Gelex

Godsbefordringsreglement, Reglement for private godsvogne, som er optaget i Danske Statsbaners vognpark (* 1)

OphævetVersion 1987-04-01fra 1987-04-01 til 1991-01-16
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1987/17049@1987-04-01/da

Indhold
  1. Indledning

6 .

Reglement for private godsvogne, som er optaget i DSBs vognpark (jf afsnit 3.7)

Stk. 1. § 1 Reglementets genstand og gyldighedsområde Dette reglement gælder for private godsvogne, som i henhold til bestemmelserne i §§ 2 og 3 er godkendt af DSB, og som indleveres tomme eller læssede til befordring på grundlag af lov om DSB, nærværende godsbefordringsreglement (GR) eller international konvention om befordring af gods på jernbaner (CIM). Reglementet gælder endvidere, når vognene - uden at være undergivet en fragtkontrakt - befinder sig i jernbanens varetægt. Hvor reglementet ikke indeholder særlige forskrifter, anvendes de øvrige bestemmelser i lov om DSB, GR og CIM. For den internationale trafik gælder bestemmelserne i dette reglement kun, såfremt der ikke i CIM er fastsat afvigende bestemmelser.

Stk. 1. § 2 Godkendelse af private vogne til jernbanetrafik For at blive godkendt til jernbanetrafik skal vognene i en privatpersons (fysisk persons eller andet retssubjekts) navn optages i DSBs vognpark i henhold til nærmere overenskomst mellem vognejeren og DSB og forsynes med kendemærket P. I dette reglement betegnes denne privatperson, hvis navn skal være påmalet vognen, som »ejer«.

Stk. 1. § 3 Tekniske betingelser for optagelse i vognparken Vognene skal som regel være af særlig bygningsmåde, f eks beholdervogne, eller have særlige indretninger, f eks isbeholdere, under hensyn til, at vognene skal bruges til befordring af gods, som fordrer vogne af særlig konstruktion, afvigende fra DSBs egne sædvanlige godsvognstyper. Vognenes konstruktion, udstyrelse og installationer skal opfylde fordringerne i de for DSB gældende sikkerheds- og befordringsbestemmelser samt de ved DSB til enhver tid fulgte normer og regler, herunder de fastsatte bestemmelser om størst tilladte akseltryk. Er vognene bestemt til internationale transporter, skal de med hensyn til konstruktion, udvekslelige dele, påmaling og vedligeholdelsestilstand opfylde de til enhver tid herfor særligt gældende internationale forskrifter. På krukkevogne og på vogne med aftagelige beholdere skal antallet af krukker, hhv beholdere være angivet. Alle vogne skal normalt være forsynet med trykluftbremse af en af DSB godkendt type. DSB afgør alene, om vognene kan godkendes til international trafik. Ejerens navn skal være påmalet vognene. Skifter ejeren firmanavn, skal dette snarest meddeles DSB og vognenes påskrifter berigtiges. Såfremt ejeren ved udleje tillige ønsker lejerens navn påmalet de pågældende vogne, skal han herom rette henvendelse til DSB. På vognene må dog kun være anført een hjemstedsstation, jf § 7. Indføres nye indenlandske eller udenlandske bestemmelser, skal ejeren på egen bekostning foranledige de deraf følgende ændringer i konstruktion og/eller udrustning foretaget. Vognenes taravægt må almindeligvis ikke væsentligt overskride deres lastgrænse. En fuldstændig hovedtegning af hver vogntype samt tegninger og beregninger af vognenes hjulsæt og fjedre samt akselkasser og bremsesystem skal være godkendt af DSB, der ligeledes til godkendelse kan kræve sig forelagt sådanne detailtegninger, som måtte være af betydning til bedømmelse af vognenes konstruktion. Endvidere skal en tegning af vognenes påskrifter såvel de, der er nødvendige for vognenes benyttelse på jernbanen, som sådanne angivelser af firmanavn m v, som ejeren måtte ønske anbragt, forelægges DSB til godkendelse. De påskrifter, der er nødvendige for vognenes benyttelse på jernbanen, skal være efter DSBs normaler og skal udføres på ejerens bekostning ved hjælp af tafretter, som er godkendt af DSB. På beholdervogne må påskrifterne ikke anføres på beholderen, men skal anbringes på særlige tavler. På nyindregistrerede vogne kræves hjulsæt med rullelejer af en af DSB godkendt type. Akselkasser med glidelejer vil ikke blive godkendt på nyindregistrerede vogne, og DSB forbeholder sig ret til med rimeligt varsel at kræve eksisterende glideleje akselkasser udskiftet med godkendte rullelejeakselkasser for vognejerens regning. Vogne, der med hensyn til konstruktion og/eller styrke er ringere end DSBs godsvognstyper, vil ikke kunne ventes godkendt. Vognene skal, før de optages i DSBs vognpark, for ejerens regning underkastes et maskinteknisk eftersyn i et af DSBs værksteder. DSB afgør derefter, om vognene kan optages i deres vognpark. Flaskegasanlæg må kun installeres i vognene i et af DSB nærmere fastsat omfang og i henhold til tegninger, der er godkendt af generaldirektoratet. Installationer skal udføres af fagfolk på et DSB-værksted eller et af DSB godkendt værksted og er underkastet de til enhver tid af DSB fastsatte bestemmelser vedr gasanlæg.

