Vejledende retningslinier for oplysningsvirksomhed om svangerskabsforebyggende metoder
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/100@1986-09-08/da
Indhold
1. INDLEDNING
I henhold til § 11, stk. 5 i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jfr. lovbekendtgørelse nr. 431 af 3. september 1975 som ændret bl.a. ved lov nr. 236 af 23. maj 1984, der er optrykt som bilag 2 til dette cirkulære, fastsættes følgende vejledende retningslinier for tilrettelæggelse af vejledningen om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder:
I henhold til § 11, stk. 2, påhviler det amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner - i det følgende kaldet amtskommunerne - at tilvejebringe adgang til gratis vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder hos en læge.
2. ORGANISATION AF VEJLEDNINGEN
Loven fastsætter ikke hvilket af amtskommunernes stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af vejledningen om svangerskabsforebyggende metoder, hvilket således forudsættes fastsat i den enkelte amtskommunes styrelsesvedtægt.
3. OMFANGET AF VEJLEDNINGEN
Vejledningen skal tilbydes såvel hos praktiserende læge som efter beslutning af amtskommunerne enten på gynækologisk sygehusafdeling eller en dertil indrettet klinik.
3.1. VEJLEDNING HOS ALMENT PRAKTISERENDE LæGE
Vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder er omfattet af sygesikringens overenskomster om almen lægegerning, således at den er gratis for gruppe 1-sikrede hos den valgte læge, medens gruppe 2-sikrede, der har frit lægevalg, modtager refusion fra sygesikringen med et beløb svarende til det, der udbetales lægerne for vejledningen til gruppe 1-sikrede.
Vejledningen omfatter
- vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggende metode ved første henvendelse fra den sikrede eller ved overgang til anden svangerskabsforebyggende metode,
- vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder ved indlæggelse af spiral, samt
- kontrol af benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder under forudsætning af uændret svangerskabsforebyggende metode.
De svangerskabsforebyggende midler betales af den vejledningssøgende selv, medmindre den enkelte amtskommune beslutter andet. Opmærksomheden henledes på, at lægen ved den 1. undersøgelse efter et svangerskabs afslutning - som er gratis for alle sikrede - tillige som led i undersøgelsen skal tilbyde vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder, jfr. § 2, stk. 2, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
Om vejledningens indhold m.v. henvises til sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier for rådgivning om svangerskabsforebyggelse, der er optrykt som bilag 1 til dette cirkulære.
3.2. VEJLEDNING På KLINIK
Adgangen til vejledning på klinik skal efter lovens forarbejder sikre de vejledningssøgende et alternativ til den vejledning, der ydes hos praktiserende læge.
3.2.1. KLINIKVIRKSOMHED
Kravet om adgang til vejledning på klinik, kan opfyldes såvel ved amtskommunalt drevne klinikker, som ved klinikker drevet af private institutioner eller foreninger, med hvem amtskommunen har indgået aftale om driften.
Klinikvirksomhed kan endvidere etableres i forbindelse med amtskommunale jordemodercentre eller med sygehusafdelinger/ ambulatorier. Såfremt vejledningen foregår i forbindelse med amtskommunale jordemodercentre eller sygehusafdelinger/ ambulatorier, bør der etableres et nært samarbejde mellem social- og sundhedsforvaltningen og sygehusforvaltningen på linie med det samarbejde, der skal foregå om fødselshjælpens tilrettelæggelse, jfr. indenrigsministeriets cirkulære af 22. marts 1985 om vejledende retningslinier om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
Endelig kan der mellem amtskommunerne og alment praktiserende læger eller praktiserende speciallæger indgås aftale om, at der fra de pågældende lægers konsultationslokaler drives klinikvirksomhed, således at der i et givet tidsrum gives adgang for enhver til gratis vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder.
Vejledningen om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder på klinik skal som hidtil være gratis for de vejledningssøgende.
De svangerskabsforebyggende midler betales af den vejledningssøgende selv, medmindre den enkelte amtskommune beslutter andet.
3.2.2. KLINIKKERNES PERSONALE OG INDRETNING
Til klinikkerne knyttes læger med særligt kendskab til præventionsvejledning, så vidt muligt en speciallæge i gynækologi og obstetrik.
Kliniklokalet udstyres som konsultationslokale i overensstemmelse med dettes særlige formål.
