Regler om fakturering i bygge- og anlægsfag
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/51278@1986-01-01/da
Indhold
Monopoltilsynet
Regler om fakturering
i
bygge- og anlægsfag
KØBENHAVN
JANUAR 1986
Forord
I 1970 indførte monopoltilsynet regler om udfærdigelse af fakturaer for regningsarbejde inden for de fleste bygge- og anlægsfag. Reglerne blev revideret i 1978, og de er nu igen revideret med virkning fra 1. marts 1986.
Revivisonsarbejdet har fundet sted i samarbejde med brancheorganisationerne og forbrugerorganisationerne.
Hovedformålet med den sidste revision har været at tydeliggøre de hidtidige regler. Der er derfor en del regler, der er formuleret anderledes end før, uden at dette har haft større betydning for reglernes indhold. Det skal også nævnes, at tre tidligere bekendtgørelser om fakturering af en række bygge- og anlægsarbejder nu er blevet til een bekendtgørelse. Reglerne for fakturering af malerarbejde findes fortsat i en særlig bekendtgørelse.
Ved revisionen er der også på nogle få punkter gennemført egentlige ændringer i faktureringsreglernes indhold. Den væsentligste ændring er, at der i begrænset omfang er åbnet mulighed for at benytte et grundgebyr ved fakturering, uden at det er nødvendigt at træffe særlig aftale med kunden herom. Desuden er der lavet nye regler om fakturering af arbejde uden for normal arbejdstid.
Dette hæfte er især beregnet til at skulle bruges i virksomhederne, og der vil snarest blive udarbejdet en vejledning om reglerne, som i højere grad henvender sig til forbrugerne.
Det er vigtigt at slå fast, at virksomhederne har pligt til at følge faktureringsreglerne uden opfordring fra kunderne.
Formålet med faktureringsreglerne er at opnå åbenhed omkring prisberegningen. Dette er i overensstemmelse med den udvikling i retning af øget forbrugeroplysning og forbrugerbeskyttelse, som finder sted ikke blot i Danmark, men også i en række andre lande.
Faktureringsreglerne kan imidlertid også gøre virksomhederne mere kalkulationsbevidste, idet de pålægger virksomhederne at holde nøje rede på udgifterne til løn og materialer for hvert enkelt arbejde.
I det efterfølgende er de to nye bekendtgørelser optrykt. Derefter gennemgås og kommenteres de enkelte regler efter bekendtgørelsens systematik.
INDHOLD
BEKENDTGØRELSER:
MT nr. 1-86 om fakturering af vej-, jord-, kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde, elektrikerarbejde samt blikkenslager- og VVS-arbejde m.v.
MT nr. 2-86 om fakturering af malerarbejder
Vejledning:
Fagområder (§ 1)
Anvendelsesområde (§ 2)
Reglerne gælder kun for regningsarbejde
Fravigelse ved særlig aftale
Forholdet mellem udlejere og lejere
Generelt om faktureringen (§ 3)
Tidspunktet for arbejdets udførelse (§ 4)
Fakturering af arbejdsydelsen (§§ 5, 6 og 7)
1. Fakturering efter medgået arbejdstid (kundetimepriser) (§ 5)
Fakturering af arbejde uden for normal arbejdstid
Fakturering af tillæg iøvrigt
2. Fakturering med udbetalt arbejdsløn (§ 6)
3. Andre faktureringsmetoder (§ 7)
A. Fakturering med brancheprislister
B. Fakturering med grundgebyr
Fakturering af materialeforbruget (§ 8)
Fremmed arbejde herunder underentreprise (§ 9)
Andre bestemmelser, (§§ 10 og 11)
Straffebestemmelse
Ikrafttræden
Anvendelse af enhedspriser
Rentebetaling
Specielle brancheregler om fakturering
Uenighed om tidsforbrug m.m.
Ankenævn o.lign.
Bekendtgørelse om fakturering af malerarbejde
MT. nr. 2-86
I medfør af § 11, stk. 1, og § 15, stk. 3, i lov nr. 59 af 15. februar 1974 om priser og avancer fastsættes følgende bestemmelser:
FAGOMRÅDER
Stk. 1. § 1 Bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter malerarbejde inden for bygge- og anlægsområdet. ANVENDELSESOMRÅDE
Stk. 1. § 2 Virksomheder, der udfører arbejde omfattet af § 1 EFTER REGNING, herunder såvel nyt arbejde om reparations- og vedligeholdelsesarbejde, skal udfærdige faktura herfor i overensstemmelse med de i bekendtgørelsen givne bestemmelser.
Stk. 2. Bestemmelserne kan fraviges, såfremt der er truffet aftale mellem virksomheden og kunden om en anden afregningsform. Sådan aftale skal være indgået foriden arbejdets igangsættelse og skal foreligge i skriftlig form eller på anden måde kunne dokumenteres. GENERELT OM FAKTURERING
Stk. 1. § 3 En faktura skal indeholde oplysninger om: tidspunktet for arbejdets udførelse, jfr. § 4, specifikation af arbejdsydelsen m.v. efter reglerne i § 5, § 6 eller § 7, angivelse af materialeforbruget, jfr. § 8, eventuelt fremmed arbejde, jfr. § 9. DATOANGIVELSER
Stk. 1. § 4 På fakturaen skal angives dato eller perioder for arbejdets udførelse. FAKTURERING AF ARBEJDSYDELSEN
Stk. 1. § 5 EFTER MEDGÅET ARBEJDSTID (TIMEPRISER) Arbejdsydelsen skal angives med tidsforbruget for det produktive arbejde, herunder kørselstid for folkene i forbindelse med arbejdet, de herfor beregnede timepriser og den samlede pris. I det omfang et arbejde er udført i akkord, kan der tillige faktureres akkordoverskud inklusive eventuel bruttoavance herpå.
