Gelex

Betingelser for prøvning af brøndbundes hydrauliske egenskaber VA 2.60

OphævetVersion 1985-05-31fra 1985-05-31 til 2019-12-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1985/4006@1985-05-31/da

Indhold
  1. Indledning

FORELØBIGE BETINGELSER FOR PRØVNING AF BRØNDBUNDES HYDRAULISKE EGENSKABER

MAJ 1985

Alment

Inspektions- og rensebrønde og deres samlinger til afløbsledningerne skal være udført således, at det forekommende spildevand kan bortledes i takt med tilløbet uden unødige store tryktab og således, at der ikke kan forekomme generende aflejringer eller generende overskyldninger i andre grene (jf DS 432, pkt. 2.4.7.2, p. 46).

Prøvningsopstilling

Brøndbunde med lige gennemløb og to sideindløb afprøves i en opstilling som vist på bilag 1 og 2.

De tre tilløb på brøndbunden er ført til hvert sit 6 liter kombinationskloset, model IFO eller ARABIA. Skyllevandmængden er indstillet således, at der ved et trykfald over fyldeventilen på 200 kPa (2 bar) anvendes 6 liter i alt til en skylning.

De tre tilløbsstrækninger, selve brøndbunden og afløbsstrækningen anbringes med 12 0/00 fald. Alle tre faldstammer er udluftede.

Prøvningsmedier

Ved prøvningerne anvendes følgende prøvningsmedier:

A: 6 blade wc-papir + 4 svampe + 6 blade wc-papir

B: Ble (str. 5 kg)

C: Rent vand

D: Farvet vand

Svampe: Der anvendes natursvampe (hestesvampe) af ensartet kvalitet og med huller, der ikke er større end ca. 8 mm. Af natursvampene fremstilles cylindriske prøveemner med diameter 30 mm og længde 100 mm. Prøveemnerne fremstilles ved gennemlokning af vandmættede natursvampe med et lokkebor, der under rotation føres gennem svampen. Ved prøvningen anvendes prøveemner, som opbevares neddykkede under vand og ved prøvningen tages op enkeltvis.

Papir: Dobbelt papir med bladstørrelse ca. 105 X 150 mm2 og en masse pr. fladeenhed på ca. 40 g/m2. Absorptionstiden skal være ca. 25 sekunder.

Bilag 1

Prøvningsopstilling

I: Ca. 110 cm faldstamme - 90grader-bøjning i lodret plan - 45grader-bøjning i vandret plan - 1,0 m rør - dobbeltmuffe - 2,9 m rør - rensestykke - 5,0 m rør - 45grader-bøjning i vandret plan - 0,5 m rør - brøndbund.

II: Ca. 110 cm faldstamme - 90grader-bøjning i lodret plan - 0,8 m rør - 15grader-bøjning i vandret plan - 2,0 m rør - rensestykke - 5,0 m rør - brøndbund.

III: Ca. 110 cm faldstamme - 90grader-bøjning i lodret plan - 1,0 m rør - 30grader-bøjning i vandret plan - 0,2 m rør - 2,0 m rør - rensestykke - 5,0 m rør - 45grader-bøjning i vandret plan - 0,5 m rør - brøndbund.

Dimensioner:

Lodrette rør: ø 110 mm

Vandrette rør: Samme dimension som brøndbundens tilslutninger.

Prøvningens udførelse

Rækkefølgen af de enkelte forsøg er angivet efterstående. Rækkefølgen er vejledende og kan afhængig af forsøgsresulaterne blive ændret, således at der kan gives en tilfredsstillende bedømmelse af risikoen for forstoppelse, selvrensningsevnen og risikoen for overskylning fra een streng til en anden for såvel almindeligt forekommende medier (fækalier og papir) som større medier (hygiejnebind og bleer).

De enkelte tilløbsstrækninger (strenge) er angivet ved I, II og III, som det fremgår af bilag 1 og følgende skitse:

Prøvning af risiko for forstoppelse

1) (Papir + svampe) Streng II : 3 gange med prøvemedium A - I : 3 - - - A - I : 1 gang - - C - II : 1 - - - A - I : 1 - - - C - II : 1 - - - C - III : 1 - - - C

Denne prøvning udføres i alt 3 gange.

For tilfredsstillende funktion skal en skylning fjerne evt. aflejringer i brøndbunden fra det forrige skyl. Efter skylning med rent vand skal brøndbunden være fri vor aflejringer.

Prøvningen regnes bestået, hvis den i mindst 2 af de 3 prøvninger har en tilfredsstillende funktion.

2) (Bleer) Streng II : 1 gang med prøveemne B - I : 1 - - - B - I : 1 - - - C - II : 1 - - - C

For tilfredsstillende funktion skal bleerne være skyllet bort fra brøndbunden efter sidste skyl.

Prøvning af risiko for overskylning

3) (Farvet vand) Streng I : 1 gang med prøvemedium D - II : 1 - - - D - III : 1 - - - D

Ved forsøget iagttages mulighederne for turbulensdannelse i brøndbunden og graden af evt. overskylning i grenene.

Versioner

  1. 1985-05-31 · til 2019-12-09