Værnepligtsstyrelsens Reglement for civile værnepligtige
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1986/9216@1986-01-01/da
FORORD.
Under henvisning til indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980 om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde har værnepligtstyrelsen i nærværende reglement samlet en række bestemmelser til brug såvel for de personelforvaltende myndigheder som de værnepligtige, der er overført til civilt arbejde.
Reglementet indeholder de love og bekendtgørelser, der særlig har relation til den civile værnepligt, en række administrativt fastsatte forskrifter, der er udarbejdet med hjemmel i lovgivningen om denne værnepligtsform, og nogle praktiske oplysninger, der erfaringsmæssigt har vist sig at være behov for.
Rettelsesblade vil blive udsendt efter behov og vil kunne indsættes i reglementet, der er udformet som et samlebind.
Steen Thorbæk
INDHOLDSFORTEGNELSE. FOR
ORD...............................................................
INDHOLDSFORTEGNELSE .................................................
ADRESSEFORTEGNELSE...................................................
LOV OM VÆRNEPLIGTENS OPFYLDELSE VED CIVILT ARBEJDE...................
BEKENDTGØRELSE NR. 291 OM TJENESTETID VED CIVILT ARBEJDE.............
BEKENDTGØRELSE NR. 474 OM ANVENDELSE AF DISCIPLINAR-
MIDLER OVER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE.................................
BEKENDTGØRELSE NR. 476 OM MYNDIGHED TIL AT ANVENDE
DISCIPLINARMIDLER OVER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE .....................
BEKENDTGØRELSE NR. 477 OM DISCIPLINARNÆVN OG ANKE-
NÆVN FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE .......................................
BEKENDTGØRELSE NR. 478 OM EFTERTJENESTE, HJEMSENDELSE
OG FORNYET INDKALDELSE AF VÆRNEPLIGTIGE, DER AFTJENER
VÆRNEPLIGTEN VED CIVILT ARBEJDE .....................................
LOV OM VÆRNEPLIGTSORLOV .............................................
GENERELLE BESTEMMELSER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE .....................
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNE-
PLIGTIGE.............................................................
OVERENSKOMST OM UDSTATIONERING AF CIVILE VÆRNEPLIGTIGE...............
BESTEMMELSER OM FOR SENT FREMMøDE ...................................
FASTSÆTTELSE AF HJEMSENDELSESTIDSPUNKT...............................
PRAKTISKE OPLYSNINGER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE.......................
KONTANTE YDELSER.....................................................
GODGØRELSE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE...............................
FRIBEFORDRING .......................................................
TILSKUD TIL FERIEAKTIVITETER.........................................
CAFETERIAREKVISITIONER...............................................
TEATERBILLETTER .....................................................
BESTEMMELSER OM FRIHEDER OG OM MIDLERTIDIG HJEMSENDELSE .............
UDGANGSFRIHED .......................................................
ORLOV ...............................................................
LØRDAG-SØNDAGSORLOV .................................................
FERIEORLOV...........................................................
FAMILIEORLOV.........................................................
SYGEORLOV OG REKREATIONSORLOV .......................................
VELFÆRDSORLOV .......................................................
BESKÆFTIGELSESORLOV .................................................
FORENINGSLEDERORLOV .................................................
IDRÆTSORLOV .........................................................
ORLOV I VIDERE OMFANG ...............................................
TJENESTEFRIHED.......................................................
BEGRÆNSNINGER I ADGANGEN TIL FRIHED M.V..............................
ERSTATNINGSTJENESTE .................................................
MIDLERTIDIG HJEMSENDELSE.............................................
BEREGNING AF ERSTATNINGSTJENESTE.....................................
BEREGNING AF EFTERTJENESTE...........................................
SYGDOM OG ULYKKE.....................................................
SAMARBEJDSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE ...........................
SAMARBEJDSREGLER FOR UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNE PLIGTIGE (I) .......
SAMARBEJDSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE PÅ SKOLE (II) .............
SAMARBEJDSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE I LEJR (III)...............
LANDSKONTAKTUDVALGET - LKU...........................................
TALSMANDSKURSER .....................................................
ERHVERVSORIENTERING, ERHVERVSVEJLEDNING OG ARBEJDSFOR-
MIDLING .............................................................
ALFABETISK EMNEREGISTER .............................................
ADRESSEFORTEGNELSE
(Udelades her)
INDENRIGSMINISTERIETS LOVBEKENDTGØRELSE NR. 427 AF 30. SEPTEMBER 1980
(Udelades her)
INDENRIGSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 291 AF 10. JUNI 1976.
(Udelades her)
INDENRIGSMINISTERIETS BEKENDTGøRELSE NR. 474 AF 20. SEPTEMBER 1976.
(Udelades her)
INDENRIGSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 476 AF 20. SEPTEMBER 1976.
(Udelades her)
INDENRIGSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 477 AF 20. SEPTEMBER 1976.
(Udelades her)
INDENRIGSMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 478 AF 20. SEPTEMBER 1976.
(Udelades her)
LOV OM VÆRNEPLIGTSORLOV
(Udelades her)
---------------------------------------------------------------------
GENERELLE BESTEMMELSER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE.
I. VÆRNEPLIGTSSTYRELSENS MYNDIGHEDSOMRÅDE.
1. Civile værnepligtige er såvel i som uden for den almindelige arbejdstid underlagt værnepligtsstyrelsens myndighed f.s.v.a. tjenstlige forhold, jfr. pkt. 20.
2. Tjenestestedet for udstationerede civile værnepligtige er udstationeringsstedet.
II. ARBEJDSTID.
3. Arbejdstiden er den til enhver tid normerede arbejdstid - for tiden 40 timer pr. uge - medmindre særlige forhold gør de civile værnepligtiges tilstedeværelse nødvendig herudover.
Overarbejde af mere end en 1/2 times varighed skal så vidt muligt varsles senest ved arbejdstids ophør dagen før. Overarbejde kompenseres med tilsvarende frihed. Overarbejde af mindre end 2 dages varighed afspadseres inden udgangen af den følgende uge. I andre tilfælde finder afspadsering sted inden udgangen af den følgende måned. Antallet af arbejdstimer må på ingen af ugens dage (herunder lør- og søndage) overstige 13 timer.
Den daglige arbejdstid for civile værnepligtige på værnepligtsstyrelsens institutioner fastsættes af ledelsen. For udstationerende fastsættes den daglige arbejdstid af udstationeringsstedet efter overenskomsten med værnepligtsstyrelsen.
I arbejdstiden må tjenestestedet ikke forlades uden tilladelse.
III. FRAVÆR FRA TJENESTEN.
4. Det påhviler den civile værnepligtige, inden han forlader tjenestestedet at sikre sig, at eventuelt ansøgt frihed er bevilget. En civil værnepligtig er pligtig til - efter fravær fra tjenestestedet - at undersøge, om der under fraværet er sket ændringer vedrørende forhold af almen interesse.
5. Hvis offentlige transportmidlers forsinkelse er årsagen til for sent møde på tjenestestedet, skal der medbringes dokumentation derfor.
6. Ved brug af privat befordringsmiddel er forudsætningen for at motorskader o.l. kan accepteres som gyldig grund til forsinkelser, at køretøjet har været i forsvarlig stand, og at afrejsetidspunktet har været fastsat under rimelige hensyn til afstanden til tjenestestedet og muligheden for småforsinkelser. Der bør så vidt muligt medbringes dokumentation i form af værkstedsregninger.
IV. SÆRLIGE REGLER FOR SKOLE OG HOLDVIS ARBEJDSTJENESTE.
7. På værnepligtsstyrelsens institutioner foregår benyttelse af lokaler, materiel m.v. efter retningslinier fastsat af institutionsledelsen.
V. ORDENSREGLER.
8. Ingen uvedkommende har uden tilladelse adgang til værnepligtsstyrelsens institutioner. Tilladelse gives af vedkommende institutions ledelse. Husdyr må ikke medbringes eller forefindes på værnepligtsstyrelsens institutioner.
9. De civile værnepligtige skal udvise en sådan orden med hensyn til person og påklædning, som det almindelige samvær kræver.
10. Det er forbudt civile værnepligtige at medbringe eller opbevare stærkt øl eller andre berusende drikke på tjenestestedet.
11. Det er forbudt civile værnepligtige at besidde (købe eller bruge) euforiserende stoffer under opholdet på tjenestestedet, samt i forbindelse med udførelsen af tjenesten.
12. Det er forbudt civile værnepligtige at være berusede i arbejdstiden, samt under ophold iøvrigt på tjenestestedet.
VI. TILSKADEKOMST OG ERSTATNING.
13. I forbindelse med arbejdet er civile værnepligtige ved skade på person omfattet af lov om tilskadekomne værnepligtige m.fl..
14. I tilfælde af brand og tyveri o.lign., hvor civile værnepligtiges personlige ejendele helt eller delvis går tabt, vil der ikke kunne ydes erstatning af statskassen, med mindre der foreligger en situation, hvor staten er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Dette vil i almindelighed forudsætte, at der foreligger bevis for, at den skadevoldende begivenhed skyldes fejl eller forsømmelse fra værnepligtsstyrelsens side.
15. De civile værnepligtige er efter dansk rets almindelige regler straf- og erstatningspligtige for bortkomst og ødelæggelse af mundering, beklædnings- eller inventargenstande, samt for skade på bygninger.
VII. KLAGEADGANG.
16. Eventuelle klager fra de civile værnepligtige fremføres skriftligt eller mundtligt overfor tjenestestedets ledelse (for udstationerede: Værnepligtsstyrelsen).
17. Den af ledelsen trufne afgørelse i en klagesag kan skriftligt indbringes for værnepligtsstyrelsen, (for udstationerede: Indenrigsministeriet.)
18. At der er fremsat en klage over et bestemt forhold fritager ikke for at udføre vedkommende lovlige ordre, så længe denne ikke er omstødt af højere myndighed.
VIII. FASTSÆTTELSE AF SKÆRPENDE REGLER.
19. Tjenestestedets leder (for udstationerende: Værnepligtsstyrelsen) kan UNDER SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER midlertidigt beordre sådanne afvigelser i skærpende retning fra reglementets bestemmelser, som han skønner påkrævede. Indberetning herom skal da straks ske til værnepligtsstyrelsen og for de udstationerede til indenrigsministeriet.
IX. STRAF M.V.
20. Civile værnepligtige er forpligtet til at efterkomme de i nærværende bestemmelse indeholdte forskrifter og anvisninger.
Overtrædelse af disse forskrifter og anvisninger er en tjenstlig forseelse, der vil kunne medføre pålæg af disciplinarmidler eller straf i henhold til indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980 om værnepligtens opfyldelde ved civilt arbejde.
---------------------------------------------------------------------
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNEPLIGTIGE.
1. Udstationerede civile værnepligtiges fulde arbejdskraft står til rådighed for udstationeringsstedet til udførelse af forefaldende arbejde.
2. Arbejdstiden er den til enhver tid normerede arbejdstid for tiden 40 timer pr. uge.
Arbejdet tilrettelægges af udstationeringsstedet og fordeles så vidt muligt på ugens hverdage i tiden mellem kl. 07.00 og 18.00, på lørdage, dog mellem kl. 07.00 og 13.00.
Såfremt der på udstationeringsstedet er etableret lørdagslukning gælder dette også for udstationerede civile værnepligtige.
3. Overarbejde kan undtagelsesvis pålægges udstationerede civile værnepligtige af udstationeringsstedet.
Eventuelt overarbejde af over 1/2 times varighed skal kompenseres med frihed i et tilsvarende tidsrum i den følgende uge.
4. Reglement for frihed m.v. for civile værnepligtige gælder også for udstationerede.
5. Udstationerede civile værnepligtige er forpligtet til at efterkomme de i nærværende bestemmelser indeholdte forskrifter og de anvisninger, udstationeringsstedet giver med hensyn til arbejdsforholdet. Overtrædelse af disse forskrifter og anvisninger er en tjenestlig forseelse, der vil kunne medføre pålæg af disciplinarmidler eller straf i henhold til loven om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980.
6. I tilfælde af faglige konflikter og lignende på udstationeringsstedet må udstationerede civile værnepligtige ikke deltage heri og må ikke anvendes til arbejde, der ellers skulle have været udført af medarbejdere, der deltager i konflikten.
7. Værnepligtsstyrelsen fører tilsyn med de udstationerede civile værnepligtiges arbejdsforhold og er iøvrigt disses nærmeste foresatte chef i alle tjenstlige forhold.
8. Udstationeringsstedet stiller logi med sengetøj og sengelinned til rådighed for udstationerede civile værnepligtige.
9. Udstationerede civile værnepligtige må ikke modtage betaling eller anden økonomisk fordel med udstationeringen, herunder for arbejde for udstationeringsstedet i fritiden.
10. Et tilrådt udstationeringsforhold ophører, når vedkommende institution ikke længere fungerer som udstationeringssted.
Såfremt udstationerede civile værnepligtige gør sig skyldige i alvorlig eller gentagen forseelse i arbejdsforhold, kan udstationeringsstedet bringe en udstationering til ophør med øjeblikkeligt varsel.
Hvis dette sker, har den udstationerede pligt til uopholdeligt, at give værnepligtsstyrelsen telefonisk meddelelse herom.
Værnepligtsstyrelsen kan bringe en udstationering til ophør med øjeblikkelig varsel, dersom en udstationeret civil værnepligtig overtræder de for ham gældende tjenestebestemmelser. Såfremt tjenestlige forhold iøvrigt gør dette ønskeligt, kan værnepligtsstyrelsen bringe det enkelte udstationetingsforhold til ophold med 14 dages varsel.
En udstationering kan ikke bringes til ophør, af den civile værnepligtige selv; men i tilfælde, hvor der opstår samarbejdsvanskeligheder eller lignende til udstationeringsstedet, kan han rette henvendelse herom til værnepligtsstyrelsen, der - eventuelt efter forhandling med udstationeringsstedet - vil tage stilling til, hvorvidt den pågældende udstationering skal ophæves.
Ved udstationeringsforholds ophør påhviler det den værnepligtige uopholdeligt at melde sig til holdvis arbejdstjeneste på skolen.
11. Inden for arbejdstiden må udstationeringsstedet ikke forlades uden tilladelse fra den, der leder den udstationeredes arbejde.
12. Såfremt en civil værnepligtig under fravær fra udstationeringsstedet rammes af sygdom, som gør ham ude af stand til at møde til tjeneste, skal han omgående skriftligt eller telefonisk meddele udstationeringsstedet dette samt rette henvendelse til læge.
Såfremt sygdommens varighed overstiger 3 dage, skal den civile værnepligtige drage omsorg for, at en læge tilkaldes med henblik på fremskaffelse af lægeattest, som lægen kan udstede fra og med 4. sygedag. Lægeattesten foranlediges omgående tilsendt værnepligtsstyrelsen.
Med lægeattesten skal følge nøjagtige oplysninger om, på hvilken adresse den civile værnepligtige henligger syg.
Ved enhver henvendelse til læge eller sygehus skal angives, at den pågældende er civil værnepligtig, samt hvor han forretter tjeneste.
Ved sygdommens afslutning skal den civile værnepligtige vende tilbage til udstedelsesstedet senest efter at have været oppegående 1 dag i hjemmet, med mindre andet er bestemt af lægen. Rekonvalecens og lignende kan kun anvises af værnepligtsstyrelsen efter anbefaling fra den behandlende læge.
13. I tilfælde hvor en udstationeret civil værnepligtig ønsker at udnytte sin ret til barselsorlov såvel i indtil 2 uger ved fødslen som efter 14. uge efter fødslen kan udstationeringsforholdet bringes til ophør med 14 dages varsel.
14. Øvrige bestemmelser for civile værnepligtige gælder også for udstationerede med de fornødne tillempninger.
---------------------------------------------------------------------
OVERENSKOMST OM UDSTATIONERING AF CIVILE VÆRNEPLIGTIGE.
1.
(Institutionens navn)
erklærer sig indforstået med at fungere som udstationeringssted for civile værnepligtige.
2. Stk. 1. Ledige udstationeringspladser besættes efter opslag blandt tjenestgørende civile værnepligtige.
Stk. 2. Udstationeringsordningen administreres af værnepligtsstyrelsen. Vedkommende skole/lejr formidler værnepligtiges placering i de udstationeringspladser, som er opslået ledige der.
Stk. 3. Værnepligtsstyrelsen fører tilsyn med udstationerede civile værnepligtiges tjeneste- og arbejdsforhold og står i øvrigt til rådighed med konsulentbistand.
3. Stk. 1. Udstationerede civile værnepligtige skal som overtallig arbejdskraft assistere på udstationeringsstedet med forefaldende arbejde, hvis udførelse ikke forudsætter en bestemt faglig uddannelse eller forudgående erhvervserfaring på det pågældende område.
Stk. 2. Udstationerede må ikke anvendes til udførelse af arbejde i ledige, normerede stillinger.