Stk. 2. Eventuel ekstra betaling for produktivt arbejde uden for normal arbejdstid skal faktureres særskilt med angivelse af tillægget pr. time samt tidsforbrug.
Stk. 3. Udbetalte overenskomstmæssige tillæg p.g.a. det pågældende arbejdes art eller arbejdsstedet skal faktureres særskilt med angivelse af tillæg pr. enhed samt antal.
Stk. 4. Såfremt der faktureres særskilt tillæg for kørsel med vogn til arbejdstedet, skal det ske under angivelse pris pr. km og antal km.
Stk. 5. Eventuel anvendelse af egne maskiner og material kan faktureres særskilt under angivelse af pris pr. time eller anden enhed.
Stk. 6. Eventuel leje af maskiner og materiel til det pågældende arbejde skal faktureres særskilt under angivelse af det betalte lejebeløb eksklusive moms og særskilt angivelse af eventuelt bruttoavancetillæg.
Stk. 1. § 6 EFTER UDBETALT ARBEJDSLØN Oplysninger om arbejdsydelsen skal angives ved: 1. Den udbetalte lønsum for det produktive arbejde, herunder løn for kørselstid for folkene i forbindelse med arbejdet. På kundens forlangende skal lønsummen dokumenteres. 2. Det beregnede beløb til dækning af ferie- og søgnehelligdagsbetaling samt øvrige lov- og overenskomstbestemte arbejdsgiverydelser i forbindelse med ansættelsesforholdet. 3. Det omkostnings- og avancetillæg, der beregnes på 1. + 2.
Stk. 2. Bestemmelserne om tillæg under § 5, stk. 4-6, finder også anvendelse ved denne faktureringsmetode.
Stk. 1. § 7 FAKTURERING MED PRISLISTER Arbejdsydelsen kan også faktureres efter de af Danske Malermestres Arbejdsgiverforening og Centralforeningen af Malermestre i Danmark og/eller Organisationen for Sadelmager- op Tapetserermestre til monopoltilsynet anmeldte vejledende prislister for bygningsmalerarbejde og bygningstapetsererarbejde. De anvendte prislistepositioner skal anføres på fakturaen, medmindre denne indeholder påtegning om, at fakturaen er udarbejdet efter nævnte prislister, og at de anvendte prislistepositioner oplyses på begæring.
Stk. 2. Tillæg og fradrag til prislistepriserne beregnes i overensstemmelse med forordene til prislisterne og specificeres i overensstemmelse med § 5. MATERIALER
Stk. 1. § 8 Materialeforbruget skal - medmindre det er indeholdt i faktureringen efter prislisten i henhold til § 7 - specificeres på en af følgende to måder: 1. De medgåede materialer specificeres med angivelse af mængder og priser pr. enhed inklusive brutteavancetillæg. Mindre mængder af maling, lim og lignende kan faktureres som een samlet post. På kundens forlangende skal posten dog specificeres ud på mænder og priser pr. enhed. 2. Den samlede materialeudgift faktureres tillige med særskilt angivelse af det beregnede bruttoavancetillæg. Ved denne metode skal virksomheden, såfremt kunden forlanger det, dokumentere indkøbspriserne for materialerne.
Stk. 2. Egentlig transport af materialer, maskiner og materiel i egen vogn med chauffør kan faktureres særskilt. FREMMED ARBEJDE, UNDERENTREPRISER
Stk. 1. § 9 Fremmed arbejde, herunder underentrepriser, skal faktureres med det fakturerede beløb for arbejdet eksklusive moms. Eventuelt bruttoavancetilæg herpå faktureres særskilt. I det omfang, det fremmede arbejde er omfattet af faktureringsreglerne, eller fakturaen herfor faktisk er specificeret, skal specifikation videregives til kunden efter anmodning. ANDRE BESTEMMELSER
Stk. 1. § 10 Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.
Stk. 1. § 11 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1986. Samtidig ophæves momopoltilsynets bekendtgørelse nr. 8 af 24. februar 1978 om fakturering af malerarbejde. Monopoltilsynet, januar 1986 VEJLEDNING FAGOMRÅDER (§ 1) Bekendtgørelsens § 1 angiver de fagområder inden for bygge- og anlægsområdet, som omfattes af reglerne. Ved bygge- og anlægsområdet skal ligesom i licitationsloven forstås byggeri og udførelse af faste anlæg. Som omtalt i indledningen er der nu to bekendtgørelser. Bekendtgørelse nr. 1-86 omfatter næsten alle fagområder inden for bygge- og anlægsområdet. Bekendtgørelse nr. 2-86 gælder maler- og bygningstapetsererarbejde. De to bekendtgørelser følger i hovedsagen samme systematik. Det er karakteren af det konkrete arbejde, der er afgørende for, om faktureringsreglerne skal følges. Er der for eksempel tale om et snedkerarbejde vedrørende fremstilling af fritstående møbler, er arbejdet ikke omfattet af reglerne, idet fremstilling af fritstående møbler ikke falder ind under bygge- og anlægsområdet. Hvis en møbelsnedker imidlertid påtager sig at opstille faste skabe eller at udføre dør- eller vinduesarbejder, skal han føle reglerne. Den udførende virksomheds normale arbejdsområde er således ikke afgørende for reglernes anvendelse. I bekendtgørelserne er der ikke tale om en udtømmende og detaljeret opremsning af fagområder. Under fagområderne hører således ikke alene de arbejder, der naturligt og sædvanemæssigt knytter sig til disse, men også de mere specielle former for arbejder, som helt eller delvist udføres af specialiserede virksomheder. Som eksempler herpå kan nævnes olie- og gasfyrservicearbejde, tagdækkerarbejde og fugearbejde. Det bemærkes dog, at glarmesterfaget indtil videre ikke er omfattet af reglerne. Såfremt glarmesterarbejdet indgår som et