aflivning. (Undtaget herfra er dog de tilfælde, hvor herreløse katte på grund af sygdom eller tilskadekomst befinder sig i en sådan tilstand, at det er åbenbart, at de af dyreværnsmæssige grunde bør aflives straks.) Det er endvidere tilladt dyrlægerne at lade lægmand udføre disse forretninger, såfremt det sker efter dyrlægernes instruktion og tilsyn. Bestemmelserne angiver to slags forretninger:
1. Indfangning med henblik på aflivning (kan kun ske efter anmodning fra kommunen, medmindre aflivning må anses for påkrævet af dyreværnsmæssige grunde).
2. Indfangning med henblik på andre foranstaltninger end aflivning (kan rekvireres af enhver og kan omfatte katration/sterilisation, mærkning, behandling m.v.).
Det bemærkes, at bestemmelserne er af ren dyreværnsmæssig karakter og ikke berører bestemmelser nedlagt i jagtlov, lov om smitsomme husdyrsygsomme m.v.
Indfangning :
Indfangning må kun ske ved benyttelse af kassefælder med et indre mål på mindst 80 x 30 x 30 cm med længden som største mål. De indvendige vægge skal være uden skarpe kanter eller fremspring. Da det også på afstand skal være muligt at tilse fælderne m.h.t. evt. fangst skal mindst een af siderne i fælden være trådnet eller gennemsigtigt materiale (plexiglas). Udløsning af fælden må ikke beskadige katten ligesom det allerede ved opstilling af fælden må søges sikret, at den ikke udsættes for hærværk og at de indfangne dyr ikke udsættes for unødig gene fra personer eller omgivelser. Det er således nødvendigt at holde løbende opsyn med fælderne med inspektion mindst hver tredie time. Indfangne katte skal hurtigst muligt tildækkes med et tæppe over fælden. Transport af indfangede katte kan foregå ved benyttelse af fælden eller særlig transportkasse idet tildækningen opretholdes. Transporten bør ikke have en varighed på mere end 1 time og skal straks efterfølges af aflivning eller iværksættelse af anden foranstaltning. Sker indfangning ikke med henblik på aflivning bør den kun ske i samarbejde med rekvirenten ligesom denne bør være med ved genudsætning, der naturligvis først kan ske når katten efter evt. operation udviser normale livsytringer.
Det indskærpes, at der i forbindelse med indfangning uanset formål altid skal foretages en undersøgelse af om katten ved eventuel mærkning eller andre kendetegn umiddelbart kan sammenføres med en navngiven ejer, der i givet fald bærer omkostningerne ved indfangning m.v. Ligeledes skal det undersøges, om katten har diende afkom. I bekræftende fald skal katten straks genudsættes, medmindre det sikres, alle kattens killinger er indfanget.
Aflivning :
Aflivning kan i princippet foretages med skydning, gasning eller ved indsprøjtning af midler, der er karakteriseret ved at medføre en hurtig og smertefri bevidstløshed og død. Sidstnævnte metode vil ofte være den foretrukne.
Dyrlæger kan til personlig anvendelse ved aflivning af dyr rekvirere gifte uden politiets påtegning af giftrekvisitionen. Hvis en dyrlæge ønsker at lade andre personer foretage aflivning af katte under anvendelse af gifte, skal dyrlægen, som en forudsætning for at disse personer kan opnå politiets påtegning på giftrekvisitioner, skriftligt afgive en erklæring om, at den pågældende
1. er nøje instrueret om fremgangsmåden ved indfangningen og aflivningen til sikring af at katten dræbes så hurtigt og smertefrit som muligt,
2. er nøje instrueret om den påkrævede mængde, indsprøjtningssted og andre forhold der tilgodeser at aflivning foregår på den rette måde,
3. er nøje instrueret om gældende regler om giftes opbevaring, jfr. §§ 38 og 39 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 17. september 1980 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter.
Dyrlægen skal føre ordnede optegnelser med angivelse af navn og adresse på de personer til hvilke forannævnte instruktion er givet samt dato for afgivelse af denne instruktion. Endvidere skal dyrlægen føre tilsyn med de personer, som af dyrlægen er betroet til aflivning af katte, for at sikre at de givne instruktioner bliver efterlevet.
Der gøres opmærksom på, at dyrlægen efter gældende regler ikke må udlevere præparationer til aflivning foretaget af lægmand.
Udleveringsforbuddet gælder ikke alene injektionsopløsninger med indhold af stoffer, der er optaget på miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, men også sådanne stoffer, der som lægemidler er undergivet receptpligt, men ikke nødvendigvis er optaget på nævnte liste. Baggrunden for dette er den, at der tale om en teknisk anvendelse.
Betaling :
Udgifterne i forbindelse med indfangning og aflivning eller anden foranstaltning er det offentlige uvedkommende. Den danske Dyrlægeforening har med såvel Kommunernes Landsforening som Kattens Værn indgået aftaler om honorarer og takster for de forretninger, der kan komme på tale.
VETERINÆRDIREKTORATET, d. 25. oktober 1985