Stk. 3. På udstationeringsstedet må ikke beskæftiges civile værnepligtige, der tidligere har været ansat der eller på anden måde, f.eks. gennem medlemsskab af institutionens bestyrelse har haft tilknytning til denne.
Stk. 4. Indenfor de i stk. 1, 2 og 3 fastlagte rammer kan udstationeredes arbejdsopgaver afgrænses nærmere af værnepligtsstyrelsen.
4. Stk. 1. Udstationeringsstedet forpligter sig til at holde udstationerede beskæftiget i den til enhver tid fastsatte arbejdstid for civile værnepligtige, for tiden 40 timer pr. uge.
Stk. 2. Udstationeringsstedet fører det daglige tilsyn med, at udstationeredes arbejdspligt opfyldes.
Stk. 3. Den udstationerede er, med hensyn til det daglige arbejde og forholdene på udstationeringsstedet, forpligtet til at følge anvisninger fra udstationeringsstedet.
5. Stk. 1. Udstationeredes arbejde fordeles på ugens fem første hverdage i tiden mellem kl. 07.00 og kl. 18.00 jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. Afvigelser fra de ovennævnte arbejdstidsregler må kun etableres på grundlag af en arbejdsplan, godkendt af værnepligtsstyrelsen.
6. Stk. 1. Såfremt den udstationerede udebliver fra arbejde, skal udstationeringsstedet uopholdeligt underrette værnepligtsstyrelsen.
Stk. 2. Der skal ligeledes ske indberetning til værnepligtsstyrelsen, når arbejdet genoptages.
Stk. 3. Hvis en udstationeret gør sig skyldig i alvorlig eller gentagen forseelse i arbejdsforholdet, giver udstationeringsstedet værnepligtsstyrelsen meddelelse herom uden ufornødent ophold.
7. Stk. 1. Overarbejde kan kun undtagelsesvis pålægges udstationerede.
Stk. 2. Overarbejde af mere end 1/2 times varighed skal så vidt muligt varsles senest ved arbejdstids ophør dagen før, og skal kompenseres med frihed i et tilsvarende timetal i den følgende uge.
Stk. 3. Der må ikke uden værnepligtsstyrelsens godkendelse påbegyndes overarbejde, der samlet giver mere end 2 dages erstatningsfrihed.
Stk. 4. Gives der hele fridage som erstatningsfrihed, meddeler udstationeringsstedet dette til værnepligtsstyrelsen.
8. Stk. 1. Hvis der af udstationeringsstedet arrangeres lejr- eller koloniophold, kan den udstationerede deltage med værnepligtsstyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Udstationeringsstedet skal senest 1 måned før afrejsen indsende ansøgning til værnepligtsstyrelsen med angivelse af arbejdsplan for den udstationerede samt redegørelse for afspadsering af eventuelt overarbejde efter hjemkomsten.
Stk. 3. Udstationerede kan under lejr/koloniophold pålægges overarbejde i samme omfang som det øvrige personale. Dog må arbejde på lørdage og søndage (fridage) højst være af 13 timers varighed. På ugens øvrige dage må overarbejde ikke overstige 5 timer pr. dag.
Stk. 4. Overarbejde under lejr- og koloniophold skal kompenseres med frihed i et tilsvarende timetal senest inden udgangen af førstkommende kalendermåned efter opholdet afslutning.
9. Stk. 1. Udstationerede har krav på 1 feriedag pr. påbegyndt måned. Ferieorloven gives af værnepligtsstyrelsen dels i en samlet periode (6 dage, heraf 1 lørdag), dels mellem jul og nytår. Eventuelt overskydende ferieorlov gives efter værnepligtsstyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Tjenestefrihed kan kun meddeles af værnepligtsstyrelsen efter bestemmelse om frihed m.m. for civile værnepligtige.
Stk. 3. Udstationeringsstedet må kun i nødvendigt omfang tillade udstationerede at forlade udstationeringsstedet indenfor arbejdstiden til læge- eller tandlægebesøg, udførelse af bankforretninger, postforretninger og lignende, og kun hvor disse ting ikke uden væsentlig ulempe kan udføres udenfor arbejdstiden.
Stk. 4. Udstationerede har krav på frihed til deltagelse i valggruppemøder i forbindelse med samarbejdsordningen, efter forevisning af mødeindkaldelse. Der må af tjenestetiden højst anvendes 6 timer med tillæg af rejse til møder indenfor et kvartal. Såfremt den udstationerede er valgt til talsmand, meddeles der ham dog fornøden frihed til varetagelse af dette hverv. Tvivlsspørgsmål rettes til værnepligtsstyrelsen.
10. Udstationeringsstedet må ikke yde udstationerede betaling eller andre økonomiske fordele, heller ikke i forbindelse med arbejde for institutionen i fritiden.
11. Stk. 1. En udstationeret civil værnepligtig må ikke deltage i faglige konflikter og lignende på udstationeringsstedet. Han må i sådanne tilfælde ikke udføre andet arbejde end hidtil uden værnepligtsstyrelsens godkendelse, og må under ingen omstændigheder varetage opgaver, der ellers skulle være udført af medarbejdere, som deltager i konflikten.
Stk. 2. Såfremt der opstår faglige konflikter eller lignende på udstationeringsstedet, skal den civile værnepligtige rette henvendelse til værnepligtsstyrelsen, som træffer bestemmelse om, hvorvidt han skal forblive på udstationeringsstedet, og i givet fald om vilkårene herfor, eller om han skal anvises arbejde et andet sted. Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal værnepligtsstyrelsen blandt andet tage hensyn til den værnepligtiges personlige forhold på udstationeringsstedet under konflikter m.v., herunder risikoen for, at han kan komme til at udføre arbejde, der ikke er neutralt i forhold til konfliktsituationen.
Stk. 3. I tilfælde af faglige konflikter eller lignende på udstationeringsstedet er dettes ledelse forpligtet til at underrette udstationerede og værnepligtsstyrelsen.
12. Stk. 1. Udstationeringsstedet stiller et jævnt godt møbleret værelse med sengetøj og sengelinned samt så vidt muligt bad- og køkkenadgang samt el og varme til rådighed.
Stk. 2. Hvis der ikke stilles værelse til rådighed, betaler udstationeringsstedet huslejegodtgørelse incl. el og varme indtil den 15. eller den sidste dag i den måned, hvori et udstationeringsforhold ophører.
Stk. 3. Huslejegodtgørelsen, der ikke må overstige den udstationeredes faktiske husleje m.v., fastsættes af værnepligtsstyrelsen og betales mod dokumentation direkte til den udstationeredes husvært.
13. Stk. 1. I forbindelse med arbejdet på udstationeringsstedet er den udstationerede ved skade på egen person omfattet af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Stk. 2. Skadegørende handlinger, som udstationerede måtte gøre sig skyldig i overfor udstationeringsstedet eller trediemand, er værnepligtsstyrelsen uvedkommende, idet de pågældende i denne relation betragtes som ansat ved udstationeringsstedet.
Stk. 3. Erstatningsspørgsmål, som i øvrigt måtte opstå i forbindelse med udstationeringsforholdet, afgøres efter dansk rets elmindelige regler.
14. Stk. 1. I tilfælde af samarbejdsvanskeligheder eller lignende kan det enkelte udstationeringsforhold bringes til ophør med 1 uges varsel efter forhandling mellem udstationeringsstedet og værnepligtsstyrelsen. Forinden beslutning træffes, skal den udstationerede have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Såfremt en udstationeret gør sig skyldig i alvorlig eller gentagne forseelse i arbejdsforholdet, kan udstationeringsforholdet efter aftale med udstationeringskontoret bringes til ophør af udstationeringsstedet med øjeblikkelig varsel.
Stk. 3. Udstationeringskontoret kan bringe det enkelte udstationeringsforhold til ophør med øjeblikkelig varsel, hvis den udstationerede overtræder gældende tjenestebestemmelser.
Stk. 4. Såfremt tjenstlige forhold i øvrigt gør det ønskeligt, kan udstationeringskontoret bringe det enkelte udstationeringsforhold til ophør med 14 dages varsel.
Stk. 5. Den udstationerede kan ikke selv bringe udstationeringsforholdet til ophør.
15. Udstationeringsstedet er forpligtet til at rette sig efter de til enhver tid gældende bestemmelser for civile værnepligtige.
Nærværende overenskomst kan af hver af parterne opsiges med 1 måneds varsel.
--------------------------- -------------------------- institutionens stempel/ værnepligtsstyrelsens underskrift stempel/underskrift
---------------------------------------------------------------------
BESTEMMELSER OM FOR SENT FREMMØDE. FASTSÆTTELSE AF HJEMSENDELSESTIDSPUNKTET.
1. FOR SENT FREMMØDE.
Stk. 1. For civile værnepligtige, der møder til tjeneste senere end den i indkaldelsesordren fastsatte mødedato, og hvis fravær skyldes ulovlig udeblivelse, forlænges tjenestetiden udover den for mødeholdet normale hjemsendelsesdag i henhold til reglerne i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 20. september 1976. Vedrørende beregning af erstatningstjeneste og eftertjeneste henvises til styrelsens orientering af 29. maj 1979, j.nr. 32.4 - 1 og 31.6 - 1, til Civil Værnepligtigts institutioner.
Stk. 2. Dersom fremmødet sker senere end 10 dage efter den fastsatte mødedag, betragtes den civile værnepligtige som ikke mødt og modtages ikke på tjenestestedet, med mindre særlige omstændigheder taler for det.
2. INDKALDELSE OG HJEMSENDELSE.
Stk. 1. For 11 måneders værnepligtige, hvis tjenestetid fastsættes i henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 291 af 10. juni 1976, fastsættes hjemsendelsesdagen på forhånd til den sidste fredag forinden tjenestetidens udløb.
Falder fredagen i højtidsorlovsperioden, fastsættes hjemsendelsesdagen til den sidste hverdag forinden højtidsorlovens påbegyndelse.
Stk. 2. Eftertjeneste og erstatningstjeneste lægges i fuldt omfang til den på forhånd fastlagte hjemsendelsesdag, jfr. stk. 1.
Stk. 3. For civile værnepligtige, der indkaldes til 6 eller 11 ugers tjeneste fastsættes indkaldelsesdagen altid til en onsdag. Hjemsendelsesdagen for disse værnepligtige vil være henholdsvis 6 og 11 uger efter mødedagen (tirsdag).
3. OPHÆVELSE AF TIDLIGERE A-BESTEMMELSE.
Stk. 1. Herved ophæves A-bestemmelse af 17. januar 1973 vedrørende Bestemmelser om tjenestetiden m.v. for værnepligtige, der anvendes til civilt arbejde i henhold til lov nr. 187 af 20. maj 1933, idet man samtidig henviser til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 20. september 1976 om eftertjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde og indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 23. juli 1981 om bedømmelse af egnethed hos værnepligtige i civilforsvaret og ved civilt arbejde.
---------------------------------------------------------------------
PRAKTISKE OPLYSNINGER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE.
I de følgende bestemmelser menes der med tjenestested: skolen eller værnepligtsstyrelsen.
1. HENVENDELSE TIL LÆGE, TANDLÆGE, OPTIKER M.V. SAMT KØB AF MEDICIN
Ved henvendelse i forbindelse med ovennævnte skal den civile værnepligtige ved FOREVISNING AF LEGITIMATIONSKORT gøre opmærksom på, at han er civil værnepligtig, samt, at REGNING SKAL TILSENDES TJENESTESTEDET. Civile værnepligtige, der er indkaldt til mindre end 3 måneders tjeneste skal tillige forevise sygesikringskort og REGNING SKAL TILSENDES TJENESTESTEDET.
2. KONSULTATION AF TANDLÆGE.
Den civile værnepligtige kan få udført NORMAL VEDLIGEHOLDELENDE TANDPLEJE, d.v.s. plombering, rodbehandling, tandudtrækning og lign. for Civil Værnepligts regning. Regningens fulde beløb, herunder sygesikringens andel afholdes af Civil Værnepligt.
Ved SÆRLIG TANDBEHANDLING, d.v.s. etablering af krone, stifttænder, protese eller lignende, skal den civile værnepligtige anmode tandlægen om at udfærdige en skriftlig, fagligt motiveret begrundelse FORINDEN behandlingen udføres. Denne skriftlige begrundelse indsendes til tjenestestedet, som vil foranledige sagen behandlet. Først efter styrelsens bekræftende svar kan tandbehandlingen udføres helt eller delvis for værnepligtsstyrelsens regning og regningens fulde beløb, herunder sygesikringens andel efholdes af værnepligtsstyrelsen.
Civile værnepligtige, der er og fortsat ønsker at være tilsluttet sygesikringens regelmæssige tandplejeordning, skal overfor bopælskommunens social- og sundhedsforvaltning - i København og Frederiksberg kommuner sygesikringskontoret - dokumentere, at de under aftjening af værnepligten har konsulteret tandlægen regelmæssigt.
3. TANDLÆGE- OG LÆGEREGNINGER.
Regninger vedrørende udgifter til læge + tandlægebehandling og lign. skal indsendes til tjenestestedet. Såfremt den civile værnepligtige selv har betalt refusionsberettigede udgifter kan beløbet refunderes den civile værnepligtige, når tjenestestedet har modtaget dokumentation (kvittering) for, at beløbet er betalt.
Der betales ikke for SÆRLIG TANDBEHANDLING, jfr. pkt. 2 som ikke på forhånd er godkendt af styrelsen.
4. MEDICIN.
Kun udgiften til medicin, der er lægeordnieret (receptpligtig), kan afholdes af værnepligtsstyrelsen. Apoteket anmodes af den civile værnepligtige om at fremsende regning til TJENESTESTEDET med kopi af recepten.
Såfremt den civile værnepligtige selv har afholdt refusionsberettigede udgifter, kan beløbet refunderes, når tjenestestedet har modtaget ENTEN recept (receptkopi) + kassebon ELLER kvitteret regning fra apoteket.
5. BRILLER.
Såfremt der ordineres briller af øjenlægen eller optiker ved ændret synsstyrke, ydes der tilskud til anskaffelse af briller. Civil Værnepligts tilskud til brillestel udgør maximalt kr. 100,-, hvorimod udgiften til ordinerede glas betales af Civil Værnepligt.
Refleksbehandling, specialslibning og farvede glas o.l. betales ikke, medmindre det er ordineret af læge eller øjenlæge.
6. REPARATION OG GENANSKAFFELSE AF BRILLER.
Ifølge lov om erstatning til skadelidte værnepligtige § 6 og § 7, jfr. arbejdsskadeforsikringslovens § 25 kan briller og lign. hjælpemidler erstattes, såfremt en værnepligtig under arbejdet har anvendt disse, og hvis beskadigelsen er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår.
Sådanne sager afgøres af sikringsstyrelsen. Skema til anmeldelse om beskadigelse af briller el. lign. hjælpemidler rekvireres hos værnepligtsstyrelsen. Brilleglas betales efter regning, brillestel op til max. p.t. 350,- kr.
Dette beløb reguleres normalt een gang årligt pr. 1. april.
7. SOCIALRÅDGIVNING.
Oplysning om mulighed for socialrådgivning fås ved henvendelse til tjenestestedet.
8. SKATTEFORHOLD.
Værnepligtige, der har modtaget ydelser i henhold til bistandslovens kapitel 9 og 10 får nedsat deres personfradrag i henhold til reglerne i kildeskattelovens § 37, c.
De sociale myndigheder underretter skattevæsenet om størrelsen af de udbetalte bistandsydelser og modtagere af sådanne ydelser vil få en tilsvarende opgørelse.
Beløbene skal IKKE medtages på selvangivelsen, jfr. Skattedepartementets cirkulære af 26. januar 1977.
B-INDKOMST.
Dagløn og hjemsendelsespenge er B-indkomst, hvori ikke er tilbageholdt kildeskat. Indtægten SKAL medregnes på selvangivelsen.
SKATTEFRI INDKOMST.
Værdien af kost, logi (herunder huslejegodtgørelse til udstationerede civile værnepligtige, som udstationeringsstedet har betalt direkte til udlejeren) og beklædning er skattefri og skal IKKE medregnes på selvangivelsen.
9. SYGESIKRING UNDER UDLANDSREJSER.
Ved rejser i udlandet kan der til civile værnepligtige - som er indkaldt til 3 MÅNEDERS TJENESTE ELLER MERE og derfor har fået inddraget det ordinære sygesikringsbevis - udstedes et særligt rejsesygesikringsbevis, der i provinsen fås ved henvendelse til socialforvaltningen og i København og Frederiksberg kommune på sygesikringskontorerne.
Civile værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste af KORTERE VARIGHED END 3 MÅNEDER kan ved udenlandsrejser anvende deres ordinære sygesikringsbevis i overensstemmelse med reglerne herom.
10. FERIE-GIRO.
Chefen på tjenestestedet (for udstationerede udstationeringsstedets leder) kan attestere på ferie-giro-anvisningen for det antal feriedage, der nu skal holdes. Beløbet kan herefter hæves i overensstemmelse med ferielovens regler.
