Studieplan for kurset 4.1. Projektledelse ved Datanomkursus
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/22009@1986-01-29/da
Indhold
Studieplanen har virkning fra den 1. januar 1986.
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
underv.insp.
1. FORMÅL
Kurset skal sætte den studerende i stand til at deltage i ledelsen af systemudviklingsprojekter og give den studerende viden om de særlige begreber, metoder og problemer, der knytter sig til projektarbejde.
2. KURSETS INDHOLD
Følgende hovedemner vil blive behandlet:
2.1 Projektigangsætning
2.2 Projektorganisation og strategivalg
2.3 Ledelse af - og samarbejde i projektgruppen
2.4 Planlægning og styring af konkrete projekter
2.5 Kommunikation
2.6 Langtidsplanlægning
2.1 Projektigangsætning
Formål:
At give indsigt i de forhold, der bør fastlægges ved etablering af et projekt og deres betydning for projektforløbet, samt indlære nogle metoder til projektanalyse.
Indhold:
Hvornår anvende en projektorienteret arbejdeform?
Projektanalyse
Projektformulering
Valg/tilpasning af fasemodel.
2.2 Projektorganisation og strategivalg
Formål:
At belyse projektorganisationens opbygning og virkemåde, samt dens samspil med basisorganisationen.
At klarlægge muligheder for og konsekvenser af at inddrage et projekts interessenter i projektarbejdet under forskellige forudsætninger.
Indhold:
Projektorganisationens parter og deres samspil
Projektets samspil med basisorganisationen
Valg af ændringsstrategi.
2.3 Ledelse af og samarbejde i projektgruppen
Formål:
At belyse de forhold, der er væsentlige for, om en gruppe hhv grupper i samspil fungerer hensigtsmæssigt.
At give overblik over projektlederrollen og dens betydning for projektforløb og projektdeltagere.
Indhold:
Gruppebegreber
Gruppearbejdets forudsætninger
Gruppeudvikling
Projektledelsens indhold
Krav til projektlederen
Ledelsesformer
Ledelsesplan
2.4 Planlægning og styring af konkrete projekter
Formål:
At belyse de væsentligste systemer/principper og faldgruber i forbindelse med planlægning og styring af edb-projekter under usikre forhold.
Indhold:
Aktivitetsafgrænsning/nedbrydning
Estimering
Tids-, ressource- og økonomistyring
Projektledelsens resultatstyring.
2.5 Kommunikation
Formål:
At give forståelse for de væsentligste forhold omkring et projekts informationssystem.
Indhold:
Projekthåndbog
Møde- og rapporteringsteknik
Projektets informationssystem.
2.6 Langtidsplanlægning
Formål:
At fokusere på hvordan en systematisk langtidsplanlægning (LPT) om muligt kan etableres i en organisation.
Indhold: LTPs indhold og usikkerhed
LTP af virksomhedens opgaver, teknologi, menneskelige ressourcer og organisation.