Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/146@1986-12-15/da

Indhold

1. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. INDLEDNING II. FORMÅLET MED TANDPLEJEN III. BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJE III.1. Omfang og krav 1.1. Deltagelse i tandplejen 1.2. Tandplejens indhold III.2. Tværfagligt samarbejde og koordination III.3. Journaler og indberetning III.4. Praktiske oplysninger IV. OMSORGSTANDPLEJE IV.1. Omfang og krav 1.1. Personkreds 1.2. Deltagelse i tandplejen 1.3. Tandplejens indhold IV.2. Tværfagligt samarbejde og koordination IV.3. Planlægning og indberetning IV.4. Praktiske oplysninger V. KOORDINATION MED ANDEN TANDPLEJE VI. FORSØGSVIRKSOMHED VII. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Bilag 1. Lov nr. 310 af 4. juni 1986 om tandpleje Bilag 2. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 858 af 10. december 1986 om kommunal tandpleje Bilag 3. Standardjournalsystem for børne- og ungdomstandplejen i kommuner med offentlige klinikker Bilag 4. Vejledende retningslinier for tandbehandling af psykiatriske patienter

I medfør af §§ 11 og 12 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 858 af 10. december 1986 om kommunal tandpleje (bilag 2) fastsættes herved følgende retningslinier for den kommunale tandplejes tilrettelæggelse:

I. INDLEDNING

Tandplejeloven af 4. juni 1986 må ses som en naturlig fortsættelse af den lovgivning, der har dannet grundlag for den offentlige tandpleje for børn siden begyndelsen af 1970'erne. Med vedtagelsen af lov om børnetandpleje i 1971 påbegyndtes en udvikling, der medførte årgangsvis inddragelse af undervisningspligtige børn i en kommunal vederlagsfri, forebyggende og behandlende tandpleje. Ved lovændring i 1977 udvidedes denne pligt til fra 1981 at omfatte førskolebørn, og med den nu vedtagne tandplejelov vil også unge på 16 og 17 år være omfattet af et kommunalt, vederlagsfrit tandplejetilbud.

Loven indeholder herudover en række andre punkter, som her kun skal resumeres, men som vil blive behandlet mere detaljeret i de efterfølgende afsnit II til VI:

- der er opstillet mål for hele tandplejen,

- kommunerne har en betydelig frihed til at vælge, hvorvidt tandpleje skal tilbydes på offentlige klinikker eller i samarbejde med praktiserende tandlæger,

- kommunerne vil have pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger,

- kommunerne kan tilbyde tandpleje for særligt vanskeligt stillede befolkningsgrupper,

- der gives mulighed for forsøg på tandplejeområdet.

Indenrigsministeriet har med bekendtgørelse nr. 858 af 10. december 1986 om kommunal tandpleje på en række områder fastlagt regler om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje. De efterfølgende retningslinier skal i fortsættelse heraf ses som en række vejledende tandlægefaglige og administrative bidrag vedrørende udførelsen af de aktiviteter, der er omfattet af loven.

II. FORMÅLET MED TANDPLEJEN

Der er i tandplejelovens paragraf 1 formuleret en generel og bred målsætning for hele tandplejen. Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet.

Der er i målsætningen lagt vægt på flere aspekter: Et ADFÆRDSMÆSSIGT aspekt (god hjemmetandpleje . . ., hensigtsmæssige tandplejevaner), et SUNDHEDSRESULTAT (sunde tænder, mund og kæber . . . i funktionsdygtig stand), et TIDSASPEKT (udvikle . . . og bevare . . . gennem hele livet) og et SYSTEMASPEKT (sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling). Målsætningen omfatter således ikke en enkelt aldersgruppe isoleret, men hele befolkningen i et livsforløb og kan betragtes som en ideel formulering. Der påhviler givetvis såvel tandplejen som offentlige myndigheder, men også enkeltpersoner, et betydeligt ansvar for at leve op til en sådan målsætning.

I redegørelsen fra arbejdsgruppen vedrørende tandplejens fremtidige organisation (ATFO) er der med udgangspunkt i det program, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har formuleret, »Sundhed for alle år 2000«, og som Danmark har tilsluttet sig, foreslået en række operationelle mål for tandsundheden for forskellige befolkningsgrupper og for tandplejesystemet. Disse mål kan betragtes som retningsgivende for landet som helhed og kan revideres svarende til udviklingen i tandsundhedstilstanden og tandplejesystemet i de kommende år. Det må tillige betragtes som relevant, at der i en kommune eller en amtskommune kan formuleres tilsvarende mere eller mindre ambitiøse mål i overensstemmelse med den lokale situation og udvikling. Sundhedsstyrelsen kan således opfordre til, at der som led i tilrettelæggelsen af tandplejen lokalt udarbejdes operationelle mål for tandplejeaktiviteten som led i den lokale planlægning på det sociale og sundhedsmæssige område. Udskrifter fra børnetandplejens indberetningssystem kan i denne sammenhæng løbende benyttes som vurderingsgrundlag med hensyn til de tandsundhedsmæssige resultater, der opnås.

For børne- og ungdomsgruppen er der allerede udviklet og etableret arbejdsrutiner og midler til at fastholde og forbedre en positiv tandsundhedsudvikling. Målgruppen er allerede velkendt for tandplejen og i det videre arbejde bliver opgaven at finde den passende afvejning af de kollektive og de individuelle foranstaltninger af forebyggende og behandlede art, som vil fortsætte og forbedre igangværende aktiviteter og sundhedsresultater.

Omsorgstandpleje er en nyskabelse i det offentlige tandplejetilbud. Med udgangspunkt i kendte faglige muligheder og gennem samarbejde med andre dele af det kommunale social- og sundhedsvæsen må tandplejen søge at udvikle og etablere hensigtsmæssige programmer og rutiner for målgruppen. Denne kan næppe antages at være karakteriseret ved stor ensartethed i tandsundhedstilstand, tandplejetraditioner og tandplejebehov, hvorfor individuelle løsninger vil være påkrævet. De efterfølgende retningslinier kan derfor på dette område opfattes som værende mindre konkrete, men kan efterhånden som erfaringsopsamling finder sted suppleres afhængigt af de behov, som konstateres lokalt.

III. BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJE

III.1. OMFANG OG KRAV

III.1.1. DELTAGELSE I TANDPLEJEN

Den vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Optagelse i den kommunale tandpleje sker automatisk og forudsætter således ikke tilmelding. Ved barnets optagelse i børne/ ungdomstandplejen orienteres forældremyndighedens indehaver om tandplejens tilbud.

Hvis et barn/en ung mellem 0 og 18 år ønskes udmeldt af den kommunale tandpleje, skal forældremyndighedens indehaver orienteres om mulige sundhedsmæssige ulemper ved og de økonomiske konsekvenser af, at barnet/den unge ikke omfattes af tandplejen. Udmeldelse skal foretages skriftligt af forældremyndighedens indehaver til lederen af børne/ungdomstandplejen, der underretter det sociale udvalg.

Ifølge Indenrigsministeriets bekendtgørelse kan tandpleje for børn og unge mellem 0 og 18 år tilbydes på offentlige klinikker, hos praktiserende tandlæger, der har indgået aftale med kommunen eller ved en kombination af disse ordninger. For unge på 16 og 17 år foreligger der i kommuner, hvor der er oprettet offentlige klinikker, særlige valgmuligheder, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse, § 2, stk. 3 og 4. Det påhviler kommunen at oplyse alle 16-årige og deres forældre om, hvorledes ordningen for de 16 og 17 år er tilrettelagt i kommunen og om de valgmuligheder, der foreligger. Det vil være hensigtsmæssigt at tilrettelægge valgproceduren således, at den unge kun skal melde tilbage til kommunen, hvis der ønskes et andet tandplejetilbud end det, kommunen generelt har fastlagt for de unge på 16 og 17 år.

