Gelex

Læreplan for undervisningsfaget Tysk niveau III på kursus til højere handelseksamen og i basisuddannelsen til de erhvervsfaglige grunduddannelser, handels- og kontorområdet

OphævetVersion 1986-04-01fra 1986-04-01 til 1996-03-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/22040@1986-04-01/da

Indhold
  1. Indledning

Formål

Formålet med undervisningen er:

- at eleverne udbygger deres færdighed i at forstå og i at udtrykke sig på tysk om emner, der vedrører individ, erhvervsliv, kultur og samfund.

- at eleverne udvikler deres bevidsthed om de menneskelige, sproglige og kulturelle faktorer, der har betydning for samspillet mellem personer, virksomheder, institutioner og myndigheder i nationale og internationale sammenhænge

- at eleverne udbygger deres kendskab til erhvervsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle forhold i udvalgte tysksprogede områder, fortrinsvis BRD og DDR

- at eleverne herunder får mulighed for på tysk at beskæftige sig med stofområder, der indgår i andre af uddannelsens obligatoriske fag.

Mål

Målet med undervisningen er:

a) at eleverne kan forstå nuanceret talt tysk

b) at eleverne kan læse og forstå vanskelige tyske tekster

c) at eleverne mundtligt kan udtrykke sig på tysk med en rimelig grad af semantik, syntaktisk og morfologisk korrekthed

d) at eleverne kan udtrykke sig skriftligt på tysk med en rimelig grad af semantisk, syntaktisk og morfologisk korrekthed

e) at eleverne i rimeligt omfang behersker kommerciel fraseologi (faste vendinger) i tale og skrift.

f) at eleverne kan dokumentere kendskab til kulturelle, institutionelle og erhvervsmæssige forhold i de tysktalende lande, fortrinsvis BRD og DDR.

Indhold

Undervisningen tager sit udgangspunkt i tekster/bånd/audiovisuelt materiale m.m. (det udvidede tekstbegreb) inden for emneområderne individ, samfund og erhvervsliv. Der arbejdes med såvel fiktive som nonfiktive tekster; omfanget af det behandlede stof er i princippet frit.

Indholdet specificeres på delmålene, som følger:

ad a) Færdigheden i at forstå talt tysk styrkes gennem arbejde med forskelligt audiovisuelt materiale og interaktion i klassen.

ad b) Læse-forståelsen styrkes gennem læsning af vanskeligere fiktive og non-fiktive tyske tekster. Oplevelsesrige og bevidstgørende tekster bør prioriteres højt.

ad c) Den generelle mundtlige udtryksfærdighed styrkes gennem fremlæggelse, samtale, diskussion m.m. med udgangspunkt i såvel fiktive som non-fiktive tekster. Eleverne trænes i at beskrive, referere og karakterisere.

ad d) Den skriftlige udtryksfærdighed styrkes gennem varierede øvelser i tilknytning til arbejdet med indlæringen af de øvrige sprogfærdigheder.

ad e) Den kommercielle fraseologi indøves både mundtligt og skriftligt ved træning i sprogfunktioner i forskellige situationer inden for forretningsverdenen, samt ved arbejde med handelskorrespondance.

ad f) Der opbygges en basisviden inden for områderne: erhvervsgeografi: bjerge - floder - byer samfundslære: statsopbygning - politiske partier valgsystem - socialpolitik - uddannelse - religion - massemedier. historie: efter 1945 med relevante tilbageblik. erhvervsliv: arbejdsmarkedsforhold - erhvervsområder.

Gennem hele undervisningsforløbet inddrages indlæring af semantik, syntaks og morfologi i det omfang, dette bidrager til udviklingen af elevernes kommunikative kompetence.

Denne læreplan finder første gang anvendelse for de elever, der påbegynder det to-årige kursus til højere handelseksamen og efg-basisuddannelsen i august 1986.

P.d.v.

e.b.

N.H. Tetzschner

underv.insp.

Versioner

  1. 1986-04-01, til 1996-03-01