Studieplan for kurset 5.5. Operationsanalyse ved Datanomkursus
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/22133@1986-06-23/da
Indhold
Studieplanen har virkning fra den 1. august 1986.
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
underv.insp.
1. Kursets formål:
Kurset skal give den studerende en indsigt i de vigtigste operationsanalytiske metoder og redskaber, først og fremmest med henblik på deres anvendelse til dimensionering og evaluering af datamatiske systemer. Herudover skal den studerende sættes i stand til at forstå og anvende de almindeligste metoder til kvantitativ beslutningsstøtte ved systemer, der modelleres simpelt, herunder selv gennemføre simplere operationsanalytiske undersøgelser. Den studerende skal derfor have kendskab til en fornuftig metodik (udviklingsmodel), der kan anvendes ved sådanne opgaver.
2. Adgangsbetingelser:
- Grundlæggende datamatik
- Problemorienteret sprog
- Matematik
3. Anbefalede forudsætninger:
- 5.4. Statistik
- 1.1. Maskinarkitektur
- enten datatransmission eller distribuerede systemer
Det er ikke at anbefale at tage dette modul som et af de første på uddannelsen
4. Hovedemner:
Ved en gennemgang af en udviklingsmetode, der både omfatter en hypotetisk og en endelig beslutningsmodel, skal den studerende sættes i stand til at styre dataindsamlingen til en OR-analyse.
Den studerende skal have et kendskab til kø-modeller, hvor dog kun systemer i statistisk ligevægt diskuteres. Systemer med endelig population, få eller mange betjenere samt belastningsafhængige middelbetjeningstider gennemgås, specielt med henblik på modellering af datamatiske (del-)systemer.
Den studerende skal have kendskab til de vigtigste former for matematisk programmering, dvs. lineær programmering, herunder heltalsprogrammering, og dynamisk programmering, så han/hun kan gennemføre simplere problemløsninger ved hjælp heraf.
Som et eksempel på lagerstyring kan f.eks. gennemgås Wilsons formel udvidet med leveringsflow.
Den studerende bør have et overordnet kendskab til kontinuert og diskret simulering.
Endelig bør spilteorien præsenteres ved lineære nulsumsspil, f.eks. løst ved lineær programmering.
Ved at give den studerende et overordnet kendskab til problemtyper afhængigt af problemløserens kendskab til miljø, skal den studerende sættes i stand til selv at vælge en egnet matematisk model til løsning.