Unge, der vælger at modtage tandpleje hos praktiserende tandlæger, meddeler kommunen, hvilken tandlæge de ønsker at benytte.

Udeblivelse kan ikke medføre, at et barn udelukkes fra den kommunale tandpleje. Udebliver et barn gentagne gange fra de regelmæssige tandlægelige undersøgelser eller behandlinger, eller forsømmer barnet at følge tandlægens anvisninger angående hensigtsmæssig tandpleje, skal tandplejen etablere kontakt med forældremyndighedens indehaver med henblik på at finde årsagen til barnets udeblivelser eller forsømmelser. Tandplejen skal i samarbejde med hjemmet og/eller andre nøglepersoner i barnets omgivelser søge at sikre barnet regelmæssig tandpleje. Dersom enhver hensigtsmæssig og rimelig foranstaltning med henblik på at sikre barnet regelmæssig tandpleje er forgæves, meddeler den kommunale tandplejes leder det sociale udvalg, at man ikke ser sig i stand til at gennemføre tandplejen i overensstemmelse med lovens intentioner. Det sociale udvalgs beslutning i sagen meddeles forældremyndighedens indehaver.

III.1.2. TANDPLEJENS INDHOLD

Børne/ungdomstandplejen skal søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem forebyggelse, undersøgelse og behandling af sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser og svigtende præventiv adfærd.

a. FOREBYGGENDE foranstaltninger omfatter:

Oplysningsvirksomhed om betydningen af en sund, funktionsdygtig tand-, mund- og kæberegion, herunder om god mundhygiejne, betydningen af hensigtsmæssig kost og regelmæssige tandlægeundersøgelser samt følgerne af funktionelt ugunstige orale vaner.

Motivation til hensigtsmæssig tandpleje i videste forstand også efter afsluttet deltagelse i børne/ungdomstandplejen. Instruktion i regelmæssig hjemmetandpleje. Medikamentel profylakse og behandling i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder anvendelse af fluorforbindelser.

I relation til gennemførelsen af forebyggende aktiviteter bør man i særlig grad være opmærksom på mulighederne for anvendelse af tandplejere.

b. Regelmæssige TANDLÆGELIGE UNDERSØGELSER af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på grundlag af odontologiske kriterier. Med hensyn til den betydelige ændring som generelt er konstateret med hensyn til kariesforekomst og -progression såvel kollektivt som individuelt, bør der i særlig grad lægges vægt på behovsorienterede vurderinger. Det tilstræbes ved undersøgelserne at erkende og diagnosticere sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser og svigtende præventiv adfærd og at kontrollere udviklingen. Hvis forældrene ikke følger barnet til tandlægeundersøgelserne, orienteres forældrene om barnets tand-, mund- og kæbeforhold ved indtrådte væsentlige ændringer i forhold til tidligere undersøgelser. Større behandlinger, f.eks. tandreguleringsbehandling, ekstraktioner af permanente tænder og primære tænder i tilfælde af aplasi m.v., kan ikke påbegyndes før forældremyndighedens indehaver er orienteret og har accepteret behandlingen.

c. Tandlægelige BEHANDLINGER omfatter interceptive og terapeutiske foranstaltninger over for sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen samt den for behandlingens gennemførelse nødvendige pædagogiske og psykologiske forberedelse. Nødbehandling som følge af akut opståede tand-, mund- og kæbeproblemer bør kunne foretages umiddelbart, selv om den akut opståede situation sker uden for barnets/den unges folkeregisterkommune eller selv om den akutte nødbehandling må foretages hos en tandlæge, som ikke normalt har ansvaret for den pågældendes tandpleje. For at undgå efterstående problemer omkring afholdelse af udgiften forbundet med nødbehandlingen, der påhviler den kommune, der varetager tandplejen for den pågældende, bør behandlingen udelukkende omfatte de indgreb, som er nødvendige for at afhjælpe den akutte situation og sikre, at patientens orale tilstand er sådan, at videre behandling kan foregå hos den tandlæge/kommunale klinik, hvor barnets/den unges tandpleje normalt foregår, medmindre andet er aftalt. Omfanget af kommunens TANDREGULERINGSservice fastsættes på baggrund af en visitation af alle børn, således at der til ortodontisk behandling udvisiteres børn med tandstillingsfejl (anomalier, malokklusioner), der indebærer eller med rimelig sikkerhed kan forventes at indebære skader på tænderne og deres støttevæv, fysiske funktionsforstyrrelser eller alvorlige psykosociale problemer på grund af iøjnefaldende afvigelser i udseende. Det findes ikke med den nuværende viden gennemførligt at opstille landsdækkende faste kriterier for ortodontisk behandlingsindikation. Dette må derfor fortsat baseres på et tandlægefagligt skøn sammenholdt med barnets/forældrenes behov. Cirka 1/6 af en årgang børn må efter Sundhedsstyrelsens skøn antages at have en stor behandlingsindikation, af et sådant omfang, at tandstillingsfejlene må karakteriseres som et alvorligt handicap. Kommunerne må derfor tilrettelægge deres tandreguleringsservice således, at der tilbydes behandling til denne gruppe børn. En fastlæggelse af behandlingstilbuddet herudover er en politisk afgørelse, der bør træffes i primærkommunerne under hensyn til lokalbefolkningens krav og normer. Udfra den nuværende viden synes det rimeligt at konkludere, at ifølge faglige skøn ville omkring 1/3 af de undervisningspligtige børn drage fordel af en tandreguleringsbehandling i løbet af deres skoletid. I afsnit III.4, praktiske oplysninger, er givet yderligere retningslinier vedrørende tandreguleringsordningen.

I forbindelse med TANDSKADER opstået som følge af ulykkestilfælde skal det pointeres, at børne/ungdomstandplejeordningen omfatter nødvendig behandling, hvad enten skaden kan tilregnes skadeslidte eller tredie mand, og der sondres ikke mellem forsæt og uagtsomhed, eller om skaden er sket i skoletiden eller i fritiden.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at FÆRDIGGØRE PÅBEGYNDTE BEHANDLINGER, herunder ortodontisk behandling og traumebehandling. Færdiggørelse af behandling er aktuel, når patienten er midt i et konkret behandlingsforløb, der antages at kunne afsluttes umiddelbart efter det generelle tandplejetilbuds ophør.

For ortodontiske behandlingers vedkommende gælder principielt, at færdiggørelse omfatter såvel den aktive fase som retentionsfasen. Pligten til færdiggørelse af traumebehandlinger gælder dog ikke permanente tanderstatninger, der først kan udføres længe efter at den unge har forladt den kommunale tandpleje. I disse tilfælde bør den kommunale tandpleje vejlede med hensyn til skadeserstatning m.v. i forbindelse med den senere endelige behandling, herunder varetage skadesanmeldelse til forsikring.

I indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunal tandpleje, § 2, stk. 3-6, er der fastsat nærmere regler om betingelserne for færdiggørelse af behandlinger, der er påbegyndt i kommunal klinik. Understregningen af, at disse regler særligt omfatter tandregulering samt særligt kostbare behandlingsydelser er begrundet i de omkostninger og den arbejdsindsats, der normalt er forbundet med disse behandlinger. Med særligt kostbare behandlingsydelser menes f.eks. faste og aftagelige protetiske erstatninger.

I tilfælde af flytning påhviler det den nye bopælskommune at færdiggøre påbegyndte behandlinger efter vilkår svarende til ovenstående.

