Hjemmeværnsbestemmelse Nr 061-4 om bestemmelser for uddannelsen vedrørende arbejdsmiljøvirksomheden i fredstid inden for Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/25050@1985-07-31/da
Indhold
Ref.: a. HJVBST 061-1.
b. Kundgørelse for Forsvaret B.21-1978.
c. Kundgørelse for Forsvaret b. 3-1980.
d. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 6 OKT 1983.
Bilag: 1. Grundorientering for nyansat, civilt personel.
2. Grunduddannelse af personel, der udfører arbejde i stillinger, som er omfattet afarbejdsmilijøloven.
3. Videreuddannelse af personel, der udfører arbejde i stillinger, som er omfattet af arbejdsmilijøloven: § 9 sikkerhedsuddannelse.
4. Videreuddannelse af personel, der udfører arbejde i stillinger, som er omfattet af arbejdsmilijøloven: Kursus for daglig leder af sikkerhedsarbejdet på forsvarets tjenestesteder.
FORMÅL
1. Nærværende bestemmelse fastsætter i tilslutning til ref. a. art og omfang af samt ansvar for den orientering/uddannelse vedrørende arbejdsmilijøvirksomhed i fredstid, som i medfør af lovgivningen og særlige bestemmelser skal gennemføres inden for Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde.
UNDTAGELSER
2. Nærværende bestemmelse omfatter ikke følgende:
a. Særlig, sundhedsfarlig uddannelse af bedriftssundhedspersonel.
b. Uddannelse af personel med henblik på sejlende og flyvende tjeneste.
INDDELING
3. Uddannelsen hovedinddeles som følge af modtagernes forskelligartede ansættelses- og tjenesteforhold efter art i:
a. Uddannelse af personel, som primært udfører arbejde, der er omfattet af arbejdsmiljøloven.
b. Uddannelse af personel, som primært udfører arbejde, der henhører under arbejdsmiljølovens undtagelsesbestemelse om arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
4. Uddannelsen hovedinddeles efter omfang i:
a. Grundorientering, der skal meddele personellet det almene kendskab til arbejdsmiljøvirksomhden i fredstid, som er en generel forudsætning for, at den enkelte kan udføre arbejde inden for Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde.
b. personeluddannelse underinddeles i:
(1) Grunduddannelse, der skal opfylde de specifikke, arbejdsmiljømæssige forudsætninger for, at den enkelte kan udføre et bestemt arbejde på det for den pågældende funktion laveste niveau.
(2) Videreuddannelse, der er en forudsætning for, at den enkelte kan udføre arbejde på et højere funktionsniveau.
(3) Efteruddannelse med henblik på at vedligeholde, ajourføre, supplere eller forbedre tidligere uddannelse på samme funktionsniveau.
GRUNDORIENTERING
5. Denne omfatter:
a. Grundorientering for nyansat, civilt personel. De nærmere bestemmelser fremgår af bilag 1.
b. Grundorientering for nytilgået militært personel. De nærmere bestemmelser er ikke udarbejdet.
PERSONELUDDANNELSE
6. Grunduddannelse
Denne omfatter:.
a. Grunduddannelse af personel, der udfører arbejde i stillinger, som er omfattet af arbejdsmiljøloven. De nærmere bestemmelser fremgår af bilag 2.
b. Grunduddannelse af militært personel, der udfører arbejde, som kan henregnes til egentlig militærtjeneste:
(1) Obligatorisk sikkerhedsuddannelse. De nærmere bestemmelser er ikke udarbejdet.
(2) Obligatorisk sikkerhedsuddannelse af befalingsmænd. De nærmere bestemmelser er ikke udarbejdet.
7. Videreuddannelse
Denne omfatter:
a. Videreuddannelse af personel, der udfører arbejde i stillinger, som er omfattet af arbejdsmiljøloven:.
(1) § 9 sikkerhedsuddannelse. De nærmere bestemmelser fremgår af bilag 3.