led i et tømrer- eller snedkerarbejde, omfattes det imidlertid af reglerne. ANVENDELSESOMRÅDE (§ 2) REGLERNE GÆLDER KUN FOR REGNINGSARBEJDE Faktureringsreglerne skal følges for de af bekendtgørelserne omfattede bygge- og anlægsarbejder der udføres efter regning. Det vil sige, at der ikke på forhånd er aftalt en bindende pris for hele arbejdet. Det er ikke ualmindeligt, at en virksomhed forud for aftalen om et arbejdes udførelse giver et overslag eller en cirka-pris for arbejdet. Det forekommer også, at der fastsættes en maksimeret pris for arbejdet, d.v.s. at kunden betaler efter regning, dog med garanti for, at den samlede pris ikke overstiger den aftalte maksimumpris. I de nævnte tilfælde finder faktureringsreglerne anvendelse. I tilfælde, hvor der er afgivet en samlet pris uden tilkendegivelse af, at det er et overslag, en cirkapris eller lignende, er der normalt tale om et tilbud, der er bindende for virksomheden. Reglerne skal anvendes uanset arbejdets størrelse, og reglerne gælder ikke blot for reparations- og vedligeholdelsesarbejder, men også for nybyggeri. Ekstraarbejde, der udføres efter regning i tilslutning til en entreprise, er også omfattet af reglerne, med mindre andet af aftalt. FRAVIGELSE VED SÆRLIG AFTALE Faktureringsreglerne kan fraviges, hvis der forud for arbejdets igangsættelse er indgået aftale mellem virksomheden og kunden om helt eller delvist at udskrive regningen på en anden måde. Det kan f.eks. være aftalt, at virksomheden kan benytte enhedspriser ved faktureringen eller kan beregne andre tillæg end fastsat i reglerne. Af bevismæssige grunde skal aftaler herom være skriftlige eller på anden måde kunne dokumenteres af virksomheden. FORHOLDET MELLEM UDLEJERE OG LEJERE Det forekommer - bl.a. ved reparationsarbejde i forbindelse med fraflytning af lejligheder - at det er udlejeren, der bestiller reparationsarbejdet udført. Når virksomheden er bekendt med, at arbejdet eller dele heraf skal betales af lejeren, bør den ved faktureringen enten følge faktureringsreglerne eller sørge for, at lejeren er indforstået med, hvad der eventuelt er aftalt med udlejeren om faktureringen. Årsagen til denne henstilling er, at der på et senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med en retssag, kan blive stillet krav om en specificeret faktura. Det vil da ofte være uforholdsmæssigt besværligt for virksomheden at udarbejde specifikationen. GENERELT OM FAKTURERINGEN (§ 3)
Stk. 1. § 3 En faktura skal indeholde oplysninger om: tidspunktet for arbejdets udførelse, jfr. § 4, specifikation af arbejdsydelsen m.v. efter reglerne i § 5, § 6 eller § 7, angivelse af materialeforbruget, jfr. § 8, eventuelt fremmed arbejde, jfr. § 9. DATOANGIVELSER
1. FAKTURERING EFTER MEDGÅET ARBEJDSTID (TIMEPRISER) (§ 5)
Ved fakturering af arbejdsydelsen efter medgået arbejdtid skal angives: tidsforbruget ved det produktive arbejde, den kundetimepris der beregnes herfor, samt den samlede pris for arbejdsydelsen.
Har der ved samme arbejde været beskæftiget flere ansatte, for hvem der beregnes forskellige kundetimepriser, skal tidsforbruget og priserne angives for hver kategori af ansatte.
Kundetimeprisen er virksomhedens samlede pris pr. time til dækning af lønudgifter ved selve arbejdets udførelse inclusive ferie- og søgnehelligdagsbetaling, sygedagpenge og øvrige sociale tillæg samt virksomhedens bruttoavance. Bruttoavancen dækker virksomhedens øvrige omkostninger i forbindelse med arbejdet, såsom betaling for besigtigelse og opmåling af arbejdet, tilsyn, forsikring, husleje, renteudgifter, administration m.m.
Selv om et arbejde er udført helt eller delvist på akkord, kan regningen alligevel udskrives på grundlag af medgået arbejdstid. Virksomheden skal da angive tidsforbruget med sædvanlige kundetimepriser som ovenfor, og derudover angive et eventuelt akkordoverskud inclusive eventuel avance herpå som en særlig post på regningen.
Ved tidsforbruget for det produktive arbejde forstås den tid, det tager for virksomheden at udføre arbejdet, herunder kørselstid for folkene i forbindelse hermed. Til det produktive arbejde henregnes også arbejde på værksted, eksempelvis tilvirkning af materialer m.m. til brug for det konkrete arbejde. Til det produktive arbejde henregnes derimod ikke arbejde i forbindelse med besigtigelse, opmåling, udarbejdelse af overslag, tilsyn, udskrivning af faktura og andet administrativt arbejde m.m. Omkostningerne for sådanne arbejder skal være indregnet i virksomhedens bruttoavance. Ovennævnte opregning af ikke-produktivt arbejde er ikke udtømmende, men alene vejledende.
FAKTURERING AF ARBEJDE UDEN FOR NORMAL ARBEJDSTID
Er arbejdsydelsen udført helt eller delvist uden for normal arbejdstid, skal virksomheden, såfremt der beregnes ekstra betaling herfor, først fakturere den samlede arbejdsydelse (antal timer) til den sædvanlige timepris og derefter angive tidsforbruget (antal timer) uden for normal arbejdstid med den ekstra timebetaling herfor, samt den samlede ekstra betaling, jfr. § 5, stk. 2. Har der ved arbejdet uden for normal arbejdstid været beskæftiget flere ansatte, for hvem der beregnes en forskellig ekstra betaling, skal oplysningerne angives for hver kategori af ansatte.
