Studieplan for 5.4. Statistik ved Datanomkursus
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/22132@1986-06-23/da
Indhold
Studieplanen har virkning fra den 1. august 1986.
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
underv.insp.
1. Kursets formål.
Kurset skal give den studerende en grundlæggende indføring i statistiske teorier og metoder. Den studerende skal sættes i stand til at forstå statistiske argumenter som for eksempel anvendt i den datamatiske faglitteratur og i andre datanom moduler, samt til at gennemføre simplere statistiske analyser. Desuden skal den studerende opnå kendskab til muligheder, funktioner og anvendelsesmåder for nogle statistiske standardprogrammer.
2. Adgangsbetingelser.
Grundlæggende datamatik
Problemorienteret sprog
Matematik.
3. Hovedemner.
Den studerende skal opnå en solid forståelse af sandsynlighedsbegrebet, diskrete og kontinuerte fordelinger af en endimensional stokastisk variabel samt de vigtigste sandsynlighedsteoretiske modeller.
Der indføres en generel fasemodel for statistisk forsøgsplanlægning, som omfatter valg af en teoretisk model til styring af dataindsamlingen, udledning og verifikation af en estimeret model samt opstilling og test af en hypotesemodel.
Den studerende skal indenfor modellens rammer kunne udføre en grundlæggende analyse af et observationsmateriale ved hjælp af parameterestimation og verifikation af den antagne fordelingstype.
Endvidere skal den studerende indenfor modellens rammer kunne gennemføre simple statistiske forsøg ved hjælp af hypotesetest samt simpel varians- og regressionsanalyse.
Afslutningsvis skal den studerende opnå et overordnet kendskab til muligheder, funktionsmåder og anvendelsesområder for nogle statistiske standardprogrammer.