(2) Kursus for daglig leder af sikkerhedsarbejdet på forsvarets tjenestesteder. De nærmere bestemmelser fremgår af bilag 4.
b. Videreuddannelse af personel, der udfører arbejde, som kan henregnes til egentlig militærtjeneste:.
(1) Sikkerhedsuddannelse af ledere af sikkerhedsarbejdet ved militære enheder. De nærmere bestemmelser er ikke udarbejdet.
c. øvrige videreuddannelser: Indenfor dette område fastlægges en Arbejdsmiljøuddannelse for chefer m.v. De nærmere bestemmelser er ikke udarbejdet.
8. Efteruddannelse
(Udsendes senere).
GRUNDORIENTERING FOR NYANSAT, CIVILT PERSONEL
FORMÅL
1. At sikre, at alle civile, der ansættes til at udføre et arbejde inden for Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde, har det nødvendige, almene kendskab til arbejdsmiljøvirksomhedens tilrettelæggelse i fredstid.
INDHOLD
2. a. Orienteringen skal omfatte
- Arbejdsmiljøvirksomheden.
- Nødprocedurer.
- Arbejdsstedets funktioner.
b. Detailbestemmelserne fastsættes lokalt af de i HJVBST 061-1 anførte chefer m.fl., der er tillagt arbejdsgiveransvar, idet de lokale samarbejds-/sikkerhedsudvalg medinddrages, jf. Finansministeriets cirkulære af 21 NOV 1979, § 5, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10 AUG 1978, § 20.
VARIGHED
3. Fastsættes lokalt, jf. pkt. 2.b. ovenfor.
DELTAGERE
4. Alle nyansatte, civile medarbejdere.
BEMÆRKNINGER
5. a. Grundorienteringen gives snarest muligt efter ansættelsen.
b. Grundorienteringen kan, hvor dette er hensigtsmæssigt, sammenlægges med den i bilag 3 omtalte grunduddannelse.
c. Som instruktører kan bl.a. anvendes daglig leder af sikkerhedsarbejdet, arbejdsledere eller sikkerhedsrepræsentanter.
GRUNDUDDANNELSE AF PERSONEL, DER UDFØRER ARBEJDE I STILLINGER SOM ER OMFATTET AF ARBEJDSMILJØLOVEN
FORMÅL
1. At sikre, at enhver, der inden for Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde udfører et arbejde, som er omfattet af arbejdsmiljøloven, har det nødvendige kendskab til og kan anvende de arbejdsmiljømæssige bestemmelser og det sikkerhedsudstyr, der er forbundet med det pågældende arbejde.
INDHOLD
2. a. På grundlag af gennemgangen af arbejdsfunktionen udledes krav til den ansattes viden og færdighed i arbejdssikkerheds- og arbejdsmiljømæssig henseende. På dette grundlag opstilles en uddannelsesplan for den ansattes grundorientering og -uddannelse med angivelse af tidsforløb og instruktører.
I uddannelsesplanen indgår endvidere:
- Den ansattes pligter, jf. HJVBST 061-1.
- hvad den ansatte bør vide om arbejdsforholdene i øvrigt (arbejdsreglement, skiltning, færdselsforhold, øvrige ansattes arbejde m.v.) for at kunne færdes farefrit på arbejdspladsen,
- generelle nødprocedurer (brand, førstehjælp, strømsvigt m.v.) og eftersyns- og tilsynsbestemmelser m.v., samt
- en generel oversigt over tjenestestedets organisation og opgaver, herunder sikkerhedsorganisationen og hvorledes denne fungerer i forhold til den ansatte.
b. Detailbestemmelserne fastsættes lokalt af de i HJVBST 061-1 anførte chefer m.fl., der er tillagt arbejdsgiveransvar, idet de lokale samarbejds-/sikkerhedsudvalg medinddrages, jf. ref. b. og c.
