Gelex

Datasammenskrivning af lov om et forebyggelsesråd

OphævetVersion 1986-10-01fra 1986-10-01 til 1993-09-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/15022@1986-10-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
  2. Underskrift 1

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 217 af 23. maj 1979 om et forebyggelsesråd med den ændring, der følger af lov nr. 158 af 11. april 1984.

§ 1.

Stk. 1. Forebyggelsesrådet har til opgave at foretage en løbende kritisk vurdering af eksisterende sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i og uden for sundhedssektoren og at fremsætte forslag til fremme af den forebyggende indsats i samfundet.

Stk. 2. Forebyggelsesrådet fremsætter sine forslag over for indenrigsministeren.

§ 2.

Stk. 1. Forebyggelsesrådet består af 17 medlemmer, herunder medicinaldirektøren. Medlemmerne beskikkes af indenrigsministeren for 4 år ad gangen, de 10 efter indstilling fra henholdsvis arbejdsministeriet, miljøministeriet, socialministeriet, undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, planlægningsrådet for forskningen, statens husholdningsråd og forbrugerrådet. Indenrigsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med forebyggelsesrådet træffe beslutning om udvidelse eller ændring i rådets sammensætning.

Stk. 3. Forebyggelsesrådet nedsætter et forretningsudvalg, bestående af rådets formand og næstformand samt medicinaldirektøren. Rådets formand er tillige formand for forretningsudvalget.

Stk. 4. Forebyggelsesrådet kan nedsætte sagkyndige udvalg. Til medlemmer af sådanne udvalg kan vælges personer uden for rådets medlemskreds.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 3.

Stk. 1. Forebyggelsesrådet offentliggør beretninger om rådets virksomhed.

§ 4.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1979.

§ 5.

Stk. 1. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1986-87.

§ 6.

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Underskrift 1

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 1. OKTOBER 1986 O. Kopp Christensen

Versioner

  1. 1986-10-01 · til 1993-09-07