FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.431-1 om bestemmelser for anvendelse af vikarer.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/25080@1985-10-31/da
Indhold
BESTEMMELSER FOR ANVENDELSE AF VIKARER
FORMÅL
1. Nærværende bestemmelser skal tilsikre en ensartet forvaltning for så vidt angår ansættelse og anvendelse af vikarer ved forsvarets tjenestesteder.
VIKARBESTEMMELSERNES OMFANG
2. Bestemmelserne er gældende for samtlige de tjenestesteder, vor Forsvarskommandoen har normeret en eller flere af følgende personelkategorier: - kontorbetjente, - kontorfunktionærer, - kontraktansatte depotarbejdere, - timelønnede værksteds-, havne-, transport-, kaserne-, depot- og magasinarbejdere (LO), - kørelærere, - rengøringspersonel, - cafeteriapersonel, herunder - kokke/kogerske, - medhjælpere, - kasernearbejdere.
Særlige bestemmelser for den enkelte personelkategori fremgår af pkt. 11.
GENERELT
3. Anvendelse af vikarer bør kun foretages i strengt nødvendigt omfang.
Det skal tilstræbes, at arbejdet varetages ved en midlertidig ændring af arbejdsdelingen blandt det berørte personel eller ved midlertidigt at forøge deltidsansattes normale arbejdstid efter aftale med den enkelte.
Såfremt ansættelse af vikarer er påkrævet, skal vikarerne afskediges, når de forhold, der lå til grund for ansættelsen, ikke længere er til stede.
FERIE
4. Anvendelse af vikarer i forbindelse med ferie kan normalt ikke finde sted.
Ved tilrettelæggelse af ferieperioden skal tilstræbes en hensigtsmæssig spredning inden for de enkelte personelkategorier, under hensyntagen til personellets ønsker og tjenestestedets tarv.
Såfremt ganske særlige forhold bevirker ekstraordinært stort antal sammenfaldende ferieperioder, kan anvendelse af ferievikarer finde sted i strengt nødvendigt omfang efter forud indhentet bemyndigelse fra Forsvarskommandoen.
SYGDOM/BARSEL
5. Ved fravær som følge af sygdom eller barselsorlov søges pågældende arbejdsområde i videst muligt omfang fordelt på det øvrige personel ved midlertidige ændringer af arbejdsfordelingen. Kortere varighed: Ved sygdom af kortere varighed (mindre end 3 uger) anvendes normalt ikke vikarer, idet pågældendearbejdsområde midlertidigt varetages af øvrigt ansat personel. Længere varighed: Ved sygdom af længere varighed (3 uger og derover) og barselsorlov kan der umiddelbart anvendes vikarer i strengt nødvendigt omfang.
ANDET FRAVÆR
6. I tilfælde hvor personellet er fraværende som følge af deltagelse i kurser af over 3 ugers varighed, konstitution i anden stilling, meddelt tjenestefrihed uden løn samt indkaldelse til aftjening af værnepligt og tilsvarende forhold, vil der i strengt nødvendigt omfang kunne anvendes vikarer.
EKSTRAORDINÆRE FORHOLD
7. Såfremt andre særlige forhold af en varighed på mere end 3 uger bevirker, at en rimelig gennemførelse af tjenesten ikke kan ske ved midlertidig ændring af arbejdsdelingen, kan tjenestestedet i strengt nødvendigt omfang anvende vikarer, dog ikke udover 3 måneder, rengørings- og cafeteriapersonel er dog undtaget herfra, jf. det under pkt. 11 anførte.
Indstilling om vikaranvendelse for perioder af mere end 3 måneders varighed tilsendes Forsvarskommandoen.
VIKARFORBRUGETS OMFANG
8. Anvendelse af vikarer i henhold til nærværende bestemmelser, kan gennemføres inden for den af Forsvarskommandoen normerede arbejdstid.
Vikarperiodens længde må maksimalt udgøre den for vikariatet til grund liggende fraværsperiode.