VARIGHED
3. Fastsættes, hvor andet ikke er bestemt ved særlige forskrifter, lokalt, jf. pkt. 2.b. ovenfor.
DELTAGERE
4. Enhver, der inden for Hjemmeværnskommandoens myndighedsområde skal udføre et arbejde, som er omfattet af arbejdsmiljøloven, skal gennemgå en grunduddannelse, der er afpasset efter den pågældendes funktion.
BEMÆRKNINGER
5. a. Uddannelsen kan, hvor dette er bestemt ved særlige forskrifter, gives på særlige kurser, eventuelt uden for forsvaret.
b. Som instruktører i lokal uddannelse kan bl.a. anvendes daglig leder af sikkerhedsarbejdet, arbejdsledere eller sikkerhedsrepræsentanter.
VIDEREUDDANNELSE AF PERSONEL, DER UDFØRER ARBEJDE I STILLINGER, SOM ER OMFATTET AF ARBEJDSMILJØLOVEN: § 9 SIKKERHEDSUDDANNELSE
FORMÅL
1. At meddele den uddannelse, som arbejdsgiveren efter arbejdsmiljøloven skal give medlemmer af sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgrupperne samt daglig leder af sikkerhedsarbejdet lejlighed til at erhverve sig.
Jf. ref. d. er sikkerhedsgruppemedlemmer, der dækker arbejde på kontor- og administrationsområdet, undtaget fra kravet om § 9 sikkerhedsuddannelse.
INDHOLD
2. Som fastsat i Direktoratet for Arbejdstilsynets meddelelse nr. 13 af 10 JUN 1977.
VARIGHED
3. 32 timer, fordelt på 8 moduler a 4 timer.
DELTAGERE
4. a. Uddannelsen er obligatorisk for alle, der i medfør af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10 AUG 1978, §pa § 13, 15 og 22, vælges til, som sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere, at indtræde i sikkerhedsorganisationens sikkerhedsgrupper, eller udpeges til at fungere som daglig leder af sikkerhedsarbejdet.
b. Uddannelsen kan gennemgås af andre, der er beskæftiget med arbejdet for sikkerhed og sundhed, herunder formænd for sikkerhedsudvalg (jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10 AUG 1978, § 17).
BEMÆRKNINGER
5. a. Indstilling af elever skal foretages til Hjemmeværnskommandoen, der anmelder behovet ved relevante skoler.
b. Der udstedes kursusbevis for gennemgang af § 9 sikkerhedsuddannelse.
VIDEREUDDANNELSE AF PERSONEL, DER UDFØRER ARBEJDE I STILLINGER, SOM ER OMFATTET AF ARBEJDSMILJØLOVEN: KURSUS FOR DAGLIG LEDER AF SIKKERHEDSARBEJDET PÅ FORSVARETS TJENESTESTEDER
FORMÅL
1. At give deltagerne baggrund for at kunne varetage tjenesten som daglig leder af sikkerhedsarbejdet på forsvarets tjenestesteder.
INDHOLD
2. Uddannelsen omfatter:
- Orientering om arbejdsmiljølovgivningen og dens konsekvenser for arbejdslivet generelt og for tjeneste på forsvarets tjenestesteder specielt.
- Planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i praksis på tjenestestederne.
- Undersøgelse af arbejdsmiljøet, herunder gennemgang af metoder for registrering og kontrol af tjenestestedets fysiske arbejdsmiljø.
- Registrering, analyse og anmeldelse af arbejdsulykker.
- Orientering om bedriftssundhedstjenestens formål og opgaver, herunder tjenestestedernes samarbejde med Forsvarets Bedriftssundhedscentre.
VARIGHED
3. 5 dage.
DELTAGERE
4. Personel, som skal bestride funktionen »daglig leder af sikkerhedsarbejdet«, og som har gennemgået den obligatoriske § 9 sikkerhedsuddannelse.
BEMÆRKNINGER
5. a. Indstilling af elever skal foretages til Hjemmeværnskommandoen, der anmelder behovet ved relevante skoler.
b. Der udstedes uddannelsesbevis for gennemgang af kurset.