Datasammenskrivning af lov om telegrafer og telefoner.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/26588@1986-02-01/da
Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med de ændringer, der følger af lov nr. 127 af 15. april 1930, lov nr. 119 af 31. marts 1960, lov nr. 96 af 31. marts 1965 og lov nr. 213 af 4. juni 1965.
Kapitel I. Om Statens Eneret.
Stk. 1. § 1 Staten har på dansk Land- og Søterritorium Eneret til Anlæg og Drift af Telegrafer og Telefoner.
Stk. 1. § 2 Ministeren for offentlige arbejder kan for et tidsrum af indtil 20 år meddele koncession på anlæg og drift af telegrafer og telefoner - for anlæg, der forbinder dansk territorium med udlandet dog for 25 år. I koncessionen bliver der bl.a. at træffe bestemmelse om, hvorvidt og i hvilket omfang koncessionshaveren skal være forpligtet til at foretage udvidelser og forbedringer af anlægget, om fastsættelse af takster, om pligt til samvirken såvel med andre private anlæg som med statens telekommunikationstjenester af enhver art på de af ministeren for offentlige arbejder herfor fastsatte vilkår samt om statens ret til overtagelse af anlægget. Med hensyn til fornyelse af de nugældende koncessioner på anlæg og drift af telefoner forholdes efter de herom i lov nr. 377 af 30. juni 1919 og i lov nr. 77 af 13. marts 1922 fastsatte regler.
Stk. 1. § 3 Fra Statens Eneret efter § 1 undtages: a. Anlæg, der af Kommuner eller af kommunale Institutioner (Brandvæsen, Vandvæsen m.m.) udelukkende benyttes i den indre kommmunale Tjeneste; b. Anlæg, der af private Jærnbaner udelukkende benyttes til Meddelelser vedrørende Jærnbanetjenesten; c. Anlæg inden for en Ejendoms Grænser eller mellem flere samme Ejer tilhørende eller til en og samme Bedrift forenede Ejendomme, for saa vidt Anlæget ikke fører over det Statens Højhedsret undergivne Søterritorium, alt dog under Forudsætning af, at det paagældende Anlæg alene benyttes til Ejerens eget Brug; d. Anlæg, der iværksættes af indtil 10 Personer udelukkende til eget Brug, for saa vidt Anlæget ikke fører over Statens Søterritorium, og Afstandene mellem dets Endepunkter i ingen Retning overstige 3 Mil, alt dog kun under Forudsætning af, at der i Anlægsøjeblikket paa de vedkommende Steder ikke findes enten Statsanlæg eller koncessionerede Anlæg, som kunne komme de paagældende Personer til Nytte.
Stk. 1. § 4 (Ophævet).
Stk. 1. § 5 Den, der anlægger telegraf- eller telefonledninger uden at have ret dertil i medfør af foranstående bestemmelser, straffes med bøde.
Stk. 1. § 6 (Ophævet).
Stk. 1. § 7 Ejeren af et privat Telegraf- eller Telefonanlæg er til enhver Tid forpligtet til paa Forlangende at meddele Statstelegrafvæsenet Oplysninger om det paagældende Anlæg; meddeles Oplysningerne ikke inden en af Statstelegrafvæsenet fastsat Tidsfrist af mindst 4 Uger, kan Forpligtelsens Opfyldelse fremtvinges ved en daglig eller ugentlig Bøde, som tilfalder Statskassen.
Stk. 1. § 8 Taksterne for Benyttelsen af Statens Ledninger kunne, for saa vidt de ikke ere bestemte ved Lov, fastsættes af Indenrigsministeren, dog kun saaledes, at de til enhver Tid atter kunne ændres.
Kapitel II. Om Ledningers Anbringelse og Beskyttelse.