III.2. TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG KOORDINATION

Børne- og ungdomstandplejen skal i samarbejde med hjemmet og andre nøglepersoner i barnets miljø søge at sikre barnet regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje. Nøglepersonerne kan typisk være sundhedsplejersken/skolesundhedsplejersken, familiens læge/skolelægen, daginstitutionernes personale/dagplejere, skolens personale eller personale fra social- og sundhedsforvaltningen. Specielt skal det påpeges, at børne/ungdomstandplejen tillige med sundhedsplejerskeordningen, skolelægeordningen og hjemmesygeplejerskeordningen er det primærkommunale ansvarsområde i den primære sundhedstjeneste. Det er væsentligt, at der er tæt og smidigt samarbejde disse ordninger imellem for at sikre den bedste service over for befolkningen og for at opnå den bedste udnyttelse af ressourcerne. Samarbejdet med sundhedsplejersken kan hensigtsmæssigt omfatte såvel en forebyggende indsats over for småbørnene som de opsøgende aktiviteter, der iværksættes over for ældre børn med særlige sundhedsmæssige problemer. Specielt i relation til samarbejdet med sundhedsplejerskerne skal også nævnes, at opgaven for børnetandplejen i relation til de 0-2 årige fortrinsvis består i at rådgive forældrene angående kost, mund- og tandhygiejne og afvænning med hensyn til funktionelle uvaner. Denne rådgivning er særdeles vigtig, da det viser sig, at mange senere opståede skader bunder i forkerte vaner, der er indledt på et meget tidligt tidspunkt i barnets liv. Denne opgave kan i vid udstrækning efter aftale gennemføres af undhedsplejerskerne - specielt i barnets første leveår, hvor sundhedsplejerskerne har regelmæssig kontakt med alle børn.

Udover de her nævnte eksempler på den kommunale tandplejes samarbejdspartnere skal børne/ungdomstandplejen medvirke til at der sker en koordination med andre tandplejeaktiviteter f.eks. tandpleje i amtskommunalt regi, herunder sygesikringstandpleje, hospitalstandpleje og tandpleje for børn og unge på § 96-institutioner, jf. endvidere afsnit V.

III.3. JOURNALER OG INDBERETNING

JOURNALER

For patienter inddraget under børne/ungdomstandplejen føres journaler efter Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser samt efter vejledende retningslinier for tandlægers journalføring (begge af 25. juli 1977). For kommuner med offentlige tandklinikker anvendes et af Sundhedsstyrelsen tilrettelagt standardjournalsystem, som er afbildet i bilag 3. Ansvaret for journalerne påhviler den kommunale klinik/praktiserende tandlæge, som har den enkelte patient i behandling. I tilfælde af, at patienten flytter til en anden kommune, hvor behandling fortsættes, bør journalen på begæring udleveres til den kommunale klinik/praktiserende tandlæge, som er ansvarlig for behandlingen. Med journaloverdragelsen overdrages tillige opbevaringspligten. I det omfang, det som led i børne/ungdomstandplejens virksomhed er nødvendigt, kan den kommunale klinik/den praktiserende tandlæge udbede sig journaloplysninger om patienten fra sundhedsplejerske, læge, sygehus, m.v.

I henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunal tandpleje, § 13, jf. § 9 i lov om tandpleje, påhviler det kommunalbestyrelsen at foretage indberetning om virksomhed i medfør af loven. Indberetningerne skal danne grundlag for den planlægning og evaluering som til stadighed vil være nødvendig med henblik på børne/ungdomstandplejens omfang og organisation. Til dette formål kræves kendskab til bl.a. 2 faktorer. Den ene er tandsygdommenes forekomst, den anden er børne/ungdomstandplejens omfang og struktur. Regler for indberetning udsendes særskilt.

III.4. PRAKTISKE OPLYSNINGER

I kommuner med OFFENTLIGE KLINIKKER ansættes en leder, der har det daglige ansvar for den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Lederen forudsættes at være autoriseret tandlæge.

Sundhedsstyrelsen afgiver udtalelse om, hvilke ansøgere til en stilling som leder af den kommunale tandpleje, der fagligt er kvalificeret til stillingen. De nærmere regler for afgivelse af denne udtalelse vil blive udsendt særskilt.

I PRAKSISKOMMUNERNE må opgaverne nødvendigvis deles mellem kommunen og de praktiserende tandlæger. I det følgende er fordelingen af opgaver mellem de to instanser skitseret.

Den i Indenrigsministeriets bekendtgørelse § 10, stk. 3, nævnte tandlæge, som kan ansættes til at bistå kommunalbestyrelsen på tandlægeområdet vil kunne indgå i en række af de efterfølgende nævnte kommunale opgaver. Særligt må påpeges bekendtgørelsens § 10, stk. 3, 2. pkt., idet intet tandlægeligt hjælpepersonale kan arbejde selvstændigt uden tandlægeligt tilsyn, jfr. lov om tandlæger, § 11.

KOMMUNENS OPGAVER i praksiskommunerne:

Kommunen udarbejder en plan for sin børne- og ungdomstandpleje, der indeholder en redegørelse for:

- hvilke børn og unge, der er omfattet af loven,

- antallet af praktiserende tandlæger, som kommunen har indgået skriftlig aftale med om forebyggende og behandlende tandpleje, samt tilrettelæggelse af børnenes/forældrenes valg af tandlæge og betingelserne for at kunne skifte tandlæge,

- navne, adresser, telefonnumre samt eventuelt sygesikringsydernumre på de pågældende praktiserende tandlæger,

- det maksimale antal børn, for hvem hver tandlæge skriftligt forpligter sig til at varetage tandpleje i overensstemmelse med disse retningslinier,

- koordineringen af den almene og den individuelle forebyggende tandpleje, herunder koordineringen mellem de enkelte praktiserende tandlæger, skolerne og disses lærere, skolelæge, sundhedsplejerske, skolesundhedsplejerske og med eventuelle fælleskommunale børnetandplejeprogrammer,

- tilrettelæggelse af en med den forebyggende børnetandpleje koordineret behandlende tandpleje, som angiver en entydig ansvarsplacering vedrørende det enkelte barns tandpleje, og som sikrer, at dobbeltprofylakse eller dobbeltbehandling eller undladelse af profylakse eller behandling ikke kan finde sted ved en fejltagelse,

- tilrettelæggelse af et tilkaldesystem, som sikrer, at børnene indkaldes med fagligt forsvarlige intervaller til den praktiserende tandlæge, som barnet (forældrene) har valgt, og som sikrer, at tandlægerne tager børnene til undersøgelse samt fornøden forebyggende og behandlende børnetandpleje i overensstemmelse med de indgåede aftaler,

- tilrettelæggelse af den opsøgende virksomhed over for de børn (forældre), som ikke umiddelbart deltager i børnetandplejeordningen med de praktiserende tandlæger,

- tilrettelæggelse af kommunens børnetandplejekartotek, som omfatter journalisering af nødvendige oplysninger om hvert enkelt barn,

- de budgetterede udgifter forbundet med kommunens plan, herunder også udgifter til aflønning af administrativt personale og øvrige administrationsudgifter, eventuelle udgifter til befordring til og fra de praktiserende tandlæger samt udgifter forbundet med kontrol og evaluering af kommunens børne - og ungdomstandplejeordning, herunder databehandling af indberetninger samt kopi af dataudtræk til de praktiserende tandlæger, som kommunen har aftaler med.

De PRAKTISERENDE TANDLÆGERS opgaver:

De praktiserende tandlæger, som har indgået en aftale med een eller flere kommuner om tandpleje for de af loven omfattede børn og unge, gennemfører tandplejen i overensstemmelse med de foranstående bestemmelser. Indsendelse af indberetninger om tandsygdommenes forekomst sker til kommunen efter regler, som Sundhedsstyrelsen udsender særskilt. Indberetning een gang årligt om virksomheden på børnetandplejeområdet i det forløbne skoleår for de af loven omfattede børn og unge afgives til kommunen.

De praktiserende tandlæger, som indgår aftale med en kommune, medvirker i kommunens arbejde med koordinering af tandplejen, herunder koordinering mellem den almene og den individuelle forebyggende og behandlende børne/ungdomstandpleje med henblik på en entydig ansvarsplacering vedrørende det enkelte barns tandpleje for at sikre, at dobbeltprofylakse, dobbeltbehandling eller undladelse af profylakse og behandling ikke finder sted ved en fejltagelse.

