Gelex

Datasammenskrivning af lov om midlertidigt fradrag for visse erhvervsmæssige investeringer (investeringsfradragsloven).

OphævetVersion 1985-12-18fra 1985-12-18 til 1989-03-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/18017@1985-12-18/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.

Denne datasammenskrivning omfatter lov om midlertidigt fradrag for visse erhvervsmæssige investeringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 445 af 2. august 1982 med de ændringer, der følger af lov nr. 201 af 25. maj 1983.

§ 1.

Stk. 1. Fradrag efter denne lov (investeringsfradrag) kan foretages i anledning af investering i maskiner, inventar og lignende driftsmidler, som afskrives under eet efter afskrivningslovens afsnit I, når anskaffelsen af driftsmidlerne har fundet sted i perioden fra den 1. januar 1981 til den 31. december 1983. Fradrag kan dog ikke foretages ved anskaffelse af driftsmidler, der er nævnt i stk. 2, eller ved anskaffelse af driftsmidler til de virksomheder, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 2. Anskaffelse af automobiler, som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører, som skolevogne eller som last- eller varevogne, der er berigtiget med halv omsætningsafgift, berettiger ikke til investeringsfradrag. Det samme gælder anskaffelse af driftsmidler, hvis anskaffelsessum efter afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, fuldt ud fradrages i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret.

Stk. 3. Anskaffelse af driftsmidler til følgende virksomheder og personer giver ikke grundlag for investeringsfradrag:

1. Banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere, bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder.

2. Forsikringsselskaber.

3. Bureauer (bl.a. vagtbureauer, rejsebureauer, ægteskabsbureauer).

4. Advokater, arkitekter, byplanlæggere, rådgivende ingeniører, landinspektører, revisorer og regnskabskonsulenter, ejendomshandlere, mæglere, ejendomsadministrationsvirksomheder og reklamevirksomheder.

5. Læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, kiropraktorer, terapeuter og dyrlæger.

6. Herre- og damefrisører og skønhedssaloner.

7. Forlystelser, herunder teaterforestillinger og biografforestillinger.

Stk. 4. Såfremt en skattepligtig både driver en erhvervsmæssig virksomhed, der berettiger til fradrag efter stk. 1, og en virksomhed, der efter stk. 3 ikke berettiger til fradrag, berettiger alene anskaffelser, der overvejende skal benyttes i den førstnævnte virksomhed, til fradrag.

Stk. 5. For de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a) og 4), omhandlede indkøbsforeninger samt produktions- og salgsforeninger gives investeringsfradraget som et særligt fradrag i den skattepligtige indkomst, der er opgjort efter selskabsskattelovens §§ 14 og 15.

§ 2.

Stk. 1. (* 1) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori maskiner, inventar og lignende driftsmidler er anskaffet, foretages et fradrag, der beregnes på grundlag af det beløb, hvormed anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, overstiger salgssummen for driftsmidler, der er solgt i samme indkomstår. For indkomstårene 1981 og 1982 udgør fradraget 5 pct. og for indkomståret 1983 2 1/2 pct. af beregningsgrundlaget. Anskaffelsessummen og salgssummen for de driftsmidler, der er nævnt i § 1, stk. 2, og anskaffelses- og salgssummer vedrørende driftsmidler i virksomhed, der er nævnt i § 1, stk. 3, medregnes ikke.

Stk. 2. De anskaffelsessummer og salgssummer, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., opgøres efter afskrivningslovens regler. Udgifter til forbedring sidestilles med anskaffelsessummer. Med salgssummer sidestilles ekspropriationserstatninger samt forsikrings- eller erstatningssummer for skadelidte driftsmidler, der udgår af driften på grund af skaden. Afskrivningslovens regler om, hvornår et driftsmiddel anses for anskaffet, finder anvendelse.

Stk. 3. Der ydes ikke investeringsfradrag ved overdragelse som arv, arveforskud eller gave. Det samme gælder ved overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller mellem sådanne selskaber m.v. indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.

Stk. 4. Stk. 3, 2. pkt., anvendes ikke, hvis overdragelsen af driftsmidlet er sket som led i overdragerens almindelige erhvervsmæssige virksomhed.

§ 3.

Stk. 1. Investeringsfradraget berører ikke størrelsen af de afskrivninger, der kan foretages efter afskrivningsloven, eller reglerne i lovens §§ 4 og 5 om tab på solgte og beskadigede driftsmidler og om negative afskrivningssaldi. Fradraget nedsætter ikke beregningsgrundlaget for henlæggelse til investeringsfond. Fradraget berører heller ikke opgørelsen af fortjeneste og tab efter lov om særlig indkomstskat m.v. eller efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskattelov nr. 149 af 10. april 1922.

§ 4.

Stk. 1. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere forskrifter om, hvilke oplysninger de skattepligtige skal give de skattelignende myndigheder til brug ved kontrol med overholdelsen af denne lov, og fastsætter den form, hvori oplysningerne skal gives. Afgivelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af en daglig bøde, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger hertil.

§ 5.

Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1981.

§ 6.

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. --- Lov nr. 196 af 18. maj 1982 (Lov om ændring af lov om midlertidigt fradrag for visse erhvervsmæssige investeringer), hvis § 1 ændrer § 2, stk. 1, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

Stk. 1. (* 1) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori maskiner, inventar og lignende driftsmidler er anskaffet, foretages et fradrag, der beregnes på grundlag af det beløb, hvormed anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, overstiger salgssummen for driftsmidler, der er solgt i samme indkomstår. For indkomstårene 1981 og 1982 udgør fradraget 5 pct. og for indkomståret 1983 2 1/2 pct. af beregningsgrundlaget. Anskaffelsessummen og salgssummen for de driftsmidler, der er nævnt i § 1, stk. 2, og anskaffelses- og salgssummer vedrørende driftsmidler i virksomhed, der er nævnt i § 1, stk. 3, medregnes ikke.

Stk. 1. § 7

Stk. 1. § 1, nr. 4 og 5, og §§ 2 og 3 har virkning for anskaffelser, der foretages i indkomståret 1983 og senere. § 1, nr. 1,2, 6, 7, 9, 10, 11, 12 og 13, og §§ 4 og 5 har virkning for anskaffelser, der foretages den 17. maj 1983 eller senere, samt for forbedringsudgifter vedrørende disse anskaffelser. Bestemmelserne i § 1, nr. 3 og 8, har virkning fra og med indkomståret 1983.

Stk. 2. § 6 har virkning for forbedringsudgifter, der afholdes i indkomståret 1983 og senere.

Stk. 1. § 8

Stk. 1. Anskaffelsessummer og forbedringsudgifter vedrørende de før den 17. maj 1983 anskaffede automobiler og driftsmidler m.v. afskrives efter de hidtil gældende regler. Afstås et sådant automobil eller driftsmiddel m.v., behandles afståelsen skattemæssigt efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. På de før den 17. maj 1983 anskaffede automobiler og driftsmidler m.v., jfr. stk. 1, finder de hidtil gældende regler om opgørelse af den skattepligtige formue anvendelse.

Versioner

  1. 1985-12-18 · til 1989-03-08