Kundgørelse for Forsvaret B.11-1985. Forsvarsministeriets bemærkninger til LOV OM VÆRNEPLIGTSORLOV
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/25040@1985-07-15/da
1. Bestemmelserne i denne kundgørelse er med de undtagelser og supplerende bestemmelser, der er optaget som bemærkninger (Bmk.) til de enkelte paragraffer i loven, gældende for værnepligtige lønmodtagere, der modtager meddelelse om indkaldelse eller genindkaldelse den 1.juli 1985 eller senere.
Bestemmelserne i kundgørelsen medfører iøvrigt ingen ændringer i de gældende bestemmelser om aflønning m.v. af personel til pligtig tjeneste.
2. Lov nr.148 af 17.april 1985 om værnepligtsorlov.
§ 1.
Stk. 1. Loven omfatter værnepligtige lønmodtagere, som har modtaget meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, og som ved indkaldelsen i mindst 9 måneder vil have været uafbrudt ansat i samme virksomhed gennemsnitlig mindst 15 timer ugentlig. Hvis et ansættelsesforhold følger i umiddelbar forlængelse af lære-, elev- eller praktiktid, medregnes denne i de 9 måneder. Bmk.: a. Loven omfatter værnepligtige lønmodtagere, d.v.s. der skal være tale om et ansættelsesforhold forud for aftjening af værnepligten. Det er en betingelse, at lønmodtageren har været uafbrudt ansat hos virksomheden i 9 måneder på indkaldelsestidspunktet og i denne periode været beskæftiget med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ikke under 15 timer. Lovens bestemmelser får virkning for den enkelte på det tidspunkt, hvor meddelelsen om indkaldelsestidspunktet er modtaget. Eksempelvis er en værnepligtig lønmodtager, der modtager en indkaldelsesordre efter 3 måneders ansættelse, til aftjening af værnepligt 6 måneder senere, omfattet af loven fra dette tidspunkt. Det bemærkes, at perioder, hvor lønmodtageren har haft lovligt forfald - f.eks. under sygdom, forældreorlov m.v. - medregnes i den forudgående ansættelsesperiode. b. Fortsætter en efg-elev eller en lærling i virksomheden efter endt uddannelse, medregnes uddannelsestiden i anciennitetskravet på 9 måneder. Aftjenes værnepligt imidlertid umiddelbart ved uddannelsestidens udløb eller iøvrigt ved ophøret af en tids- eller opgavebegrænset ansættelse, gælder loven ikke. Flere tidsbegrænsede ansættelser i samme virksomhed, der følger umiddelbart efter hinanden/afløser hinanden, vil samlet indgå i beregningen af, om 9 måneders kravet er opfyldt. Er en egentlig fratrædelse sket i 9-månedersperioden, er denne brudt, og optjening af 9-måneders ansættelsesanciennitet begynder da forfra. c. Enhver form for kontraktmæssig ansættelse i forsvaret, der enten erstatter værnepligtstjenesten, eller som sker i tilslutning til værnepligtstjenesten, indebærer, at den pågældende lønmodtager falder uden for lovens område. Derimod omfattes ordningen med »frivillig værnepligt« af loven, jfr. de herfor gældende bestemmelser.
§ 2.
Stk. 1. En værnepligtig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af aftjening af værnepligt.
Stk.2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi han vil udnytte retten til fravær på grund af aftjening af værnepligt eller har været fraværende af denne grund.
Stk.3. En arbejdsgiver må heller ikke i øvrigt afskedige en lønmodtager på grund af aftjening af værnepligt. Bmk.: a. Det bemærkes, at der intet er til hinder for, at lønmodtageren i løbet af værnepligtsperioden selv siger arbejdsforholdet op med sædvanligt varsel. Dette gælder uanset om arbejdsgiveren på et tidligere tidspunkt har modtaget underretning om, hvornår den værnepligtige lønmodtager påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt i henhold til §§ 5 - 6. Loven medfører ingen ændringer i den gældende retstilstand, hvorefter en arbejdsgiver altid må være forberedt på, at de ansatte siger op med det varsel, som gælder i ansættelsesforholdet. Omvendt vil en lønmodtager, der udebliver, efter at have givet tilsagn om tilbagevenden, uden siden at have sagt sin stilling op, udsætte sig for misligholdelsesvirkninger. b. Lønmodtagerens ret til at vende tilbage til arbejdet forudsætter på tilsvarende måde, at han ikke forinden er blevet lovligt opsagt, f.eks. på grund af arbejdsmangel, virksomhedsindskrænkninger m.v. c. Endelig bemærkes det, at loven ikke regulerer det økonomiske mellemværende mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.
§ 3.
