Retningslinjer for ydelse af eksportkreditgarantier og kautioner
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/123@1986-10-17/da
Indhold
I medfør af § 10 i lov nr. 145 af 21. april 1965 om Danmarks Erhvervsfond med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986, fastsættes følgende retningslinjer for ydelse af eksportkreditgarantier og kautioner:
1. GENERELLE BESTEMMELSER
Garanti og kaution kan ydes mod tab i forbindelse med eksport af varer og tjenesteydelser og tilbud herom, herunder mod tab som følge af valutakursændringer.
Eksportkreditrådet (EKR) fastsætter de garanti- og kautionsformer, der kan anvendes samt vilkårene herfor.
EKR påser, at betalingsvilkårene for eksportforretninger er i overensstemmelse med internationale sædvaner. På den ene side bør det tilstræbes at tilbyde danske eksportører samme muligheder for at give kredit, som udenlandske eksportkreditordninger indeholder. På den anden side bør EKR ikke medvirke til, at dansk eksport bliver kreditførende.
I det omfang, der kan ydes garanti og kaution i henhold til sektion 2, kan der ikke ydes garanti og kaution under sektion 1.
2. VURDERING AF POLITISKE RISICI
Med henblik på at differentiere garantiprocent og risikopræmie foretager EKR en klassifikation af lande på grundlag af det enkelte lands faktiske og forventede betalingsevne samt landets økonomiske og politiske stabilitet.
EKR fastsætter størrelsen af garantiprocent og risikopræmie for de enkelte klasser samt eventuelle begrænsninger i garantigivningen for de enkelte lande.
EKR følger særligt nøje udviklingen i lande med alvorlige betalingsbalancevanskeligheder med henblik på at overveje lukning for garantigivning på et tidligt tidspunkt, når en moratoriesituation er truende, såvel som med henblik på at overveje genåbning for garantigivning på lande, der er af særlig betydning for dansk eksport, når det pågældende land har opnået et moratorium og taget passende skridt til dettes opfyldelse.
3. VURDERING AF KOMMERCIELLE RISICI
Vurdering af kommercielle risici skal normalt foretages på grundlag af soliditetsoplysninger om køber sammenholdt med EKR's og eksportørens erfaringer fra tidligere samhandel med køber.
Ved mellem- og langfristede forretninger, der omfatter betydelige beløb, bør EKR foretage en særligt omhyggelig vurdering af købers økonomiske forhold, og udover sædvanlige soliditetsoplysninger bør der så vidt muligt foreligge et regnskabsmæssigt grundlag for vurderingen.
Garantiens størrelse må ikke stå i misforhold til den kapital, der er investeret i virksomheden, medmindre der er stillet særlig sikkerhed for betalingen.
I bedømmelsesgrundlaget må også indgå en vurdering af mulighederne for at inddrive nødlidende beløb i køberlandet.
EKR kan fastsætte, at garanti mod kommercielle risici alene kan ydes i forbindelse med garanti mod politiske risici.
4. VURDERING AF KAUTIONSRISICI
Ved vurdering af om kaution kan ydes, foretages en kreditværdighedsbedømmelse af eksportørens forhold. Grundlaget for denne bedømmelse er normalt regnskabs- og budgetmæssige oplysninger.
Da ydelse af kaution som hovedregel bør have karakter af et supplement - såvel beløbsmæssigt som sikkerhedsmæssigt - til eksportørens normale kilder til driftsfinansiering, bør der ved vurderingen af de sikkerhedsmæssige forhold således ikke stilles normale bankmæssige krav.
Kautionens størrelse må ikke stå i misforhold til den kapital, der er investeret i virksomheden, medmindre der er stillet særlig sikkerhed for lånets tilbagebetaling.
5. REGNSKAB
I det interne regnskab for Danmarks Erhvervsfond, der tjener som sikkerhed for de garantier og kautioner, der ydes, og hvortil risikopræmier indbetales, holdes ordningerne under sektion 1 og sektion 2 adskilt.
Indtægter omfatter præmieindtægter, kursgevinster, renter samt afdrag på tidligere afskrevne fordringer.
Udgifterne omfatter administrationsudgifter, kurstab, renter, afskrivninger (tab), samt hensættelser vedrørende udestående fordringer (indfrielser).
SÆRLIGE RETNINGSLINJER FOR SEKTION 1: YDELSE AF GARANTI OG KAUTION I HENHOLD TIL LOVENS § 8, STK. 1
1. AFGRÆNSNING
Der kan under denne sektion ydes garantier og kautioner i forbindelse med eksport til samtlige lande med de af Industriministeriet fastsatte undtagelser.
Alle eksportforretninger, herunder reeksport, der ikke skønnes at påføre danske varer konkurrence, kan komme i betragtning.
EKR kan indføre ordninger, hvorved forpligtelse pådrages gennem passivitet.
EKR kan bemyndige pengeinstitutter til at udstede garanti og kaution på sine vegne.
