Gelex

BESTEMMELSER for FORSVARETS BYGNINGSTJENESTES PLANLÆGNINGSUDVALG

GældendeVersion 1986-03-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/25035@1986-03-01/da

Indhold
  1. Indledning

Marts 1986.

FBT/BST nr. 2/1986

(Nærværende BST vil senere indgå i FBT-DATA når systematik herfor er udarbejdet).

Emne.

Nærværende bestemmelse omhandler alene planlægning i forbindelse med Forsvarets Bygningstjenestes bygge- og anlægsopgaver under NATO og nationale investeringsprogrammer.

Baggrund.

Den stedse voksende arbejdsmængde i forbindelse med planlægning og forbehandling af bygge- og anlægsopgaver har medført, at der er opstået behov for større omfang af planlægning for anvendelse af Forsvarets Bygningstjenestes ressourcer både i personelmæssig og økonomisk henseende, herunder udgifter til konsulentbistand. Den forøgede arbejdsbyrde kan bl.a. henføres til følgende forhold:

- Strammere budgetforhold for nationale arbejder, der som altid har snæver relation til indgåede forsvarsforlig.

- Udvidet FKO-tendens til nedsættelse af planlægningsgrupper, hvor det forventes at Bygningstjenesten deltager.

- Mere omfangsrig planlægning af NATO-arbejder (Fase I - II - III - møder m.v.).

- Tilgang af nye arbejder i forbindelse med forstærkningsaftaler. Disse arbejder kræver specifikke forhandlinger med NATO-lande enkeltvis, udover normale NATO-forhandlinger.

- Generel udvidelse af behandlingstiden på planlægningsstadier som følge af forøgede krav fra eksterne myndigheder (miljø, zonelove m.v.).

Endvidere kan nævnes følgende forhold, der har relation til planlægningsarbejdet:

- Udvidet mulighed for delegering.

- Forbedring af forståelse af "Hvad laver de andre".

- Imødegåelse af vanskeligheder i forbindelse med afhjælpning af Bygningstjenestens skæve aldersfordeling.

Stående planlægningsudvalg.

Med henblik på styrkelse af Forsvarets Bygningstjenestes planlægningsvirksomhed institueres herved, inden for eksisterende personalerammer, nedsættelse af et stående planlægningsudvalg med følgende sammensætning.

BAer: Leder BYG og Leder PROJ.

POA: Leder byggesektion.

ADA: 1 repræsentant ad hoc.

TA: Leder SAG, Leder ARS og Leder INS.

Rammer for udvalgets virksomhed.

Udvalgets arbejde skal primært være af styrende og informativ art med henblik på at udvikle styringsmekanismer på arbejdsområdet, der relaterer sig til allerede eksisterende ydre mekanismer og til fungerende FBT-bestemmelser. I forbindelse hermed kan følgende arbejdsopgaver nævnes:

- Deltagelse i langtidsplanlægning sammen med forsvarets myndigheder.

- Udarbejdelse af oversigter og follow-up af fastsatte tidsterminer, f.eks. NATO-opgaver.

- Formidling af ekspertise byggeadministrationer/ afdelinger indbyrdes med henblik på rationel ressourceudnyttelse (undgå dobbeltprojektering).

- Ressourceplanlægning for anvendelse af fremmed teknisk assistance (rådgivende firmaer m.fl.).

- Planlægningsvirksomhed med henblik på EDB-styring af bygge- og anlægsprogrammer.

Referenceforhold.

Inden for det angivne arbejdsområde planlægger udvalget selv sit arbejde, idet udvalget i sin generelle virksomhed er ansvarlig over for Forsvarets Bygningstjenestes udvidede chefpanel. I forhold, hvor arbejdet direkte berører de enkelte byggeadministrationer/afdelinger, er pågældende medlem ansvarlig over for egen chef. Forsvarets Bygningstjenestes chefpanel kan tildele udvalget særlige enkeltopgaver.

Rapportering.

Planlægningsgruppen udarbejder mødereferat, der tilsendes chefpanelet.

Hvert år pr. 1.januar udarbejder planlægningsgruppen en kort status over de vigtigste opgaver i det forløbne år samt forventede større opgaver i det kommende år.

Sekretariatsforhold.

Sekretariatsvirksomheden henlægges til Direktoratet.

Versioner

  1. 1986-03-01