ANSÆTTELSE M.V. AF VIKARER
9. Ansættelse af vikarer sker i henhold til de for den enkelte personelkategori indgåede aftaler, overenskomster m.v., jf. det i pkt. 1 - 8 anførte. Særlige bestemmelser for de enkelte personelkategorier fremgår af pkt. 11.
Det skal skriftligt tilkendegives overfor de, der ansættes som vikarer, at ansættelsen er af midlertidig karakter, og at varig ansættelse ikke kan påregnes.
Det skal bemærkes, at vikarens samlede beskæftigelse inden for en 12 måneders periode ikke må overstige 6 måneder.
INDBERETNING
10. Det enkelte tjenestested indberetter til respektive personelrapporteringssystemer i henhold til gældende retningslinier herfor.
SÆRLIGE BESTEMMELSER
11. Særlige bestemmelser for de enkelte personelkategorier fremgår af følgende. Kontorbetjent og depotarbejdere. Ansættelse af vikarer sker som midlertidig ansættelse i henhold til KFF B.24-1978.
KONTORFUNKTIONÆRER.
Ansættelse og aflønning af vikarer sker i henhold til den mellem Finansministeriet og Handels- og kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indgåede overenskomst. Vikarer aflønnes med timeløn de første 3 måneder.
Kontorfunktionærer ved tjenesteområder med kontinuerlig drift.
Inden for tjenesteområder med kontinuerlig drift, der er omfattet af den mellem Forsvarsministeriet og Handels- og kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indgåede tillægsaftale, vil der kunne etableres en fast vikarordning, således at afløsere kan ansættes med kort varsel til opfyldelse af opståede behov for midlertidig bistand.
Sådanne vikarer, der til enhver tid skal have en for tjenestens bestridelse nødvendig sikkerhedsgodkendelse, kan antages for perioder af indtil 3 måneder.
Ansættelse og aflønning sker i overensstemmelse med det under »Kontorfunktionærer« anførte samt den mellem Forsvarsministeriet og Handels- og kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indgåede tillægsaftale.
Timelønnede værksteds-, havne-, transport-, kaserne-, depot- og magasinarbejdere (LO).
Ansættelse af vikarer sker i henhold til de for den enkelte personelkategori indgåede overenskomst.
Kørelærere.
Ansættelse af vikarer for kørelærere sker i henhold til den mellem Forsvarets Fabriksstyrelse og Dansk Funktionærforbund indgåede overenskomst.
Rengøringspersonel.
Ved rengøringsinspektricens fravær kan der ydes den stedfortrædende rengøringsassistent inspektricetillæg til timeløn efter gældende sats og i henhold til de for tjenestemænd gældende regler.
I tilfælde hvor personellet er fraværende som følge af ferie, deltagelse i kurser, afgivelse til andet arbejde m.v. vil der i strengt nødvendigt omfang kunne anvendes vikarer.
Ved forøgede rengøringsarbejder af periodisk art som følge af ekstraordinær stor indkvarteringsbyrde, rengøring efter håndværkere og hvor forholdene i særlig grad taler herfor, kan der i strengt nødvendigt omfang anvendes vikarer.
Ansættelse af vikarer sker i henhold til den mellem Finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indgåede overenskomst.
Cafeteriapersonel.
Anvendelse af vikarer for cafeteriapersonel skal tilrettelægges under hensyntagen til den af Forsvarskommandoen fastsatte lønprocent.
I tilfælde hvor personellet er fraværende som følge af ferie, deltagelse i kurser, afgivelse til andet arbejde m.v. vil der i strengt nødvendigt omfang kunne anvendes vikarer.
Ved midlertidig forøgelse af kostdeltagerantallet skal cafeteriavirksomheden søges tilrettelagt således, at antagelse af vikar(er) undgås eller begrænses mest muligt, jf. de under pkt. 3 fastsatte bestemmelser og eventuelt ved overarbejde i begrænset omfang, opdeling i spisehold og lignende.
Ansættelse af vikarer sker i henhold til de for den enkelte personelkategori indgåede overenskomst.
EB
J. O. FISCHER
kontreadmiral
Chef for Personelstaben
Fordeling: Standardfordeling + Personelorganisationerne (30)