Ekstrabetalingen for arbejde uden for normal arbejdstid skal dække virksomhedens udgifter til overtidsbetaling og eventuelle andre ekstra udgifter.
I forbindelse med ovenstående skal det understreges, at virksomheden inden arbejdets udførelse bør oplyse kunden om, vad arbejde uden for normal arbejdstid medfører af ekstra betaling.
FAKTURERING AF TILLÆG IØVRIGT
Hvis der ved det konkrete arbejde udbetales SÆRLIGE overenskomstbestemte løntillæg på grund af arbejdets art eller stedet for udførelsen, skal disse faktureres særskilt inklusive eventuelle sociale tillæg, med angivelse af løntillæg pr. tidsenhed og antal tillæg, jfr. § 5, stk. 3. Dette gælder f.eks. smuds- og skurpenge.
I bekendtgørelserne er i § 5 nærmere angivet, hvilke tillæg til arbejdsydelsen, der - udover de ovennævnte løntillæg - kan faktureres særskilt (* 1). Der må ikke faktureres andre tillæg, og de tilladte tillæg må ikke beregnes på andre måder end angivet. Årsagen hertil er, at prisberegninen ellers ville blive for vanskelig at overskue, og at det ikke ville blive muligt at sammenligne priserne fra forskellige virksomheder.
Det skal bemærkes, at virksomhederne i stedet for at beregne et særskilt tillæg, kan vælge at lade omkostningen for tillægsydelsen indgå i bruttoavanceberegningen. Det bør tilstræbes, at tillægsydelser, som anvendes generelt, indregnes i bruttoavancetillægget, mens tillægsydelser, som kun anvendes fra tid til anden, faktureres særskilt.
Det skal bemærkes, at virksomhederne i stedet for at beregne et særskilt tillæg, kan vælge at lade omkostningen for tillægsydelsen indgå i bruttavanceberegningen. Det bør tilstræbes, at tillægsydelser, som anvendes generelt, indregnes i bruttoavancetillægget, mens tilægsydelser, som kun anvendes fra tid til anden, faktureres særskilt.
Ved særskilt fakturering af tillæg må virksomhederne være opmærksomme på, at de omkostninger, der dækkes af den særskilte fakturering, må trækkes ud af regnskabstallene, inden disse benyttes til at beregne den sædvanlige bruttoavance.
Et eventuelt KØRSELSTILLÆG skal faktureres ved angivelse af pris pr. km og antal kørte km. Ved antal kørte km skal forstås det faktiske antal kørte km ved et arbejde, dog således at antallet af kom i intet tilfælde kan overstige den samlede kørselsstrækning fra virksomheden til arbejdsstedet og tilbage til virksomheden. I tilfælde, hvor der køres fra kunde til kunde, uden at der mellem arbejderne køres tilbage til virksomheden, skal det kørte antal km fordeles rimeligt mellem de besøgte kunder. Lønudgiften ved kørslen skal - som tidligere omtalt - indgå i den produktive løn.
Det bemærkes, at et stort antal håndværksvirksomheder ikke benytter kørselstillæg, men foretrækker at dække udgifterne hertil gennem den bruttoavance, der er indregnet i kundetimepriserne - især hvis der er tale om kørsel inde for virksomhedens normale arbejdsområde.
Vedrørende transport af materialer m.v. se side 26.
SERVICEVOGNSTILLÆG skal faktureres med angivelse af pris pr. udkald eller pr. time og med oplysning om timeantal. Tillægget må KUN dække omkostningerne til drift og vedligeholdelse af servicevogne og opretholdelse af serviceudstyr. Udgifterne til kørslen faktureres som ovenfor omtalt med pris pr. km.
Ved en servicevogn forstås en firmavogn, der til stadighed er forsynet med både materialer og værktøj til almindeligt forefaldende arbejde. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der ligger søm og skruer, hammer, skruetrækker o.lign. i vognen. Der kan selvfølgelig kun faktureres tillæg for servicevogn ved arbejder, hvortil servicevogn har været benyttet.
TILLÆG FOR EGEN MASKIN- OG MATERIALANVENDELSE skal faktureres ved angivelse af prisenhed samt mængde. Tillægget skal dække afskrivning af anskaffelsesudgifter samt eventuelle driftsudgifter ved anvendelsen.
TILLÆG FOR LEJE AF MASKINER OG MATERIEL skal faktureres med det udbetalte lejebeløb exclusiv moms og med særskilt angivelse af et eventuelt bruttoavancetillæg. Det skal fremgå af fakturaen, at der er tale om et lejemål.
VIRKSOMHEDER, DER VED DERES FAKTURERING NORMALT BENYTTER TILLÆG SOM OMTALT OVENFOR, BØR OPLYSE DETTE TIL FORBRUGERE, DER STILLER SPØRGSMÅL OM VIRKSOMHEDENS PRISBEREGNING. DET VIL IKKE VÆRE TILSTRÆKKELIGT ALENE AT OPLYSE OM TIMEPRISEN.
2. FAKTURERING MED UDBETALT ARBEJDSLØN (§ 6)
Ved fakturering af arbejdsydelsen på grundlag af udbetalt arbejdsløn skal angives følgende 3 poster:
1. Den samlede UDBETALTE lønsum for det produktive arbejde, herunder løn for kørselstid for folkene i forbindelse med arbejdet. Diverse udbetalte løntillæg, som akkordoverskud, overtidsbetaling, skurpenge m.m., skal være indregnet i lønsummen. 2. Det beregnede beløb til dækning af ferie- og søgnehelligdagsbetaling, sygedagpengebetaling samt øvrige lov- og overenskomstbestemte arbejdsgiverydelser i forbindelse med ansættelsesforholdet. 3. Virksomhedens omkostnings- og avancetillæg, der beregnes på 1. plus 2. Bruttoavancetillægget skal dække virksomhedens øvrige omkostninger, såsom bestigtigelse og opmåling, husleje, administration, kontingenter til foreninger, ikke-lovpligtige forsikringer, renteudgifter, kontorhold, lager og afskrivninger m.v.