Stk. 1. En lønmodtager optjener ikke anciennitet under aftjening af værnepligt. Bmk.: Lønmodtageren optjener ikke anciennitet i ansættelsesforholdet i den periode, hvori han aftjener værnepligt. Den værnepligtige indtræder ved sin tilbagevenden til arbejdet med den hidtil optjente anciennitet, se dog Bmk. til § 7.
§ 4.
Stk. 1. Den værnepligtige lønmodtager skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest to uger efter, at han har modtaget meddelelse herom.
Stk.2. Afgiver lønmodtageren ikke underretning efter stk.1, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsesforholdet fra indkaldelsesdagen. Bmk.: a. Det bemærkes, at ordningen med »indkaldelse snarest« fremover vil blive administreret på en sådan måde, at værnepligtige lønmodtagere, der er i beskæftigelse, vil blive indkaldt med mindst 4 ugers varsel. b. Stk.2 indebærer, at arbejdsgiveren kan hæve arbejdsforholdet fra indkaldelsesdagen, hvis den værnepligtige lønmodtager undlader at give meddelelse om indkaldelsen.
§ 5.
Stk. 1. En værnepligtig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 2, skal under aftjeningen af værnepligten underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt. Underretningen skal gives mellem 3 og 4 måneder før det forventede hjemsendelsestidspunkt.
Stk.2. Lønmodtageren skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om enhver ændring i det forventede hjemsendelsestidspunkt.
Stk.3. Underretter lønmodtageren ikke arbejdsgiveren efter stk.1 - 2, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side til det tidspunkt, hvor hjemsendelsen finder sted, uanset længden af det varsel, der gælder fra lønmodtagerens side i ansættelsesforholdet.
Stk.4. For værnepligtige lønmodtagere, der indkaldes, herunder genindkaldes, til værnepligtstjeneste af under 5 måneders varighed, finder reglerne i stk.1 - 3 alene anvendelse i det omfang, underretningen kan afgives i løbet af værnepligtstiden. Bmk.: a. Mellem 3 og 4 måneder før det forventede hjemsendelsestidspunkt skal den værnepligtige underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt. b. Når en værnepligtig lønmodtager indkaldes, vil det omtrentlige hjemsendelsestidspunkt kunne forudberegnes. Men da der under værnepligtsperioden kan ske forandringer, f.eks. kan den pågældende blive udtaget til befalingsmand, skal han straks underrette arbejdsgiveren om enhver ændring i det forventede hjemsendelsestidspunkt. c. Det skal understreges, at lønmodtageren er forpligtet til at møde på arbejde umiddelbart efter hjemsendelsen. I tilfælde af længere transporttid skal han møde på arbejdet på andendagen efter hjemsendelsesdagen. d. Forsømmer lønmodtageren at give korrekt underretning, som omtalt, anses ansættelsesforholdet for ophørt på lønmodtagerens foranledning på hjemsendelsesdagen. e. Har indkaldelsen en varighed på under 5 måneder, skal underretning til arbejdsgiveren mellem 3 og 4 måneder før hjemsendelsen kun ske, hvis det kan lade sig gøre i løbet af værnepligtstiden. Dette kan rent praktisk ikke ske, hvis indkaldelsesperioden er kortere end 3 måneder, f.eks. i forbindelse med genindkaldelser. Når der her ikke er underretningspligt overfor arbejdsgiveren om tidspunktet for genoptagelsen af arbejdet, er dette begrundet i, at hjemsendelsestidspunktet er fastlagt forud for indkaldelsen.
§ 6.
Stk. 1. Værnepligtige lønmodtagere, der efterkasseres eller på anden måde hjemsendes før tiden, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren bestemmer, hvornår arbejdet skal genoptages.
Stk.2. Lønmodtageren har dog ret til at genoptage arbejdet 4 måneder efter efterkassations- eller hjemsendelsestidspunktet. Har lønmodtageren afgivet varsel efter § 5, stk.1, har han ret til at genoptage arbejdet til det tidspunkt, der er angivet i varslet.