11. FORHOLDSATTEST.
Civile værnepligtige kan ved hjemsendelsen på begæring overfor styrelsen få udstedt en forholdsattest (med angivelse af en af følgende muligheder: særdeles tilfredsstillende - tilfredsstillende - mindre tilfredsstillende - ikke tilfredsstillende.
12. ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING.
Civile værnepligtige er berettiget til fritagelse for MEDLEMSBIDRAG TIL ARBEJDSLØSHEDSKASSE under indkaldelsen. 1) Værnepligtige, der indmelder sig i en arbejdsløshedskasse UNDER indkaldelsen er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter den sats, der er gældende for nyuddannede i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Dagpenge udbetales med et beløb, der udgør 9/10 af den mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer aftalte mindste arbejdsfortjeneste indenfor normallønsområdet. Personer, der søger optagelse i værnepligtsperioden, skal optages i den kasse, inden for hvis faglige område pågældende efter hjemsendelsen er - og efter sine kvalifikationer kan være - arbejdssøgende. Værnepligtige, der ikke forinden indkaldelsen har haft nogen faglig tilknytning til arbejdsmarkedet, må betragtes som ikke-faglærte. Dagpengeretten indtræder først efter 12 måneders medlemsskab af en arbejdsløshedskasse. 2) Værnepligtige, der før indkaldelsen er indmeldt i en arbejdsløshedskasse og opfylder arbejdsbetingelserne i loven (d.v.s. har optjent ret til udbetaling af dagpenge) forinden aftjeningen af værnepligten, kan få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge højst 9/10 af summen af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste og beløb hvormed arbejdsfortjenesten indenfor vedkommende fag senere er ændret i kraft af pristalsreguleringer.
13. VARSLINGSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE DER UDNYTTER DERES RET TIL FRAVÆR FRA ARBEJDET PÅ GRUND AF AFTJENING AF VÆRNEPLIGT. 1) En værnepligtig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær fra arbejdet på grund af aftjening af værnepligt, skal under aftjeningen af værnepligten underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt. UNDERRETNINGEN SKAL GIVES MELLEM 3 OG 4 MÅNEDER FØR DET FORVENTEDE HJEMSENDELSESTIDSPUNKT. 2) Lønmodtageren skal ligeledes uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om ENHVER ændring i det forventede hjemsendelsestidspunkt. Underretter lønmodtageren ikke arbejdsgiveren, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side til det tidspunkt, hvor hjemsendelsen finder sted, uanset længden af det varslede, der gælder fra lønmodtagerens side i ansættelsesforholdet. 3) En værnepligtig lønmodtager, der efterkasseres eller på anden måde hjemsendes før tiden, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren bestemmer, hvornår arbejdet skal genoptages. Lønmodtageren har dog ret til at genoptage arbejdet 4 måneder efter efterkassations- eller hjemsendelsestidspunktet. Har lønmodtageren, afgivet varsel efter 1) har han ret til at genoptage arbejdet til det tidspunkt, der er angivet i varslet. Afgiver lønmodtageren ikke underretning om efterkassation eller hjemsendelse før tiden, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side til det tidspunkt, hvor efterkassationen eller hjemsendelsen finder sted. -----------------------------------------------------------------
KONTANTE YDELSER TIL CIVILT VÆRNEPLIGTIGE. Skole/arbejds- hold Udstationerede kr. pr. dag kr. pr. dag --------------------------------------------------------------- Løn 81,27 81,27 Kostpenge 51,99 58,35 Godtgørelse for brug af privat tøj 2,67 13,26 --------------------------------------------------------------- 135,93 152,88 --------------------------------------------------------------- Herudover optjener samtlige civile værnepligtige KR. 9,77 PR. DAG i hjemsendelsespenge.
§1. Bestemmelsen omfatter værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde.
§ 2.
Stk. 1. De værnepligtige oppebærer en løn af kr. 81,27 pr. dag. For hver dag, der oppebæres løn, ydes kr. 9,77 i hjemsendelsespenge. a. Møde- og hjemsendelsesdagen medtages ved beregning af løn og hjemsendelsespenge. Under ulovligt fravær samt under varetægtsfængsel og afsoning af hæfte- eller fængselsstraf, der ikke er idømt i henhold til lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, bortfalder løn og hjemsendelsespenge for hvert fuldt kalenderdøgn, fraværet varer. Under orlov m.v. følges de derom i A-bestemmelse om friheder for og midlertidige hjemsendelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde, fastsatte regler. b. Lønnen udbetales normalt bagud hver fredag for en periode på 7 dage (beregnet fra en mandag til den for udbetalingsdagen nærmeste forudgående søndag). Udbetaling sker ved overførelse til den enkelte civile værnepligtiges lønkonto. Såfremt udbetalingsdagen falder i en befalet orlovsperiode eller på en helligdag, udbetales lønnen den nærmeste forudgående søgnedag. Dage, på hvilke det udbetalende kontor er lukket, ligestilles i så henseende med helligdage. Til dækning af tjenstlig gæld vil der løbende kunne modregnes med indtil 15% af lønnen. Eventuelt afdragsløb indenfor det nævnte maximum - bør fastsættes således, at hele gældsbeløbet så vidt muligt er betalt inden den pågældende hjemsendes. Ved indeholdelse af bøder, idømt i henhold til lov om værnepligtens anvendelse til civilt arbejde, § 6, anvendes normalt maximumsprocenten. Sagsomkostninger i straffesager i forbindelse med civil værnepligtstjeneste må ikke indeholdes i lønnen. c. I den uge, i hvilken den civile værnepligtige hjemsendes, kan der af lønnen og af indtil 50% af hjemsendelsespengene tilbageholdes et beløb til senere modregning for manglende mundering, såfremt den civile værnepligtige ikke har tilbageleveret lånt mundering inden en af den værnepligtsadministrerende myndighed fastsat frist. Foreligger der på hjemsendelsestidspunktet ikke-fastslåede krav vedrørende tjenstlig gæld, herunder betaling af erstatning i ikke afsluttede sager, tilbageholdes fornødne beløb af hjemsendelsespengene til dækning heraf under forudsætning af, at der indgås frivilligt forlig med skyldneren om gældens størrelse og beløbets betaling om bl.a. tilbageholdelse i hjemsendelsespengene. Størrelsen af det tilbageholdte hjemsendelsesbeløb bør maximalt andrage 50% af de optjente hjemsendelsespenge. Der gives i sådanne tilfælde den værnepligtige oplysninger om grunden til tilbageholdelsen. En eventuel resterende del af hjemsendelsespengene udbetales den pågældende ved hjemsendelsen efter ovennævnte retningslinier.
§ 3.
Stk. 1. Sammen med lønnen udbetales kostpenge, der for civile værnepligtige på skole og på arbejdshold andrager kr. 51.99, medens udstationerede civile værnepligtige modtager kr. 58.35 pr. dag. Kostpenge udbetales bagud efter samme retningslinier som fastsat for udbetaling af løn, jfr. § 2, b. Morgenmad, frokost og aftensmad vil kunne købes på skolen. Der sker indeholdelse i kostpenge for fulde kalenderdøgn under ophold på sygehus, i arrest samt under fravær, hvor dagløn ikke kommer til udbetaling, jfr. § 2, a. Bortset fra beløb, der betales bagud for den sidste lønperiode, kan kostpenge ikke indeholdes til dækning af tjenstlig gæld.
§ 4.
Stk. 1. På skolen udleveres med tilbageleveringspligt 1 dyne med betræk, 1 pude med betræk, 1 lagen.
§ 5.
Stk. 1. a. Beklædningen er opdelt i følgende 4 kategorier: I II --------------------------------------------------------------- 1 sweater 3 skjorter 1 halstørklæde 3 undertrøjer 1 uldhue 5 par underbenklæder 1 par vanter 2 almindelige håndklæder 7 par sokker, glat str. 1 frotee-håndklæde 2 par sokker, uldfrottee 1 par badetøfler 1 par sko III IV --------------------------------------------------------------- 1 åpar benklæder, lærred 1 slidmand, jakke 1 jakke, lærred 1 par slidmand, benklæder 1 skuldertaske 2 thermotrøjer 1 kasket 1 par træsko 1 par træskostøvler 1 par arbejdshandsker 1 par seler I stedet for sko kan den civile værnepligtige ved indkaldelsen vælge en kontantgodtgørelse, der for tiden udgør kr. 60,00. civile værnepligtige, der er indkaldt til 6 ugers tjeneste eller mindre, kan ikke få udbetalt kontantgodtgørelse i stedet for sko. I sådanne tilfælde skal den civile værnepligtige tilbydes et par sko, der skal tilbageleveres ved hjemsendelsen. b. TIL CIVILE VÆRNEPLIGTIGE PÅ SKOLE OG PÅ ARBEJDSHOLD udleveres med tilbageleveringspligt den under I, II og III nævnte beklædning, samt den for tjenesten nødvendige del ag beklædning IV. For den under I nævnte beklædning bortfalder tilbageleveringspligten dog, hvis hjemsendelse sker senere end 3 måneder efter mødedagen. Almindelig vedligeholdelse og renholdelse af beklædningskategorien I påhviler de civile værnepligtige. Almindelig vedligeholdelse og renholdelse af beklædningskategorierne II, III og IV sker ved skolens foranstaltning. Såfremt den udleverede beklædning bortkommer eller beskadiges, kan anden beklædning udleveres mod erstatning. Erstatningsprisen fastsættes i overensstemmelse med gældende værdiklassificering. Til civile værnepligtige på skolen og på arbejdshold udbetales en godtgørelse på kr. 2.67 pr. dag for brug af eget tøj i fritiden. c. UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNEPLIGTIGE beholder ved udstationeringen den under I nævnte beklædning og modtager desuden en ny beklædning II. Herudover modtager udstationerede civile værnepligtige en kontantgodtgørelse på kr. 13,26 pr. dag for brug og renholdelse af eget tøj. Såfremt særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler for det, kan der til udstationerede civile værnepligtige udleveres en slidmand-dragt (jakke og benklæder) mod nedsættelse af kontantgodtgørelsen for brug og renholdelse af eget tøj til kr. 10,97 pr. dag. Ansøgning om udlevering af en slidmand-dragt skal være udstationeringskontoret i hænde senest 14 dage efter skoleopholdet. I tilfælde, hvor en civil værnepligtig efter ansøgning får udleveret en slidmand-dragt med deraf følgende nedsættelse af kontantgodtgørelsen, er denne ordning bindende for resten af tjenestetiden uanset tjenesteforløbet. vedligeholdelse og renholdelse ad den udleverede beklædning påhviler den udstationerede værnepligtige. Der bliver ingen tilbagelevering af beklædning ved ordinær hjemsendelse efter 11 måneders tjeneste. Såfremt den værnepligtige hjemsendes inden den ordinære hjemsendelsesdato, tilbageleveres udleverede beklædningsgenstande af kategorierne II og IV uden mellemregning. Hvis udleveret beklædning bortkommer eller beskadiges, kan tilsvarende beklædning købes ved henvendelse til den personelforvaltnende myndighed. d. Civile værnepligtige, der overføres fra UDSTATIONERING TIL ARBEJDSHOLD, erstatter eventuel manglende eller ødelagt beklædning af kategorierne II og IV. Tidligere udstationerede værnepligtige, der på hjemsendelsestidspunktet gør tjeneste på arbejdshold, afleverer beklædning i overensstemmelse med reglerne i pkt. b. e. Civile værnepligtige, der i henhold til de gældende tjenestetidsbestemmelser indkaldes til 11 UGERS TJENESTE, får udleveret mundering i overensstemmelse med reglerne i pkt. b. og c. Dog er antallet af munderingsgenstande i kategori I reduceret, som det fremgår af følgende: Af sokker udleveres 4 par (2 par glatstrikkede + 2 par uldfrottee), ligesom halstørklæde, uldhue og vanter kun udleveres efter behov. Sokker udleveres til ejendom, medens øvrige udleverede munderingsgenstande af kategori I - IV skal tilbageleveres i overensstemmelse med reglerne i pkt. b. og c. Med hensyn til øvrige regler vedrørende mundering henvises der ligeledes til pkt. b. og c. f. Civile værnepligtige, der i henhold til de gældende tjenestetidsbestemmelser indkaldes til 6 UGERS tjeneste får kun udleveret den for tjenesten nødvendige beklædning til låns. g. BEKLÆDNINGSGODTGØRELSE udbetales efter de samme retningslinier som fastsat for udlevering af løn, jfr. § 2,b. Bortset fra beløb, der betales bagud for den sidste lønperiode før hjemsendelsen, kan beklædningsgodtgørelse ikke indeholdes til dækning af tjenstlig gæld.
§ 6.
Stk. 1. Til samtlige civile værnepligtige ydes FRIREJSER i overensstemmelse med de herom særlige fastsatte regler.
§ 7.
Stk. 1. Samtidig med nærværende bestemmelses ikrafttræden ophæves tidligere udgivne bestemmelser om ydelser til civile værnepligtige. --------------------------------------------------------------------- GODTGØRELSE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE.
§ 1.
Stk. 1. Efter de nedenfor i punkterne 1 - 4 anførte retningslinier vil der kunne udbetales godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til værnepligtige, der overføres til civilt arbejde efter at have gennemført den første samlede uddannelse ved civilforsvaret eller i forsvaret samt eventuel pligtig tjenste som befalingsmand i fortsættelse heraf. 1. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan længst oppebæres i en periode på 6 uger efter mødedagen og kan højst udbetales for 6 dage pr. uge. Godtgørelsen kan ikke udbetales for døgn, hvor den civile værnepligtige afvikler ferie eller fridage, der hidrører fra et ansættelsesforhold. Endvidere kan godtgørelsen ikke ydes til civile værnepligtige, der under tjenesten oppebærer løn fra deres arbejdsgivere. 2. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan højst udgøre det faktiske tab af løn eller arbejdsløshedsunderstøttelse og kan ikke overstige 335,- kr. pr. dag. 3. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste, at den enkelte civile værnepligtige dokumenterer sit tab, herunder størrelsen af den mistede arbejdsfortjeneste.Dokumentation bør i mulig udstrækning ske ved attestation fra vedkommende arbejdsgiver eller arbejdsløshedskasse om størrelse af det løn- eller understøttelsestab, den civile værnepligtige lider i indkaldelsesperioden, samt mod skriftlig erklæring fra den civile værnepligtige om, i hvilket omfang han anvender ferie- eller fridage til afvikling af tjenesten eller oppebærer løn fra sin arbejdsgiver i tjenestetiden. For selvstændige erhvervsdrivende kan som dokumentation anvendes kvittering fra den person, eller det firma, der har varetaget den civile værnepligtiges forpligtelser under tjenesten, eller erklæring fra revisor eller lignende om den pågældende virksomheds driftsudgifter pr. dag. I tilfælde, hvor sådan dokumentation ikke kan fremskaffes, kan der i stedet underskrives en erklæring på tro og love om størrelsen af den mistede arbejdsfortjeneste eller driftstabet i indkaldelsesperioden. 4. En civil værnepligtig, der oppebærer godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. eller løn fra sin arbejdsgiver, kan ikke samtidig hermed modtage skopenge, dagløn, hjemsendelsespenge samt kost- og beklædningsgodtgørelse. Til sådanne civile værnepligtige udbetales i stedet 102,12 kr. pr. dag til dækning af merudgifter.
§ 2.
Stk. 1. De værnepligtige oppebærer en løn af kr. 81,27 pr. dag. For hver dag, der oppebæres løn, ydes kr. 9,77 i hjemsendelsespenge. a. Møde- og hjemsendelsesdagen medtages ved beregning af løn og hjemsendelsespenge. Under ulovligt fravær samt under varetægtsfængsel og afsoning af hæfte- eller fængselsstraf, der ikke er idømt i henhold til lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, bortfalder løn og hjemsendelsespenge for hvert fuldt kalenderdøgn, fraværet varer. Under orlov m.v. følges de derom i A-bestemmelse om friheder for og midlertidige hjemsendelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde, fastsatte regler. b. Lønnen udbetales normalt bagud hver fredag for en periode på 7 dage (beregnet fra en mandag til den for udbetalingsdagen nærmeste forudgående søndag). Udbetaling sker ved overførelse til den enkelte civile værnepligtiges lønkonto. Såfremt udbetalingsdagen falder i en befalet orlovsperiode eller på en helligdag, udbetales lønnen den nærmeste forudgående søgnedag. Dage, på hvilke det udbetalende kontor er lukket, ligestilles i så henseende med helligdage. Til dækning af tjenstlig gæld vil der løbende kunne modregnes med indtil 15% af lønnen. Eventuelt afdragsløb indenfor det nævnte maximum - bør fastsættes således, at hele gældsbeløbet så vidt muligt er betalt inden den pågældende hjemsendes. Ved indeholdelse af bøder, idømt i henhold til lov om værnepligtens anvendelse til civilt arbejde, § 6, anvendes normalt maximumsprocenten. Sagsomkostninger i straffesager i forbindelse med civil værnepligtstjeneste må ikke indeholdes i lønnen. c. I den uge, i hvilken den civile værnepligtige hjemsendes, kan der af lønnen og af indtil 50% af hjemsendelsespengene tilbageholdes et beløb til senere modregning for manglende mundering, såfremt den civile værnepligtige ikke har tilbageleveret lånt mundering inden en af den værnepligtsadministrerende myndighed fastsat frist. Foreligger der på hjemsendelsestidspunktet ikke-fastslåede krav vedrørende tjenstlig gæld, herunder betaling af erstatning i ikke afsluttede sager, tilbageholdes fornødne beløb af hjemsendelsespengene til dækning heraf under forudsætning af, at der indgås frivilligt forlig med skyldneren om gældens størrelse og beløbets betaling om bl.a. tilbageholdelse i hjemsendelsespengene. Størrelsen af det tilbageholdte hjemsendelsesbeløb bør maximalt andrage 50% af de optjente hjemsendelsespenge. Der gives i sådanne tilfælde den værnepligtige oplysninger om grunden til tilbageholdelsen. En eventuel resterende del af hjemsendelsespengene udbetales den pågældende ved hjemsendelsen efter ovennævnte retningslinier.