De praktiserende tandlæger modtager børnene til undersøgelse og nødvendig forebyggende og behandlende tandpleje med intervaller fastsat på grundlag af odontologiske kriterier.

De praktiserende tandlæger giver kommunen meddelelse om børn, som undlader at fremmøde på klinikken som aftalt, med den virkning at behandling ikke kan påbegyndes eller videreføres, for at den opsøgende virksomhed kan iværksættes i overensstemmelse med kommunens plan.

BEFORDRINGSGODTGØRELSE

Kommunen beslutter, i hvilket omfang man ønsker at dække befordringsudgifterne i forbindelse med gennemførelse af tandplejen. De fastsatte regler herom bør meddeles de af tandplejen omfattede børn/ forældre. Det skal påpeges, at der i denne sammenhæng skal tages vidtgående hensyn til børnenes trafiksikkerhed.

TANDREGULERING

Det bør sikres, at alle børn kan visiteres af specialtandlæge, hvorved der i højere grad kan sikres et ensartet vurderingsniveau som grundlag for en hensigtsmæssig, faglig og ressourcemæssig styring af området. Dette vil i særlig grad være hensigtsmæssigt i kommuner uden offentlige klinikker.

Tilbud om tandreguleringsbehandling fremsættes på det for behandlingens forløb gunstigste tidspunkt. Afslår forældremyndighedens indehaver behandling på dette tidspunkt kan der ikke senere rejses krav om gennemførelse af en behandling, som i mellemtiden kan have udviklet sig til en mere ressourcekrævende opgave. Når mulighederne for en sådan behandling efter tandplejens og det sociale udvalgs synspunkt ikke senere kan kræves tilbudt, bør denne praksis omtales straks, når forældre eller barn afslår behandling. Afgørelsen af om kommunen på et senere tidspunkt alligevel vil efterkomme et ønske fra forældre eller barn om at iværksætte en ortodontisk behandling, ligger hos kommunens sociale udvalg, således at dette udvalg i samråd med tandplejen vurderer, under hvilke omstændigheder det oprindelige afslag på behandlingen er foregået, og om tandplejens ressourcer kan bære en gennemførelse af en sådan ortodontisk behandling.

I endnu en årrække vil det forventeligt være vanskeligt at sikre, at specialtandlæger indgår i alle ortodontiske behandlinger. Det bør dog tilstræbes, at især vanskeligere tilfælde behandles af specialtandlæger. Konsulentordninger bør efterhånden erstattes af egentlige ansættelsesforhold, hvor der er mulighed herfor, da sådanne ordninger kan rumme risiko for en uklar ansvarsfordeling i forhold til den konkrete behandling.

Når kommunens serviceniveau på tandreguleringsområdet skal fastlægges, skal det bemærkes, at forholdet mellem de personalemæssige og økonomiske ressourcer til behandling af henholdsvis 1/6 og 1/3 af en børnebefolkning ikke vil være 1 til 2. Den første sjettedel vil indbefatte de mest alvorlige tandstillingsfejl, der ofte vil kræve de mest omfattende og tidskrævende behandlinger. Den sidste sjettedel vil på den anden side indbefatte dels mindre komplicerede behandlingstyper og dels et antal interceptive behandlinger med henblik på at afbryde udviklingen af nogle af de alvorligere tilstande. Hertil kommer, at der knytter sig nogle basisudgifter til den ortodontiske overvågning (visitation) af den børnegruppe, der udgør den enkelte ortodontikliniks arbejdsgrundlag. Der bør i øvrigt tages hensyn til, at ortodontisk behandling i visse tilfælde er et værdifuldt alternativ til andre nødvendige behandlinger, f.eks. som følge af tandtab (traumer og misdannede tænder) eller manglende anlæg af tænder.

Der bør tilskyndes til, at især mindre kommuner indgår samarbejde om løsningen af tandreguleringsopgaven, primært for at skabe tilstrækkeligt børnegrundlag for tilknytning af en specialtandlæge. Et sådant samarbejde bør ikke være afhængigt af den organisationsform, kommunen har valgt for børnetandplejen. Geografisk nærhed må umiddelbart betragtes som værende af større bestydning end organisationsform.

ODONTOLOGISKE MATERIALER

De i børne/ungdomstandplejen anvendte materialer skal være optaget på de lister over afprøvede og godkendte odontologiske materialer, som udgives af Nordisk Institut for Odontologisk Materialeprøvning i det omfang, materialerne er omfattet af NIOMs prøveprogram.

IV. OMSORGSTANDPLEJE

IV.1. OMFANG OG KRAV

IV.1.1. PERSONKREDS

Efter tandplejeloven og Indenrigsministeriets bekendtgørelse er der nu åbnet mulighed for, at kommunen kan beslutte at etablere tandpleje for personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Personkredsen med vidtgående fysiske eller psykiske handicap omfatter personer, som tidligere har været omfattet af lovgivningen om særforsorg, det vil sige åndssvage, epileptikere, vanføre, talelidende, blinde og svagsynede samt døve og tunghøre. Hertil kommer personer med psykiske lidelser, som i henhold til tidligere lovgivning også henhørte under særforsorgsbegrebet, (jf. Socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap).

Der kan ikke tilsvarende fastlægges en fast afgrænsning for såvidt angår personer med nedsat førlighed. I bemærkningerne til forslag til lov om tandpleje er anført, at kommunerne efter forslaget vil kunne tilbyde tandpleje til særligt vanskeligt stillede befolkningsgrupper.

Det må betragtes som afgørende for kommunalbestyrelsens afgrænsning af den konkrete målgruppe, der på landsplan anslås til ca. 130.000, at denne enten slet ikke eller kun vanskeligt selv kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Kriterierne for afgrænsningen kan være ældre på plejehjem, i beskyttede boliger, hjemmebundne ældre, psykiatriske patienter, som hyppigt skifter mellem forskellige behandlingsinstitutioner og hjemmeophold, fysisk og psykisk udviklingshæmmede personer, der som følge af den socialpolitisk fastlagte normaliserings- og integrationsudvikling er fraflyttet de store institutioner og nu befinder sig i mindre boenheder i lokalsamfundet samt personer, der som følge af invaliderende ulykker eller sygdomme er bundet til hjemmet. Listen er næppe udtømmende, men antyder, at en række persongrupper med meget forskelligartede baggrunde og behov kan være relevante målgrupper for en omsorgstandpleje.

ATFOs redegørelse påviste, at størsteparten af disse grupper i dag reelt ikke får et organiseret tandplejetilbud. Det er ligeledes karakteristisk for disse grupper, at de i tandplejemæssig henseende i betydeligt omfang er »usynlige«, det vil sige, at de ikke er registreret. Dette vanskeliggør tilrettelæggelse af en opsøgende forebyggende tandpleje. De nævnte grupper vil dog i et vist omfang være kendt af offentlige myndigheder på grund af andre samfundsmæssige foranstaltninger, hvilket vil blive behandlet i afsnit IV.2.

IV.1.2. DELTAGELSE I TANDPLEJEN

Kommunalbestyrelsen fastlægger selv omfanget af den kommunale omsorgstandpleje. Kommunerne kan tilbyde den særlige omsorgstandpleje både på offentlige klinikker og i tandlægepraksis/klinisk tandteknikerpraksis. Det er en forudsætning, at personer, der er omfattet af tandplejen, selv kan vælge mellem tandplejetilbud på en kommunal klinik eller i privat regi, uanset om kommunen som udgangspunkt tilbyder tandpleje på offentlig klinik. Personer, der er omfattet af kommunens tilbud om omsorgstandpleje, men som ikke ønsker at modtage dette, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i sygesikringsloven.