Stk. 1. § 4 Sikkerhedsanordninger m v ved vognene Ejeren er pligtig til efter anmodning herom fra DSB til enhver tid på egen bekostning at lade vogne eller vogndele ændre eller forsyne med de anordninger, som skønnes at være nødvendige af drifts~ eller sikkerhedshensyn. For vogne, som ikke til det fastsatte tidspunkt er ændret eller blevet forsynet med anordninger som ønsket, er DSB berettiget til uden varsel at ophæve overenskomsten eller midlertidigt at sætte den ud af kraft.

Stk. 1. § 5 Ændringer ved vognene Der må ikke uden skriftligt samtykke fra DSB foretages ændringer ved vognenes konstruktion, installationer, løse dele eller påskrifter.

Stk. 1. § 6 Særlige indretninger Hvis en privat vogn er forsynet med særlige indretninger (køleapparater, vandbeholdere, maskinelle indretninger o s v), der kræver pasning m v undervejs, påhviler det afsenderen at betjene disse eller sørge for deres betjening. Denne pligt overgår til adressaten, såsnart denne har gjort sine rettigheder efter § 23 i lov om DSB, evt CIM artikel 16 eller artikel 22 gældende. Tillades der under transporten medgivet en ledsager til betjening af indretningerne i en privat vogn, skal han om muligt tage plads i vognen. Ledsageren skal efterkomme alle anvisninger fra stations~ og togpersonalet. Betalingen for ledsagerens befordring regnes efter tarifferne.

Stk. 1. § 7 Hjemstedsstation Hver vogn skal have en hjemstedsstation, der fastsættes efter forhandling med ejeren. Hjemstedsstationens navn skal være påmalet vognen. Såfremt det af hensyn til vognenes henståen på deres hjemstedsstation bliver nødvendigt for jernbanen at etablere særlige udvidelser eller sporanlæg, kan de dermed forbundne udgifter forlanges afholdt af ejeren.

Stk. 1. § 8 Læsning (fyldning) og behandling af beholdervogne (krukkevogne) Når en beholdervogn indleveres til befordring, skal ejeren - uanset om beholderne er tomme eller fyldte - sørge for, at påfyldnings~ og aftapningsåbningerne såvel som andre eventuelle åbninger, med undtagelse af selvvirkende sikkerhedsventiler, er lufttæt lukket og sikret, så de ikke af sig selv kan åbnes under transporten. Det er forbudt at færdes med åben ild ved disse åbninger eller i deres nærhed; ligeledes er det forbudt at gøre brandfarligt indhold flydende ved hjælp af åben ild e l, medmindre vognene ved deres konstruktion eller ved særlige indretninger er sikret mod brandfare over for såvel vogn som indhold. Frosne aftapningsåbninger må ikke, hvad enten beholderen er fyldt eller tom, optøes med ild, men der skal anvendes varmt vand eller klude. Ved fyldning og tømning af en vogn skal det påses, at der ikke spildes væske, ligesom vognen skal være jordforbundet, når gnister kan dannes ved statisk elektricitet. På vogne med 2 oven over hinanden liggende beholdere skal den nederste beholder først fyldes fuldstændig. Beholdere, der ligger ved siden af hinanden, skal fyldes samtidig til samme højde. Læssede beholdervogne skal altid være fyldt så meget, at en ulige belastning af vognen under kørslen undgås. Beholderne må dog ikke være fyldt så stærkt, at der som følge af indholdets udvidelse ved temperaturforandring kan opstå et farligt tryk. Krukkerne på krukkevogne skal være sikret og tillukket på en sådan måde, at krukkerne eller lukkeanordningen ikke - ej heller ved rangering - kan løsnes, åbnes eller falde af. I øvrigt henvises til bilag 1 til International konvention om befordring af gods på jernbaner (RID) og til bilag A til godsbefordringsreglementet (RID A): »Reglement for befordring af farligt gods på jernbaner«.