3.2.3. VEJLEDNINGENS INDHOLD M.V.
Om vejledningens indhold m.v. henvises til sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier for rådgivning om svangerskabsforebyggelse, der er optrykt som bilag 1 til dette cirkulære.
Hvis den vejledningssøgende er indforstået hermed, bør vedkommendes sædvanlige praktiserende læge underrettes om anbefalet/ foretaget anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder.
3.2.4. ANDRE FUNKTIONER.
Der bør gives de praktiserende læger adgang til ved henvendelse på klinikken at blive undervist i anvendelse af svangeskabsforebyggende metoder, specielt i opsætning af spiral.
Endvidere bør det overvejes at udnytte den faglige ekspertice, der er knyttet til klinikkerne, i folkeskolens seksualoplysning. Dette kan ske såvel ved klassebesøg på klinikkerne som ved at de til klinikkerne knyttede læger besøger de enkelte skoler.
4. OPLYSNING
Den pligt, der i medfør af lovens § 11, stk. 6, påhviler indenrigsministeren til at sørge for, at befolkningen får oplysning om svangerskabsforebyggende metoder, vil som hidtil blive opfyldt ved, at indenrigsministeriet yder tilskud til den oplysningsvirksomhed, der forestås af Komiteen for Sundhedsoplysning og af Foreningen for Familieplanlægning.
Amtskommunerne bør ved meddelelse til pressen, annoncering og lignende sørge for, at befolkningen får kendskab til de lokale muligheder for at få vejledning om svangerskabsforebyggende metoder, herunder om de økonomiske vilkår herfor.
Amtskommunerne kan, såfremt de skønner, at der er et behov for på lokalt plan at iværksætte en speciel oplysningskampagne om svangerskabsforebyggende metoder, iværksætte sådan oplysningsvirksomhed på eget initiativ.
Samme adgang til lokal oplysningsvirksomhed tilkommer primærkommunerne.
Udgifterne til lokal oplysningsvirksomhed afholdes af vedkommende amtskommune/ kommune.
5. INDBERETNINGSPLIGT
Det påhviler de til klinikkerne knyttede læger at indsende en årlig beretning til sundhedsstyrelsen om klinikkernes virksomhed. Nærmere retningslinier herfor fastsættes af sundhedsstyrelsen.
6. IKRAFTTRæDEN
Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1986.
Samtidig ophæves indenrigsministeriets cirkulære af 10. marts 1976 om foreløbige vejledende retningslinier for oplysningsvirksomhed om svangerskabsforebyggende metoder.
Underskrift 1
Indenrigsministeriet, den 8. september 1986 P. M. V. Jette Mersing /O. Kopp Christensen
Bilag 1
SUNDHEDSSTYRELSEN
St. Kongensgade 1
1264 København K september 1986
Vejledende retningslinier for rådgivning om svangerskabsforebyggelse
INDLEDNING
Nærværende retningslinier har karakter af en kortfattet oversigt over de på udgivelsestidspunktet tilgængelige svangerskabsforebyggende metoder og midler. Udviklingen på dette område sker meget hurtigt, og lægen bør være opmærksom på fremkomsten af nye midler samt meddelelser om nyopdagede ricisi ved de eksisterende.
Det forudsættes derfor, at lægen har sat sig nøje ind i de eksisterende midlers virkningsmekanisme, fordele, ulemper, bivirkninger, effektivitet, anvendelse og omtrentlige pris.
Til supplering af oplysningerne kan lægen fremvise prøver på midlerne, benytte plancher og eventuelt udlevere det af Komiteen for Sundhedsoplysning og Foreningen for Familieplanlægning fremstillede pjecemateriale.
Ved en indledende samtale skal lægen forhøre sig om, hvilken svangerskabsforebyggende metode kvinden, manden eller parret har tænkt sig at benytte. Selv om klienten skulle møde med ønske om at anvende et bestemt middel, bør lægen sikre sig, at de øvrige metoder er bekendte. Lægen bør om nødvendigt give en almen orientering og herunder omtale de forskellige metoders fordele, ulemper, effektivitet, bivirkninger og pris.
