Studieplan for kurset 3.2. Systemdesign ved Datanomkursus
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/22169@1986-08-01/da
Indhold
Studieplanen har virkning fra august 1983 (genoptryk).
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
underv.insp.
1. Formål.
Systemdesign opfattes her som informationsanalyse, dvs. analyse af data og processer, som afsluttes med en begrebsmæssig, brugervendt beskrivelse af informationssystemet.
Beskrivelsen er normalt implementeringsuafhængig og kan bestå af modeller af
- data-strukturen
- data-strøm-strukturen
- procesbeskrivelse.
Dette design vil således være grundlaget for det efterfølgende konstruktionsarbejde:
- teknologi-valg
- programafgrænsning/konstruktion
- filkonstruktion.
Kurset har til formål at give den studerende viden om begreber, problemer, metoder og værktøjer indenfor systemdesign, samt at sætte den studerende i stand til at vælge og anvende en eller flere passende metoder til brug i egne omgivelser.
2. Indhold.
2.1 Systemudvikling.
Her diskuteres forskellige systemudviklingsmodeller samt forskellen mellem traditionel og experimentel systemudvikling.
Endvidere behandles begreber som MODELLER, ABSTRAKTION, STRUKTURERING og FORMALITET, idet disse er af central betydning i al systemudvikling.
Professor Børje Langefors's princip for arbejde med uoverskuelige systemer diskuteres og belyses v.h.a. eksempler.
2.2 Design-metoder.
Systemdesign-metoder kan bl.a. deles op efter deres orientering mod processer eller data.
2.2.1. Procesorienteret systemdesign.
Som et eksempel på en procesorienteret metode gennemgås ISAC. Denne metode er en svensk systemeringsmetode udviklet af Mats Lundeberg og Gøran Goldkuhl m.fl., Stockholm Universitet.
Specielt fokuseres på de problemorienterede metodetrin Forandringsanalysen, virksomhedsstudier og ikke mindst informationsanalyse samt de tilhørende værktøjer.
2.2.2. Dataorienteret systemdesign.
Professor G.M. Nijssen har ledet udviklingen af en informationsanalyse-metode som bærer navnet NIAM (=Nijssen Information Analysis Method). Metoden koncentrerer sig primært om dataanalysen og opstilling af en begrebsmæssig datamodel (ISD). Hovedvægten lægges på opstilling af informationsstrukturdiagram- merne.
Endvidere orienteres om de automatiske hjælpemidler, der understøtter metoden i såvel analysefasen som verifikationsfasen under brug af prototyper.
Metoden er udviklet i et kommercielt miljø (Control Data A/S).
2.3 Databasedesign.
Databasedesign kan opfattes som en systemuafhængig metode, der koncentrerer sig om at opstille en begrebsmæssig model, som kan afbilde virksomhedens totale behov for data.
Inspireret af ANSI/SPARC arbejdes der i tre niveauer:
1) Begrebsmæssig datamodel
2) Logisk datamodel
3) fysisk datamodel
På kurset vil vi koncentrere os om den begrebsmæssige datamodel, idet de to andre niveauer bliver naturligt behandlet på 2.6 databasesystemer.
Således vil vi anvende Chen's entitets-relations-diagram til at afbilde den generelle data-struktur i virksomheden.
Modellen, som er implementeringsuafhængig, kan siden omdannes til en logisk model, netværks-relation-hierarkisk model, som svarer til datastrukturen i det valgte data base management system.
2.4 Konsekvensvurdering.
Indføring af et nyt edb-system er et eksempel på påvirkning af organisationens teknologi-niveau.
Når man skal vurdere de positive og negative konsekvenser ved indføring af et nyt edb-system vil man ofte dele ind i det, som kan værdisættes, f.eks.
lønsomhed, betalingsevne, servicegrad (også kaldet de hårde værdier)
og forhold, som ikke kan værdisættes, f.eks.
arbejdsmiljø, de enkelte arbejdspladser og job (også kaldet de bløde værdier).
Både de hårde og bløde værdier bliver diskuteret. Endvidere fokuseres på begrebet brugerindflydelse: hvorfor, hvordan, om hvad?
2.5 Projektarbejde omkring en udvalgt design-metode.
Som et alternativ til de under afsn. 2.2 omtalte design-metoder vil der blive mulighed for at arbejde med een af de andre metoder som behandles i litt. 1.
Resultatet af dette gruppearbejde dokumenteres i en rapport, som er grundlaget for en forelæggelse for resten af klassen.
Rapporten bygges op omkring beskrivelsesrammen, som er omtalt i systemdesign-noterne, afsnit 1.3.
3. Forkundskaber.
Kurset bygger specielt på den viden, som kan erhverves på organisation og 3.1 virksomhedsanalyse.