Stk. 1. § 9 Statens Telegraf- og Telefonledninger med Tilbehør maa anbringes paa, over eller under fremmed Grund og Ejendom, være sig offentlig eller privat; såfremt vedkommendes Samtykke til Anbringelsen ikke har kunnet opnaas, skal det dog være godtgjort ved et Skøn afgivet af uvillige, dertil af Retten udmeldte sagkyndige Mænd, at Anbringelsen er nødvendig for Anlæget. For øvrigt bliver der ved Udførelsen af Anlæget at tage Hensyn til de Ønsker, som den offentlige Myndighed eller private Ejer, hvis Ejendom berøres af Anlæget, maatte have angaaende Stedet, hvor Ledningerne med Tilbehør skulle anbringes, selv om Bekostningen ved Anlæget derved forøges. Langs offentlige Veje skal Ledningen saa vidt mulig holdes paa en og samme Side af Vejen. På Steder, hvor der alt er anbragt kommunale eller private Telegraf- eller Telefonledninger, eller Gas-, Vand-, Kloak-, Elektricitets- eller lignende Ledninger, maa Statens Telegraf- og Telefonledninger kun anbringes, for saa vidt det kan ske uden Ulempe for de førstnævnte Ledninger, hvilket om fornødent bliver at godtgøre ved en paa lovlig Måde optagen Skønsforretning. De i Statens Tjeneste staaende Personer, der ere beskæftigede ved eller føre Tilsyn med Arbejder ved en Staten tilhørende Ledning og legitimere sig som saadanne, have uhindret Adgang til mod Erstatning for den derved bevirkede Ulempe og Skade (jfr. § 14) at færdes saavel paa offentlig som paa privat Ejendom, for saa vidt de paagældende Arbejder gøre det fornødent. Til beboede Huse have de nævnte Personer dog kun Adgang om Dagen, ad anvist Vej, og kun for saa vidt det kan ske uden Ulempe for Beboerne; ti Beboelseslejligheder have de ikke Adgang.
Stk. 1. § 10 (Ophævet).
Stk. 1. § 11 Foranlediger Anlæget af eller Vedligeholdelsesarbejder ved en Staten tilhørende Telegraf- eller Telefonledning, at den Grund, hvorover Ledningen føres, midlertidig helt eller delvis unddrages fra den sædvanlige Benyttelse, eller at saadan Benyttelse besværliggøres, skal der en passende Tid før Arbejdernes Paabegyndelse gives den, der har Raadighed over den paagældende Grund, skriftlig Meddelelse derom. Når de paagældende Arbejder ere nødvendiggjorte ved Beskadigelser af Ledningerne, som ere bevirkede ved pludselige Begivenheder, og som kræve uopholdelig Udbedring, skal det dog være tilstrækkeligt, at skriftlig eller Mundtlig meddelelse gives snarest muligt, senest samtidig med Arbejdernes Paabegyndelse.
Stk. 1. § 12 Hvor en Staten tilhørende Telegraf- eller Telefonledning er anbragt, maa der ikke foretages noget Bygnings- eller Jordarbejde eller iværksættes nogen anden Foranstaltning, hvorved Ledningen kan udsættes for Forstyrrelse eller Beskadigelse, uden at der 8 Dage forud eller, for saa vidt en pludselig indtraadt Begivenhed har nødvendiggjort Arbejdets uopholdelige Udførelse, snarest muligt, senest samtidig med dets Paabegyndelse, sker skriftlig eller mundtlig anmeldelse derom til den nærmeste af Staten ansatte Bestyrer af en Telegraf- eller Telefonstation. En Statsledning skal på Begæring af vedkommende Grundejer midlertidig eller for stedse fjernes, naar det godtgøres, at Fjernelsen er nødvendig for Iværksættelsen af Arbejder som de nævnte eller for den Brug, som Ejeren agter at gøre af Grunden. I Mangel af mindelig Overenskomst skal Spørgsmaalet om Nødvendigheden af, at en Statsledning midlertidig eller for stedse fjernes, afgøres ved en paa lovlig Maade optagen Skønsforretning. Plantninger og Bevoksninger på offentlig Gade, Vej eller Plads, der udsætte Statens ved denne Lovs Ikrafttræden Bestaaende Telegraf- og Telefonledninger for Forstyrrelse, kunne af Statstelegrafvæsenet fordres beskaarne i saadant Omfang, som det ved lovligt Skøn godtgøres at være nødvendigt for Ledningernes Sikkerhed.