Når klienten og lægen er nået frem til det bedst egnede kontraceptive middel, sikrer lægen sig ved en yderligere uddybning af anamnesen og ved en objektiv undersøgelse, at der ikke findes kontraindikationer for den påtænkte metode. Derefter kan lægen give specifik vejledning i metodens anvendelse, give oplysning om eventuelle kendte bevirkninger netop ved den valgte metode og ved hvilke symptomer klienten bør henvende sig til lægen.
De fleste, som søger vejledning i kontraception, lægger stor vægt på midlets effektivitet. Effektiviteten afhænger af 2 faktorer, dels af selve midlet, dels af om det anvendes konsekvent og korrekt. Anvendt på den rigtige måde, har de fleste kontraceptive midler (hormonale, intrauterine, mekaniske og kemiske) en ret høj sikkerhed. En grundig vejledning vil derfor forøge sikkerheden ved anvendelsen.
De mest effektive midler, de orale kombinationspræparater, har en række bivirkninger og kontraindikationer, og man må derfor afveje kravet til effektivitet mod ulemper, bivirkninger og andre faktorer.
HORMONAL KONTRACEPTION
Der findes følgende former:
1) KOMBINATIONSPRÆPARATER: Den oprindelige form for »p-piller«, hvor alle tabletter indeholder både østrogent og gestagent hormon.
2) FLERFASE-PRÆPARATER: Det kan f.eks. dreje sig om præparater, hvor de første tabletter kun indeholder østrogent hormon, og den sidste del indeholder østrogent og gestagent hormon i samme forhold som i de oprindelige kombinationspræparater. En anden type flerfasepræparater indeholder en mindre mængde gestagent hormon i tabletterne til den første del af cyklus. Dette gestagen påvirker cervixsekretet og forøger herved effektiviteten. En tredie type indeholder østrogent og gestagent hormon i forskelligt forhold i 3 faser.
3) »Minipiller«: som kun indeholder en lille mængde gestagen, og som skal tages uden pauser. Det virker fortrinsvis på cervixsekretet.
4) Injektionspræparater:
De godkendte indeholder kun gestagent hormon. Virkningen er overvejende som minipillernes, men herudover er der formentlig også en hæmmende virkning på ovulationen, ægtransporten og nidationen i endometriet.
Ad 1) - KOMBINATIONSPRÆPARATER:
Virkningsmekanisme:
Hæmmer ovulationen, påvirker endometriet, så det er uegnet til nidation af det befrugtede æg samt ændrer cervixsekretet, så spermatozoernes passage forhindres.
EFFEKTIVITET:
Ved korrekt anvendelse formentlig 100 pct. effektive, men der er set forøget metabolisme ved samtidig anvendelse af bl.a. fenemal og antiepileptica, således at effektiviteten nedsættes.
KONTRAINDIKATIONER:
Absolutte:
Tidligere thromboemboliske lidelser eller
disposition herfor, f.eks. har rygere over 35 år en signifikant øget risiko for thromboemboliske komplikationer.
Nedsat leverfunktion.
Cancer mammae.
Relative:
Hypertensio arterialis.
Mb. cordis med inkompensation eller cyanose.
Diabetes mellitus.
Tyreotoksikose.
Sygdomme, der medfører langvarig cortisonbehandling.
Tidligere eller aktuel endogen depression.
Diegivning.
Fibromyoma uteri.
Migræne.
Alvorlige bivirkninger:
Øget risiko for thrombose og emboli.
Forværring af diabetes mellitus.
Hypertensio arterialis.
Icterus.
Lette bivirkninger:
Formentlig forårsaget af gestagenet:
Acne, fedtet hud,
tør vaginalslimhinde,
Formentlig forårsaget af østrogenet:
Ødemer, kvalme, hovedpine, rigelig sekret fra cervix, erosion, hudpigmentering, blødningsforstyrrelser, pletblødning og gennembrudsblødning.
Der kan forekomme brystspænding.
Migræne kan forværres hos nogle kvinder, medens denne lidelse bedres hos andre.
Humørsvingninger kan ses, men disse forsvinder som regel, når tilvænningsperioden er overstået.
UNDERSØGELSER:
Anamnese specielt med henblik på kontraindikationer. Almen objektiv undersøgelse, herunder blodtryksmåling, vejning og undersøgelse af mammae.
Gynækologisk undersøgelse samt urinundersøgelse for sukker.