Stk.3. Afgiver lønmodtageren ikke underretning efter stk.1, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side til det tidspunkt, hvor efterkassationen eller hjemsendelsen finder sted. Bmk.: a. For værnepligtige, som hjemsendes før det oprindeligt påregnede tidspunkt gælder, at de straks skal meddele arbejdsgiveren hjemsendelsestidspunktet. Forsømmes dette, ophører ansættelsesforholdet på hjemsendelsestidspunktet eller på tidspunktet for efterkassationen. b. Afgives korrekt underretning, kan den hjemsendte eller efterkasserede begære sig genindsat i sin stilling 4 måneder efter hjemsendelsestidspunktet. Arbejdsgiveren kan dog her forlange, at arbejdet genoptages tidligere, eventuelt umiddelbart efter hjemsendelsen. c. En værnepligtig, som allerede har givet meddelelse om det forventede hjemsendelsestidspunkt for derefter at blive hjemsendt tidligere, kan kræve at genindtræde i stillingen til det oprindeligt varslede tidspunkt og behøver altså ikke at vente til 4 måneder efter hjemsendelsen. Eksempel: En værnepligtig lønmodtager indkaldes til den 1.februar og underretter korrekt arbejdsgiveren herom. Det forventede hjemsendelsestidspunkt er 31.oktober. Mellem 3 og 4 måneder forinden, f.eks. 15.juli, varsler den værnepligtige, at hjemsendelse finder sted den 31.oktober, og han vil møde på arbejde den 1.november. Herefter sker der det, at han alligevel hjemsendes allerede den 31.august. Dette underrettes arbejdsgiveren korrekt om. Lønmodtageren kan her kræve arbejdet genoptaget til det allerede varslede tidspunkt, nemlig den 1.november. Han behøver ikke at vente 4 måneder fra hjemsendelsestidspunktet, altså til den 1.januar. I eksemplet her kan arbejdsgiveren kræve arbejdet genoptaget umiddelbart efter hjemsendelsen, eksempelvis den 1.september.
§ 7.
Stk. 1. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale, vedtægter eller regulativer fraviges til ugunst for den værnepligtige lønmodtager. Bmk.: Den minimumsbeskyttelse af den værnepligtige lønmodtager, som tilvejebringes i medfør af loven, er ikke til hinder for, at der ved aftale - enten kollektiv eller individuel - ydes værnepligtige lønmodtagere f.eks. ret til fravær efter mere fordelagtige regler, bedre regler om optjening af anciennitet eller om løn eller anden godtgørelse under værnepligtstjenesten. Dette gælder også allerede indgåede aftaler.
§ 8.
Stk. 1. § 4, stk.2, § 5, stk.3, og § 6, stk.3, finder ikke anvendelse på værnepligtige, der er ansat som tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Bmk.: a. Værnepligtige tjenestemænd skal overholde underretningsforpligtelserne i -- 4 -6. b. Manglende overholdelse af en foreskreven underretningspligt eller undladelse af genindtræden ved orlovens udløb - vil for tjenestemænds vedkommende være en tjenesteforseelse, og eventuel afskedigelse i den anledning vil alene kunne ske i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovens kapitel 4. Da det ikke er hensigten med loven at forringe tjenestemænds retsbeskyttelse, opretholder paragraffen den bestående retstilstand på tjenestemandsområdet.
§ 9.
Stk. 1. Afskediges en værnepligtig lønmodtager i strid med § 2, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.
Stk.2. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Bmk.: En arbejdsgiver, der overtræder afskedigelsesforbudet i § 2, skal betale en godtgørelse til den værnepligtige lønmodtager. Den tilkendte godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske skade, pågældende har lidt. Der er derfor intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen ydes erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Sager efter loven afgøres iøvrigt ved de almindelige civile domstole. - 10. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler for søfarende. - 11. For lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, finder § 6, stk.1 og 3, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer samt § 35 i medhjælperloven ikke anvendelse. Bmk.: a. Funktionærer og medhjælpere, der på indkaldelsestidspunktet har været beskæftiget 9 måneder i samme virksomhed med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer, omfattes af lov om værnepligtsorlov. Denne lov erstatter da funktionærlovens og medhjælperlovens regler om varsling. b. Det gælder dog fortsat, at funktionærer i henhold til funktionærlovens § 6, stk.2, under genindkaldelse har ret til løn for den måned, i hvilken genindkaldelsen finder sted og den følgende måned.
§ 12.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.juli 1985 og har virkning for værnepligtige lønmodtagere, der den 1.juli 1985 eller senere modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen.
§ 13.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3. Forsvarskommandoen udgiver de nærmere bestemmelser for information af værnepligtige om lovens indhold. De værnepligtige skal inden indkaldelsen orienteres om loven gennem relevante pjecer, herunder »Session og indkaldelse« samt »Orientering ved indkaldelsen«. Det bør sikres, at den enkelte chef har ansvaret for, at loven bliver gennemgået under værnepligtstjenesten, eventuelt i forbindelse med gennemgangen af bestemmelserne vedrørende erhvervsorientering, erhvervevejledning og arbejdsformidling for værnepligtigt personel, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.3-1981. Det er især vigtigt, at de værnepligtige på et relevant tidspunkt under værnepligtstjenesten bliver gjort bekendt med pligten til at underrette arbejdsgiveren om det forventede hjemsendelsestidspunkt, jfr. §§ 5 og 6.
Hans Engell.