Gelex

Tekstanmærkning 1-11, 12, 13, 15-17 og 50-60 til § 17 i Finansloven for 1986 (* 1)

OphævetVersion 1986-01-01fra 1986-01-01 til 1997-03-05
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/17@1986-01-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 42.

Tekstanmærkning nr. 1-11 og 50-60 til § 17 i Finansloven for 1986.

Dispositionsrammer m.v.

Nr. 1. ad 03.06.52.03.

Industriministeren bemyndiges til at afholde driftsudgifter til de i § 11 i L 145 1965 om Danmarks erhvervsfond anført formål af eksportfremmede karakter mod tilsvarende nedsættelse af tilskudsbevillingen.

Industriministeren bemyndiges til at overføre tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes, til følgende finansår.

Nr. 2. ad 03.21.52.06. og 20.03.74.08.

På konto 74.08. kan finansåret 1986 gives tilsagn om lån. Fordelingen af tilskud og udlån under L 142 1973, som ændret ved L 90 1985 - teknologisk service - er vejledende.

Industriministeren bemyndiges til at overføre tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes til følgende finansår.

Nr. 3. ad 03.21.52.06 og 20.03.74.21.

Industriministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om finansiering af offentlige myndigheders aftaler med private virksomheder inden for områderne EDB, telekommunikation og kontorautomation om forundersøgelser, udviklingsprojekter og forsøg samt om finansiering af det til de iværksatte projekter m.v. nødvendige udstyr og konsulentbistand. Den del af tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes, overføres til følgende finansår. Fordelingen på tilskud henholdsvis udlån og udviklingskontrakter er vejledende.

Nr. 4. ad 03.21.53.11.

Industriministeren bemyndiges til inden for et beløb på 300 mill. kr. at afgive tilsagn om financiering af et teknologisk udviklingsprogram. Den del af tilsagnene og/eller udbetalingerne, der ikke udnyttes, overføres til følgende finansår. Beløb, der fremkommer gennem indvundne afgifter m.m. for udviklingskontrakter samt tilbagebetalinger og renter på ydede lån, kan genanvendes. Fordelingen på tilskud, udlån og udviklingskontrakter er vejledende. Driftudgifter til administration af ordningen kan afholdes mod nedsættelse af tilskudsbevillingen.

Nr. 5. ad 20.03.62.03.

Egnsudviklingsrådet bemyndiges til at afgive tilsagn om investerings- og flyttetilskud.

Tilsagnsbeløbet fastsættes i anmærkninger II. I stedet for tilsagn om tilskud kan der gives tilsagn om lån til kommuner til industrihuse.

Af kontoen kan der i stedet for tilskud til grundlagsinvesteringer udbetales lån. Udbetalingsbeløbet fastsættes i anmærkninger II.

Den del af tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes i et finansår, overføres til følgende finansår.

Nr. 6. ad 20.03.74.04.

Egnsudviklingsrådet bemyndiges til at afgive tilsagn om lån til kommuner til industrihuse samt forhøje tidligere afgivne tilsagn om anlægslån til virksomheder. Tilsagnsbeløbet fastsættes i anmærkninger II. Den del af tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes i et finansår, overføres til følgende finansår.

Nr. 7. ad 20.03.74.20.

Egnsudviklingsrådet bemyndiges til at afgive tilsagn om anlægslån inden for et beløb, der fastsættes i anmærkninger II, svarende til modværdien i kroner af et globallån til egnsudviklingsformål, der forventes optaget i Den Europæisk Investeringsbank. Lånene vil blive ydet med samme løbetid og til samme rente som globallånet.

Finansministeren bemyndiges til at bære den kursrisiko, der fremkommer ved, at lånet optages helt eller delvis i udenlandsk valuta, medens genudlån og tilbagebetaling af disse sker i danske kroner.

Den del af tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes i et finansår, overføres til følgende finansår.

Nr. 8. ad 20.

Industriministeren bemyndiges til i finansåret 1986 inden for et beløb af 120 mill. kr. at yde garanti af statskassen i henhold til L 168 1976 om garantier for lån til bygning og ombygning af mindre fragtskibe som ændret ved L 171 1982 og L 89 1985.

Nr. 9. ad 01.01.