Der kan således i realiteten være tale om tre valgmuligheder for den enkelte, nemlig at modtage tandpleje på offentlig klinik, at modtage tandpleje på privatklinik, eller at fravælge omsorgstandpleje, hvorved retten til det almindeligt eksisterende tandplejetilbud bevares. Sidstnævnte gælder kun for personer, som i øvrigt er aktivt sygesikrede (gruppe 1 eller 2). Hensigten med at understrege disse valgmuligheder er at henlede opmærksomheden på, at der ved ydelsen af tandplejetilbuddet må tages vidtstrakt hensyn til den enkeltes ønsker og behov, herunder særligt hensyn til tidligere tandplejetraditioner, hvor sådanne måtte findes.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt omsorgstandplejen skal være vederlagsfri for modtagerne, eller om der skal være medbetaling. Ved medbetaling kan der for sygesikringsdækkede ydelser maksimalt afkræves en betaling, der svarer til den takst, der skulle have været afholdt af patienten i sygesikringstandplejen. For ikke-sygesikringsdækkede ydelser kan tilskuddet fastsættes særskilt af kommunalbestyrelsen. Ydelsens pris må i øvrigt antages fastsat gennem forhandling mellem kommunerne og tandlægerne/de kliniske tandteknikere. Det vil under alle omstændigheder være hensigtsmæssigt, at det ved fastlæggelse af betalingssystem overvejes, i hvilket omfang modtagere af omsorgstandpleje i øvrigt er berettigede til økonomisk tandplejebistand efter lov om social pension eller lov om social bistand. Modtagere af omsorgstandpleje kan ikke tillige modtage tilskud efter lov om sygesikring, jf. § 6 i lov om tandpleje m.v.

Som anført forudsættes deltagelsen i omsorgstandplejen at være frivillig for de berettigede personer. Der bør derfor ved tilrettelæggelsen af tandplejen etableres et system for tilmeldelse og frameldelse, som både er hensigtsmæssigt for de berettigede og for kommunen. Som hensigtsmæssigt system kan der peges på reglerne om årlig tilmeldelse til praktiserende læge, som er velkendt i befolkningen og som i forvejen administreres af kommunen.

IV.1.3. TANDPLEJENS INDHOLD

Omsorgstandplejen skal gennem regelmæssige tandlægelige undersøgelser, forebyggende foranstaltninger og behandlinger medvirke til at fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel.

A. Regelmæssige TANDLÆGELIGE UNDERSØGELSER af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand må tilrettelægges i overensstemmelse med den enkeltes behov. Der må i denne sammenhæng ikke alene lægges vægt på den tandsundhedsmæssige situation, men også på den enkeltes generelle tilstand, og om ændringer heri giver anledning til særlig opmærksomhed i relation til tandplejen. Dette kan f.eks. forekomme ved miljøforandringer (flytning fra hjem til institution eller omvendt), ændringer i almindelig sygebehandling (f.eks. med lægemidler) og lignende. På grund af de forventede betydelige forskelle i tandplejebehov i målgruppen vil det ikke være rimeligt at fastlægge krav om særlige undersøgelsesintervaller. Ligeledes må der lokalt tages stilling til om der skal etableres en indledende undersøgelse af alle, som tilbydes omsorgstandpleje (visitationsordning) eller om denne kan finde sted efterhånden som omsorgstandplejens tilbud når ud til og accepteres af modtagerne (brugerstyret ordning). Tandprotetiske eftersyn og undersøgelser kan foretages af såvel tandlæger som kliniske tandteknikere.

B. Individuelle og/ eller kollektive FOREBYGGENDE foranstaltninger omfatter alle aktiviteter, der tager sigte på at forhindre opståelsen af sygdomssymptomer og -tilstande i tænder, mund og kæber eller at begrænse udbredelsen af disse, hvis de er opstået. Væsentlige elementer heri er derfor oplysningsvirksomhed om betydningen af en sund, funktionsdygtig tand-, mund- og kæberegion, herunder om betydningen af god mundhygiejne og hensigtsmæssig kost, motivation for hensigtsmæssig tandpleje i videste forstand samt instruktion i regelmæssig hjemmetandpleje. Endvidere medikamentel profylakse og behandling i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder anvendelse af fluorforbindelser. Omsorgstandplejens målgrupper kan i mange tilfælde være i en situation, hvor individuelle forebyggende foranstaltninger må forventes at skulle udføres direkte af tandplejepersonale eller at skulle formidles gennem pårørende eller andet plejepersonale, jf. afsnit IV.2. Det bør i denne sammenhæng endvidere påpeges, at tandplejergruppen må antages at kunne indgå i dette arbejde med betydelig vægt.

C. Tandlægelige BEHANDLINGER af symptomer og sygdomme i tænder, mund og kæber, herunder tandprotetiske behandlinger, indgår som et led i det samlede tandplejetilbud. Tandprotetiske behandlinger kan foretages af såvel tandlæger som kliniske tandteknikere. Hvor patientens almentilstand begrænser mulighederne for behandling eller vanskeliggør gennemførelsen af denne, har tandbehandlingen først og fremmest til hensigt at holde patienten fri for patologiske tilstande, der kan forvolde smerter og andre gener. Udfra et alment menneskeligt synspunkt er det vigtigt, at generne ved behandlingsindsatsen ikke bliver større end behandlingsgevinsten. Kommunen er forpligtet til at afslutte behandlinger, som er påbegyndt under omsorgstandplejen. I modsætning til situationen for børne/ ungdomstandplejen forbliver forpligtelsen hos den igangsættende kommune, også ved flytninger. Dette må især ses som en foranstaltning af hensyn til tilflytningskommunen, som kan være uden indflydelse på behovet for en flytning, mens en tandbehandling pågår. Der vil desuden herved være taget hensyn til, at ikke alle kommuner samtidig vil have opbygget et omsorgstandplejetilbud.

Omsorgstandplejens faglige elementer må opfattes som et samlet tandplejetilbud. Det vil være af betydning for modtageren af tandplejen, at der sikres en kontinuitet mellem de forskellige elementer, eksempelvis de forebyggende og de behandlende. Såfremt tandplejetilbuddet gennemføres ved anvendelse af flere forskellige behandlere, f.eks. personale i en kommunal tandpleje og praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere bør der sikres en effektiv koordination mellem de forskellige behandlere.

IV.2. TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG KOORDINATION

Det er tidligere anført, at omsorgstandplejen som organiseret tilbud er en nyskabelse i tandplejeorganisationen og i den kommunale forvaltning. Det må samtidig anføres, at organiserede foranstaltninger over for de anførte målgrupper på det øvrige sociale og sundhedsmæssige område længe har påhvilet kommunalbestyrelser og amtsråd. Denne situation tilsiger, at der vil være et betydeligt behov for et udstrakt tværfagligt samarbejde mellem tandplejens personale og de øvrige personalegrupper, som har etablerede arbejdsrutiner og pligter vedrørende målgrupperne, hvad enten disse opholder sig på en institution, i institutionslignende bolig eller hjemme.

Det må anbefales, at der allerede ved tilrettelæggelsen af omsorgstandplejen tages skridt til et sådant samarbejde. Som for den kommunale børne/ungdomstandpleje vil ansvaret for omsorgstandplejens tilrettelæggelse påhvile kommunalbestyrelsen, som derfor tillige vil være ansvarlig for, at den nødvendige koordination finder sted. Det må imidlertid påhvile det tandplejepersonale, som involveres i omsorgstandplejen, i dets virksomhed at samarbejde med de øvrige faggrupper i social- og sundhedsvæsenet, herunder medvirke til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den indsats, der vedrører fælles klienter og generelle sundhedsfremmende foranstaltninger overfor målgruppen. En forudsætning herfor er, at der i kommunen skabes muligheder for at etablere et formaliseret samarbejde, f.eks. ved at tilknytte tandplejepersonalet til et eventuelt allerede etableret samarbejdsorgan.

