Hjemmeværnsbestemmelse Nr. 061-3 om registrering og rapportering af arbejdsulykker inden for Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/25045@1985-07-31/da
Indhold
Ref.: a. HJVBST 061-1. b. Kundgørelse for Forsvaret B.21-1978. c. HJVBST 73-1. d. HJVBST 730-2.
FORMÅL
1. Formålet med denne bestemmelse er at fastsætte regler og procedurer for registrering og rapportering af arbejdsulykker og næruheld (tilløb til ulykke) indenfor forsvaret under fredsforhold.
2. Formålet med registreringen og rapporteringen er at fremskaffe hjemmeværnets pligtige bidrag til brug for Arbejdstilsynets statistikker samt at give kommandomyndigheder og tekniske myndigheder mulighed for at følge og forbedre arbejdssikkerheden i hjemmeværnet.
GENERELT
3. Registrering og rapportering af arbejdsulykker skal ske for såvel fastsat som frivilligt personel. der er beskæftiget (tjenestgørende) indenfor Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde. Reglerne gælder for tjeneste på det faste tjenestested og for tjeneste under øvelse, togter og tjenesterejser i ind- og udland samt for udstationering.
4. Bestemmelsen gælder ikke for personer, der for egen eller en leverandørs regning arbejder inden for Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde. Den pågældende eller leverandøren er selv ansvarlig for registrering m.v.
5. Anmeldelse af arbejdsulykker, jf. denne bestemmelse, erstatter ikke »Anmeldelse efter lov om arbejdsskadeforsikring« og »Anmeldelse efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.«, som skal finde sted, jf. ref. c. og d. eller anmeldelser efter andre bestemmelser i øvrigt (f.eks. ulykke med skydevåben). Alle arbejdsulykker og næruheld behandles i sikkerhedsudvalg/samarbejdsudvalg for så vidt angår undersøgelse af årsager til ulykker og næruheld samt fastsættelse af modforholdsregler, jf. ref. a.
DEFINITIONER
7. Ved en arbejdsulykke forstås for berørte personer en under - udførelse af pålagt arbejde, - tilstedeværelse på tjenestestedet (arbejdsstedet) eller - deltagelse i dettes tjenstlige aktiviteter, herunder kørsel med motorvogn
sket hændelse, der medfører uarbejdsdygtighed (tjenestefravær eller for militært personel ikke-deltagelse eller reduceret deltagelse i primær tjeneste).
8. Ved et næruheld forstås for berørte personer hændelser (typisk ved materielskader), hvor det skønnes, at der kunne være sket en arbejdsulykke, uden at der dog er sket personskade, idet alene heldige omstændigheder el.lign. medførte, at uheld blev undgået/afværget.
REGISTRERING
9. Alle arbejdsulykker og næruheld skal registreres. a. Ved arbejdsulykker skal registreringen omfatte følgende: - skadelidtes persondata (navn, stilling, funktion, evt. militærgrad), - ulykkestidspunkt og -sted, - ulykkesbeskrivelse, - ulykkens følger (personskade, materielskade, o.lign.), - ulykkesanalyse. Ulykkesanalyse skal beskrive ulykkens årsager og de forholdsregler, der træffes for at undgå gentagelse. Registreringen skal opbevares i 5 år på tjenestestedet.
b. Næruheld bør i muligt omfang registreres og analyseres på samme måde som arbejdsulykker. Det enkelte tjenestested tager selv stilling til, om en hændelse er et næruheld. Ved registrering af et næruheld skal i stedet for skadelidte angives persondata på den eller de personer, der har været i fare. Er der tale om en større persongruppe, kan persondata evt. reduceres eller udelades. Involverer en ulykke flere personer, er det tilstrækkeligt, at der foretages en samlet registrering af ulykken. Registreringen af næruheld opbevares et år fra registreringstidspunktet. Der stilles ingen formkrav til ulykkesregistreringen. Men må således gerne anvende Arbejdstilsynets anmeldelsesblanket, anmeldelsesblanket vedrører anmeldelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, anmeldelsesblanket til anmeldelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, anmeldelsesblanket til anmeldelse efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige eller anden blanket til hel eller delvis registrering af ulykke eller næruheld, såfremt dette anses for hensiogtsmæssigt.
RAPPORTERING
10. Alle arbejdsulykker (jf. definitionen i pkt. 7), der medfører fravær i en dag eller mere udover tilskadekomstdagen skal anmeldes, bortset fra ulykker indenfor den egentlige militærtjeneste, jf. ref. a. pkt. 4. a. Anmeldelsemn udfærdiges på Arbejdstilsynets anmeldelsesblanket i overensstemmelse med den af Arbejdstilsynet udarbejdede vejledning.
b. Blanketten for anmeldelsespligtige ulykker indsendes af chefer, der er tillagt arbejdsgiveransvar, til Arbejdstilsynet, jf. Arbejdstilsynets vejledning. Alvorlige ulykker og forgiftninger skal desuden uopholdeligt (telefonisk) meddeles til Hjemmeværnskommandoen samt til den lokale arbejdstilsynskreds. Anmeldelsesblanketter (Formular nr. 31.823) og vejledning i udfyldelse af samme kan rekvireres vederlagsfrit direkte hos:
ARBEJDSTILSYNETS ULYKKESSTATISTIK
Postboks 858
2100 København Ø Det påhviler chefer med tillagt arbejdsgiveransvar at foretage samlet rekvisition og fordeling af blanketter til brug for såvel egne som tilknyttede enheder og aktiviteter.
ÅRSRAPPORT
11. Sikkerhedsudvalget/samarbejdsudvalget udarbejder en gang årligt
i JAN måned en oversigt over de i det løbende kalenderår registrerede arbejdsulykker og næruheld, jf. ref. b.
12. Chefer m.fl., der jf. ref. a. er tillagt arbejdsgiveransvar, tilsender årligt inden 1 MAR Hjemmeværnskommandoen en på grundlag af ovennævnte oversigter udarbejdet »årsrapport over arbejdsulykker og næruheld« ved pågældende myndighed/tjenestested. Årsrapporten skal foruden oversigterne omfatte beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger, de passerede hændelser eventuelt har igangsat, generel vurdering af arbejdsmiljøet på det pågældende tjenestested samt eventuelt forslag til forbedring, som bør iværksættes.
IKRAFTTRÆDEN
13. Bestemmelsen træder i kraft ved modtagelsen.