1. FORMÅL.
Formålet med fribefordring er at give den civile værnepligtige økonomisk mulighed for at dække merudgiften ved at skulle forrette tjeneste et andet sted end ved sin bopæl.
Fribefordringsordningen er således en strækningsbestemt ordning, der omfatter rejsen mellem tjenestestedet og bopæl. Ordningen er af praktiske og administrative grunde i et vist omfang gjort generel. Transport mellem tjenestested og nærmeste jernbanestation/rutebilstation samt lokaltrafik med busser m.v. i byområder er således principielt ikke omfattet af ordningen.
2. GODKENDELSE OG BRUG.
»Rejsekort for værnepligtige«, indsat i venstre side af DSB-mappen med tilhørende stamkort, er i forbindelse med legitimationskort ved aftaler mellem Danske Statsbaner, Hovedstadsområdets Trafikselskab, Amtsrådsforeningen i Danmark, Bornholmstrafikken og Jydsk Færgefart A/S godkendt som gyldig rejsehjemmel.
Rejsende skal på det kontrollerende personales forlangende forevise såvel rejsekort som legitimationskort.
Rejsekortet er kun til personligt brug og må ikke overdrages til andre. Attester og beviser, der eventuelt godtgør, at den pågældende er frirejseberettiget, godtages ikke som midlertidig rejsehjemmel.
3. GYLDIGHEDSOMRÅDET.
Gyldighedsområdet for »Rejsekort for værnepligtige« er fastsat til: a. Samtlige jernbanestrækninger og indenlandske DSB færger. b. Samtlige bus- og rutebilruter, med undtagelse af de på frirejsekortet anførte generelle og særlige begrænsninger. c. Jydsk Færgefart (Grenå-Hundested-linien). d. Bornholmstrafikkens ruter København - Rønne og Ystad - Rønne. (Se iøvrigt Kapitel 4. Retningslinier for frirejseordningen med Bornholmstrafikken).
ad a.
Rejsehjemmelen gælder til et ubegrænset antal rejser med alle til personsbefordring bestemte tog og DSB færger.
Forudbestilling af plads i lyntog kan tidligst finde sted ugedagen før rejsedagen. Rejsekortet er ugyldigt, hvis pladsbillet til lyntog er bestilt tidligere end tilladt. Der må da købes billet til fuld pris.
Pladsbilletter samt tilkøbsbilletter til befordring i højere vognklasse løses for den rejsendes egen regning.
Bagage kan indskrives mod normal takstmæssig betaling.
ad b.
Rejsehjemmelen er gyldig til et ubegrænset antal rejser med busser og rutebiler i hele landet med undtagelse af den på kortets forside anførte lokale zone- eller områdebegrænsning. DET SKAL DOG BEMÆRKES, AT DER I ENKELTE AMTER KAN VÆRE BUSRUTER M.V., SOM GENERELT IKKE ER OMFATTET AF FRIREJSEKORTETS GYLDIGHEDSOMRÅDE, HVILKET ER ANFØRT I INSTIKSKORTETS PKT. 1. Godtgørelse for transport med disse busruter følger de i kapitel 3 fastsatte retningslinier.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at rutebiler har en begrænset transportkapacitet i sammenligning med tog- og skibsfordring, og krav om ekstrakørsel og doublering af ordinære ture med henblik på udflugter o.lign. kan ikke forventes honoreret inden for rammerne af disse bestemmelser, med mindre det pågældende selskab ved forudgående aftaler har erklæret sig indforstået hermed.
ad c.
Rejsehjemmelen er sammen med Jydsk Færgefarts kontrolbillet gyldig til Grenå-Hundestedfærgen. Kontrolbilletten udleveres mod forevisning af rejsekortet og legitimationskort.
ad d.
Rejsehjemmelen er sammen med Bornholmstrafikkens ID-kort og tilhørende billet gyldig til trafikkens færgeruter Rønne - København, Ystad - Rønne. ID-kortet og billetter udleveres ved værnepligtsstyrelsens/lejrens/skolens foranstaltning til frirejseberettiget personel, der er tjenestegørende på Bornholm, og som ikke har bopæl på Bornholm, samt til frirejseberettiget personel, der er tjenestegørende i det øvrige Danmark, og som har bopæl på Bornholm.
4. DSB-STAMKORT.
DSB-stamkort med mappe skal anskaffes af de frirejseberettigede selv, før de møder ved civilt atbejde.
Udgiften til DSB-stamkortet og foto afholdes af den frirejseberettigede selv.
5. UDSTEDELSE AF REJSEKORT I FORBINDELSE MED INDKALDELSEN.
a. Rejsekortene forsynes med følgende oplysninger: - personnummer og navn, - personelforvaltende myndighed, - tjenestestedets navn og adresse, - eventuelle begrænsninger i kortets gyldighedsområde. b. Udløbsdatoen påstemples af de personelforvaltende myndigheder efter følgende retningslinier: »BILAG TIL BESTEMMELSER FOR FRIBEFORDRING AF CIVILE VÆRNEPLIGTIGE. RETNINGSLINIER for »Rejsekort for værnepligtige«.
1. Rejsekort for værnepligtige' er af forsvarsministeriet, de Danske Statsbaner, Amtsrådsforeningen i Danmark m.fl. godkrendt med det nedenfor viste udseende.
Rejsekortet er tillige godkendt af civilforsvarsstyrelsen, og anvendes desuden af værnepligtige under indenrigsministeriet.
2. UDSEENDE. a. GENERELT. Rejsekortet er på hvid bund, med sort tryk. Feltet mærket »Gyldig til og med« er med grøn bundfarve. b. SIDE 4 OG FORSIDE:
3. KORTETS TRYKTE TEKST. (Herunder de generelle begrænsninger).
a. SIDE 2:
1. Kortet er til omstående udløbsdato gyldig til et ubegrænset antal rejser til - samtlige danske jernbanestrækninger, - samtlige indenlandske DSB færger, - Jydsk Færgefart (Grenå-Hundested-linien), - busser under fælleskommunale trafikselskaber m.v. Eventuelle begrænsninger er anført på kortets forside. Ved Fyns og Århus amt gælder kortet dog ALENE den regionale bustrafik, - busser under Hovedstadsområdets Trafikselskab, bortset fra rejser i takstzonerne 01, 02 og 03. Om kortets gyldighed iøvrigt kan oplysninger indhentes hos Deres tjenestested. 2. Kortet er gyldigt til 2. klasse. 3. Kortet må kun benyttes af den, på hvis navn det lyder. 4. Nummeret på indstikskortet og stamkortet skal være enslydende. 5. Misbruges kortet, inddrages det. 6. Pladsbilletter til lyntog, intercitytog m.v. samt tilkøbsbilletter til 1. klasse købes for passagerens egen regning. Forudbestilling af plads i lyntog må tidligst finde sted ugedagen før rejsedagen. Forudbestilling af plads i andre tog kan finde sted fra 2 måneder før rejsedagen. Forevises der i et lyntog (sammen med rejsekortet for værnepligtige) en pladsbillet, der er bestilt tidligere end uge- b. SIDE 3: dagen før rejsedagen, er rejsekortet ugyldigt, og der skal da i toget købes billet efter de almindelige bestemmelser. 7. Bagagen kan indskrives efter de gældende regler. 8. Rejsekortet med tilhørende DSB-stamkort indsat i DSB-kortmappe er gyldigt kort i forbindelse med særlige legitimationskort (ID-kort), der på det kontrollerende personales forlangende skal forevises. Kortet er gyldigt til og med den påstemplede udløbsdato, dog ikke ud over tidspunktet for hjemsendelse eller overgang til en aflønningsform, hvor retten til fribefordring bortfalder, og hvor kortet skal afleveres til tjenestestedet. 9. Mister De rejsekortet, skal De snarest underrette Deres tjenestested, der efter en efterforskningsperiode på 10 dage kan foranledige et erstatningskort udstedt. Attester, der godtgør, at De er frirejseberettiget, godtages IKKE som billet. De vil derfor blive afkrævet billet efter de almindelige bestemmelser, såfremt en sådan attest forevises. DE BØR ALTID OPBEVARE DERES REJSEKORT OMHYGGELIGT. c. SIDE 4: 10. Frirejseberettiget personel har samme pligt som øvrige passagerer til at rette sig efter de i befordringsbestemmelserne m.v. fastsatte foreskrifter. De frirejseberettigede skal således uden tøven eller indsigelse rette sig efter det kontrollerende personales anvisninger og må på ingen måde søge at hindre personalet i at udføre dets tjenstlige pligter. Frirejseberettiget personel, der ofte optræder i meget stort antal, bør iøvrigt vise særligt hensyn til andre passagerer. Dette bør ske således: - ved behersket optræden, - ved at give plads for passagerer, der på grund af alder eller helbredstilstand har behov for sideplads, - ved kun at optage een plads pr. person, - ved at undgå støjende adfærd eller anden optræden, der kan være til gene for andre passagerer. OVERTRÆDELSE AF DE FOR FRIBEFORDRING FASTSATTE BESTEMMELSER MEDFØRER STRAFANSVAR. 4. KORTETS ØVRIGE TEKST. a. GENERELT. Når personelforvaltende myndighed eller tjenestestedet udsteder nye kort, skal teksten, med mindre andet er foreskrevet nedenfor, påføres med maskine ved anvendelse af store typer (VERSALIER) eller ved brug af et tilsvarende stempel. b. DSB-NR. Stamkortets abonnementsnummer, der overføres til rejsekortet af tjenestestedet, påføres med raderfast kuglepen. Der må ikke rettes i dette nummer. c. PERSONNUMMER OG NAVN påføres rejsekortet i to linier i det åbne felt under teksten »Nogle vigtige oplysninger se følgende sider«, med personnummeret alene i øverste linie, og navnet i nederste med efternavnet først og herefter fornavn eller forbogstaver. d. GYLDIG TIL OG MED. Påføres af den personelforvaltende myndighed, med datostempel svarende til det af DSB anvendte. e. EVENTUELLE BEGRÆNSNINGER I BRUG AF FÆLLESKOMMUNALE TRAFIKSELSKABERS BUSSER. Det til det enkelte tjenestested knyttede lokalområde, hvortil rejsekortet ikke er gyldigt, påføres i to linier med amtets navn i øverste og zone- eller rutenummer i nederste linie. Kortet, der udleveres til personel, der gør tjeneste ved tjenestestedet, hvortil der kun er knyttet de generelle begrænsninger, påføres teksten: INGEN YDERLIGERE BEGRÆNSNINGER f. MØDEDATO. Den dato, den pågældende indehaver af kortet er indkaldt, uanset kortets gyldighedsperiode forlænges. Dog gælder, at for personel, der hjemsendes midlertidig, anvendes den dato, hvor kortindehaveren sidst er indkaldt. Datoen påføres udelukkende ved brug af tal i rækkefølgen dag, måned, år med to cifre til hver (f.eks. 13. september 1982: 13 09 82). g. NR. Dette nummer er fortløbende fra 00001 til 99999. Kort, der udstedes af tjenestestederne, vil have nummeret påtrykt. Nummeret overføres til stamkort 2.'
Udløbsdatoen er den ordinære hjemsendelsesdato for værnepligtige af det pågældende mødehold.
For civile værnepligtige der er indkaldt til reduceret tjeneste, er udløbsdatoen dog den hjemsendelsesdato der beregnes i det enkelte tilfælde.
c. Forinden kortet udleveres påføres personelforvaltende myndighed med radarfast kuglepen stamkortet abonnementsnummer øverst på rejsekortet.
Der må ikke rettes i dette nummer.
6. UDSTEDELSE AF NYE REJSEKORT.
a. Nye rejsekort udstedes af den personelforvaltnendemyndighed eller, efter særlig bemyndigelse, tjenestestedet, når gyldighedsperioden forlænges som følge af eftertjeneste/erstatningstjeneste. Den personelforvaltende myndighed udsteder da et nyt rejsekort med en ny udløbsdato påstemplet.
b. Meddeler en frirejseberettiget, at hans rejsehjemmel er bortkommet, skal personelforvaltende myndighed efter udløbet af en efterforskningsperiode på mindst 10 dage foranledige, at et nyt rejsekort udstedes til den pågældende.
Samtidig skal personelforvaltende myndighed underrette DSB, Passagersalgskontoret, Sølvgade 40, 1349 København K.
Indberetninger til DSB skal i muligt omfang indeholde oplysninger om
- den pågældendes CPR-nr. og navn, - den pågældendes civile adresse, - rejsekortets nummer, - DSB stamkort (abonnementsnummer), - gyldighedsdato, - hvornår kortet er mistet, - om den pågældendes legitimationskort er mistet samtidig hermed, - om bortkomsten er sket i forbindelse med orlov, tjeneste eller hjemsendelse, samt - omstændighederne iøvrigt.
7. INDDRAGELSE AF REJSEKORT.
a. På tidspunktet for hjemsendelse skal hjemsendelsesmyndighed inddrage »Rejsekort til værnepligtige«.
b. Det ovenfor nævnte inddragelsestidspunkt kan indtræffe tidligere end den på kortet stemplede udløbsdato. Det gælder f. eks. for
- frirejseberettigede, der hjemsendes midlertidigt, - frirejseberettigede, der hjemsendes før tiden, - frirejseberettigede, der i henhold til pkt. 6. a. og b. skal have ombyttet »Rejsekortet for værnepligtige«, - frirejseberettigede, der administrativt hjemsendes »før tiden« som følge af week-end, helligdage, ferieorlov o.lign.
c. DSB-mappen med stamkort beholdes af kortindehaveren, idet kun indstikskortet »Rejsekort for værnepligtige« inddrages og tilintetgøres.
»REJSEKORT FOR VÆRNEPLIGTIGE«.
1. GENERELT.
Såfremt frirejseberettigedes faste bopæl her i landet ikke kan nås med de i kapitel 2, pkt. 3, nævnte befordringsmidler, kan der ydes godkendelse for hele billetudgiften på billigste klasse til offentlige befordringsmiddel (rutebil eller skib) mellem hjemstedet og nærmeste station, holdeplads eller dampskibsekspedition, hvortil'Rejsekort for værnepligtige' er gyldigt. Der kan dog kun ydes sådan godtgørelse i tilfælde, hvor billetudgiften har oversteget ialt 10 kr. for dobbeltrejse, med undtagelse af udgiften til lokalbefordring (bybusser etc.) i byområde, der ikke vil kunne godtgøres.
Godtgørelse for befordringsudgiften til rejser på sådanne strækninger, der ikke er omfattet af kortets gyldighedsområde er baseret på anvendelse af rabatkort.
Udgifter ved brug af eget motorkøretøj i tilslutning til eller i stedet for nærværende ordning kan ikke godtgøres.
2. RETNINGSLINIER FOR GODTGØRELSE.
a. Den frirejseberettigede indkøber for egen regning et rabatkort til den strækning, han efter ovenstående har adgang til at benytte.
Kortet forevises på skolen eller i værnepligtsstyrelsen snarest efter købet med henblik på godtgørelse af købsprisen. Såfremt kortet forevises efter at have været benyttet til mere end 2 rejser, kan godtgørelse ikke finde sted, med mindre skolen/værnepligtsstyrelsen finder, at omstændighederne taler herfor.
Ved forevisning af kortet påføres dette skolens/værnepligtsstyrelsens stempel, ligesom det påses, at den frirejseberettigedes, personnummer og navn fremgår af kortet. Kortet er herefter PERSONLIGT og kan anvendes mod samtidig forevisning af rejsekort for værnepligtige
b. Udgifter til nyt kort kan godtgøres mod aflevering af det opbrugte kort. Der kan dog højst godtgøres udgifter svarende til 20 dobbeltrejser pr. måned. Opbrugt kort opbevares 1 år, hvorefter de tilintetgøres. Der kan, når forholdene taler herfor, ydes den frirejseberettigede forskud på godtgørelse af første rabatkort.
