Aftale mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Akademikernes Centralorganisation (Tjenestemandsudvalget) om timereduktion for virksomhed som lærerrådsformand ved erhvervs- og søfartsuddannelserne
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/6333@1986-04-21/da
Indhold
I medfør af § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt i henhold til § 2, stk. 2, i den mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes Centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende:.
§ 1.
Stk. 1. Der ydes timereduktion til lærere/overlærere samt adjunkter/lektorer, der virker som lærerrådsformænd ved handelsskoler, tekniske skoler, maskinmesterskoler, søfartsskoler og navigationsskoler.
§ 2.
Stk. 1. For lærere/overlærere med et årligt pligtigt undervisningstimetal er timereduktionen 40 årlige løntimer.
Stk. 2. For lærere/overlærere samt adjunkter/lektorer med et ugentligt pligtigt undervisningstimetal udgør timereduktionen 1 ugentlig løntime.
§ 3.
Stk. 1. Timereduktionen ydes fra og med skoleåret 1986/87 eller fra det tidspunkt herefter, da bestemmelser om lærerråds sammensætning og virksomhed træder i kraft på vedkommende skoleområde.
§ 4.
Stk. 1. Aftalen træder i kraft 1. august 1986.
Stk. 2. Aftalen kan med 3 måneders varsel opsiges til en 1. april og med virkning fra 1. august. Opsigelse kan dog tidligst finde sted til 1. april 1987.
Underskrift 1
København, den 21. april 1986 Statstjenestemændenes Centralorganisation II Hans Strunge Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) Erik Stig Jørgensen Finansministeriet P. M. V. E. B. Hans C. Jensen