2. GARANTI- OG KAUTIONSDÆKNING
Garanti- og kautionsprocenten fastsættes som hovedregel til 90. Garantiprocenten kan ikke overstige 95. I særlige tilfælde kan kautionsprocenten forhøjes til 100.
3. RISIKO, PRÆMIER OG BALANCE
EKR skal i sin garantigivning tilstræbe en passende spredning af risici.
Omfatter garantigivningen større beløb, kan garanti kun gives, når det garanterede beløb med rimelig sikkerhed kan ventes overført her til landet til forfaldstid, eller inden for en kortere periode efter forfaldstid.
EKR skal tilstræbe, at ordningen udviser balance mellem indtægter og udgifter på langt sigt. En balanceperiode på 15-20 år med udgangspunkt den 1. januar 1986 bør tilstræbes.
EKR fastsætter den risikopræmie, der skal betales for garantier og kautioner.
EKR skal mindst een gang om året tage stilling til risikopræmiernes størrelse på grundlag af en vurdering af oplysningerne om indtægter og udgifter. Der skal herved lægges vægt på forholdet mellem indtægter og udgifter inden for en periode på 4-5 år for så vidt angår garantier mod kommercielle risici og kautioner, og inden for en periode på 5-10 år for så vidt angår garantier mod politiske risici.
EKR skal i sin afskrivningspolitik for indfriede kommercielle garantier og kautioner anlægge en realistisk vurdering af boniteten af udestående fordringer.
Set over et længere tidsrum kan det lægges til grund, at fordringer på nationalstater bliver betalt, eventuelt gennem moratorieaftaler. Hvis der konstateres tab i forbindelse med indfriede politiske garantier og statskøbsgarantier, kan disse fordeles over en periode på ikke over 10 år.
Med henblik på imødegåelse af en situation, hvor det bliver påkrævet at afskrive udestående fordringer som tabt, skal der foretages hensættelse af den del af den årlige præmieindtægt, som ikke anvendes til dækning af de øvrige udgifter. EKR skal tilstræbe, at præmieniveauet muliggør sådanne hensættelser, der også foretages på udestående fordringer på nationalstater.
Under kursgarantiordningen bør det ved præmiefastsættelsen tilstræbes, at der opbygges passende hensættelser til imødegåelse af påtagne risici.
SÆRLIGE RETNINGSLINJER FOR SEKTION 2: YDELSE AF GARANTI OG KAUTION I HENHOLD TIL LOVENS § 8, STK. 2
1. AFGRÆNSNING
Der kan under denne sektion ydes garantier og kautioner ved store eksportforretninger til udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium, centralbank, udviklingsbank eller lignende.
Store eksportforretninger omfatter eksport af kapitalgoder, entreprenørarbejder og lignende med en mindste kontraktsum på 10 mill. kr. og en mindste kredittid på 6 år og i øvrigt i overensstemmelse med international praksis.
Garantier kan ydes på lande, der er opført på OECD's Development Assistance Committee's liste (DAC-listen) over udviklingslande, med de undtagelser, der er fastsat af Industriministeriet.
Kaution kan kun ydes som afskibningskaution med sikkerhed i en garanti.
Garanti og kaution, der ydes som led i en blandet kredit, ydes i henhold til denne sektion uanset størrelsen af den garanterede del af kontraktsummen og kredittidens længde, når den samlede kontraktsum udgør mindst 10 mill. kr.
2. GARANTI- OG KAUTIONSDÆKNING
Garantiprocenten fastsættes som hovedregel til 95.
Kautionsprocenten fastsættes som hovedregel til 100.
3. RISIKO, PRÆMIER OG BALANCE
Garanti kan kun gives, når det må anses for sandsynligt, at det garanterede beløb kan overføres her til landet til forfaldstid eller inden for en kortere periode efter forfaldstid.
For garantier og kautioner, der ydes i henhold til denne sektion, betales samme præmier som for garantier og kautioner under sektion 1.
Selv om garantiordningen under denne sektion indebærer større risici end garantiordningen under sektion 1, bør det tilstræbes, at også denne ordning udviser balance mellem indtægter og udgifter på langt sigt over en periode på 15-20 år. Ordningen indebærer imidlertid en ophobning af risici af betydelig størrelse og på lande med svag økonomi, således at det må accepteres, at en tilstrækkelig risikospredning vanskeligt kan opnås.
Set over et længere tidsrum kan det lægges til grund, at fordringer på nationalstater bliver betalt, eventuelt gennem moratorieaftaler. Driftsmæssigt bør der dog tages hensyn til, at der kan komme til at foreligge en situation, hvor det bliver påkrævet at afskrive en udestående fordring som tabt. Med henblik på imødegåelse af en sådan situation skal der foretages hensættelse af den del af den årlige præmieindtægt, som ikke anvendes til dækning af de øvrige udgifter.
Underskrift 1
INDUSTRIMINISTERIET, DEN 17. OKTOBER 1986 NILS WILHJELM /Hedeman Olsen