Vedkommende skole/værnepligtsstyrelsen bør tilstræbe, at rabatkort er opbrugt ved hjemsendelsen, samt at der ikke godtgøres kort, som ikke kan benyttes fuldt ud før hjemsendelsen, jfr. iøvrigt pkt. 3.
c. Kort, der ved den frirejseberettigedes hjemsendelse etc. undtagelsesvis ikke måtte være fuldt opbrugt, inddrages af personelforvaltende myndighed og indsendes til vedkommende selskab, der herefter refunderer værdien af de ikke benyttede rejser.
3. ENKELT- OG DOBBELTBILLETTER.
Frirejseberettigede, der i henhold til pkt. 1 og 2 er berettigede til godtgørelse for befordringsudgifter, kan såfremt rejsen foretages med selskaber, der ikke udsteder rabatkort, i stedet få godtgjort udgiften til enkelt-/dobbeltbilletter, efter at rejsen er foretaget mod aflevering af dokumentation.
1. OMFANG.
a. Frirejseberettigede civile værnepligtige der er tjenestegørende på Bornholm. b. Frirejseberettigede civile værnepligtige, der er tjenstegørende i det øvrige Danmark, men som har bopæl på Bornholm
2. REJSEORDNINGEN.
Rejseordningen er udarbejdet under hensyntagen til den ved Bornholmstrafikken gældende ID-kort ordning med 50 pct. rabat på 2. kl. billetter, og de under a. og b. nævnte civile værnepligtige kan ved henvendelse til styrelsen mod kvittering få udleveret såvel ID-kort samt 2. kl. billetter.
3. ANSKAFFELSE AF SÆRLIGT ID-KORT.
Styrelsen indkøber de særlige ID-kort ved Bornholmstrafikkens ekspedition i Rønne. Med rekvisitionen skal følge en liste visende navn og DSB stamkortnummer (abonnementsnummer) for de personer, for hvilke ID-kort ønskes udstedt. ID-kortet underskrives af den pågældende, og indsættes i omslaget til DSB-rejsekortet. ID-kortet er uden billede og er kun gyldigt, når det er indsat i DSB-rejsekortet. Ved hjemsendelse inddrages og tilintetgøres ID-kort af den hjemsendende myndighed i lighed med tilintetgørelse af rejsekortet.
4. BILLETTER.
Styrelsen rekvirerer uge- eller månedsvis det nødvendige antal billetter ved Bornholmstrafikkens ekspedition i Rønne. Billetterne udleveres af styrelsen til de frirejseberettigede civile værnepligtige.
FORÆLDRE HAR FAST BOPÆL I GRØNLAND, PÅ FÆRØERNE ELLER I UDLANDET.
1. GENERELT.
Til frirejseberettigede personel, hvis hustru eller forældre har fast bopæl i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, kan der i forbindelse med orlov og rejsetilladelse ydes tilskud til afholdelse af udgifter ved køb af rejsehjemmel til hjemstedet og tilbage efter følgende regler:
a. Frihed og rejsetilladelse meddeles i henhold til de herfor almindeligt gældende regler. Det må i rejsens anledning ikke gives den frirejseberettigede orlov, ferie eller anden form for frihed i et sådant omfang, at det samlede antal fridage, der normalt tilkommer den pågældende, herved overskrides.
b. Værnepligtsstyrelsens tilskud fastsættes i hvert enkelt tilfælde til halvdelen af billetudgiften til billigste klasse med offentligt befordringsmidler, idet dog den del af rejsen, der eventuelt tilbagelægges her i landet, ikke skal indgå i tilskuddets beregning, men finde sted efter de almindelige regler for fribefordring med »Rejsekort for værnepligtige« som rejsehjemmel.
2. DEN MAKSIMALE STØRRELSE OG ANTALLET AF TILSKUD.
a. Ved rejser til udlandet anvendes jernbane og/eller ruteskib, og der kan ydes tilskud til een rejse i hver kalendermåned i den tid, den pågældende er ferieberettiget, med halvdelen af billetudgiften, dog højst 300 kr. pr. rejse (tur/retur).
Overførelse af ubenyttede tilskud i en eller flere måneder til de efterfølgende måneder eller forlods udbetaling af tilskud for følgende måned kan ikke finde sted.
b. Ved rejser til Grønland og Færøerne anvendes rutefly og/eller ruteskib, og der vil kun kunne ydes tilskud med indtil halvdelen af billetudgiften pr. rejse (tur/retur).
I løbet af tjenestetiden vil der til den enkelte maksimalt kunne ydes et beløb svarende til 300 kr. gange det antal måneder, som tjenestetiden måtte forventes at vare, regnet fra indkaldelsesdatoen. Perioder med fravær fra tjeneste, der normalt vil medføre erstatningstjeneste/eftertjeneste, medregnes ikke i opgørelsen, såfremt fraværet falder før eller i tilslutning til tilskudsrejsen.
Når retten til fribefordring forlænges af de samme årsager, som det fremgår af kapitel 2, pkt. 6. a., kan der i løbet af denne periode ligeledes ydes et tilskud på maksimalt 300 kr. gange det antal måneder, den pågældende påregnes at være berettiget til fribefordring, regnet fra datoen for indledningen af den »forlængede« tjeneste. Ubenyttede tilskud fra den første samlede uddannelse kan overføres, såfremt den efterfølgende tjeneste med ret til denne form for fribefordring ligger i direkte forlængelse heraf.
Når den frirejseberettigede hjemsendes midlertidigt, hvad enten dette sker efter ansøgning, eller uansøgt, kan ubrugte tilskud ikke overføres til/ved indkaldelse til aftjening af resterende tjeneste.
Såfremt forældre eller hustru først tager fast bopæl i Grønland eller på Færøerne under den frirejseberettigedes tjeneste, beregnes det maksimale tilskud ud fra fraflytningsdatoen.
c. Afregning skal normalt finde sted ved, at den pågældende, forinden rejsehjemmel indkøbes ved tjenestestedets (den regnskabspligtige myndigheds) foranstaltning, indbetaler sin andel af billetudgiften (50 pct. eller mere).
Har den pågældende forlods afholdt hele billetudgiften, kan tilskud i henhold til foranstående, dog udbetales mod aflevering af dokumentation for den stedfundne rejse (anvendt rejsehjemmel).
1. INDKALDELSE OG HJEMSENDELSE.
Personer, der møder til eller hjemsendes fra værnepligtstjeneste har ret til fri befordring fra hjemstedet her i landet (sydlige Danmark) til mødestedet og omvendt efter nedenstående regler:
a. Som rejsehjemmel anvendes den forud for indkaldelsen tilsendte indkaldelsesordre, eller det i forbindelse med hjemsendelsen udleverede hjemsendelsespas.
b. Rejsehjemlen giver adgang til fribefordring til de i kapitel 2, pkt. a. og b., nævnte befordringsmidler, med de herfor gældende regler, når den indkaldte/hjemsendte rejser uden afbrydelse til den station eller busholdeplads, der ligger nærmest mødestedet/hjemstedet.
Rejsehjemlen giver adgang til at medtage bagage/rejsegods efter de herfor gældende regler, men ligesom for plads- og tilkøbsbilletter for den rejsendes egen regning.
c. Rejsehjemlen kan anvendes på indkaldelsesdagen/hjemsendelsesdagen og indtil 2 døgn forinden/efter.
d. Såfremt den station eller holdeplads, der ligger nærmest mødestedet/hjemstedet, ikke kan nås med de i kapitel 2, pkt. 3. a. og b., nævnte befordringsmidler, og idet disse fortrinsvis skal benyttes, kan rejsen foretages ved brug af de på indkeldelsesordren vedhæftede eller på hjemsendelsespasset påklæbede tillægsbilletter således:
- Tillægsbilletter gøres forud for udsendelsen personlige ved at personelforvaltende myndighed påfører den indkaldtes personnummer og indkaldelsessted. »Til og fra«-rubrikken udfyldes af den rejsende selv. - Hjemsendelsespasset - i udfyldt stand med tillægsbilletter - tilstilles den civile værnepligtige.
2. UDLANDET, GRØNLAND OG FÆRØERNE.
a. Rejseudgifter ved indkaldelse til almindelig værnepligt for værnepligtige, der har
- taget midlertidigt ophold i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, f.eks. som følge af ferie, arbejde o.lign., - søfartsbog og sejler på udenrigsfart eller på Grønland og Færøerne, - et varigt tilhørsforhold til et af ovennævnte steder, og som efter afsluttet uddannelse og inden indkaldelsestidspunktet er taget tilbage til hjemstedet,
godtgøres normalt ikke. Eventuel indstilling herom fremsendes til værnepligtsstyrelsen.
b. Ved hjemsendelse godtgøres rejseudgifter til udlandet, Grønland og Færøerne ikke.
---------------------------------------------------------------------
A - BESTEMMELSE
BESTEMMELSE OM TILSKUD TIL CIVILE VÆRNEPLIGTIGES FRITIDSAKTIVITETER.
KAPITEL 6. SÆRLIGE BESTEMMELSER.
§ 1.
Stk. 1. Der kan ydes civile værnepligtige tilskud til dækning af indskrivningsgebyr, deltagerandel af lærerløn og udgifter til materialer i forbindelse med deltagelse i fritidsvirksomhed, der falder ind under fritidslovens kapitel III.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes tilskud til en civil værnepligtigs medlemskab af en idrætsforening (idrætsgrene under Dansk Idrætsforbund).
§ 2.
Stk. 1. Den enkelte civile værnepligtige kan i løbet af sin tjenestetid maksimalt få tilskud til deltagelse i ialt 2 fritidsaktiviteter, f.eks. hobby og engelsk, eller hobby og medlemskab af en idrætsforening, eller engelsk og medlemskab af en idrætsforening, eller medlemskab af 2 idrætsforeninger.
§ 3.
Stk. 1. Tilskuddet fastsættes for den enkelte deltager til 75% af indskrivningsgebyr m.v., dog højst 150 kr.
Stk. 2. Tilsvarende fastsættes tilskuddet til den enkeltes medlemskab af en hobby - eller idrætsforening til maksimalt 75% af kontingentet i den pågældendes tjenestetid, dog højst 150 kr.
Stk. 3. For civile værnepligtige med kortere tjenestetid end 11 måneder reduceres de i stk. 1 og 2 nævnte maksimumsbeløb forholdsmæssigt.
§ 4.
Stk. 1. Anmodning om tilskud fremsættes overfor skolechefen eller værnepligtsstyrelsen.
Stk. 2. Der kan kun udbetales tilskud mod forevisning af dokumentation.
Stk. 3. Denne bestemmelse træder i kraft 1. januar 1980 og afløser tidligere A-bestemmelse af maj 1975, j.nr. 32.5 - 4. --------------------------------------------------------------------- UDSTEDELSE AF CAFETERIAREKVISITION TIL CIVILE VÆRNEPLIGTIGE PÅ SKOLEN. civile værnepligtige på skole og på arbejdshold kan i enkeltstående undtagelsestilfælde modtage madvarer og de til måltidet hørende drikkevarer (ikke alkoholiske drikke) mod kvittering på en særlig cafeteriarekvisition. Såfremt den værnepligtiges økonomiske situation er af en sådan art, at køb på kredit er nødvendig udover en enkelt dag, kan en forlængelse af ordningen kun finde sted efter forudgående kontakt med socialkonsulenten subsidiært skolechefen eller dennes stedfortræder, som i hvert enkelt tilfælde skal anbefale, at den værnepligtige i en periode af maximalt en uge kan foretage indkøb i cafeteriet ved hjælp af rekvisition. Af rekvisitionen fremgår det, at den værnepligtige ved sin underskrift erklærer sig indforstået med, at skolen ved først givne lejlighed modregnet det skyldige beløb i lønnen. Kopi af de relevante rekvisitioner lægges i den værnepligtiges lønpose, originalerne i sagsmappen. Det skal understreges, 1) af der bør vises tilbageholdenhed med anvendelsen af den ovenfor skitserede ordning, både af hensyn til de civile værnepligtiges økonomi og af hensyn til den øgede administrative belastning ved ordningens anvendelse. 2) at kun varer, der er ernæringsmæssigt nødvendige, omfattes af ordningen. Der kan således ikke sælges tobaksvarer, øl, chokolade o.s.v. ved anvendelse af cafeteriarekvisitionen. --------------------------------------------------------------------- BESTEMMELSE OM KØB AF TEATERBILLETTER. I medfør af § 9, stk. 2, pkt. 2, i ministeriet for kulturelle anliggenders bekendtgørelse nr. 393 af 31. august 1979 vedrørende den landsdækkende teaterabonnementsordning kan unge under 25 år, der er under uddannelse, hvortil regnes civile værnepligtige under 25 år - uden at tegne abonnement - købe teaterbilletter med 50% rabat af de godkendte billetpriser indenfor de 2 billigste kriskategorier. Køb af teaterbilletter efter den ordning kan mod forevisning af legitimationskort ske ved henvendelse til de stedlige publikumsorganisationer. For de storkøbenhavnske teatre administreres billetkøbsordningen af organisationen ARTE, Hvidkildevej 64, opgang 1, 2400 NV, tlf. (01) 10 16 22. For provinsteatrene administreres billetkøbsordningen af de enkelte teatre og for turnerende teatre af den lokale teaterforening. Køb af teaterbilletter formidles ikke af Civil Værnepligt's institutioner. Denne bestemmelse afløser den tidligere bestemmelse om køb af teaterbilletter, som udsendt i Reglememtet af september 1979 fra Styrelsen for civil værnepligt. --------------------------------------------------------------------- BESTEMMELSER OM UDGANGSFRIHED, TJENESTEFRIHED, ORLOV, ERSTATNINGSTJENESTE OG MIDLERTIDIG HJEMSENDELSE AF VÆRNEPLIGTIGE, DER AFTJENER VÆRNEPLIGTEN VED CIVILT ARBEJDE. I. UDGANGSFRIHED. a. Udgangsfrihed er frihed til på ugens 5 første hverdage at forlade tjenestestedet fra arbejdstids ophør til arbejdstids begyndelse, normalt den følgende dags morgen. b. Udgangsfrihed tilkommer civile værnepligtige, medmindre vagttjeneste eller særlige tjenstlige forhold gør deres tilstedeværelse nødvendig. II. TJENESTEFRIHED. a. TJENESTEFRIHED er frihed af kortere varighed end en hel arbejdsdag. b. I tilfælde, hvor dette er tilstrækkeligt, kan tjenestefrihed træde i stedet for orlov. Ferieorlov samt syge- og rekreationsorlov kan dog ikke erstattes af tjenestefrihed.
Stk. 2. Tjenestefrihed kan endvidere gives som belønningsfrihed samt iøvrigt, når særlige forhold gør det nødvendigt.
Stk. 3. I det omfang, tjenesten tillader det, gives fri den 1. maj og grundlovsdag samt fra kl. 12.00 juleaftensdag.
Stk. 4. Tjenestefrihed gives af vedkommende nærmeste chef. III. ORLOV - bortset fra barselsorlov. a. Orlov er frihed af mindst et døgns varighed. b. Civile værnepligtige har fri på KALENDER-HELLIGDAGE i den udstrækning, tjenesten tillader det. c. Civile værnepligtige har LØRDAG/SØNDAGSORLOV fra arbejdstids ophør om fredagen til tjenestens begyndelse den følgende mandag i den udstrækning tjenesten tillader det. d. FERIEORLOV gives efter følgende retningslinier: Under de første 11 måneders tjeneste har civile værnepligtige ret til 11 feriedage, hvoraf 1 skal falde på en fredag. Efter skolechefens eller værnepligtsstyrelsens nærmere bestemmelse skal 6 af feriedagene gives i en samlet periode efter det indledende skoleophold. Den samlede ferieorlov (heraf 1 lørdag) skal placeres i forbindelse med en tjenestefri søndag. Øvrige feriedage gives mellem jul og nytår. Eventuelt overskydende feriedage gives efter skolechefens eller værnepligtsstyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Under tjeneste udover 11 måneder - bortset fra eventuel eftertjeneste eller erstatningstjeneste - har civile værnepligtige ret til 2 feriedage på hverdage pr. påbegyndt måned. Sådan frihed kan tidligst gives efter udløbet af de første 11 måneders tjeneste. En af hver 6 feriedage skal falde på en lørdag. Feriedagene gives fortrinsvis mellem jul og nytår og iøvrigt efter skolechefens eller værnepligtsstyrelsens bestemmelse.
Stk. 3. Værnepligtige, der er indkaldt til mindre end 11 måneders civilt arbejde, har ret til een feriedag pr. påbegyndt måned. En af hver 6 feriedage skal falde på en lørdag. Feriedagene gives så vidt muligt mellem jul og nytår og iøvrigt efter skolechefens eller værnepligtsstyrelsens bestemmelser.