De øvrige lov- og overenskomstbestemte arbejdsgiverydelser under post 2. er for tiden bidrag til ATP, lønmodtagernes garantifond, arbejdsgivernes elevrefusion, førtidspensionsordningen, arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, uddannelsesfonden, bedriftssundhedstjenesten og arbejdskadeforsikringen. Det er på grund af beregningsreglerne ikke muligt på forhånd at beregne det nøjagtige beløb, som arbejdsgiverydelerne for den enkelte ansatte beløber sig til. Virksomhederne må derfor anvende et rimeligt skøn til beregning af beløbet, for eksempel på baggrund af sidste års regnskab eller tidligere kvartalsindbetalinger, tilpasset virksomhedens nuværende forhold. Skønnet må løbende korrigeres i takt med ydelsernes størrelse og lønudviklingen.
Den her omhandlede metode for fakturering af arbejdsydelsen kan kun benyttes, såfremt arbejdet udføres af ansatte. Har indehaveren deltaget i det produktive arbejde, skal hans arbejdstid faktureres med timepriser. Vedrørende begrebet produktivt arbejde henvises til omtalen side 19.
Der kan beregnes tillæg for kørsel, materialer og material samt servicevogn på samme måde som ved fakturering med timepriser, jfr. side 20-21.
3. ANDRE FAKTURERINGSMETODER (§ 7)
A. FAKTURERING MED BRANCHEPRISLISTER
For murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde, bygningsmalerarbejde samt bygningstapetsererarbejde er der mulighed for at fakturere arbejdsydelsen, og for malerarbejde tillige en del af materialeydelsen, efter særlige prislister, der er udarbejdet af de respektive brancheforeninger. Samtlige prislister er anmeldt til monopoltilsynet, som kontrollerer de løbende ændringer i prislisterne, der er udregnet på basis af akkordløn.
Prislisterne for murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde omfatter udelukkende prisberegningen for arbejdsydelsen, hvorfor eventuelle materialer skal faktureres efter § 8.
Prislisten for bygningsmalerarbejde omfatter foruden prisberegningen for arbejdsydelsen også en del, sædvanligt anvendte materialer. De materialer, som ikke er omfattet af prislisten, f.eks. tapet, faktureres efter § 8.
Prislisten for tapetsererarbejde omfatter udelukkende prisberegningen for arbejdsydelsen samt klistermaterialer, hvorfor tapet og øvrige matieraler skal faktureres efter § 8.
I prislisterne gives der anvisning på, i hvilke tilfælde der kan beregnes tillæg m.v. Sådanne tillæg skal angives hver for sig med oplysning om enhed, mængde og samlet beløb.
Ved fakturering efter prislisterne skal hver ydelse beskrives således, at den entydigt kan identificeres med en prislistepostion. Prislistepositionerne kan dog undlades, såfremt fakturaen indeholder påtegning om, at fakturaen er udarbejdet efter ...'s prisliste, og at de anvendte prislistepostioner oplyses på begæring.
Når der faktureres efter prislister, bør virksomheden på kundens anmodning give nærmere oplysning om prislisternes metode og indhold. Kunden kan dog også henvende sig til monopoltilsynet og få de nærmere oplysninger.
B. FAKTURERING MED GRUNDGEBYR
Inden for bygge- og anlægsområdet er der en række virksomheder, der helt eller delvis har specialiseret sig i servicearbejder, f.eks. gas- og oliefyrsservice og kloakservice. De servicearbejder, de udfører, består som reglen i vedligholdelse og reparation af bestående anlæg, og de har typisk en varighed på omkring 1 time ude på arbejdsstedet.
Hyppige udkald betyder forholdsvis store omkostninger pr. arbejdstime til kørsel, fakturaudskrivning m.v., og en normal kundetimepris vil ofte ikke kunne give dækning for disse omkostninger. Ved den seneste revision af faktureringsreglerne er der derfor indført bestemmelser om, at virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1-86, og som hyppigt udfører kortvarige vedligeholdelses- og reparationsarbejder, for disse arbejder kan vælge at specificere oplysningerne om arbejdsydelsen m.v. efter grundgebyrsmetoden på følgende måde:
1. Et grundgebyr til dækning af følgende gennemsnitlige omkostninger ved tilkald til et kortvarigt vedligeholdelses- og reparationsarbejde: kørsel, HERUNDER ARBEJDSLØN I KØRETIDEN, omkostninger til bilens drift og vedligeholdelse, omkostninger til sædvanligt anvendte maskiner og materiel samt ekspeditionsomkostninger. Ved fakturering med grundgebyr skal virksomheden på fakturaen oplyse, at grundgebyret er en gennemsnitspris til dækning af de generelle omkostninger ved et kortvarigt udkald, samt hvilke omkostningsarter grundgebyret dækker. 2. Tidsforbruget ved det produktive arbejde på arbejdsstedet, de herfor beregnede timepriser, samt det samlede beløb.
Når en tilsvarende bestemmelse ikke findes i bekendtgørelsen om malerarbejde, er det ud fra en betragtning om, at en sådan bestemmelse ikke er praktisk anvendelig inden for dette fag, der normalt ikke har hasteudkald.
Grundgebyret er en fast ENGANGSBETALING for de bestemmelsen nævnte omkosninger. Det skal understreges, at der ikke i grundgebyret må indregnes andre omkostninger end de i bestemmelsen nævnte. Alle øvrige omkostninger skal indregnes i selve kundetimeprisen. Dog er der særlige regler om tillæg for arbejde uden for normal arbejdstid, for andre overenskomstmæssige løntillæg og for ikke sædvanligt anvendte maskiner, jfr. nedenfor.