Hvilke personalegrupper omsorgstandplejen må samarbejde med, vil afhænge af, under hvilke former omsorgstandplejen etableres. Der vil således være forskelle afhængigt af, om kommunen allerede har offentlige tandklinikker og etablerer omsorgstandpleje på grundlag af det dertil knyttede personale, eller om kommunen har indgået aftale med et antal praktiserende tandlæger om børne/ungdomstandpleje, hvorved der ikke umiddelbart er et kommunalt tandplejepersonale at bygge på. Afgørende er endvidere omfanget af omsorgstandplejetilbuddet. Omfatter dette i første omgang f.eks. plejehjemsbeboere og først senere ikke-institutionerede, vil samarbejdslinierne naturligt følge en sådan udbygning.

Omsorgstandplejens samarbejdspartnere er først og fremmest social- og sundhedsforvaltningens personale, som sidder inde med viden om målgruppernes placering og generelle forhold i kommunen samt administrerer de sociale og sundhedsmæssige budgetter og aktiviteter. Hertil kommer ledelse og medarbejdere på kommunale institutioner, som i varierende omfang vil blive berørt af omsorgstandplejens virksomhed. Forsåvidt angår berettigede hjemmeboende vil tandplejens samarbejdspartnere især omfatte hjemmesygeplejens og hjemmehjælpens personale, idet det må antages, at disse i betydeligt omfang allerede vil have kendskab til de pågældende klienter. Det må som led i den samlede aktivitet overfor målgruppen tilsikres, at der også fra disse grupper bidrages til samarbejdet gennem at yde den fornødne bistand til gennemførelse af omsorgstandplejen.

Som led i samarbejdet kan det være hensigtsmæssigt for omsorgstandplejen at gennemføre orienteringsmøder med de øvrige personalegrupper (herunder almen lægepraksis) for herigennem dels at informere om omsorgstandplejens mål og muligheder dels at modtage informationer om de øvrige personalegruppers holdninger til denne aktivitet. Endvidere er det væsentligt at udveksle informationer om, hvilke aktiviteter der i øvrigt er igang på tandplejeområdet, og hvorledes igangsætning af tandplejeaktiviteter vil indvirke på de øvrige personalegruppers virksomhed.

IV.3. PLANLÆGNING OG INDBERETNING

Beslutter kommunalbestyrelsen at etablere omsorgstandpleje, skal der efter § 8 i bekendtgørelsen om kommunal tandpleje udarbejdes en plan, hvoraf det skal fremgå, hvilke grupper af borgere der er berettigede til omsorgstandpleje, samt efter hvilken plan omsorgstandplejen udbygges. Der er ikke fastlagt særlige tidsterminer herfor, idet det må anses for væsentligt, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at tilrettelægge dette tandplejetilbud efter de lokale ønsker og behov.

Den nævnte plan skal endvidere efter bekendtgørelsen indeholde regler om betalingsvilkårene, dvs. først og fremmest, hvorvidt tandplejen er vederlagsfri, eller der forudsættes medbetaling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger først kan ske, når kommunen har godkendt iværksættelsen. Særligt kostbare behandlinger kan f.eks. omfatte større rekonstruktive behandlinger eller faste og aftagelige protetiske erstatninger.

Planen vil endvidere have betydning for såvel fastlæggelsen af de økonomiske som de personalemæssige rammer. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at inddrage disse overvejelser ved den årlige generelle social- og sundhedsplanlægning, da der på dette tidspunkt foreligger viden om planerne for institutionspladser samt personale til social- og sundhedsarbejdet på og udenfor institutionerne.

Som led i planlægningsprocessen vil der typisk skulle findes svar på følgende spørgsmål:

Hvor befinder potentielle patienter sig?

Hvor mange skal have tilbud om omsorgstandpleje?

Skal der ske en gradvis udbygning af tandplejen, i givet fald efter hvilke kriterier?

Hvordan når man de berettigede?

Hvilket behandlingsniveau skal anlægges?

Hvad vil det koste?

Hvem skal behandle de omfattede, og hvordan fordeles opgaverne?

Særlige forudsætninger hos behandlerteamet, herunder behov for efteruddannelse?

Behovet for og karakteren af tværfagligt samarbejde?

Hvor skal behandling foregå?

Særlige overvejelser vedrørende lokaliteter, udstyr, instrumentarium m.v.?

Hvorledes skal omsorgstandplejens virksomhed og resultater evalueres?

Med hensyn til de faglige spørgsmål må det antages, at tandlægefaglig bistand vil være nødvendig i planlægningsprocessen. Omfanget heraf fastlægges af kommunalbestyrelsen; her skal blot peges på eventuelle muligheder. I kommuner med offentlige klinikker vil det være naturligt at inddrage den i kommunen tilstedeværende tandlægelige ekspertise. I kommuner med primærkommunale kontaktudvalg på tandplejeområdet, kan sådanne inddrages i planlægningen, i amtskommuner med tandlægelige konsulenter kan disse efter samråd med amtsrådet bistå med planlægningen, eller kommunen kan tilknytte en tandlægelig konsulent med henblik på denne opgave.

Det findes væsentligt, at der som led i planlægningen tilrettelægges procedurer, efter hvilke omsorgstandplejens virksomhed og resultater kan evalueres. Da der må påregnes betragtelige forskelle mellem kommunernes aktiviteter på dette område, er det ikke FOR NÆRVÆRENDE Sundhedsstyrelsens intention at etablere et landsdækkende indberetningssystem som det, der er etableret på børne/ungdomstandplejeområdet. Sundhedsstyrelsen vil i første række vurdere udviklingen på basis af informationer indsamlet gennem den årlige sociale ressourcetælling og den årlige social- og sundhedsplanlægning. I forbindelse hermed kan det forventes, at omsorgstandplejens aktiviteter og ressourceudnyttelse skal indberettes i særskilte afsnit. Disse vurderinger kan eventuelt senere danne basis for et forslag om en mere omfattende indberetning.

IV.4. PRAKTISKE OPLYSNINGER

JOURNALER

For patienter inddraget under omsorgstandplejen føres journaler efter sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser samt efter vejledende retningslinier for tandlægers journalføring (begge af 25. juli 1977). Ansvaret for journalerne påhviler den behandler, som har den enkelte patient i behandling. I tilfælde af, at patienten flytter til en anden kommune, hvor behandlingen fortsættes, bør journalen på begæring udleveres til den behandler, som er ansvarlig for behandlingen. Med journaloverdragelsen overdrages tillige opbevaringspligten. Når brug af journaler ophører, afleveres de til arkivering i kommunens arkiv og opbevares som andet journalmateriale i mindst 10 år. I det omfang, det som led i omsorgstandplejens virksomhed er nødvendigt, kan tandplejen udbede sig journaloplysninger om patienten fra læge, sygehus, hjemmesygeplejerske m.v.

HYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER

I det omfang omsorgstandplejeaktiviteter finder sted uden for en tandplejeklinik, hvor der er etableret rutiner for bortskaffelse af affald m.v., påhviler det behandleren at overholde de til enhver tid gældende regler herfor. Biologisk eller smitsomt affald, kanyler m.v. må således medtages til klinikken, hvor bortskaffelse kan ske efter sædvanlige rutiner.

ODONTOLOGISKE MATERIALER

De i omsorgstandplejen anvendte materialer skal være optaget på de lister over afprøvede og godkendte odontologiske materialer, som udgives af Nordisk Institut for Odontologisk Materialeprøvning i det omfang, materialerne er omfattet af NIOMs prøveprogram.

V. KOORDINATION MED ANDEN TANDPLEJE

Lov om tandpleje har som en væsentlig intention, at der skabes en kontinuitet i tandplejens tilbud til hele befolkningen. Lovens bestemmelser tager i denne henseende især højde for børne/ungdomsgruppen og svagere stillede befolkningsgrupper, hvoraf en betydelig andel hører til ældregruppen, mens de mellemliggende voksengrupper fortsat har et tandplejetilbud efter sygesikringslovens bestemmelser.