Der bør foretages cytologisk undersøgelse, såfremt en sådan ikke er foretaget inden for de sidste 3 år.
INSTRUKTION:
Lægen skal instruere kvinden i, hvorledes tabletterne skal tages; hvordan hun skal forholde sig over for eventuel forglemmelse samt med hensyn til pauser i tabletindtagelsen.
KONTROL:
Almindeligvis aftales kontrol efter at kvinden har benyttet præparatet i ca. 3 måneder. Ved denne kontrol diskuteres eventuelle bivirkninger og der foretages urin-, blodtryk- og vægtkontrol.
Herefter foretages almindeligvis kontrol hvert år omfattende ovennævnte undersøgelser incl. gynækologisk undersøgelse.
Ved bivirkninger af betydning kan andet præparat evt. forsøges eller en anden metode tages i anvendelse.
Ad 2) - FLERFASEPRÆPARATER:
Virkningsmekanisme:
Overvejende hæmning af ægløsningen. I den type, der indeholder en mindre mængde gestagent hormon i første halvdel af serien, påvirkes cervixsekretet, så sædcellernes indtrængen hindres.
Se i øvrigt kombinationspræparater.
Ad 3) - MINIPILLER:
Virkningsmekanisme:
Den forebyggende virkning skyldes først og fremmest en ændring af cervixsekretet, hvorved den bliver uigennemtrængelig for sædceller.
EFFEKTIVITET:
Anvendt korrekt yder minipillerne en stor beskyttelse, men er dog knap så sikre som kombinationspræparaterne.
KONTRAINDIKATIONER:
Graviditet.
Blødningsforstyrrelser, som ofte forværres.
BIVIRKNINGER:
Pletblødninger, cyklusvariationer.
UNDERSØGELSER:
Som ved kombinationspræparater.
INSTRUKTION:
Det skal præciseres, at tabletterne skal indtages på samme tidspunkt hver dag uden pauser, også under menstruationen.
KONTROL:
Som ved kombinationspræparaterne.
Ad 4) - INJEKTIONSPRÆPARATER:
Virkningsmekanisme:
Overvejende som minipillerne. Formentlig også hæmmende på ovulation, ægtransport og nidationen i endometriet. Der kan ses oligomenorrhoea eller amenorrhoea.
EFFEKTIVITET:
Formentlig som ved minipiller.
KONTRAINDIKATIONER:
Blødningsuregelmæssigheder, graviditet.
BIVIRKNINGER:
Som ved minipiller og ved længere tids brug eventuelt amenorrhoea.
UNDERSØGELSE:
Som ved kombinationspræparater.
INSTRUKTION:
Kvinden skal informeres om præparatets virkningstid, d.v.s. hvornår hun skal komme til fornyet injektionsbehandling.
KONTROL:
Som ved kombinationspræparaterne, men udebliver menstruationen, skal kvinden komme til kontrol med henblik på undersøgelse for graviditet.
INTRAUTERIN KONTRACEPTION (IUD)
VIRKNINGSMEKANISME:
IUD modvirker formentlig det befrugtede ægs implantation eller tidlig udvikling. IUD har derfor også beskyttende virkning ved opsætning op til 7 dage efter ubeskyttet coitus. I sådanne tilfælde bør der foretages graviditets test 3 uger efter opsætningen.
EFFEKTIVITETEN:
En af fordelene ved IUD er, at kvinden ikke behøver at huske på anvendelsen af kontraception i tilslutning til coitus. Af denne grund er effektiviteten god i forhold til de mekaniske og kemiske midler. Blandt 100 kvinder, som i eet år bruger IUD, vil der erfaringsmæssigt optræde 1-2 graviditeter.
KONTRAINDIKATIONER:
Recidiverende eller aktuel underlivsinflammation.
Uterusdeformiteter (bicorn uterus, septum).
Kraftige menstruationer (da menstruationerne ofte tiltager efter opsætning af IUD).
Graviditet.
BIVIRKNINGER:
I tiden efter opsætningen kan der optræde småkontraktioner, blødninger og veagtige smerter i et par uger. Hvis disse symptomer ikke forsvinder, bør det kontrolleres, om IUD er korrekt placeret.
Menstruationen bliver ofte kraftigere, evt. med koagler.
Øget risiko for infektion i genitalia.
