Retningslinier for anvendelsen af frisk og dybfrossen sæd ved insemination.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/15615@1985-11-11/da
Indhold
Sundhedsstyrelsen har i Ugeskrift for Læger, nr. 38 af 16. september 1985, 147. årgang, p. 3030, samt i Epinyt fra uge 37, 1985, meddelt, at insemination af kvinder ikke måtte ske, medmindre donor var testet for antistoffer mod LAV/HTLV-III.
På et møde i sundhedsstyrelsen den 27. september 1985 med repræsentanter fra nogle af de afdelinger, der benytter inseminationsbehandling med sæd, blev forskellige problemer drøftet.
På denne baggrund har sundhedsstyrelsen overvejet hvilke retningslinier, hvorefter fremtidig insemination af kvinder med sæd fra anonyme donorer skal finde sted.
Herhjemme benyttes i øjeblikket både dybfrossen og frisk sæd. Den dybfrosne sæd indsamles hovedsagelig af Den Centrale Sædbank, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, der leverer til de fleste gynækologisk/obstetriske afdelinger med henblik på inseminationsbehandling; herudover har Frederiksberg hospital sin egen sædbank. På Rigshospitalet og Hvidovre hospital benyttes herudover frisk sæd til inseminationsbehandling.
På denne baggrund finder sundhedsstyrelsen, at inseminationsbehandling bør foregå efter følgende retningslinier:
BRUG AF DYBFROSSEN SÆD:
Den for afdelingen ansvarlige overlæge skal, så vidt det er muligt, sikre sig, at donor ikke tilhører en af de kendte risikogrupper for AIDS.
Den dybfrosne sæd må først anvendes til inseminationsbehandling, når der 3 måneder efter, at sædportionen er produceret, foreligger en LAV/HTLV-III-antistof-negativ blodprøve fra donor.
Kvinderne skal forinden inseminationsbehandlingen orienteres af den ansvarlige læge om risikoen for overførsel af AIDS-virus i henhold til vedlagte information.
BRUG AF FRISK SÆD:
Brugen af frisk sæd til inseminationsbehandling frembyder en lidt forøget risiko i forhold til brugen af dybfrossen sæd. Det er imidlertid fremført af Rigshospitalet og Hvidovre hospital, at frisk sæd i mange tilfælde giver betydelig større chance for positivt resultat af inseminationsbehandlingen.
Følgende retningslinier skal anvendes, hvor der benyttes frisk sæd:
Den for afdelingen ansvarlige overlæge skal, så vidt det er muligt, sikre sig, at donor ikke tilhører en af de nævnte risikogrupper for AIDS.
Frisk sæd må ikke anvendes, før der foreligger en LAV/HTLV-III-antistof-negativ blodprøve fra donor.
Donor skal herefter undersøges mindst hver tredie måned for antistoffer mod LAV/HTLV-III.
Kvinderne skal forud for inseminationsbehandlingen orienteres om risikoen for overførsel af AIDS-virus svarende til vedlagte information af den for behandlingen ansvarlige læge.
Underskrift 1
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 11. NOVEMBER 1985. P.D.V. Michael von Magnus
BILAG
INFORMATION TIL KVINDER, DER INSEMINERES MED DYBFROSSEN SÆD.
AIDS er en meget alvorlig, smitsom sygdom, der ødelægger kroppens forsvar mod infektionssygdomme og visse kræftsvulster. Sygdommen skyldes et virus, som kan forekomme i bl.a. sæd.
Man har i det videst mulige omfang sikret sig, at donorerne ikke tilhører kendte risikogrupper for AIDS. Herudover undersøges donorerne med blodprøver hver tredie måned for AIDS, og sæden anvendes først, når den har været nedfrosset i mindst 3 måneder, og når man - ved hjælp af en blodprøve - har sikret sig, at donor ikke i denne periode har udviklet antistoffer mod AIDS.
Til trods for disse sikkerhedsforanstaltninger kan en helt minimal risiko for overførsel af AIDS ved insemination ikke udelukkes.
Den ansvarlige læge skal i patientens journal anføre, at ovenstående information er givet.
BILAG
INFORMATION TIL KVINDER, SOM ØNSKER INSEMINATIONSBEHANDLING MED FRISK SÆD.
AIDS er en alvorlig, smitsom sygdom, der ødelægger kroppens forsvar mod infektionssygdomme og visse kræftsvulster. Sygdommen skyldes et virus, som kan forekomme i bl.a. sæd.
Man har, så vidt det har været muligt, sikret sig, at donorerne ikke tilhører kendte risikogrupper for AIDS.
Donorerne undersøges løbende med blodprøver for AIDS, men til trods for disse sikkerhedsforanstaltninger er der en minimal risiko for overførsel af smitte. Risikoen for smitteoverførsel af AIDS med frisk sæd er en ubetydelighed større end med dybfrossen sæd.
Den ansvarlige læge skal i patientens journal anføre, at ovenstående information er givet.