Industriministeren bemyndiges til at stille garanti for og i givet fald betale driftsudgifter i forbindelse med eftersøgning af skibe og redning af disses besætninger og passagerer i alle farvande, bortset fra danske og grønlandske, samt til at erstatte eventuelle økonomiske tab for ejeren eller brugeren som følge af beskadigelse eller tab af de til sådan eftersøgning og redning rekvirerede luftfartøjer, skibe m.v.

Nr. 10. ad 20.

Finansministeren bemyndiges til på statskassens vegne at yde en subsidiær garanti med beløb af indtil 4 mill. kr. for den inden for »krigsforsikringen for danske skibe« oprettede fiskeriafdelings forpligtelser.

Nr. 11. ad 03.21.53.10.

Industriministeren bemyndiges til at overføre tilsagns- og udbetalingsbeløb, der ikke udnyttes , til følgende finansår.

Andre bestemmelser.

Nr. 50. ad 01.01.

Industriministeren bemyndiges til at betale driftsudgifter i forbindelse med eftersøgning af skibe og redning af disses besætning og passagerer i farvande ved Grønland uden for lokale farvandsområder samt til at erstatte eventuelle økonomiske tab for ejeren eller brugeren som følge af beskadigelse eller tab af de til sådan eftersøgning og redning rekvirerede luftfartøjer, skibe m.v.

Nr. 51. ad 01.06.

Af kontoen kan udredes vederlag til tjenestemænd for opsyn ved de under industriministeriet hørende eksaminer. Endvidere kan der udbetales vederlag for censur ved disse eksaminer.

Nr. 52. ad 01.01.

Industriministeren bemyndiges til at opkræve et gebyr på 30 kr. pr. legalisering af underskrifter og bekræftelse af kopiers ægthed.

Nr. 53. ad 02.26.

Af kontoen kan udredes vederlag til tjenestemænd for arbejde ved forundersøgelse af patentansøgninger og teknisk bistand i patentsager samt til medlemmer af patentankenævnet og mønsterankenævnet.

Nr. 54. ad 04.01.

Af kontoen kan udredes vederlag til tjenestemænd for medvirken ved de under direktoratet for søfartsuddannelsen hørende eksaminer samt forfatterhonorarer.

Nr. 55. ad 05.01.

Skibe, der før 1. april 1961 var hjemmehørende i Grønland, fritages for de i B 91 1967 om afgifter for måling af skibe foreskrevne afgifter.

Nr. 56. ad 05.11.

Industriministeren bemyndiges til at afholde såvel alle fornødne udgifter vedrørende isbrydernes drift, herunder vederlag til tjenestemænd for tjeneste under isbrydningsvæsenet, som de efterfølgende udgifter til de værftsarbejder, der har været en direkte følge af isbrydernes indsats i afvigte vinterperiode. Industriministeren bemyndiges endvidere til at afholde udgifter i forbindelse med isbrydning på Limfjorden vest for Ålborg under forudsætning af, at havnene i området refunderer 1/3 af udgifterne, samt til at afholde udgifter ved udlån af isbryderne til søværnet til opmålingsopgaver mod fuld refusion af udgifterne fra forsvarsministeriet.

Nr. 57. ad 03.06.

Industriministeriet kan under sekretariatet for Danmarks erhvervsfond oppebære indtægter og afholde udgifter til ekspertbistand i forbindelse med offentlige styrelsers deltagelse i eksportforretninger. Statslige styrelser kan afholde merudgifter, der følger af deres deltagelse i ovennævnte eksportforretninger, inden for et beløb, der svarer til de indtægter, der i denne forbindelse overføres fra sekretariatet for Danmarks erhvervsfond.

Nr. 58. ad 31.

Af fondets midler (renteindtægt og kapital) kan der efter forhandling mellem industriministeren og repræsentanter for de statsautoriserede vejere og målere samt Grosserer-Societetet og Provinshandelskammeret ydes økonomisk støtte til afgåede statsautoriserede vejere og målere, som har modtaget beskikkelse før den 1. januar 1967, samt enker efter sådanne.

Nr. 59.

Danmarks Nationalbank bemyndiges til at fordele overskuddet ved udstedelse af en erindringsmønt i anledning af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks 18-års fødselsdag den 26. maj 1986 med halvdelen til Hendes Majestæt Dronningen og halvdelen til velgørende formål efter industriministerens nærmere bestemmelse.

Nr. 60 ad 02.21.

