Tekstanmærkning nr. 1-3 og 50 til § 15 i Finansloven for 1987 (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1987/15@1987-01-01/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Tekstanmærkning nr. 1-3 og 50 til § 15 i Finansloven for 1987
Til § 15. Socialministeriet
Dispositionsrammer m.v.
Nr. 1. ad 03.36. Tilskud.
Socialministeren bemyndiges til at yde statsgaranti for den fritagelse, der er sket i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15 A, stk. 4, for Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri til at afsætte den i lovens § 15 A, stk. 1, omhandlede særlige rentereserve, for så vidt angår alle henlæggelser forårsaget af opregulering af allerede løbende renter, idet fritagelsen skal kunne gælde de henlæggelser, der har fundet sted siden den 1. april 1947, og de tilsvarende fremtidige henlæggelser, jfr. arbejdsskadeforsikringslovens §§ 38 og 66, således at de erstatningsberettigede desuagtet vil kunne oppebære de dem i henhold til lovgivningen tilkommende renter.
Nr. 2. ad 04.26. Den selvejende institution Færøernes Specialskole.
De pr. 31. juli 1976 tjenestegørende statstjenestemænd ved statens specialskole i Torshavn opretholder ved tjeneste ved den selvejende institution Færøernes Specialskole fra og med den 1. august 1976 deres hidtidige ansættelsesforhold, herunder ansættelsesområde til staten, således at staten udbetaler lønning til de pågældende, som refunderes af Færøernes Specialskole, hvis driftsudgifter indtil videre afholdes af staten og Færøernes landsstyre i forholdet 3 til 1. Den af staten udbetalte løn og refusion fra Færøernes Specialskole vil blive optaget på de årlige bevillingslove.
Nr. 3. ad 04.22. Generelle udgifter til flygtninge m.v.
Socialministeren bemyndiges til i finansåret 1987 inden for et beløb på i alt 20,8 mill. kr. at afholde udgifter til genbosætning i Danmark af indtil 150 indokinesiske bådflygtninge, der befinder sig i havsnød og opsamles af skibe under dansk flag, eller af skibe fra flagstater, der deltager i et af FNs flygtningehøjkommissær iværksat arrangement (Rescue at Sea Resettlement Offers - RASRO), hvorefter der etableres en international pulje for genbosætning af sådanne skibsopsamlede bådflygtninge.
Andre bestemmelser.
Nr. 50. ad 04.02.
Socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om refusion til kommuner og amtskommuner af personlige tillæg til udligning af forskel i løn, der efter overgang til kommunal ansættelse i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand udbetales til:
a) hidtidige statstjenestemænd ved revalideringscentre, børneværnskonsulentembeder, invalideforsikringsretten og socialstyrelsen og tjenestemandslignende ansatte ved mødrehjælpsinstitutioner med pensionsret i henhold til socialministeriets reglement af 1. september 1975.
b) hidtidige kontorfunktionærer, der har været ansat i henhold til overenskomsten af 28. april 1985 mellem finansministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og enkelte andre ansatte ved de under a) nævnte institutioner.