Stk. 4. Skolechefens og værnepligtsstyrelsens fastsættelse af tidspunktet for afvikling af feriedage i henhold til stk. 1, 2 og 3 sker efter forhandling med den civile værnepligtige, hvis ønsker om feriedagenes placering under hensyntagen til tjenestens tarv, herunder forholdene på vedkommende udstationeringssted, så vidt muligt skal imødekommes.
Stk. 5. De foran i stk. 1, 2 og 3 fastsatte regler om placering af feriedage mellem jul og nytår kan fraviges af værnepligtsstyrelsen, når hensynet til tjenesten på et udstationeringssted gør det nødvendigt.
Stk. 6. Ferieorlov kan gives i tilknytning til anden orlov eller frihed. e. FAMILIEORLOV kan tildeles civile værnepligtige i følgende tilfælde:
1. Ved højtideligholdelse af nærmeste pårørendes dåb, konfirmation eller lignende samt runde fødselsdage, i sidstnævnte anledning dog tidligst ved den pårørendes fyldte 50 år.
Ved nærmeste pårørende forstås børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede, bedsteforældre, oldeforældre og hustrus eller samlevers forældre og søskende. Orloven, der meddeles ved fornøden forudgående dokumentation, skal have en sådan varighed, at de civile værnepligtige får mulighed for at deltage i den eventuelle kirkelige eller borgerlige handling samt den normale festligholdelse af dagen.
2. Ved alvorlig tilskadekomst, eller akut, alvorlig sygdom blandt nærmeste pårørende.
Ved nærmeste pårørende forstås hustru eller dermed sidestillet, børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede og hustrus eller samlevers forældre samt forlovede. Orloven må normalt kun være af kortvarig karakter. Dokumentation skal forevises, normalt efter orlovens ophør.
3. Ved dødsfald blandt nærmeste pårørende.
Ved nærmeste pårørende forstås hustru eller samlever, børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede samt forlovede. Orloven, der meddeles snarest efter, at underretning om dødsfald er modtaget, gives indtil dagen efter begravelsen.
Ved deltagelse i bedsteforældres, oldeforældres samt hustrus eller samlevers forældres og søskendes begravelse gives frihed i fornødent omfang.
Dokumentation skal forevises, normalt efter orlovens ophør.
Stk. 2. Afgørelse om familieorlov træffes af skolechefen eller værnepligtsstyrelsen.
f. SYGEORLOV OG REKREATIONSORLOV kan tildeles civile værnepligtige efter INDSTILLING fra en læge, medmindre der er grundlag for midlertidig hjemsendelse.
Stk. 2. Syge- og rekreationsorlov i indtil 14 dage kan gives af skolechefen eller værnepligtsstyrelsen.
I andre tilfælde træffes afgørelsen af værnepligtsstyrelsen.
g. VELFÆRDSORLOV i indtil 60 døgn kan tildeles civile værnepligtige, når det er nødvendigt af hensyn til den tjenstgørendes eller hans nærmeste pårørendes velfærd.
Stk. 2. Ved nærmeste pårørende forstås hustru eller samlever, børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede samt forlovede.
Stk. 3. Velfærdsorlov af længere varighed end 14 dage kan kun meddeles af værnepligtsstyrelsen.
Stk. 4. Under vælfærdsorlov i indtil 14 dage afgør skolechefen eller værnepligtsstyrelsen i forening med socialkonsulenten, hvorvidt der i de enkelte tilfælde kan udbetales hel, delvis eller ingen løn m.v.
I forening med socialkonsulenten bestemmer værnepligtsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang der skal ydes løn m.v. under velfærdsorlov af længere varighed end 14 dage.
h. BESKÆFTIGELSESORLOV kan tildeles civile værnepligtige, når det er nødvendigt med henblik på at skaffe sig beskæftigelse efter hjemsendelsen, og dette ikke kan opnås i forbindelse med anden frihed.
Stk. 2. Orloven meddeles mod afgivelse af oplysning om navn og adresse på den arbejdsgiver eller lignende eller det arbejdsformidlingskontor, som ansøgeren har truffet aftale med om forhandling.
Stk. 3. Afgørelse om beskæftigelsesorlov træffes af skolechefen eller værnepligtsstyrelsen.
i. FORENINGSLEDERORLOV kan tildeles civile værnepligtige med henblik på deltagelse i organisations- eller foreningsarbejde.
Stk. 2. Orloven kan kun meddeles organisations- eller foreningsledere i betydende landsorganisationer eller landsforeninger med henblik på deltagelse i arrangementer, der er af væsentlig betydning for nævnte organisationer eller foreninger, samt ungdomsledere i tilsvarende organisationer eller foreninger med henblik på deltagelse i lejrarrangementer og lignende, hvis gennemførelse vil være afhængig af de pågældendes tilstedeværelse.
Stk. 3. Ansøgninger om foreningslederorlov skrives på en særlig formular, der på begæring udleveres af skolen eller værnepligtsstyrelsen. Ansøgningen indsendes i 2 eksemplarer gennem den pågældendes forening eller organisation til værnepligtsstyrelsen eller for værnepligtige på arbejdshold til skolen, som med en udtalelse videresender den til værnepligtsstyrelsen til afgørelse.
Stk. 4. Foreningslederorlov kan normalt ikke gives under det indledende skoleophold.
Stk. 5. Under foreningslederorlov ydes ikke løn m.v.
j. IDRÆTSORLOV kan tildeles civile værnepligtige med henblik på deltagelse i idrætsarrangementer.
Stk. 2. Orloven kan kun meddeles særlige kvalificerede idrætsudøvere i forbindelse med deltagelse i idrætsarrangementer, der er af væsentlig betydning for dansk idræt.
Stk. 3. Ansøgning om orlov insendes af vedkommende specialforbund eller lignende til værnepligtsstyrelsen eller for værnepligtige på arbejdshold til skolen, der med en udtalelse videresender den til værnepligtsstyrelsen til afgørelse.
Stk. 4. Idrætsorlov kan normalt ikke gives under det indledende skoleophold.
Stk. 3. Under idrætsorlov ydes ikke løn m.v.
k. ORLOV I VIDERE OMFANG kan tildeles civile værnepligtige, når forholdene taler herfor.
Stk. 2. Ved orlov i videre omfang forstås orlov af længere varighed eller orlov i anden anledning end foran anført, og som normalt kan afvikles indenfor den for den pågældende fastsatte hjemsendelsesdato.
Stk. 3. Nedenfor er opregnet nogle forhold, som kan give anledning til imødekommelse af ansøgning om orlov i videre omfang:
1) Stipendierejser, der er af afgørende betydning for den pågældende, og som vil bortfalde, såfremt den ikke afvikles inden for den i stipendiet fastsatte ramme.
2) Varetagelse af borgerligt ombud, når den pågældendes personlige deltagelse er absolut påkrævet (ikke kan varetages af stedfortrædere).
3) Aktiv deltagelse i valgkamp som folketingskandidat.
4) Orlov udover 60 dage, når det er af afgørende betydning for den pågældendes eller hans nærmeste pårørendes velfærd, og hvir den pågældendes problem kan løses uden iværksættelse af midlertidig hjemsendelse.
5) Deltagelse i faglige konkurrencer af afgørende betydning for den pågældende selv.
Stk. 4. Ansøgninger i henhold til stk. 1 indsendes til værnepligtsstyrelsen til afgørelse.
Stk. 5. I forening med socialkonsulenten bestemmer værnepligtsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang der skal ydes løn m.v. under orlov efter stk. 1.
IV.BARSELSORLOV.
Der er ved lov hjemlet ret til barselsorlov for faderen.
For civile værnepligtige gælder følgende regler om barselsorlov efter møde til aftjening af værnepligt:
a. BARSELSORLOV UNDER SKOLEOPHOLD.
En civil værnepligtig, der udnytter sin ret til barselsorlov i indtil 10 dage, underretter skolen herom.
Hvis den værnepligtige ikke er berettiget til dagpenge, får han udbetalt de almindelige ydelser til civile værnepligtige under fraværet.
En civil værnepligtig, der udnytter sin ret til barselsorlov i mere end 10 dage, hjemsendes midlertidigt med henblik på senere indkaldelse til fuld tjeneste.
b. BARSELSORLOV EFTER SKOLEOPHOLDETS OPHØR.
En civil værnepligtig, der udnytter sin ret til barselsorlov, får sammenlagt med den barslesorlov, der eventuelt er opnået under skoleopholdet, orlov uden tjenestetidsforlængelse i indtil 2 uger. Ved barselsorlov udover 2 uger får den civile værnepligtige tjenestetiden forlænget med det antal døgn, som orloven sammen med evt. tidligere barselsorlov har varet udover 2 uger.
Hvis den civile værnepligtige ikke er berettiget til dagpenge, får han udbetalt de almindelige ydelser til civile værnepligtige under fraværet i indtil 2 uger.
Herudover udbetales der ikke ydelser i forbindelse med barselsorlov.
c. VARSLING.
En udstationeret civil værnepligtig, der udnytter sin ret til fravær i indtil 2 uger ved fødslen eller modtagelsen i hjemmet af barnet, skal med 4 ugers varsel underrette udstationeringsstedet og værnepligtsstyrelsen om, hvornår han påregner at begynde fraværet og om længden af fraværet. Den udstationerede civile værnepligtige skal således ved afgivelse af varsel tage stilling til, om han ønsker at udnytte de 2 uger fuldt ud.
Stk. 2. En udstationeret civil værnepligtig, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter 14. uge efter fødslen, skal senest 8 uger efter fødslen underrette udstationeringsstedet og værnepligtsstyrelsen om, hvornår han påbegynder fraværet og om længden af fraværet. Den udstationerede værnepligtiges samlede fravær efter 14. uge efter fødslen skal altså være tilrettelagt senest 8 uger efter fødslen.
Stk. 3. Værnepligtige på arbejdshold er ikke omfattet af de nævnte varslingsregler.
V. BEGRÆNSNINGER I ADGANGEN TIL FRIHED M.V.
a. Udgangsfrihed og lørdag-søndagsorlov kan delvis bortfalde som følge af anvendelse af diciplinarmidler. Herudover kan udgangsfrihed og lørdag-søndagsorlov kun bortfalde af de i stk. 2 nævnte grunde.
Stk. 2. Ferieorlov samt allerede meddelt frihed af anden art end nævnt i stk. 1, kan kun bortfalde på grund af særlige tjenstlige forhold, som gør de civile værnepligtiges tilstedeværelse nødvendig, eller som følge af sygdom eller selvforskyldt fravær, herunder anholdelse, varetægtsfængsel og afsoning af straf.
Stk. 3. Bortfalder en ferieorlov af tjenstlige årsager, eller fordi den civile værnepligtige ved orlovens begyndelse er indlagt på sygehus, skal gives den pågældende tilsvarende frihed på et andet tidspunkt. I andre tilfælde medfører bortfald af frihed ikke pligt til at godtgøre tabet heraf med anden frihed.
b. Skolechefen eller værnepligtsstyrelsen kan bestemme, at ferieorlov skal træde i stedet for familieorlov, velfærdsorlov, beskæftigelsesorlov, foreningslederorlov, idrætsorlov eller orlov i henhold til afsnit III., punkt k. (orlov i videre omfang).
c. Orlov, der ikke er afviklet inden den pligtige tjenestetids udløb, bortfalder.
VI. ERSTATNINGSTJENESTE.
a. Orlov i henhold til afsnit III., punkt e. (familieorlov), g. (velfærdsorlov), h. (beskæftigelsesorlov), i. (foreningslederorlov), j. (idrætsorlov) og k. (orlov i videre omfang), som sammenlagt har en varighed af 15 døgn og derover, samt barselsorlov udover 2 uger i henhold til afsnit IV. b. medfører pligt til tjeneste udover den normale hjemsendelsesdag i det antal døgn, som orloven har omfattet.
Stk. 2. Erstatningstjeneste i henhold til stk. 1 kan helt eller delvis bortfalde, når tjenstlige hensyn taler imod, at civile værnepligtige holdes til tjeneste efter den normale hjemsendelsesdag. Afgørelsen herom træffes i hvert enkelt tilfælde af værnepligtsstyrelsen.
VII. MIDLERTIDIG HJEMSENDELSE.
a. Civile værnepligtige kan efter ansøgning hjemsendes midlertidigt, når velfærdstruende forhold for den værnepligtige eller hans nærmeste pårørende afgørende taler for det.
Ved nærmeste pårørende forstås hustru eller samlever, børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede samt forlovede. Civile værnepligtige, der udnytter deres ret til barselsorlov i mere end 10 dage under skoleopholdet, hjemsendes ligeledes midlertidigt.
Stk. 2. Tiltrædelse af en civil stilling, som er et ganske enestående tilbud i forhold til ansøgerens uddannelsesniveau, kan ligeledes give anledning til imødekommelse af ansøgning om midlertidig hjemsendelse.
Stk. 3. Såfremt en civil værnepligtig skal forrette mere end 15 måneders tjeneste, kan ansøgning om midlertidig hjemsendelse umiddelbart før hjemsendelsestidspunktet imødekommes, hvis ansøgeren ved hjemsendelse til normal tid vil få sin uddannelse væsentlig forsinket eller blive afskåret fra at opnå en særlig fordelagtig ansættelse.
Stk. 4. I forbindelse med midlertidig hjemsendelse skal ansøgeren skriftligt forpligte sig til at forrette resterende tjeneste senest 1 år efter den midlertidige hjemsendelse. Værnepligtsstyrelsen kan dog tillade udsættelse med indkaldelse til fortsat tjeneste i indtil 1 år ad gangen, dog længst til udgangen af det år, hvori den midlertidigt hjemsendte fyldte 26 år. Afgørelse om udsættelse herudover træffes af værnepligtsnævnet.
Stk. 5. Ansøgning om midlertidig hjemsendelse fremsendes i alle tilfælde til værnepligtsstyrelsen til afgørelse eller videresendelse til værnepligtsnævnet. Ansøgning skal være ledsaget af fornøden dokumentation for de forhold, som påberåbes.
---------------------------------------------------------------------
BEREGNING AF ERSTATNINGSTJENESTE OG BEREGNING AF EFTERTJENESTE.
ERSTATNINGSTJENESTE - EFTERTJENESTE.
En civil værnepligtigs ordinære hjemsendelsesdato kan udsættes af 2 grunde - enten på grund af skyldig erstatningstjeneste, jfr. afsnit VI. a. eller på grund af eftertjeneste, jfr. § 1, stk. 1 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 20. september 1976 om eftertjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde.
I BEGGE TILFÆLDE SKAL DET SAMLEDE FRAVÆR HAVE EN VARIGHED AF 15 DAGE ELLER DEROVER, FØR TJENESTETIDEN KAN FORLÆNGES UDOVER DEN ORDINÆRE HJEMSENDELSESDAG.
I det førstnævnte tilfælde udsættes hjemsendelsesdatoen på grund af meddelt orlov, medens eftertjenesten pålægges som følge af et ulovligt fravær eller på grund af strafafsoning, herunder varetægtsfængsel, der anses for udstået i straffen.
Udskydelse af hjemmesendelsesdagen kan kun finde sted, såfremt der foreligger ENTEN mindst 15 dages orlov med forpligtelse til erstatningstjeneste ELLER mindst 15 dages ulovligt fravær m.v., der medfører eftertjeneste, medems forlænget tjeneste eksempelvis ikke kan pålægges, såfremt en værnepligtig har været fraværende fra tjenesten i 15 dage, hvoraf 7 dage skyldes orlov og 8 dage ulovligt fravær m.v.
---------------------------------------------------------------------
BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORHOLD UNDER SYGDOM OG ULYKKE.
På skolen:
I ARBEJDSTIDEN:
Bliver en civil værnepligtig syg (kommer til skade) i arbejdstiden, må han omgående meddele dette til kontoret.
Ved mindre ildebefindende kan han efter lærerens skøn få tilladelse til i kortere tid at hvile sig på sit værelse.
UDENFOR ARBEJDSTIDEN:
Bliver en civil værnepligtig syg (kommer til skade) udenfor arbejdstiden, må han omgående henvende sig til vagthavende, der drager omsorg for tilkaldelse af læge, for så vidt omgående lægehjælp er påkrævet.
I andre tilfælde indlægger den vagthavende den syge på skolens sygestue og indfører tilfældet i lægebogen, hvorefter lægetilsyn rekvireres til den følgende morgen.
»SYG I KVARTER«:
Civile værnepligtige, der af lægen er meldt syg i kvarter for en bestemt periode, må ikke uden lægens tilladelse genoptage arbejdet eller sættes i arbejde, før perioden udløber.
Sådanne kvartersyge kan ikke opnå friheder til at forlade skolen.
INDLÆGGELSE PÅ SYGESTUE:
Lægen kan ordinere en civil værnepligtig, der har meldt sig syg, indlagt på skolens sygestue. Endvidere kan ledelsen indlægge syge civile værnepligtige på sygestue, idet lægen samtidig tilkalder til omgående besøg eller besøg den følgende morgen.