Perforation af uterus ses i sjældne tilfælde.
Blandt de graviditeter, som opstår hos kvinder med IUD, er der relativt flere ekstrauterine end hos andre, hvilket bør erindres ved smerter og blødningsuregelmæssigheder hos kvinder med IUD.
UNDERSØGELSER:
Gynækologisk undersøgelse med henblik på konstatering af evt. graviditet, genital inflammation eller uterusmisdannelse.
Ved mistanke om anæmi bør tages hæmoglobin, da øgede menstruationer kan forværre tilstanden.
OPSÆTNING:
Hos en normalt menstruerende kvinde bør opsætning almindeligvis ske kort efter menstruationens ophør. Den kan dog også opsættes på andre tidspunkter.
Efter abort kan IUD enten opsættes i tilslutning til evacuation (specielt ved abortus provocatus). Der må dog ikke være tegn på infektion. Sættes IUD ikke op i umiddelbar tilslutning til evacuatio, bør en spontan menstruation indtræffe inden opsætningen.
IUD kan også opsættes umiddelbart efter en fødsel, men udstødes da oftere. Sikrere er det at vente til 9 ugers-undersøgelsen.
Opsætningen indledes med en gynækologisk undersøgelse til bedømmelse af uterus størrelse og lejring.
Der benyttes en aseptisk teknik. Vagina skylles med desinficerende opløsning; der benyttes sterile handsker og sterile instrumenter.
Portio fikseres med kugletang, som udretter vinklen mellem cervix og corpus. Caviteten sonderes med uterinsonde til bedømmelse af cavitetens dybde og retning.
Opsætningen kan derefter foregå efter forskellige principper. Det må bemærkes, at nogle IUD skal »skubbes« ind, medens man ved andre former fører den op i fundus med indfører, hvorefter indføreren trækkes ud. Det anbefales derfor, at lægen af hensyn til opnåelse af en sikker rutine gør sig fortrolig med anvendelsen af få typer, herunder også med anvendelse af små typer til kvinder, som ikke har været gravide.
KONTROL:
Blandt de graviditeter, som indtræder hos kvinder, som har fået opsat IUD, vil nogle forekomme, fordi IUD'en er tabt. Dette sker især i tilslutning til menstruationen, og især da ved de første menstruationer efter opsætningen. Det anbefales, at IUD'ens tilstedeværelse kontrolleres 1-3 måneder efter opsætningen, samt derefter ca. 1 gang årligt.
IUD'er forhandlet i Danmark er forsynet med en tråd, og kvinden kan derfor selv kontrollere IUD'ens tilstedeværelse.
IUD med kobbertråd bør udskiftes efter 3 eller 5 år, afhængig af fabrikatet.
GRAVIDITET MED IUD IN SITU:
Indtræder der graviditet hos en kvinde, som har IUD, og hun ønsker at bevare graviditeten, bør IUD fjernes, hvis tråden ses i orificium. Derved løber man en vis risiko for at fremkalde abort. Gennemførelse af en graviditet med IUD in situ medfører dog øget risiko for spontan abort, intrauterin infektion, blødninger, placentaløsning og for tidlig fødsel. Den gravide bør derfor snarest henvises til obstetrisk specialafdeling.
Man skal endvidere have opmærksomheden henvendt på mulighed for ekstrauterin graviditet, hvis der optræder graviditet hos kvinder med IUD.
PESSAR:
VIRKNINGSMEKANISME OG ANVENDELSE:
Pessaret forhindrer formentlig kun, at sæden bliver sprøjtet direkte ind i cervixsekretet. Pessaret bør derfor altid benyttes sammen med en sæddræbende kræm, som anbringes på pessarets kant og den side, der placeres op mod livmoderhalsen, evt også på ydersiden.
Pessaret skal anbringes i tilslutning til samlejet eller 1/2-1 time før. Pessaret fjernes tidligst 6 og ikke senere end 12 timer efter coitus.
EFFEKTIVITET:
Effektiviteten afhænger helt af, med hvilken konsekvens midlet anvendes. Såfremt pessar og kræm altid benyttes, har det meget høj effektivitet.
Kontraindikationer:
Overfølsomhed over for gummi og/ eller den anvendte sæddræbende kræm.
Meget slappe vaginalvægge, som vanskeliggør en sikker anbringelse.