Forudsætningen for, at en kontinuerlig indsats skal kunne identificeres, er, at der tilstræbes koordination mellem tandplejens forskellige dele, især ved overgangen fra et system til et andet.

Der vil efter drøftelse med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og tandplejeorganisationerne blive fastsat nærmere regler for, hvorledes overgangen mellem børne/ungdomstandpleje og voksentandpleje skal finde sted, således at bedst mulig kontinuitet sikres.

Ved etablering af kommunal omsorgstandpleje vil der være behov for en koordination med sygesikringstandplejen og sygehustandplejen. Der bør aftales en procedure mellem amtskommunen og kommunerne, som sikrer, at ansvarsplaceringen med hensyn til tandpleje for den enkelte patient er entydig.

Koordinationen af indsatsen over for psykiatriske patienter kan udgøre et særligt problem - specielt for kroniske patienter i ambulant behandling eller under periodisk indlæggelse. Da patienterne på de psykiatriske sygehuse fortsat omfattes af bestemmelserne om tandpleje i medfør af lov om offentlig sygesikring, evt. af § 4 i lov om tandpleje og for børns vedkommende § 2 i lov om tandpleje, kan de alternativt vælge at modtage tandbehandling i henhold til de pågældende bestemmelser, forudsat deres helbredstilstand tillader det. Vejledende retningslinier for tandbehandling af psykiatriske patienter på psykiatriske sygehuse er tidligere udsendt af amtsrådsforeningen efter anbefaling af Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen og er her optaget som bilag 4.

Behandlingen af patienter med ekstrem vækstbetinget kæbeanomali vil fremover blive defineret som en sygehusopgave, både for så vidt angår tandregulerings- og kirurgisk behandling. Uanset at disse patienter er omfattet af § 2 eller § 4 i lov om tandpleje, er behandlingen af patientens særlige lidelse således ikke et primærkommunalt anliggende, og primærkommunens ansvar over for disse patienter består derfor i at medvirke til en koordination af den behandling patienten modtager på sygehuset og den behandling, patienten i øvrigt modtager i primærkommunalt regie.

Amtskommunerne og kommunerne bør i fællesskab endvidere etablere en fælles vagtordning for børne/ungdomstandplejen og voksentandplejen. Opgaven kan vanskeligt løses på kommunalt plan i små kommuner, og det må betragtes som en naturlig fælles opgave at etablere en sådan ordning i et samarbejde mellem de to tandplejesektorer. En organiseret tandlægevagtordning kunne i vidt omfang løse problemet omkring akutte tandskader, der ellers ofte risikerer at skulle visiteres og behandles på skadestuer uden en egentlig tandlægevagtordning.

VI. FORSØGSVIRKSOMHED

Efter tandplejeloven er der på to områder åbnet mulighed for forsøgsvirksomhed. Efter lovens § 13 kan indenrigsministeren godkende, at der iværksættes forsøg med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud og ændrede honoreringssystemer, hvorved reglerne vedrørende den kommunale børne/ungdomstandpleje og omsorgstandplejen samt reglerne om tilskud til tandpleje i medfør af sygesikringsloven kan fraviges. Efter lovens § 15 kan indenrigsministeren efter nærmere fastsatte regler tillade, at der for en forsøgsperiode tillægges tandplejere en selvstændig kompetence til at virke uden instruktion og tilsyn fra en tandlæge inden for nærmere afgrænsede virksomhedsområder.

Tandplejen bør både lokalt og generelt til stadighed kunne udvikle sig i takt med nye krav og ny viden, som fremkommer på baggrund af udviklingen i samfundet, ændringer i sygdomsmønster og behandlingsmuligheder og i befolkningens tandsundhedsmæssige adfærd. Dette vil ofte mest hensigtsmæssigt kunne forudgås af en forsøgsvirksomhed, hvor nye eller ændrede organisationsformer og funktioner/opgaver afprøves til gavn for såvel den enkelte som tandplejen mere generelt.

Forudsætningen for, at konkrete forslag til forsøgsordninger kan påregnes godkendt vil være, at der forinden foreligger en beskrevet plan for forsøgets tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder kriterier for vurdering af forsøgsvirksomheden og dennes resultater. Nødvendig ekspertbistand må eventuelt inddrages i planlægningen og evalueringen. Forsøget bør indeholde planer for udarbejdelse af forsøgsrapport.

Ved beslutning om forsøgsordninger bør kommuner og amtskommuner gensidigt informere hinanden om planerne. Nærmere regler for hvorledes et forsøg tilrettelægges m.v. kan ikke for nærværende påregnes udsendt, hvilket bl.a. må ses på baggrund af den righoldige litteratur, som foreligger på dette område. Vedrørende eksempler på iværksatte/gennemførte forsøgsaktiviteter inden for den primære sundhedstjeneste, og herunder tandplejen, kan henvises til publikationer herom, bl.a. udgivet af Forebyggelsesrådet, Dansk Sygehus Institut, Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut og Socialstyrelsen.

VII. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER

De foranstående retningslinier træder i kraft 1. januar 1987 og AFLØSER følgende tidligere udsendte bestemmelser:

Sundhedsstyrelsens vejledning af 28. januar 1972 om omfanget af og kravene til børnetandplejen.

Samtidig OPHÆVES:

Indenrigsministeriets cirkulære af 9. september 1976 om børnetandpleje i kommuner med dispensation fra bestemmelsen i børnetandplejelovens § 1, stk. 1.

Følgende bestemmelser OPHÆVES IKKE med nærværende retningslinier:

Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier af 18. marts 1972 for børnetandplejeklinikkers indretning og drift. Anvendelsen af sidstnævnte retningslinier bør dog foregå under hensyntagen til, at de er udformet med henblik på stationære klinikker samt, at en række bestemmelser om arbejdsmiljø, strålehygiejne m.v. er revideret siden udsendelsen af retningslinierne.

P. D. V.

ELI SCHWARZ

/Øhlenschlæger

Bilag 1

LOV nr. 310 af 4. juni 1986 OM TANDPLEJE M.V.

(Udelades her)

Bilag 2

BEKENDTGØRELSE nr. 858 af 10. december 1986 OM KOMMUNAL TANDPLEJE

(Udelades her)

BILAG 3

II. JOURNALSYSTEM

JOURNALMAPPENS FORSIDE (Fig. 2) er udformet således, at IDENTIFIKATIONSDATA anføres på den øverste del af siden. Navnefaner kan anbringes i otte randpositioner, der er forskudt i forhold til hinanden. Herudover findes syv randhuller, beregnet til eventuel speciel faneafmærkning. Pladsen til barnets navn og personnummer, forældres/værges navn og stilling samt adresse er udformet således, at selvklæbende edb-udskrevne mærkater fra kommunernes edb-central, indeholdende disse data, kan anbringes her. Nedenunder kan anføres telefonnummer og søskendes navne. Der er afsat plads til flere børnetandplejeklinikkers og børnehavers eller skolers navne. Tilsvarende findes mulighed for at anføre skiftende kommunekode og eventuelt skolekode Atten felter til klasseangivelse vil være tilstrækkelig til, at også børnehaveårgange kan noteres her. Barnets tidligere tandlæge, dets læge og eventuel kontakt med andre institutioner (f.eks. sygehus eller tandlægehøjskole) kan anføres. Endelig kan dato for barnets udskrivning fra børnetandplejen noteres.

Under pladsen til identifikationsdato findes til venstre på forsiden felter til notat vedrørende RØNTGENOPTAGELSER, TRAUME-JOURNAL, ORTODONTI-JOURNAL m.v. og KIRURGI, såsom cysteoperation, rodresektion og fjernelse af retinerede tænder. Røntgenoptagelser og andet supplerende materiale kan anbringes i journalmappen.