Patienten, der er indlagt på sygestue, skal holde sengen, idet de dog skal stå op om morgenen, gøre toilette og holde deres seng i orden. Endvidere kan de gå på WC, men må iøvrigt ikke forlade sygestuen.
Under fravær fra skolen:
INDENRIGSMINISTERIETS BESTEMMELSER AF 16. AUGUST 1955 OG 17. OKTOBER 1962 OM SYGDOM UNDER FRAVÆR:
1. Såfremt en civil værnepligtig bliver syg under orlov, skal han snarest muligt søge tilbage til skolen.
Er hans sygdom af en sådan karakter, at lægebehandling ikke kan opsættes, eller vil tilbagerejsen medføre smittefare for mandskabet på skolen eller for personer, han kommer i berøring med under rejsen, kan han for statens regning lade sig indlægge på nærmeste civile sygehus.
2. Hvis der ikke er mulighed for indlæggelse på civilt sygehus, f.eks. på grund af patientens tilstand, pladsmangel på sygehus eller tilfældets art, kan han lade sig lægebehandle i hjemmet.
Dette gælder også mindre alvorlige sygdomstilfælde under befalet orlov (jul, påske, pinse), hvor der ikke er mulighed for at vende tilbage til skolen.
Indenrigsministeriet vil herefter afgøre, hvorvidt omkostningerne hertil vil kunne erstattes af statskassen.
Kun sygdom, som kræver sengeleje, er gyldig grund til fravær fra skolen.
3. Udebliver en civil værnepligtig fra skolen efter udløbet af meddelt frihed, skal han, hvis han angiver sygdom som grund hertil, OMGÅENDE FORANLEDIGE LÆGE TILKALDT OG LIGELEDES OMGÅENDE SKRIFTLIGT ELLER TELEFONISK MEDDELE SKOLEN GRUNDEN TIL FRAVÆRET, SAMT HVILKEN LÆGE, DER HAR TAGET HAM UNDER BEHANDLING.
(Såfremt tjenestestedet ikke 3. dagen er underrettet, skal der rejses offentlig undersøgelse for udeblivelsen).
Skolens læge vil efter det oplyste og eventuelt i samråd med den behandlende læge afgøre, hvornår den sygemeldte værnepligtige kan overføres fra hjemmet eller det civile sygehus til skolens sygestue.
Ved dette skøns udøvelse skal det påses, at uden for skolen værende sygemeldte civile værnepligtige så vidt muligt, og så snart forholdene tillader det, skal tilbageføres til skolens sygestue. I forbindelse hermed skal lægen skønne over, hvorvidt patienten skal befordres ved foranstaltning af redningskorpset, med hvem der er indgået overenskomst, eller om den værnepligtige kan befordres på anden måde - ved offentligt transportvæsen o.lign. Såfremt sygdommens varighed i hjemmet overstiger 3 dage, skal den civile værnepligtige drage omsorg for, at den læge, som har taget ham under behandling, påny tilkaldes med henblik på fremskaffelse af lægeattest, som af lægen kan udstedes fra og med den 4. sygedag. Lægeattesten foranlediges omgående tilsendt skolen. Med lægeattesten skal følge nøjagtig oplysning om, på hvilken adresse den civile værnepligtige henligger syg. Med enhver henvendelse til læge eller sygehus skal angives, at den pågældende er civil værnepligtig, samt at han forretter tjeneste på skolen. Ved sygdommens afslutning skal den civile værnepligtige vende tilbage til skolen senest efter at have været oppegående 1 dag i hjemmet, medmindre andet er bestemt af skolens læge efter samråd med den behandlende læge.
Rekonvalecens o.lign. kan kun anvises af skolens læge.
4. Overtrædelse af ovenstående bestemmelser kan medføre straf for ulovlig udeblivelse og at afholdte udgifter til lægebehandling og lignende ikke vil kunne refunderes.
---------------------------------------------------------------------
SAMARBEJDSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE.
Nærværende bestemmelsers afsnit I omhandler regler for udstationerede civile værnepligtige, medens afsnittene II og III er forbeholdt bestemmelserne, der er gældende for civile værnepligtige, som henholdsvis opholder sig på skolen eller i lejr. Reglerne i afsnit IV om det centrale samarbejdsorgan, landskontaktudvalg, omfatter alle civile værnepligtige.
AFSNIT I. - UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNEPLIGTIGE.
A. ORIENTERING OM SAMARBEJDSREGLER.
1. Det påhviler chefen for en skole for civile værnepligtige at drage omsorg for, at orientering om nærværende samarbejdsregler indgår i skolens undervisningsprogram.
2. På skolen for civile værnepligtige udleveres et eksemplar af nærværende bestemmelser til alle elever.
3. Værnepligtsstyrelsen drager omsorg for, at samtlige civile værnepligtige gøres bekendt med eventuelle nye bestemmelser for talsmandshvervets udførelse.
B. REGIONS- OG VALGGRUPPEINDDELING.
1. Landets inddeles geografisk i følgende 13 talsmandsregioner:
Nordjyllands + Viborg amter
Århus amt
Ringkøbing amt
Vejle amt
Ribe + Sønderjyllands amter
Fyns amt
Københavns amt + del af Roskilde amt (3 regioner)
Frederiksberg amt + del af Københavns amt
Vestsjællands amt + del af Frederiksborg og Roskilde amter
Storstrøms amt
Bornholms amt
De nærmere geografiske afgrænsninger af regionerne fastsættes af værnepligtsstyrelsen.
2. Inden for hver region etableres normalt 1 valggruppe for hvert påbegyndt antal af 50 tjenstgørende civile værnepligtige.
Den geografiske afgrænsning af de enkelte valggruppers område fastsættes af værnepligtsstyrelsen i samråd med landskontaktudvalget.
3. Når det - på grund af større tilgang end afgang af civile værnepligtige - findes hensigtsmæssigt at dele en valggruppe, fastsætter valggruppen i forening med værnepligtsstyrelsen og landskontaktudvalget grænserne for de 2 valggrupper.
4. Til hver valggruppe er knyttet den konsulent, som varetager tilsynsfunktionerne på de udstationeringssteder, hvor flertallet af gruppens medlemmer gør tjeneste.
5. Såfremt en civil værnepligtig ønsker det, kan han ved henvendelse til værnepligtsstyrelsen blive overflyttet fra den valggruppe, hvor udstationeringsstedet er beliggende, til bopælsvalggruppen.
C. VALG AF TALSMÆND.
1. Hver valggruppe vælger en talsmand og 1 suppleant.
2. For hver region vælges mindst 2 talsmænd og 2 suppleanter.
3. Valg af talsmænd sker ved hemmelig, skriftlig afstemning og afgøres ved simpelt stemmeflertal. Der stemmes på personer, og i tilfælde af stemmelighed foretages omvalg.
Såfremt stemmerne stadig står lige efter omvalg, foretages lodtrækning. Valget finder sted på et valggruppemøde, hvortil der er indkaldt med mindst 7 dages varsel med angivelse af, at der foretages valg. Valget finder sted i tjenestetiden og må kun overværes af stemmeberettigede. Af og blandt de stemmeberettigede vælges en person, der skal lede valgets gennemførelse samt snarest muligt give vedkommende konsulent meddelelse om valgets udfald.
Såfremt ingen af valggruppens medlemmer ønsker at modtage valg som talsmand, sammenlægges valggruppen midlertidigt med en anden valggruppe af værnepligtsstyrelsen efter samråd med landskontaktudvalget. Denne midlertidige sammenlægning vedvarer indtil mindst 5 af den oprindelige valggruppes medlemmer ønsker valg af egen talsmand, dog højst 2 måneder.
4. Nyt valg af talsmand finder sted, når
a. en talsmand har frasagt sig hvervet,
b. en talsmand ikke længere gør tjeneste sammen med den valggruppe, der har valgt ham.
c. et flertal af de fremmødte på et valggruppemøde ønsker det. Flertallet skal dog udgøre mindst 30% af valggruppens medlemmer. En sådan beslutning er kun gyldig, når spørgsmålet om talsmandens forbliven har været optaget som et punkt på den før mødet udsendte dagsorden.
d. når halvdelen af valggruppens medlemmer er udskiftet med andre siden sidste talsmandsvalg.
D. TALSMANDENS VIRKSOMHED. VALGGRUPPEMØDER.
1. En talsmand skal virke som forbindelsesled mellem valggruppen og de foresatte samt landskontaktudvalget. Han skal herunder på valggruppens vegne varetage medlemmernes interesser med hensyn til tjenestlige forhold og vilkår, sociale forhold samt velfærdsforanstaltninger.
2. Såfremt en talsmand finder behov for det, kan han afholde møder med sin valggruppe med henblik på drøftelse af de i punkt I nævnte forhold af fælles interesse for valggruppens medlemmer.
3. Hvis 20% af valggruppens medlemmer, dog mindst 5, stiller krav herom, skal talsmanden hurtigst muligt lade indkalde til valggruppemøde.
4. Talsmanden må ikke lade hengå over 2 måneder før afholdelse af valggruppemøde finder sted. Overskridelse af denne frist kan bevirke, at landskontaktudvalget foranlediger valggruppen indkaldt til møde, hvis udvalget finder behov for det.
5. Mødedatoen for valggruppemøde fastsættes af talsmanden i samråd med vedkommende konsulent. I det omfang, møder påbegyndes inden for tjenestetiden, sørger konsulenten for anvisning af et mødelokale, der så vidt muligt skal være centralt placeret under hensyn til de offentlige transportmidler, som er til rådighed inden for valggruppens område. I særlige tilfælde kan mødelokale tillige stilles til rådighed ved møder, der påbegyndes uden for tjenestetiden.
6. Talsmanden indkalder valggruppens medlemmer til møde så vidt muligt senest 1 uge forud for mødedagen. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for mødet. Kopi af indkalselsesskrivelsen tilsendes samtidig værnepligtsstyrelsen samt landskontaktudvalget.
7. Konsulenten kommer til alle valggruppemøder, der holdes inden for tjenestetiden, og skal som punkt 1 på dagsordenen give sådanne meddelelser, som er af almindelig interesse for valggruppens medlemmer, samt besvare spørgsmål fra valggruppen. Medmindre særlige forhold tilsiger andet, forlader konsulenten herefter mødet.
8. Inden for tjenestetiden kan der i kvartalet afholdes normalt højst 3 valggruppemøder, til hvilke der sammelagt stilles 6 timer af tjenestetiden til rådighed. Mødetidspunktet skal altid fastsættes til de sidste timer af en arbejdsdag.
9. Civile værnepligtige meddeles fornøden frihed fra udstationeringsstedet for at kunne deltage i valggruppemøder, der afholdes i tjenestetiden. De værnepligtige, som ikke ønsker at deltage i sådanne møder, forretter normal tjeneste på deres udstationeringssted.
10. Konsulenten kan i rimeligt omfang meddele en talsmand frihed til i den daglige tjenestetid at udføre de opgaver, som talsmandshvervet indebærer.
11. Der ydes talsmændene bistand med hensyn til papir, porto o.lign. i det omfang, hvori dette er nødvendigt for varetagelse af talsmandshvervet.
12. Talsmandens funktion overtages i fornødent omfang af suppleanten. Dette gælder også, når talsmanden vælges til regionstalsmand, jfr. afsnit IV A 1.
E. BEHANDLING AF SAGER, SOM EN TALSMAND FREMFØRER AD TJENESTEVEJEN.
1. Såfremt en værnepligtig ønsker det, kan talsmanden medvirke ved forelæggelsen af en sag for konsulenten og højere myndigheder.
2. En talsmand må ikke på andres vegne rette henvendelse til et udstationeringssted. Såfremt en civil værnepligtig klager over forholdene på et udstationeringssted, kan vedkommende talsmand - hvis den værnepligtige fremsætter ønsker herom - deltage i de drøftelser, konsulenten eventuelt fører med udstationeringsstedet i anledning af klagen.
3. Alle spørgsmål, som en talsmand ønsker at drøfte på de værnepligtiges vegne, fremføres for vedkommende konsulent.
4. Såfremt henvendelsen kræver, at højere myndighed træffer afgørelse, henviser konsulenten talsmand til at forelægge sagen skriftligt. Hvis henvendelsen allerede foreligger i skriftlig form, sendes den videre ad tjenestevejen.
5. Konsulenten skal afslutte behandlingen af en af en talsmand rejst sag i løbet af 7 arbejdsdage. Inden for denne frist skal afgørelse være truffet eller sagen være fremsendt til højere myndighed. Såfremt særlige forhold i det enkelte tilfælde medfører at den nævnte frist ikke overholdes, skal begrundet meddelelse herom gives talsmanden inden 7 arbejdsdage efter, at konsulenten har modtaget henvendelsen. Iøvrigt skal disse sager behandles uden unødigt ophold.
6. I tilfælde, hvor en sag fremsendes til højere myndighed, giver konsulenten talsmanden meddelelse herom, ligesom talsmand i tilfælde, hvor han indbringer en sag for højere myndighed, samtidig prienterer konsulenten herom.
7. Afslag i en sag, der er rejst af en talsmand, skal begrundes, med mindre hensyn til enkeltpersoners privatliv er til hinder herfor.
8. Med mindre forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger andet, skal en afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand har rejst, meddeles ham, inden valggruppens medlemmer får underretning herom. Såfremt en sag af en talsmand har været indbragt for værnepligtsstyrelsen eller indenrigsministeriet som appelinstans, orienteres tillige landskontaktudvalget om afgørelsen.
AFSNIT II. - CIVILE VÆRNEPLIGTIGE PÅ SKOLE.
1. Der henvises til reglerne om valg af skoleråd og dettes funktion iøvrigt.
2. Skolen udgør 1 talsmandsregion.
3. Skolens repræsentant i landskontaktudvalget forbliver medlem af dette, indtil nyt valg af skoleråd har været afholdt på skolen.
AFSNIT III. - CIVILE VÆRNEPLIGTIGE I LEJR.
I. ORIENTERING OM SAMARBEJDSREGLER.
1. Det påhviler chefen for en lejr at drage omsorg for, at oplysningen om de gældende samarbejdsregler indgår i orienteringsprogrammet for de civile værnepligtige, der er indkaldt til at møde direkte i lejren. I tilslutning til denne orientering skal de i lejren valgte talsmænd have lejlighed til at give de nyindkaldte en redegørelse for talsmændenes virksomhed.
2. I lejren udleveres til nyindkaldte et eksemplar af samarbejdsreglerne for civile værnepligtige, og lejrchefen drager omsorg for, at disse regler i lejren er til rådighed for civile værnepligtige, der ønsker at gøre sig bekendt med dem.
3. Styrelsen for civil værnepligt sørger for, at samtlige civile værnepligtige gøres bekendt med eventuelle nye bestemmelser for talsmandshvervets udførelse, og lejrchefen orienterer særskilt talsmændene herom.
4. Umiddelbart efter afholdelse af talsmandsvalg giver lejrchefen de nyvalgte talsmænd en kort orientering om alle tjenstlige forhold og samarbejdsregler. I forbindelse hermed udleveres et eksemplar af nærværende bestemmelser.
II. VALG AF TALSMÆND.
1. I en lejr for civile værnepligtige vælges to talsmænd og to suppleanter. Hver lejr udgør en talsmandsregion.
2. Valg af talsmænd finder sted
a) når en talsmand har nægtet at modtage hvervet eller har frasagt sig dette,
b) når en talsmand ikke længere gør tjeneste i lejren,
c) når mindst halvdelen af de til lejren hørende civile værnepligtige skriftligt over for lejrchefen tilkendegiver, at de ikke længere ønsker sig repræsenteret af den pågældende,
d) ved indkaldelse og tilgang efter det indledende skoleophold, hvor de nye civile værnepligtige udgør mindst halvdelen af de til lejren hørende værnepligtige. I så fald er begge talsmænd på valg.
3. Valget sker ved simpelt stemmeflertal, og kan efter begæring af en af de værnepligtige afgøres ved skriftlig og hemmelig afstemning.Der stemmes på personer, og i tilfælde af stemmelighed foretages omvalg. Såfremt stemmerne stadig står lige efter omvalg, foretages lodtrækning.
III. TALSMÆNDENES VIRKSOMHED. AFHOLDELSE AF VALGGRUPPEMØDER.
1. En talsmand skal virke som forbindelsesled mellem de værnepligtige og de foresatte samt landskontaktudvalget. Han skal herunder på de værnepligtiges vegne varetage disses interesser med hensyn til arbejdet på tjenestestedet, andre tjenstlige forhold og vilkår, sociale forhold samt vælfærds- og fritidsforanstaltninger.
2. Udover den ret, som alle civile værnepligtige har til at gøre sig bekendt med bestemmelser, hvis overholdelse kan medføre strafansvar, har en talsmand adgang til at gøre sig bekendt med alle indenfor tjenestestedet for de civile værnepligtige gældende bestemmelser, reglementer og forskrifter.