Beregningen af grundgebyret bør foretages ved at trække de omkostningsposter, som grundgebyret skal dække, ud af virksomhedens regnskabstal. Derefter fordeles disse beløb på servicearbejder med grundgebyr og arbejder uden grundgebyr på grundlag af virksomhedens erfaringer. De omkostningsbeløb, der vedrører servicearbejder, divideres derefter med det forventede antal serviceudkald i en periode, der svarer til den anvendte regnskabsperiode. Virksomheden skal være opmærksom på, at grundgebyret med mellemrum skal korrigeres for ændringer i omkostningerne og i hyppigheden af serviceudkaldene.
Den timepris, der beregnes for det produktive arbejde på arbejdsstedet, er virksomhedens kundetimepris til dækning af lønudgifter incl. ferie- og søgnehelligdagsbetaling, sygedagpenge og øvrige sociale tillæg samt de omkostninger i forbindelse med arbejdet, der ikke er dækket af grundgebyret. Om principperne for fakturering efter medgået tid henvises i øvrigt til side 19.
Eventuel ekstra betaling for arbejde uden for normal arbejdstid skal faktureres særskilt efter bestemmelsen i § 5, stk. 2. Overenskomstmæssige løntillæg på grund af arbejdets eller arbejdsstedets art faktureres ligeledes særskilt efter bestemmelsen i § 5, st. 3. Det skal i denne forbindelse påpeges, at VED ARBEJDE UDEN FOR NORMAL ARBEJDSTID MÅ DER IKKE SKE EN FORHØJELSE AF GRUNDGEBYRET.
Desuden SKAL omkostninger for ikke sædvanligt anvendte maskiner angives som et særskilt tillæg på fakturaen, jfr. § 5, stk. 5 og 6.
Ved fakturering med grundgebyr må virksomheden i princippet KUN fakturere eet GRUNDGEBYR PR. ARBEJDE, uanset om er aflægges yderligere besøg hos kunden til udbedring af fejl eller mangler.
Ved drøftelsen forud for de nye bestemmelser om grundgebyr er der blevet lagt stor vægt på, at det nøje skulle defineres, hvilke omkostninger der skulle dækkes af grundgebyret. Virksomheder, der bruger grundgebyr, skal derfor ved besøg fra monopolitilsynet kunne dokumentere, hvorledes de har kalkuleret grundgebyret.
FAKTURERING AF MATERIALEFORBRUGET (§ 8)
Virksomhederne kan følge mellem følgende to metoder for fakturering af materialerne:
1. Materialerne specificeres således, at hver enkelt materialeart angives for sig med oplysning om mængde og salgspris pr. enhed samt den samlede pris for hver materialeart. Ved mindre mængder af hjælpematerialer er det dog tilladt at angive disse under een samlet post, men på kundens forlangende skal virksomheden specificere posten nærmere.
Ved denne metode er den angivne materialepris virksomhedens salgspris, som består af virksomhedens indkøbspris og den bruttoavance, som virksomheden sædvanligvis beregner sig på materialer til dækning af omkostninger til f.eks. lager og transport.
EGENTLIG TRANSPORT AF MATERIALER, MASKINER OG MATERIEL kan faktureres særskilt. Tillægget kan kun beregnes, når formålet med kørslen udelukkende er transport af materialer, maskiner og materiel, som ikke kan medbringes ved folkenes transport til arbejdsstedet.
2. Materialeydelserne kan også faktureres med angivelse af den samlede materialeudgift, - d.v.s. summen af indkøbspriserne fratrukket eventuelle rabatter - og særskilt det bruttoavancetillæg, virksomheden beregner sig.
Såfremt kunden forlanger det, er virksomheden ved fakturering efter pkt. 2, forpligtet til at dokumentere materialernes indkøbspriser. I visse tilfælde kan det stride imod en virksomheds interesser at oplyse, hvor materialerne er indkøbt. Hvis der er tale om, at væsentlige erhvervsinteresser vil blive tilsidesat ved oplysninger om, hvem der er leverandør, kan virksomheden udelade denne oplysning. Monopoltilsynet kan dog altid forlange af se indkøbsfakturaer og dermed få oplysning om leverandørerne.
FREMMED ARBEJDE, HERUNDER UNDERENTREPRISE (§ 9)
Det sker ofte, at en virksomhed lader en anden selvstændig virksomhed udføre en del af - eller måske hele det overtagne arbejde, d.v.s. får det udført som fremmed arbejde eller i underentreprise. Hertil henregnes også vognmandskørsel eller leje af maskine med fører o.lign., uanset om lejeren eller udlejeren har instruktionsbeføjelsen over føreren. Fremmed arbejde kan benyttes, hvis det er sædvanligt eller naturligt, at det pågældende arbejde udføres som fremmed arbejde, eller når der forligger aftale herom med kunden. FREMMED ARBEJDE MÅ IKKE FAKTURERES, SOM OM DET VAR UDFØRT AF VIRKSOMHEDEN SELV. Det skal altid faktureres med det beløb exclusive moms, der er faktureret fra den anden virksomhed, samt med særksilt angivelse af et eventuelt bruttoavancetillæg.
Såfremt den virksomhed, der udfører det fremmede arbejde, har pligt til at specificere arbejdet efter faktureringsreglerne, kan kunden forlange at få udleveret specifikationerne. Dette gælder også, såfremt virksomheden har givet specifikationer uden at have pligt hertil. Et fremmed arbejde kan også udføres til en fast aftalt pris, således at faktureringsreglerne ikke finder anvendelse. I sådanne tilfælde bør kundens indforståelse hermed være indhentet.
ANDRE BESTEMMELSER (§§ 10 og 11)
Overtrædelse af faktureringsreglerne straffes med bøde. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Faktureringsreglerne træder i kraft den 1. marts 1986, og samtidig hermed ophæves faktureringsreglerne i monopoltilsynets bekendtgørelser nr. 5-78, 6-78, 7-78 og 8-78.
