Studieplan for kurset 1.6. Minidatamater ved Datanomkursus
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/22087@1985-09-01/da
Indhold
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Direktoratet for erhvervsuddannelserne
Studieplanen har virkning fra august 1985.
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
underv. insp.
1.6 Minidatamater.
Formål
Minidatamaten er en vigtig del af »computerrevolutionen« og finder anvendelse i et næsten uendeligt spektrum af områder: processtyring, trafikovervågning, telekommunikation, forskning og videnskab, lagerstyring, bogholderi oma..
For at en bruger kan vælge det rigtige udstyr og fuldt ud drage nytte af dette, må han foruden ekspertise på anvendelsesområdet have tilstrækkelig viden til at kunne vurdere minidatamaters fleksibilitet og anvendelighed.
Dette modul skal give den baggrundsviden, som er nødvendig for at vurdere, sammenligne og anvende minidatamatudstyr, og undervisningen vil behandle væsentlige aspekter af følgende hovedområder - minidatamatteknologi - implementering af minidatamatsystemer. - anvendelse og vedligeholdelse af minidatamatsystemer.
Forelæsningsemner og anslået timefordeling.
punkt timer
1. Introduktion til minidatamater 2
2. Minidatamat-arkitektur 2
3. Perifert udstyr til minidatamater 3
4. Basisprogrammel til minidatamater 3
5. Minidatamatanvendelser og materielkonfigurationer 6
6. Installation, drift og vedligeholdelse 6
7. Udviklingsforløb og udviklingstendenser 3
1. Introduktion til minidatamater.
Formål
Dette emne har til hensigt at foretage en afgrænsning af minidatamatbegrebet i forhold til de datamaskinekategorier, der hyppigst refereres til i edb-miljøer.
Mål
Den studerende skal kunne klassificere minidatamater mht. typiske karakteristika for materiel og basisprogrammel samt leverandørprofiler og prisklasser.
Emner
Datamaskinekategorier og leverandører.
Typiske karakteristika for minidatamater.
Minidatamaters muligheder og begrænsninger.
Oversigt over prislag.
2. Minidatamat-arkitektur.
Formål
Undervisningen i dette emne skal redegøre for almindelige begreber i minidatamaters arkitektur og anskueliggøre minidatamaters ydeevne.
Mål
Den studerende skal kunne vurdere en minidatamats ydeevne og fleksibilitet med hensyn til programmering og materielle konfigurationsmuligheder på grundlag af leverandørens specifikationer af fysiske karakteristika.
Emner
Grundlæggende maskinstrukturer.
Ordstørrelse, lagerorganisation og adresseringsteknikker.
Registerstruktur og instruktionssæt.
I/O-systemet.
Mikroprogrammering.
Interruptsystem.
3. Perifert udstyr til minidatamater.
Formål
Undervisningen i dette emne tager sigte på at give en oversigt over perifert udstyr, som hyppigt finder anvendelse i minidatamatsystemer samt at give en beskrivelse af operationelle karakteristika og mulige udvælgelseskriterier for de ydre enheder, som er mest almindelige i minidatamat-konfigurationer.
Mål
Den studerende skal kunne specificere og vurdere krav til perifert udstyr til minidatamater med hensyn til operationelle karakteristika, tilslutningsgrænseflader og driftssikkerhed.
Den studerende skal for forskellige ydre enheder kunne opstille/vurdere væsentlige kriterier for valg af leverandør.
Emner
Interaktive enheder.
I-O-enheder.
Minidatamatudstyr til on-line anvendelser.
4. Basisprogrammel til minidatamater.
Formål
Undervisningen skal give en oversigt over de typer af drifts- og hjælpeprogrammel, som hyppigt finder anvendelse i minidatamatsystemer og som typisk tilbydes af minidatamat-leverandører.
Mål
Den studerende skal have overblik over de hyppigst anvendte typer af drifts- og basisprogrammel til minidatamater. Den studerende skal kunne opstille relevante kriterier for vurdering og sammenligning af forskellige leverandørers basisprogrammel med henblik på bedømmelse af en minidatamats fleksibilitet og anvendelsesmuligheder til programudvikling.
Emner
Assemblere og loadere.
Kryds-assemblere og compilere.
Højniveau-sprog.
Kildeprogram-editering.
Faciliteter til vedligeholdelse af kilde- og objektprogrammer og deres biblioteker.
Programaflusnings-faciliteter.
Operativsystemer.
Kommunikationsprogrammel.
5. Minidatamat-anvendelser og materielkonfigurationer.
Formål
Undervisningen i dette emne skal orientere om operationelle og materielle karakteristika i nogle hyppigt forekommende systemer, hvori der indgår minidatamater og anføre betragtninger over materielle og programmelle faciliteter, som er relevante i relation til givne opgaver.
Mål
Den studerende skal kunne vurdere og sammenligne forskellige minidatamat-systemers ydeevne og anvendelighed og på grundlag af foreliggende opgavebeskrivelser og leverandørspecifikationer kunne opstille en rimelig materielkonfiguration samt anføre relevante kriterier for valg af funktionsenheder til denne konfiguration.
Emner
Minidatamatkonfigurationer i administrative og videnskabelige anvendelser.
Realtidssystemer.
Operationelle konfigurationer og kriterier for valg af enheder.
Eksempler.
6. Installation, drift og vedligeholdelse
Formål
Dette emne tager sigte på at give en generel orientering om forhold vedrørende installation, drift og vedligeholdelse af minidatamatsystemer.
Mål
Den studerende skal kunne vurdere driftssikkerheden i en foreliggende materiel konfiguration.
Den studerende skal kunne specificere installations- og driftskrav med hensyn til service og vedligeholdelse af programmel og materiel.
Emner
Funktionsenheder og typiske tal for MTBF.
Tekniske installationer og driftsmiljøer.
Optimering af driftssikkerhed.
Service- og vedligeholdelsesansvar.
Udvidelsesmuligheder og konverteringsproblematik.
Uddannelsesbehov- og muligheder.
7. Udviklingsforløb og udviklingstendenser.
Formål
Dette emne tager sigte på at give et overblik over den hidtidige udvikling på minimarkedet samt at påpege nogle tænkelige udviklingstendenser set i relation til mikrodatamaternes voksende udbredelse.
Mål
Den studerende skal kende vigtige begreber og teknikker i mini/mikrodatamat-teknologien. Den studerende skal kunne vurdere de eventuelle konsekvenser, som den kraftige udvikling på mini- og mikromarkedet kan få ved valg af materiel og leverandør.
Emner
IC- og LSI teknik.
Mikroprocessorers struktur og karakteristika.
ROM/RAM/PROM/EPROM
Mini/Mikro sammenligning.