Stk. 1. § 9 Reparation og vedligeholdelse Vognenes reparation og vedligeholdelse for så vidt angår sådanne dele, der er nødvendige for vognenes fremførelse i tog, herunder den ved politibestemmelserne foreskrevne periodiske revision, jf § 10, sker normalt ved DSBs foranstaltning på ejerens bekostning således, at udgifterne godtgøres DSB efter regning. Ejeren må kun med samtykke fra DSB lade foretage reparationer ved vognene, hvad enten reparationerne agtes foretaget på ejerens eget eller på et fremmed værksted under kontrol af DSB. De dele, som gør vognen til specialgodsvogn - f eks krukker, beholdere med tilhørende afspærringsorganer, køleanlæg o l - skal ved ejerens foranstaltning holdes i forskriftsmæssig stand. Reparation og vedligeholdelse af sådanne dele er DSB uvedkommende og kan kun undtagelsesvis forventes foretaget af DSB og i så fald på ejerens bekostning. Vogne, som indsendes til DSBs værksteder for revision og/eller reparation, skal leveres tomme og i rengjort stand. Tilsyn med og smøring af vogne, for hvilke der foreligger fragtkontrakt, besørges gratis af jernbanen. Den indre og ydre rengøring af vognene samt eventuel desinfektion er DSB uvedkommende. Såfremt DSB måtte forlange det, er ejeren forpligtet til at levere de til vedligeholdelse og reparation af vognene nødvendige materialer. Drejer det sig om større istandsættelser (f eks opmaling, skader efter uheld o l), forbeholder DSB sig at henvise ejeren til at lade istandsættelse foretage hos privat virksomhed (vognfabrik e l). Erstatningsdele, der er nødvendige til vedligeholdelse og reparation af undervognen, herunder hjulsæt m v, befordres fragtfrit fra ejerens eventuelle lager af erstatningsdele til det sted, hvor reparationen udføres; det samme gælder, når beskadigede dele til undervognen befordres fra det sted, hvor de er blevet beskadiget, til det sted, hvor de skal repareres, og derfra til lageret. Det anbefales ejeren i egen interesse at lade så mange erstatningsdele som muligt være af internationalt udvekslelige typer. Alle andre forsendelser af vogndele eller materiale til vognen skal sendes franko alle omkostninger for vognejerens regning. Efter istandsættelse på privat værksted skal vognene besigtiges og godkendes af DSB, inden de påny tages i brug. Det er tilladt ejeren at lade vognene male ved egen foranstaltning, men i hvert enkelt tilfælde, hvor sådant påtænkes, må ejeren i betimelig tid forud underrette DSB, generaldirektoratet (chefen for maskinafdelingen) med angivelse af, hvor vognene henstår, for at der kan føres tilsyn med, at delene er i god stand, forinden de males, og at der ikke foretages nogen ændring, der har betydning for vognenes benyttelse i driften. Ejeren må i enhver henseende rette sig efter de anvisninger, der bliver givet af DSBs tilsynsførende. DSB har ret til at erklære en vogn for ureparabel, men en sådan erklæring skal begrundes.

Stk. 1. § 10 Vognenes revision De ved vognenes foreskrevne revision i værkstederne foretagne istandsættelser og fornyelser i lighed med dem, der foretages ved DSBs egne vogne under tilsvarende forhold, betragtes altid, når ikke andet er konstateret, som hidrørende fra årsager, der er en naturlig følge af jernbanedrift, og skal betales af ejeren. Revision kan efter forud indhentet tilladelse ske på et af DSB godkendt værksted under kontrol af DSB; vognene skal dog, såfremt det ønskes af DSB, passere et DSB-værksted, inden de atter afgives til drift.

Stk. 1. § 11 Salg eller udleje af vognene Salg, udleje eller overdragelse af vognene eller af dispositionsretten over dem til andre skal meddeles DSB og godkendes af disse.

Stk. 1. § 12 Befordring Vognene skal ved befordring i såvel læsset som tom tilstand være ledsaget af fragtbrev.

Stk. 1. § 13 Vognenes anvendelse Vognene må kun benyttes til befordring som vognladningsgods af varearter, for hvilke de er bestemt i henhold til § 1 i overenskomsten om vognenes optagelse i DSBs vognpark, samt til befordring som styk- eller vognladningsgods af brugt emballage eller beskadiget gods, der tilbagesendes, og som hidrører fra sådanne sendinger. Afsenderen er alene ansvarlig for følgerne af, at denne forskrift ikke efterkommes.