UNDERSØGELSER:
Gynækologisk undersøgelse, som kan afsløre en slap vaginalvæg eller en svær retroflektion, som også kan vanskeliggøre anvendelse af pessar.
Ved undersøgelsen tages samtidig mål til pessaret. Dertil benyttes specielle ringe, som angiver pessarstørrelsen. Der benyttes den største størrelse, som kan bringes til at sidde i spænd mellem fornix posterior og symfysen.
Lægen bør være opmærksom på, at man i nogle tilfælde kan få pessaret til at sidde i spænd mellem fornix anterior og symfysen. Derved forbliver portio udækket.
INSTRUKTION:
Kvinden instrueres i anbringelse af den sæddræbende kræm på pessaret, pessarets opsætning og fjernelse, samt i at det skal blive i vagina i mindst 6-8 timer efter samlejet.
Hun instrueres i rengøring, kontrol og opbevaring af pessaret.
Holdbarheden afhænger af, at dette gøres med omhu.
KONTROL:
Efter måltagning giver lægen rekvisition på pessaret og sæddræbende kræm. Det aftales, at kvinden kommer igen i lægens konsultation, når pessaret er indkøbt. Hun kan da have opsat pessaret hjemme og lægen kontrollerer, at det er korrekt anbragt, og ser at kvinden selv fjerner det. Kvinden bør opfordres til at henvende sig påny, hvis der opstår problemer med pessarets anvendelse (overfølsomhed eller andre gener), samt efter en fødsel, og hvis hun iøvrigt mener, det bør udskiftes.
KONDOM (PRÆSERVATIV):
VIRKNINGSMEKANISME:
Opfanger sæden udstødt fra urethea.
EFFEKTIVITET:
Ved konsekvent anvendelse og god kvalitet er metoden næsten lige så sikker som anvendelse af pessar.
Indikationer:
Kan fortsat anbefales i en række tilfælde som en effektiv metode, hvis den anvendes konsekvent.
Er især indiceret ved:
a) I ventetiden før opsætning af IUD eller før genoptagelse af hormonal kontraception.
b) Ved »tilfældige« forhold, hvor kondomet tillige yder en vis beskyttelse mod kønssygdomme m.m.
c) Når kvinden ammer.
ULEMPER:
Midlet skal anbringes i umiddelbar tilslutning til samleje.
Kan briste, specielt ved dårlig kvalitet.
KONTRAINDIKATION:
Allergi mod gummi eller de midler, som kondomet er behandlet med. Der findes kondomer fremstillet af fåretarme specielt for allergikere, men de er dyre.
UNDERSØGELSER:
Ingen specielle
INSTRUKTION:
Lægen bør forklare om anvendelsen, specielt at kondomet skal anvendes under hele samlejet og at penis bør trækkes ud af vagina inden erektionen er helt forsvundet, da kondomet ellers vil kunne glide af penis.
KONTROL:
Ingen.
KEMISKE MIDLER: (skum, gel, kræm, vagitorier).
VIRKNINGSMEKANISME:
Dræber spermatozoerne i vagina.
EFFEKTIVITET:
Korrekt anvendt er sikkerheden ved denne form for prævention næsten af samme størrelsesorden som ved pessar.
KONTRAINDIKATIONER:
Overfølsomhed overfor de anvendte kemiske midler.
BIVIRKNINGER:
Varmeudvikling og lokal irritation ved visse præparater.
UNDERSØGELSER:
Gynækologisk undersøgelse i tilfælde af gener.
INSTRUKTION:
Lægen skal gøre opmærksom på, at effekten er kortvarig, og at skum, kræm, vagitorier og gel har forskellige latenstider før virkningen indtræder efter indføringen. Ved gentagne samlejer skal der således indføres ny portion af midlet.
STERILISATION:
Skønner lægen ud fra samtalen, at man i den givne situation kunne overveje sterilisation af en af parterne, bør han orientere om dette, og eventuelt udlevere materiale herom, f.eks. pjecen fra Komiteen for Sundhedsoplysning.
Retningslinierne erstatter vejledende retningslinier for rådgivning om svangerskabsforebyggelse, marts 1976.
Underskrift 2
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 8. SEPTEMBER 1986 SØREN K. SØRENSEN /Øhlenschlæger