Aftale om decentralisering af adgangen til at indgå aftaler om § 1, stk. 2 og 3-tillæg
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/6777@1986-10-21/da
Indhold
§ 1.
Stk. 1. Finansministeriet kan overlade indgåelsen af aftaler om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i henhold til § 1, stk. 2 og 3, i overenskomsten mellem finansministeriet og organisationen til de enkelte ministerier m.v.
§ 2.
Stk. 1. Organisationen kan overlade indgåelsen af aftaler som nævnt i § 1 til de enkelte fraktioner og tillidsrepræsentanter.
Stk. 2. I det omfang de berørte ministerier m.v. overlader indgåelsen af aftaler til de enkelte styrelser, institutioner og virksomheder, overlader organisationen i videst muligt omfang indgåelsen af aftaler til de enkelte fraktioner og tillidsrepræsentanter.
§ 3.
Stk. 1. De særlige regler om decentralisering af aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg er fortsat gældende.
§ 4.
Stk. 1. Aftalen træder i kraft den 1. oktober 1986 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.
Underskrift 1
København, den 21. oktober 1988 Dansk Farmaceutforening Finansministeriet P. M. V. E. B. Finn Hoffmann