Stk. 1. § 13 Naar private eller Kommuner ville anlægge Telegraf- eller Telefonledninger eller Ledninger for elektrisk Drivkraft, Elektricitet til Belysning og lignende paa Steder, hvor der alt er anbragt Telegraf- og Telefonledninger, som tilhøre Staten, skulle hine Ledninger anbringes saaledes, at de ikke frembyde Fare for at hindre eller forulempe Benyttelsen af Statens Ledninger. Spørgsmaal om, hvorvidt dette er Tilfældet, skal i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved lovligt Skøn. Saafremt en privat eller kommunal Ledning skulde falde ned og derved hindre eller forulempe Benyttelsen af en Staten tilhørende Telegraf- eller Telefonledning, skal vedkommende Statsmyndighed være berettiget til henholdsvis for den private Ejers eller Kommunalbestyrelsens Regning at træffe saadanne Foranstaltninger ved den førstnævnte Ledning, som skønnes at være nødvendige til den opstaaede Ulempes Fjernelse.
Stk. 1. § 14 Ligesom der for Afstaaelse af Grund til Anlæg af Statstelegraf- og Telefonledninger, jfr. § 10, vil være at yde fuld Erstatning, saaledes vil al Skade og Ulempe, som Anbringelsen, Tilstedeværelsen og Vedligeholdelsen af saadanne Ledninger, jfr. §§ 9, 11 og 12, forvolder paa fremmed, offentlig eller privat, Ejendom, være at erstatte af Staten. Erstatningens Størrelse bliver i Mangel af mindelig Overenskomst at fastsætte af uvillige, paa sædvanlig maade af Retten dertil udmeldte Mænd.
Stk. 1. § 15 (Ophævet).
Stk. 1. § 16 De ifølge §§ 9-12 og 14 for Statens Telegraf- og Telefonledninger gældende Bestemmelser kunne, helt eller delvis og med de fornødne Lempelser, gøres anvendelige ogsaa paa de Anlæg, paa hvilke der gives Koncession i Henhold til § 2. Det nærmere desangaaende indføres i Koncessionen, saaledes at det særlig fastsættes, at Koncessionshaveren med hensyn til Anvendelsen af de ovenfor anførte Bestemmelser er underkastet Indenrigsministerens Tilsyn og dennes Afgørelse af Klager over Koncessionshaverens og Funktionærernes Forhold, samt at Koncessionshaverens Anvendelse af Bestemmelserne i § 9, 1ste og 2det Stykke, og § 10 for hvert enkelt Tilfælde er betinget af Indenrigsministerens Samtykke.
Kapitel III. Om Hemmeligholdelsespligten m.m.
Stk. 1. § 17 De under Statstelegrafvæsenet ansatte Embeds- og Bestillingsmænd ere forpligtede til, ikke alene medens de ere ansatte i Telegrafvæsenets Tjeneste, men ogsaa efter at de ere udtraadte af denne, for alle uvedkommende at hemmeligholde saavel de indleverede Telegrammers Indhold og Tilstedeværelse som Navnene paa Afsendere og Modtagere af Telegrammer. Paa samme maade ere de paagældende Funktionærer forpligtede til at hemmeligholde Telefonsamtaler saavel som Navnene paa de gennem Telefonen samtalende Personer.
Stk. 1. § 18 Ved de af Indenrigsministeren i Henhold til denne Lov udfærdigede Koncessioner kan det paalægges de ved Anlæget ansatte Funktionærer at iagttage den samme Hemmeligholdelse over for de til Anlæget indleverede Telegrammer og de ved Anlæget stedfundne Telefonsamtaler, som ifølge foranstaaende Paragraf paahviler de under Statstelegrafvæsenet ansatte Embeds- og Bestillingsmænd paa deres Omraade.
Stk. 1. § 19 Denne Lov træder i Kraft 3 maaneder efter den Dag, da det Nummer af Lovtidende, i hvilket Loven kundgøres, udkommer.
Stk. 1. § 20 Denne lov gælder ikke for Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft i denne landsdel med de lempelser, der nødvendiggøres af de særlige grønlandske forhold. Lov nr. 119 af 31. marts 1960 indeholder følgende bestemmelser:
Stk. 1. § 2 Denne lov træder i kraft den 1. april 1960.