ANVENDELSE AF ENHEDSPRISER
AFTALE MED KUNDEN
Faktureringsreglerne indeholder ingen bestemmelser, hvorefter der kan udskrives regninger med enhedspriser. Der kan således ikke uden videre faktureres med f.eks. en pris pr. kvadratmeter for et gulvbelægningsarbejde eller med pris pr. løbende meter for et kloakarbejde. Ønsker en virksomhed at benytte enhedspriser, må dette aftales med kunden. Som ved andre fravigelser fra bekendtgørelsernes bestemmelser skal sådan aftale være indgået, før arbejdet sættes i gang.
Enhedspriser anvendes ofte i forbindelse med store tilbudsarbejder for de dele af arbejdet, hvis omfang er vanskeligt at vurdere, eller i tilfælde af, at arbejdets omfang ændres, eller ved ekstraarbejder. Sådanne enhedspriser fastlægges ved skriftlige aftaler mellem bygherre og virksomhed før arbejdets påbegyndelse.
Det forekokmmer også, at der træffes aftale om enehdspriser for et konkret arbejde, f.eks. ved abonnement på eftersyn af oliefyr.
DISPENSATION TIL BRUG AF ENHEDSPRISER
Nogle virksomheder ønsker at gøre generelt brug af enhedspriser for bestemte, nærmere definerede arbejder uden at skulle træffe aftale med kunden i hvert enkelt tilfælde.
Virksomheden kan søge monopoltilsynet om dispensation fra faktureringsreglerne til en sådan faktureringsmetode. Meddelelse af dispensation vil normalt forudsætte,
AT enhedspriserne kun omfatter arbejdsydelsen - ikke også materialerne, AT de pågældende arbejdsydelser altid afregnes efter enhedspriserne, AT en dateret liste over enhedspriserne ligger fremme i virksomheden, og AT kunderne på forespørgsel bliver informeret om priserne, også ved telefoniske henvendelser, AT enhedspriserne vedrører ydelser, der er defineret generelt inden for faget, og at prislisten beskriver ydelserne på en måde, der er forståelig for ikke-fagkyndige kunder, AT alle enhedspriser i virksomheden er kalkuleret efter samme kalkulationssystem, og AT samtlige enhedspriser og ændringer heri indberettes til monopoltilsynet.
For tiden (januar 1986) har to VVS-virksomheder dispensation til at anvende enhedspriser.
RENTEBETALING
Lov nr. 638 af 21. december 1977 med ændring af 19. december 1984 om renter ved forsinket betaling m.v. finder anvendelse ved renteberegningen ved forsinket betaling af f.eks. håndværkerregninger.
Loven indeholder bl.a. bestemmelser om, hvornår der skal betales renter, såfremt andet ikke er aftalt eller følger af handelsbrug eller anden sædvane eller er bestemt ved/eller i lov.
Er det i forvejen aftalt, hvornår regningen skal betales (forfaldsdagen), skal renter betales fra denne dag. I andre tilfælde skal renter betales, når der gået 1 måned efter den dag, da håndværkeren har fremsendt regningen. På regningen skal det angives, at manglende betaling medfører pligt til betaling af renter.
Det er ikke altid nok, at der er sendt en regning frem. Loven fastslår også, at der normalt tidligst skal betales renter, når der er gået 1 måned fra den dag, hvor kunden var i stand til at indhente sådanne oplysninger, som må anses nødvendige for at bedømme betalingskravets berettigelse og størrelse.
Renter ved forsinket betaling kan i forbrugerkøb ikke sættes højere end Nationalbankens diskonto med et tillæg på 6 procentpoint. Hvor særlige forhold begrunder det, kan domstolene dog bestemme, at der skal betales en højere eller lavere rente.
SPECIELLE BRANCHEREGLER OM FAKTURERING
Entreprenørforeningen og Københavns Murerlaug har hver især udsendt »Regler for regningsarbejde«, der stort set er ens. Disse retningslinier er beregnet til større arbejder, der udføres som selvstændig entreprise. Da de imidlertid på nogle punkter betyder en fravigelse fra de gældende faktureringsregler, kan de kun følges efter særlig aftale med kunden forud for arbejdets påbegyndelse.
Kunden kan få oplysning om retningsliniernes indhold af den virksomhed, der ønsker at anvende dem. Reglerne er anmeldt til monopoltilsynet, og oplysninger om dem vil derfor også kunne fås her. Et af de væsentligste punkter, hvorpå »Regler for regningsarbejder« adskiller sig fra faktureringsreglerne, er, at der under arbejdsløn ikke kun faktureres den produktive løn, men også lønninger til formænd (der ikke deltager i det produktive arbejde) og byggepladsteknikere.
UENIGHED OM TIDSFORBRUG M.M.
Da der ofte forekommer uengihed mellem virksomhed og kunde om, hvor megen tid, der er brugt til et konkret arbejde, skal faktureringsreglernes bestemmelser om arbejdstidsforbrug kort gentages.
Den tid, virksomheden bruger i forbindelse med et arbejde, f.eks til opmåling, beregning af prisoverslag, tilsyn, administration m.m., kan ikke skrives på regningen som produktiv arbejdstid. Betalingen herfor skal dækkes af bruttoavancetillæggene på arbejdsløn og materialer. Den produktive arbejdstid, som skal fremgå af regningen, når der benyttes timepriser, er tidsforbruget ved selve arbejdets udførelse, og hertil skal normalt lægges køretid til og fra arbejdsstedet og eventuelt tid for nødvendige forarbejder på virksomhedens værksted. Ved anvendelse af grundgebyrsmetoden må køretiden dog ikke lægges til tiden for det udførte arbejde på arbejdsstedet, da lønnen for køretiden skal være indeholdt i grundbebyret.