Stk. 1. § 14 Vognleje Vognleje for forsinket af- eller pålæsning af vognene beregnes indtil videre ikke på danske baner.

Stk. 1. § 15 Leje for vognene Hverken DSB eller andre jernbaner betaler nogen leje til vognejeren for private vogne, der anvendes eller fremføres på deres strækninger.

Stk. 1. § 16 Indlevering til befordring Retten til at indlevere en vogn til befordring tilkommer principielt ejeren. Enhver anden afsender af en tom eller læsset vogn skal samtidig med fragtbrevet til afgangsstationen aflevere en skriftlig fuldmagt fra ejeren. Denne fuldmagt kan omfatte flere vogne. Fuldmagt kræves dog ikke, hvis afsenderen af vognen var modtager af denne ved den forudgående befordring, og afsendelsesstationen ikke før den nye fragtkontrakts afslutning ved brev eller telegram har modtaget forbud fra ejeren mod at afsende den eller de pågældende vogne uden fuldmagt fra ham. Hvis ingen anden ordre foreligger fra ejeren, er jernbanen berettiget til på eget initiativ og for ejerens regning med et fragtbrev lydende på hans navn og adresse at tilbagesende til hjemstedsstationen: - enhver privatvogn, der er indgået tom, og hvis pålæsning ikke er påbegyndt i løbet af 15 dage efter, at den er stillet til rådighed, - enhver privatvogn, der er indgået læsset, og som ikke i løbet af 8 dage efter endt aflæsning indleveres til en ny befordring. Hvis jernbanen ikke gør brug af denne ret, skal den efter udløbet af de ovenfor angivne frister underrette ejeren om, hvorledes det forholder sig med hans vogn; jernbanen må i dette tilfælde ikke på eget initiativ tilbagesende vognen inden for de første otte dage efter afsendelsen af underretningen til ejeren. Bestemmelserne i denne paragraf gælder ikke for vogne, der befinder sig i samme land som den jernbane, i hvis vognpark de er optaget og heller ikke for vogne, der befinder sig på private sidespor. En lejer, hvis navn er anbragt på vognen med samtykke fra den jernbane, i hvis vognpark den er optaget, træder med hensyn til udførelsen af bestemmelserne i denne paragraf i ejerens sted.

Stk. 1. § 17 Angivelser i fragtbrevet Ud over de i statsbaneloven, GR og CIM foreskrevne angivelser skal afsenderen anføre følgende i fragtbrevet: a. for tomme vogne: i rubrikken »Indhold« hhv »Betegnelse af godset« bemærkningen »P-vogn, tom« (»P-Wagen, leer« - »Wagon P vide«), vognens særlige kendetegn skal anføres i rubrikken »Vogne«. b. for læssede vogne: i rubrikken »Indhold« hhv »Betegnelse af godset«, efter angivelserne om godsets art, ordene »læsset i P-vogn« (»auf P-Wagen verladen«-»chargeee sur wagon P«); vognens særlige kendetegn skal anføres i rubrikken »Vogne«.

Stk. 1. § 18 Efterkrav og rede forskud Sendinger af tomme vogne må hverken belastes med efterkrav eller rede forskud. Ved befordring af læssede vogne må efterkravet ikke overstige værdien af det indlæssede gods.

Stk. 1. § 19 Tegning af interesse Tegning af interesse i afleveringen er ikke tilladt for sendinger af tomme vogne. Ved befordring af læssede vogne har tegningen af interesse i afleveringen kun virkning for det indlæssede gods.

Stk. 1. § 20 Forlængelse af leveringsfristen Ud over de i GR 33 og CIM artikel 11, § 7, nævnte tilfælde forlænges leveringsfristen med opholdets varighed, når befordringen afbrydes på grund af en beskadigelse af vognen, medmindre jernbanen er ansvarlig for denne beskadigelse efter bestemmelserne i § 23. Hvis det i den beskadigede vogn læssede gods omlæsses til en anden vogn, ophører opholdet for godsets vedkommende på det tidspunkt, da det efter omlæsningen kan viderebefordres.

Stk. 1. § 21 Konstatering af en beskadigelse af vognen eller tab af dele, der hører til vognen Hvis jernbanen opdager eller formoder, eller den berettigede påstår, at en vogn er blevet beskadiget eller dele til vognen bortkommet, skal jernbanen optage en protokol og deri fastslå beskadigelsens eller tabets art og så vidt muligt skadens årsag og tidspunktet for dens opståen. Protokollen skal straks tilstilles den jernbane, i hvis vognpark vognen er optaget, og denne jernbane skal sende en afskrift heraf til ejeren. Hvis vognen er læsset, skal der i givet fald optages en særskilt protokol for godset.