Industriministeren bemyndiges til at tilbagebetale afgifter, der er betalt til aktieselskabs-registeret i forbindelse med anmeldelser af dispositioner, der er blevet underkastet en ændret skattemæssig behandling efter vedtagelsen af lov nr. 615 af 19. december 1984 om ændring af ligningsloven (aktiesalg til holdingselskaber). Har en anmeldelse omfattet forhold, som det pågældende selskab har været pligtig at anmelde i medfør af anden lovgivning, kan der alene ske tilbagebetaling af den del af gebyret, der overstiger beløb, som de anmeldelsespligtige ændringer udgør.

Industriministeren bemyndiges til at fritage for gebyr for de ændringer m.v., der skal anmeldes til registrering alene med henblik på at gennemføre omgørelser af dispositioner, der er blevet underkastet en ændret skattemæssig behandling som ovenfor omtalt.

Tekstanmærkning nr. 1, 2, 8, 12, 13 og 15-17 til § 17 i tillægsbevillingsloven til Finansloven for 1986

§ 42.

Stk. 1. Tekstanmærkninger. Dispositionsrammer m.v. Nr. 1 ad 03.06.52.03. Industriministeren bemyndiges til at afholde driftsudgifter til de i § 11 i L 145 1965 om Danmarks Erhvervsfond anførte formål af eksportfremmende karakter, samt til finansiering af information og rådgivning til virksomhederne mod tilsvarende nedsættelse af tilskudsbevillingen. Industriministeren bemyndiges til at overføre tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes, til følgende finansår. Nr. 2 ad 03.21.52.06 og 20.03.74.08. På konto 74.08. kan i finansåret 1986 gives tilsagn om lån. Fordelingen af tilskud og udlån under L 142 1973, som ændret ved L 90 1985 - teknologisk service - er vejledende. Industriministeren bemyndiges til at overføre tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes, til følgende finansår. Teknologistyrelsen bemyndiges til i finansåret 1986 at afgive tilsagn om tilskud i henhold til § 1 i L 46 1985 om statstilskud til produktudvikling inden for et beløb på 120,0 mill. kr. Nr. 8. ad 20. Industriministeren bemyndiges til i finansåret 1986 inden for et beløb af 120 mill. kr. at yde garanti af statskassen i henhold til L 168 1976 om garantier for lån til bygning og ombygning af mindre fragtskibe som ændret ved L 171 1982 og L 89 1985. Den del af dispositionsrammen, der ikke udnyttes i et finansår, overføres til følgende finansår. Nr. 12. ad 03.06.53.03 Industriministeren bemyndiges til inden for et beløb af 30 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til finansiering af en markedsudviklingsordning. Tilbagebetalte tilskud kan genanvendes. Den del af tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes i et finansår, overføres til følgende finansår. Nr. 13 ad 20. Uanset den i L 522 1985 fastsatte beløbsgrænse på 500 mill. kr. bemyndiges industriministeren til i finansåret 1986 inden for et beløb af 1 mia. kr. at yde garanti af statskassen for de i loven omhandlede lån til skibsfinansiering. Garantierne vedrører projekter, der ikke ved lovens ikrafttrædelse 12. december 1985 er leveret eller endeligt finansieret. Endvidere skal skibene være kontraheret inden udgangen af 1986 og leveret inden udgangen af 1989. I øvrigt finder lovens bestemmelser tilsvarende anvendelse, herunder bestemmelserne om risikopræmier. Nr. 15 ad 20. Industriministeren bemyndiges til at udstede en inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering af ny- og ombygning af skibe kontraheret inden udgangen af 1988 til levering inden udgangen af 1990. Garantien omfatter ydelser på Skibskreditfondens obligationer, der - afhængig af obligationernes pålydende rentesats - følger af en inflation, som overstiger enten 1,5 eller 3,0 pct. p.a. Nr. 16 ad 03.21.52.07. Den del af tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes i et finansår, overføres til følgende finansår. Nr. 17 ad 20.03.62.04. Direktoratet for Egnsudvikling bemyndiges til at videreudbetale tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling til amtskommuner, kommuner og selvejende institutioner til dækning af udgifter ved infrastrukturelle foranstaltninger. Den del af tilsagn og/eller udbetalinger, der ikke udnyttes i et finansår, overføres til følgende finansår.

Versioner

  1. 1986-01-01 · til 1997-03-05