Midt på siden er afsat et felt til markering af TANDDANNELSESANOMALIER og andre lokaliserede tilstande, der ikke ændres under barnets udvikling.

Nedenunder dette felt noteres KORRESPONDANCER, der også kan indlægges i journalmappen, og de BEMÆRKNINGER, som ikke naturligt hører til i journaldagbogen.

Felterne på sidens nederste, højre del er beregnet til optegnelse af forhold af mere almen medicinsk karakter, der kan have væsentlig betydning også for den tandlægelige omsorg for barnet. Oplysninger vedrørende ALMEN ANAMNESE, ALLERGI, MEDICIN OG FLOURPROFYLAKSE kan indhentes, enten ved at en af barnets forældre udspørges, f.eks. i forbindelse med den første undersøgelse i børnetandplejen efter barnets optagelse, eller ved at hjemmet besvarer et spørgeskema, der eventuelt kan være udformet i samarbejde med skolelægen. Samtidig anmodes hjemmet om at meddele, såfremt der senere skulle indtræde ændringer med hensyn til det oplyste. Oplysning om følgende forhold er af interesse for børnetandplejen:

Hjertesygdom.

Højt blodtryk.

Blodsygdom.

Langvarig blødning ved sår eller efter tandudtrækning.

Gulsot (leverbetændelse).

Gigtfeber og leddegigt.

Sukkersyge.

Epilepsi eller andre former for krampeanfald.

Astma eller høfeber.

Overfølsomhed for bestemte stoffer; hvilke.

Overfølsomhed eller andet ubehag ved penicillinbehandling.

Medicinindtagelse, herunder cortisonbehandling, gennem længere tid; hvilken.

Flourtablet-ordination.

Strålebehandling på hoved eller hals.

Større behandling på sygehus eller hos speciallæge.

Barnets læge; navn og adresse.

Barnets tidligere tandlæge; navn og adresse.

Barnets søskende; navn, skole og klasse.

Under CONGENIT MALFORMATION anføres spaltedannelser, kraniostenoser, visse syndromer m.v.

JOURNALMAPPENS BAGSIDE (Fig. 3) er udformet således, at børnetandplejer, der måtte ønske det, på grundlag af statusregistreringen kan anføre fladevise sammentællinger vedrørende cariesstatus, og totalindex med hensyn til gingivitis og plaque.

Der er mulighed for at notere sådanne sammentællinger for ialt 17 fortløbende nummererede statusregistreringer. I Fig. 3 er vist sammentællingerne svarende til eksemplet i Fig. 1. Der er endvidere mulighed for at notere individuelle instruktioner i mundhygiejne, herunder fra gang til gang at angive plaqueindex (Pli). Endelig findes et steriliseret tanddiagram, hvorpå caries og fyldninger om ønskeligt kan indtegnes på sædvanlig måde.

JOURNAL-DAGBOGEN (Fig. 4) er udformet således, at barnets navn, personnummer og børnehave/skole kan anføres, hvorved identifikationen lettes, hvis journalen forlægges. Det vil være hensigtsmæssigt i statuskolonnen at angive nummeret for den statusregistrering, der danner grundlag for de eventuelle behandlinger. Kolonnen længst til højre på journalen kan benyttes til tandlægens kvittering for afsluttet behandling. En oversigt over recidiverende aphters optræden kan anføres nederst på journalen.

Ensartet TERMINOLOGI og ensartede FORKORTELSER vil lette tydningen af journalen i de tilfælde, hvor barnet overflyttes til en anden tandlæge inden for den samme børnetandpleje eller til en anden børnetandpleje.

BILAG 4

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR TANDBEHANDLING AF PSYKIATRISKE PATIENTER

Cirkulæreskrivelse udsendt af Amtsrådsforeningen i Danmark efter anbefaling fra Indenrigsministeriet, 1980.

De psykiatriske sygehuse/afdelinger yder til deres patienter odontologisk service i et omfang, som så vidt muligt ligestiller patienterne med den øvrige befolkning. Omfanget bestemmes dels af sygehusopholdets varighed, dels af patienternes psykiske eller somatiske tilstand.

Da patienterne på de psykiatriske sygehuse fortsat omfattes af bestemmelserne om tandpleje i medfør af lov om offentlig sygesikring, og for børns vedkommende lov om tandpleje, kan de alternativt vælge at få behandlet deres tænder i henhold til de pågældende bestemmelser, forudsat deres helbredstilstand tillader det. I disse tilfælde må de sygesikrede selv afholde patientandelen af tandlægens honorar.

Behandlingen på de psykiatriske sygehuse/afdelinger omfatter tre patientkategorier:

1. Langtidspatienter, såvel indlagte som dagpatienter.

2. Kroniske patienter i ambulant behandling eller under periodisk indlæggelse.

3. Korttidsindlagte patienter.

Den odontologiske service til de tre patientkategorier ydes således:

1. Langtidspatienter tilbydes tandpleje i fornødent omfang til at sikre bevarelsen af tand-, mund- og kæberegionen i god funktionsdygtig stand. For børns vedkommende tilbydes udover behandlende tandpleje såvidt muligt tillige forebyggende tandplejeforanstaltninger i overensstemmelse med principperne i lov om tandpleje og Indenrigsministeriets bekendtgørelse herom, jf. bilag 2 samt foranstående retningslinier.

2. Kroniske patienter i ambulant behandling eller under periodisk indlæggelse tilskyndes til at søge tandlægehjælp på egen hånd, hvis vedkommendes tilstand gør det realistisk at forvente, at de kan gennemføre det. Kroniske patienter under periodisk indlæggelse kan med mellemrum tilbydes odontologisk undersøgelse med henblik på efter behov at anspore dem til selv at søge tandlægehjælp. Patienter hvis psykiske eller somatiske tilstand gør det urealistisk at forvente, at de søger tandlægehjælp på egen hånd, tilbydes tandpleje i samme omfang som langtidspatienter.

3. Korttidsindlagte patienter har kun adgang til odontologisk behandling i de tilfælde, hvor behandlingen indgår som et væsentligt led i den øvrige behandling, samt til nødvendig foreløbig behandling, herunder af akutte tilstande, med sigte på at undgå en forringelse af tandforholdene i indlæggelsesperioden.

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Den psykiatriske behandling tilsigter, at så mange patienter som muligt atter kommer til at leve et normalt liv. Til dette hører, at de søger tandlæge regelmæssigt og får gennemført tandbehandling på samme måde som andre raske mennesker. Psykiatriske patienter behøver imidlertid ofte hjælp til gennemførelse af tandpleje, blandt andet fordi de kan blive disponerede for tandsygdomme i højere grad end normalt på grund af mundtørhed, opstået ved brugen af psykofarmaka, som indgår i den psykiatriske behandling. Har patienterne ydermere aftagelige tandproteser, kan der opstå betydelige vanskeligheder ved at bruge proteserne, hvis der foreligger mundtørhed. Endvidere kan lang tids anvendelse af visse psykofarmaka komplicere fremstilling og brug af aftagelige tandproteser, fordi denne medicinanvendelse ofte medfører forandringer i ansigts- og kæbemuskulaturens funktion, hvorved patienterne ustandselig udfører uvilkårlige bevægelser af læberne, tungen og underkæben. Endelig kan de psykiatriske tilstande medføre, at patienterne bliver initiativløse, således at de undlader at gennemføre den nødvendige mundhygiejne og den regelmæssige og mere hyppige tandlægekontrol, som er afgørende for at begrænse forekomsten og videreudviklingen af tandsygdomme.

Selve tandbehandlingen kan i en del tilfælde være tidsrøvende, dels på grund af de nævnte forhold, dels fordi psykiatriske patienter kan være så ængstelige og mistroiske, at tandbehandlingen kun kan gennemføres under helbedøvelse.

Versioner

1. 1986-12-15 · til 1994-07-06