Aftale mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Akademikernes Centralorganisation om nedsættelse af pligtige timetal m.v. (Arbejdstidsnedsættelse pr. 1. januar 1987)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/6711@1986-10-06/da
I henhold til § 2, stk. 2, i hovedaftalen af 27. oktober 1969 med tjenestemændenes centralorganisationer aftales følgende i medfør af § 8, stk. 6, i lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v.:
§ 1.
Stk. 1. Aftalen omfatter ledere og lærere ved handelsskoler, tekniske skolers eksamensafdelinger, maskinmesterskoler m.v.
§ 2.
Stk. 1. De i gældende regler fastsatte pligtige undervisningstimetal nedsættes med 1/40.
Stk. 2. For ugentlige timetal foretages afrunding til nærmeste timetal med 2 decimaler og for årlige timetal med 1 decimal.
§ 3.
Stk. 1. De i henhold til § 2 nedsatte pligtige timetal anvendes ved beregningen af overtimebetaling i stedet for de hidtil gældende pligtige timetal.
§ 4.
Stk. 1. De i gældende regler fastsatte timereduktioner på grund af alder (aldersreduktioner) nedsættes med 1/40.
Stk. 2. En tilsvarende nedsættelse foretages af de timetal eller timetalsintervaller, på grundlag af hvilke aldersreduktionens størrelse fastsættes.
Stk. 3. Afrundinger foretages efter reglerne i § 2, stk. 2.
§ 5.
Stk. 1. Denne aftale træder i kraft 1. januar 1987.
Underskrift 1
København, den 6. oktober 1986 Akademikernes Centralorganisation Erik Stig Jørgensen Statstjenestemændenes Centralorganisation II hans Strunge Finansministeriet P. M. V. E. B. Hans C. Jensen