For at kunne opfylde de specifikationskrav, som faktureringsreglerne stiller, tilrådes det at benytte arbejdssedler eller arbejdsrapporter, der giver oplysninger om hvert enkelt udført arbejde. Af arbejdssedlen eller arbejdsrapporten bør fremgå kundens navn og adresse, hvornår arbejdet er udført, og hvad arbejdet bestod i, hvor stor den produktive arbejdstid har været og helst også, hvilke materialer der er forbrugt. En del uenighed mellem kunde og virksomhed kan formentlig løses ved fremlæggelse af tydeligt udfyldt arbejdsseddel eller arbejdsrapport. I den forbindelse skal det understreges, at det altid vil være formålstjenligt ved uenighed, at parterne i første omgang forsøger at tale sig til rette. Lykkes dette ikke kan sagen indbringes til afgørelse for de civile domstole eller for en af Forbrugerklagenævnet godkendt klageinstans eller en privat ikke-godkendt klageinstans.
ANKENÆVN OG ANDRE KLAGEINSTANSER
Forbrugerklagenævnet, som ikke selv behandler klager over arbejds- og tjenesteydelser vedrørende fast ejendom, kan meddele godkendelse af en klageinstans, såfremt instansen opfylder en række betingelser, der f.eks. skal sikre uvildighed i bedømmelsen af klagen, sikre ensartede gebyrregler og sikre, at klageinstansen behandler alle sager inden for det pågældende fagområde uden hensyn til, om den indklagede virksomhed er medlem af den eller de organisationer, der har oprettet klageinstansen.
For tiden er følgende ankenævn godkendt:
ANKENÆVNET FOR MURERFAGET, Sct. Annæ Plads 7, 1250 København K., tlf. 01-15 31 20. Det behandler klager vedrørende ombygnings- og reparationsarbejder inden for murerfaget.
ANKENÆVNET FOR HULRUMISOLERING, Nørre Voldgade 34, 1358 København K, tlf. 01-15 17 00. Det behandler klager over hulrumsisoleringarbejde, herunder kvaliteten af de anvendte materialer, regningens størrelse samt bygningsbeskadigelser.
ANKENÆVNET FOR VVS-INSTALLATIONER, Slotsgade 2, 2200 København N., tlf. 01-39 64 90. Det behandler klager over VVS- og blikkenslagerarbejde, som ikke overstiger 100.000 kr. i entreprisesum.
Derudover findes der brancheorganisationer og et antal private klageinstanser, som også behandler klager vedrørende bygge- og anlægsarbejder.
IKKE godkendte klageinstanser behandler normalt kun klager over medlemmerne af de pågældende organisationer, og der vil ikke altid være samme garanti for uvildighed ved behandlingen af sagen. Der er dog ofte valgt en uvildig formand.
Følgende klageinstanser kan nævnes:
DMA-GARANTIORDNINGEN, Amaliegade 31, 1256 København K., tlf. 01-15 50 77, telefontid 8.00-16.00, behandler klager over malerarbejde udført af medlemmerne under Københavns Malerlaug og Danske Malermestres Arbejdsgiverforening.
CMD-GARANTIORDNINGEN, Allegade 33-37, 6500 Vojens, tlf. 04-54 21 17, telefontid 8.00-17.00, behandler klager over malerarbejde udført af medlemmerne under Centralforeningen af Malermestre i Danmark.
KLAGENÆVNET FOR SNEDKER-/TØMRERARBEJDE, Frydendalsvej 5, 1809 København V., tlf. 01-21 11 33, telefontid 10.00-16.00, behandler klager over snedker- og tømrerarbejder, der er udført af organiserede virksomheder.
GLARMESTRENES GARANTIORDNING, Gothersgade 160, 1123 København K., tlf. 01-13 65 10, telefontid 10.00-15.00, behandler klager over glarmesterarbejde udført af virksomheder, der er medlemmer af Glarmesterlauget i Danmark.
ANKENÆVN OG GARANTIFOND FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE, v/Adv. B. Falk-Rønne, Larslejsstræde 1, 1451 København K, tlf. 01-13 61 23, telefontid 9.00-16.00, behandler klager over anlægsgartnerarbejde, der er udført af organiserede virksomheder.
HÅNDVÆRKSRÅDET, Amaliegade 15, 1256 København K., tlf. 01-12 36 76, modtager klager over håndværksregninger og foranlediger syn og skøn, hvis parterne er enige heri. Skønsmandens vurdering binder ikke parterne.
ELFO, Rosenlunds Alle 8, 2720 Vanløse, tlf. 01-74 62 11, behandler klager over elektriske installationsarbejder udført af ELFO's medlemmer på lignende måde som Håndværksrådet.
MONOPOLTILSYNET, Nørregade 49, 1165 København K., tlf 01-12 19 08, vil især kunne tage sig af klager over prisberegningen, hvis arbejdet er udført i en periode, hvor der gælder særlige prisbestemmelser, enten fordi der ved lov er gennemført pris~ eller avancestop, eller der er fastsat særlige prisregler for vedkommende branche. Som tidligere omtalt fører tilsynet løbende kontrol med de prislister, der findes inden for nogle af håndværksfagene.
Monopoltilsynet vil også altid kunne undersøge, om faktureringen er udført korrekt, f.eks. om det på regningen opgivne timeantal svarer til timeantallet på svendenes arbejdssedler. Tilsynet kan derimod aldrig tage stilling til arbejdets kvalitet eller til, om der er medgået unødvendig megen tid til arbejdets udførelse.
Hvis »AB 72« gælder for arbejdet, er der særlige bestemmelser om syn og skøn samt voldgift. AB 72 er en forkortelse for »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed«, som ministeriet for offentlige arbejder udsendte i 1972. Administration og fortolkning af AB 72 henhører nu under byggestyrelsen (boligministeriet).