3. Talsmændene er berettiget til, efter nærmere bestemmelse af lejrchefen, at disponere over sammelagt 6 timer af tjenestetiden pr. kvartal til afholdelse af møder med de civile værnepligtige i lejren vedrørende de i pkt. 1, nævnte anliggender, medmindre særlige tjenstlige hensyn er til hinder derfor. Til afholdelse af sådanne møder skal der på tjenestestedet anvises et passende sted.
4. Lejrchefen kan meddele talsmændene frihed til i den daglige arbejdstid at udføre de opgaver, som talsmandshvervet indebærer. Talsmændene skal begrunde deres ønsker om frihed fra den almindelige tjeneste i et givet tidsrum.
5. Efter anmodning skal der gives talsmændene adgang til på tjenestestedet at benytte papir, skrivemaskine og andre kontormæssige hjælpemidler, ligesom et passende lokale skal stilles til rådighed for talsmændene, når de praktiske muligheder herfor er til stede.
6. En talsmand kan ikke mod sit ønske overflyttes til et andet tjenestested.
IV. LEJRRÅD.
1. I hver lejr nedsættes et lejrråd, der består af de valgte talsmænd med lejrchefen som formand. Lejrrådet kan suppleres med 2 valgte talsmandssuppleanter, der deltager i lejrrådet med observatørstatus. Lejrchefen kan, når det skønnes hensigtsmæssigt, indkalde særlig sagkyndige eller andre til at deltage i møderne.
2. I lejrrådets møder drøftes alle spørgsmål, der vedrører de i afsnit III, pkt. 1 nævnte forhold.
3. Lejrrådet har ikke besluttende myndighed.
4. Forhold, der bør holdes hemmelige før talsmændene af hensyn til enkeltpersoners privatliv, kan ikke behandles i lejrrådet.
5. Forudgående behandling i lejrrådet forhindrer ikke, at en talsmand kan fremme en sag i overensstemmelse med de i afsnit V anførte regler.
6. Lejrchefen indkalder lejrrådet til møde, når han finder behov herfor, eller et af medlemmerne fremsætter begæring herom. Lejrchefen udarbejder mødets dagsorden. Medlemmer af lejrrådet kan stille forslag til dagsorden.
7. Om det i lejrrådet passerede, føres en forhandlingsprotokol, der underskrives af mødedeltagerne, og gøres tilgængelig for de værnepligtige.
8. Såfremt et i lejrrådet rejst spørgsmål ikke kan færdigbehandles i dette råd, eller dets afgørelse formodes at indebære konsekvenser for tjenesten ved andre tjenestesteder, kan spørgsmålet henvises til skriftlig forelæggelse for værnepligtsstyrelsen.I så tilfælde skal skrivelsen forelægges lejrrådet, forinden den afsendes.
V. BEHANDLING AF SAGER, SOM EN TALSMAND FREMFØRER UDEN FOR LEJRRÅDET.
1. Spørgsmål, som en talsmand på de civile værnepligtiges vegne ønsker drøftet uden for det i afsnit IV omtalte lejrråd, fremføres for lejrchefen eller den under ham tjenstgørende funktionær, hvis kompetenceområde berøres. Såfremt henvendelsen kræver, at værnepligtsstyrelsen træffer afgørelse, skal sagen først forelægges lejrchefen og iøvrigt behandles efter de nedenanførte regler.
2. Når lejrchefen har taget stilling til sagen, kan talsmanden skriftligt forelægge den for værnepligtsstyrelsen. Medmindre henvendelsens formål vil forspildes, skal sagen forinden have været drøftet i vedkommende lejrråd og/eller på lejrens valggruppemøde.
3. Dersom lejrchefen finder, at en sag, der er forelagt ham, falder udenfor hans kompetenceområde, eller at afgørelsen kan have konsekvenser for andre lejre, kan han henvise talsmanden til at forelægge sagen for værnepligtsstyrelsen.
4. Dersom lejrchefen selv forelægger en sag, der er rejst af en talsmand, for værnepligtsstyrelsen, skal der, før sagen afgøres, gives talsmanden lejlighed til skriftligt at fremføre de civile værnepligtiges synspunkter overfor styrelsen.
5. Lejrchefen skal afslutte behandlingen af en af en talsmand rejst sag i løbet af 7 arbejdsdage. Inden for denne frist skal afgørelse være truffet eller sagen forelagt værnepligtsstyrelsen. Såfremt særlige forhold i det enkelte tilfælde medfører, at den nævnte frist ikke kan overholdes, skal begrundet meddelelse herom gives talsmanden inden 7 arbejdsdage efter, at lejrchefen har modtaget henvendelsen. Iøvrigt skal disse sager behandles uden unødigt ophold.
6. Lejrchefen kan udsætte afgørelsen i en sag, der er rejst af en talsmand, indtil sagen har været drøftet på det førstkommende møde i lejrrådet, eller på lejrens valggruppemøde. Sagen skal tages op i de respektive organer så tidligt, at formålet med talsmandens henvendelse ikke forspildes.
7. Samtidig med, at en talsmand forelægger en i medfør af afsnit III, pkt. 1 rejst sag for værnepligtsstyrelsen, påhviler det ham at give meddelelse herom til lejrchefen.
8. Afslag i en sag, der rejses af en talsmand skal altid begrundes enten overfor talsmanden eller overfor den eller de personer, der direkte er parter i sagen medmindre hensynet til enkeltpersoners privatliv er til hinder herfor.
9. Medmindre forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger andet, skal en afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand har rejst i medfør af afsnit III, pkt. 1 så vidt muligt meddeles talsmanden, forinden de værnepligtige får underretning herom.
VI. MEDARBEJDERMØDER.
Snarest efter møder i lejrrådet afholder chefen møde med repræsentanter for de under ham tjenestegørende medarbejdere med henblik på det i lejrrådet passende. Lejrchefen kan, når dette skønnes hensigtsmæssigt, indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i møderne.
VII. VÆLFÆRDSUDVALG.
Med henblik på at søge de værnepligtige inddraget aktivt i velfærds- og fritidsforanstaltninger, der finder sted i tilknytning til tjenestestedet, kan der nedsættes et velfærdsudvalg. Udvalget sammensættes således,
a) lejrchefen
b) indtil 3 værnepligtige udpeget af et almindeligt flertal af de lejren tilskrevne civile værnepligtige. Udvalget træder sammen efter behov. I udvalget kan drøftes erhvert spørgsmål vedrørende de civile værnepligtiges velfærd og udnyttelse af fritiden.
VIII. IKRAFTTRÆDEN.
Disse regler træder i kraft straks. Samtidig ophæves indenrigsministeriets samarbejdsregler af 14. november 1968 for de til civilt statsarbejde indkaldt værnepligtige.
AFSNIT IV. - (LKU).
LANDSKONTAKTUDVALGET OG ANDRE UDVALG UNDER DETTE.
A. VALG AF MEDLEMMER TIL LANDSKONTAKTUDVALGET.
1. Talsmændene inden for hver talsmandsregion vælger af deres midte en repræsentant, regionstalsmanden, samt 1 suppleant. Regionstalsmændene udgør landskontaktudvalget.
2. Nyt valg af regionstalsmand finder sted når
a. den pågældende har frasagt sig hvervet,
b. den pågældende ikke længere gør tjeneste i den region,han er valgt til at repræsentere,
c. over halvdelen af regionens talsmænd skriftligt overfor landskontaktudvalget og Styrelsen tilkendegiver, at man ikke længere ønsker sig repræsenteret af den pågældende.
B. LANDSKONTAKTUDVALGETS VIRKSOMHED.
1. Formålet med landskontaktudvalget er at sikre de civile værnepligtige mulighed for at kommunikere på landsplan. Under udvalgets møder bør der være mulighed for en bred almindelig drøftelse af sager, som ikke findes tilfredsstillende afgjort efter forelæggelse ad tjenestevejen for den kompetente myndighed, samt af ethvert spørgsmål af landsdækkende interesse, som rejses af et medlem.
2. Landskontaktudvalget afholder ordinært møde 1 gang hver tredie måned. Ekstraordinære møder kan med Styrelsens tilslutning afholdes efter behov, dog i almindelighed ikke mere end 2 gange pr. kvartal, såfremt møderne holdes inden for den daglige tjenestetid.
3. Medlemmer af landskontaktudvalget meddeles den fornødne frihed i forbindelse med møderne, i almindelighed dog højst 1 dag pr. møde.
4. Landskontaktudvalget vælger blandt sine medlemmer et forretningsudvalg på 5 medlemmer.
5. Landskontaktudvalget kan iøvrigt af sine medlemmer nedsætte udvalg til varetagelse af konkrete opgaver. Sådanne udvalg skal omfatte mindst et medlem af forretningsudvalget.
C. FORRETNINGSUDVALGET SAMT ANDRE UDVALGS VIRKSOMHED.
1. Forretningsudvalget har til opgave at tilrettelægge og lede landskontaktudvalgets arbejde, herunder
a. at foranledige udvalget indkaldt til ordinære og andre møder,
b. at udarbejde og - så vidt muligt senest 7 dage før mødets afholdelse - udsende dagsorden for de nævnte møder,
c. at foranledige mødereferat udfærdiget og senest 14 dage efter mødets afholdelse tilsendt samtlige talsmænd, værnepligtsstyrelsen og institutioner under styrelsen samt indenrigsministeriet.
2. Forretningsudvalget sakl koordinere arbejdet mellem de forskellige udvalg samt varetage løbende opgaver iøvrigt.
3. Forretningsudvalget skal være rådgivningsorgan for de tjenstgørende civile værnepligtiges talsmænd og være disses kontaktorgan til Styrelsen og indenrigsministeriet vedrørende almene tjenstlige spørgsmål.
4. Forretningsudvalget afholder ordinært møde 1 gang hver måned.
Iøvrigt kan møder afholdes efter behov.
5. De særlige udvalg afholder møde efter behov.
6. Medlemmer af forretningsudvalget og de særlige udvalg meddeles den fornødne frihed i forbindelse med møderne, i almindelighed dog højst 1 dag pr. møde.
7. Forretningsudvalget og andre udvalg under landskontraktudvalget handler efter landskontaktudvalgets instrukser og bemyndigelse og er ansvarlig overfor dette.
8. Forhandlinger med Styrelsen og indenrigsministeriet føres på landskontaktudvalgets vegne af vedkommende særlige udvalg eller forretningsudvalget.
9. Mellem Styrelsen og forretningsudvalget afholdes møde mindst hver 6. måned med henblik på drøftelse af samarbejdsspørgsmål. Ekstraordinære møder kan afholdes, når landskontaktudvalget eller Styrelsen finder behov for det.
D. SEKRETARIATSMÆSSIGT BISTAND SAMT TALSMANDSKURSER.
1. Styrelsen yder landskontaktudvalget sekretatiatmæssigt bistand samt stiller passende kontorer med telefon samt mødelokale til rådighed for landskontaktudvalget.
2. Der etableres talsmandskurser.
---------------------------------------------------------------------
BESTEMMELSE OM TALSMANDSKURSER.
I medfør af afsnit IV, D, 2 i samarbejdsregler for civile værnepligtige af 29. april 1974 fastsættes følgende:
§ 1.
Stk. 1. Der kan ydes civile værnepligtige tilskud til dækning af indskrivningsgebyr, deltagerandel af lærerløn og udgifter til materialer i forbindelse med deltagelse i fritidsvirksomhed, der falder ind under fritidslovens kapitel III.
§ 2.
Stk. 1. Den enkelte civile værnepligtige kan i løbet af sin tjenestetid maksimalt få tilskud til deltagelse i ialt 2 fritidsaktiviteter, f.eks. hobby og engelsk, eller hobby og medlemskab af en idrætsforening, eller engelsk og medlemskab af en idrætsforening, eller medlemskab af 2 idrætsforeninger.
§ 3.
Stk. 1. Tilskuddet fastsættes for den enkelte deltager til 75% af indskrivningsgebyr m.v., dog højst 150 kr.
§ 4.
Stk. 1. Anmodning om tilskud fremsættes overfor skolechefen eller værnepligtsstyrelsen.
Stk. 2. Der kan kun udbetales tilskud mod forevisning af dokumentation.
§ 5.
Stk. 1. Talsmandskursus afholdes normalt, når der er ca. 10 talsmænd som ikke har været på kursus, dog højst 1 gang hvert kvartal. --------------------------------------------------------------------- ERHVERVSORIENTERING, ERHVERVSVEJLEDNING OG ARBEJDSFORMIDLING. I) Nærværende bestemmelse har - med henblik på at lette overgangen til beskæftigelse efter hjemsendelsen - til formål at civile værnepligtige får a. erhvervsorientering, hvorved forstås en forberedende vejledning, der for interesserede kan føre til b. individuel erhvervsvejledning vedrørende valg af erhverv og uddannelse og/eller c. mulighed for anvisning af arbejde. II) Skolechef og værnepligtsstyrelsen har ansvar for, at der stableres et opsøgende arbejde og gives interesserede civile værnepligtige tilbud om erhvervsorientering, erhvervsvejledning og arbejdsformidling i overensstemmelse med de nedenfor anførte retningslinier: A. UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNEPLIGTIGE:
1. I løbet af marts og september måned udsendes fra værnepligtsstyrelsen sammen med lønudbetalingen en af landskontaktudvalget udarbejdet meddelelse, hvori udvalget søger at motivere de civile værnepligtige, hvis erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold efter hjemsendelsen endnu ikke er klarlagt, til at deltage i de i pkt. 2 nævnte erhvervsorienteringsmøder.
2. Hvert år i april og oktober måned indkalder en regions repræsentant i Landskontaktudvalget regionens valggrupper til et fællesmøde, hvor en repræsentant fra det stedlige arbejdsformidlingskontor giver en erhvervsorientering.
Erhvervsorienteringsmøder holdes så vidt muligt centralt i de enkelte talsmandsregioner.
En udstationeringskonsulent er til stede ved erhvervsorienteringsmøder, der tillige bør overværes af regionens talsmand. I tilslutning til møderne gives de deltagende civile værnepligtige mulighed for at fremsætte ønske om erhvervsvejledning og/eller arbejdsformidling over for arbejdsformidlingsrepræsentanten.
Datoen for de nævnte møder aftales i god tid med vedkommende udstationeringskonsulent, som ligeledes i god tid træffer de fornødne aftaler med arbejdsformidlingskontoret og sørger for leje af mødelokale. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt bør møderne søges gennemført som fællesarrangementer for civile værnepligtige i og udenfor lejren, jfr. nedenfor under B.1.
3. Under det tilsynsbesøg, der finder sted ca. 3 måneder før en udstationeret civil værnepligtigs hjemsendelse, skal udstationeringskonsulenten drøfte den pågældendes beskæftigelsesmæssige forhold efter hjemsendelsen med ham. Såfremt den værnepligtige endnu ikke har fået løst sine beskæftigelsesmæssige og/eller uddannelsesmæssige problemer, orienterer konsulenten ham om muligheden for at få vejledning og bistand hos den offentlige arbejdsformidling. I forbindelse hermed udleveres en orienteringspjece til den værnepligtige, der tillige gives lejlighed til at gennemse en af konsulenten medbragt fortegnelse over kurser på specialarbejderskolerne.
B. CIVILE VÆRNEPLIGTIGE PÅ ARBEJDSHOLD.
1. Det påhviler skolechefen i samarbejde med talsmanden at drage omsorg for, at der efter nærmere aftale med det stedlige arbejdsformidlingskontor gives de værnepligtige erhvervsorientering dels efter indkaldelsen, dels før hjemsendelsen.
I tilslutning hertil gives de deltagende civile værnepligtige mulighed for at fremsætte ønske om erhvervsvejledning og/eller arbejdsformidling over for arbejdsformidlingskontorets repræsentant.
2. 3 måneder før en civil værnepligtigs hjemsendelse skal skoleledelsen drøfte den pågældendes beskæftigelsesmæssige forhold efter hjemsendelsen med ham. Såfremt den værnepligtige endnu ikke har fået løst sine beskæftigelsesmæssige og/eller uddannelsesmæssige problemer, orienterer skoleledelsen ham om muligheden for at få vejledning og bistand hos den offentlige arbejdsformidling. I forbindelse hermed udleveres en orienteringspjece til den værnepligtige, der tillige gives lejlighed til at gennemse en fortegnelse over kurser på specialarbejderskolerne.
Såfremt den værnepligtige fremsætter ønsker herom, etablerer chef eller souschef kontakt mellem ham og vedkommende arbejdsformidlingskontor.
3. De af arbejdsformidlingen udarbejdede oversigter over ledige stillinger skal være tilgængelige for de civile værnepligtige, der tillige så vidt muligt bør have adgang til »Erhvervskartoteket«.
C. GENERELT.
1. Erhvervsorientering og erhvervsvejledning gives normalt af personale fra det stedlige arbejdsformidlingskontor, medens arbejdsanvisningsopgaver påhviler arbejdsformidlingskontoret i det område, hvor den værnepligtige agter at søge beskæftigelse efter hjemsendelsen.
2. Der kan gives civile værnepligtige fornøden frihed til besøg på vedkommende arbejdsformidlingskontor.