Stk. 1. § 22 Beskadigelse af en vogn, som gør befordringens fortsættelse umulig

1. Beskadiges en tom privatvogn således, at en fortsættelse af befordringen ikke er mulig, eller at vognen ikke mere egner sig til befordring i læsset stand, skal den station, hvor beskadigelsen fastslås, ufortøvet ved telegram underrette afsenderen og vognejeren herom og samtidig så vidt muligt meddele beskadigelsens art.

Jernbanen skal gøre enhver af driften udtaget tom vogn løbedygtig igen, medmindre den er så stærkt beskadiget, at den må læsses på en anden vogn.

For atter at gøre en vogn anvendelig til befordring kan jernbanen på eget initiativ foretage reparationer for indtil det beløb, der er fastsat i overenskomsten om vognens optagelse i en jernbanes vognpark.

Jernbanen giver gennem den jernbane, i hvis vognpark vognen er optaget, vognejeren en kortfattet meddelelse om, hvilke vigtigere arbejder der er udført i henhold til de to foranstående afsnit.

Disse bestemmelser influerer ikke på ansvarsspørgsmålet.

Hvis jernbanen udfører reparationer i henhold til tredie stykke, og hvis arbejdet hermed må forudses at vare mere end 4 dage, forespørger jernbanen telegrafisk afsenderen, om fragtkontrakten efter arbejdets afslutning skal fortsættes eller ændres. Hvis afsenderen ikke ved arbejdets afslutning har afgivet forholdsordre, fortsættes fragtkontrakten.

Hvis jernbanen ikke på eget initiativ udfører reparationen, skal den station, hvor beskadigelsen fastslås, ufortøvet telegrafisk anmode afsenderen om forholdsordre. Hvis afsenderen ikke tillige er ejer af vognen, skal anmodningens ordlyd ufortøvet telegrafisk meddeles sidstnævnte.

Hvis jernbanen ikke inden 8 dage efter telegrammets afsendelse modtager afsenderens forholdsordre, er den berettiget til, efter i givet fald at have gjort vognen løbedygtig, på eget initiativ at tilbagesende vognen til dens hjemstedsstation med et fragtbrev, lydende på ejerens navn og adresse. Grundene til vognens tilbagesendelse skal anføres i fragtbrevet i rubrikken »Betegnelse af godset«.

2. Beskadiges en læsset privatvogn således, at en fortsættelse af befordringen ikke er mulig, og den som følge heraf skal aflæsses, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse på den tømte vogn.

Kan vognen repareres uden at blive aflæsset, anvendes bestemmelserne i 1., 2., 3. og 6. stk i foranstående pkt 1.

3. Sendingen hæfter for befordringsomkostningerne og de øvrige omkostninger, der er påløbet indtil standsningsstationen, for omkostninger til underretning af afsenderen og vognejeren, samt i givet fald for omkostninger ved udførelse af forholdsordrerne eller ved, at jernbanen på eget initiativ tilbagesender vognen til hjemstedsstationen.

4. Lejeren, hvis navn er anbragt på vognen med samtykke fra den jernbane, i hvis vognpark vognen er optaget, træder med hensyn til udførelsen af bestemmelserne i denne paragraf, for så vidt angår de retslige forhold, i ejerens sted.

Stk. 1. § 23 Jernbanens ansvar for tab eller beskadigelse af vognen eller dele, der hører til vognen Jernbanen er ansvarlig for tab eller beskadigelse af vognen eller af dele, der hører til vognen, i tiden fra dens modtagelse til befordring og indtil afleveringen, medmindre den beviser, at skaden ikke skyldes dens fejl. For tab eller beskadigelse af løse vogndele er jernbanen kun ansvarlig, hvis disse er angivet på begge vognens længdesider. For tab eller beskadigelser af tilbehør (hængelåse, propper til påfyldnings- eller aftapningsåbninger, låsebolte, kapsler, låg o.l) og særskilte løse dele, er jernbanen ikke ansvarlig (heller ikke, selv om det nævnte tilbehør opbevares i låsede redskabskasser). Med hensyn til erstatning for tab eller beskadigelse af en privatvogn eller af dele, der hører til vognen, indtræder ejeren, for så vidt angår de retslige forhold, i afsenderens eller adressatens sted. Reklamationer kan kun fremsættes over for den jernbane, i hvis vognpark vognen er optaget, og sag kan kun anlægges mod denne bane, som, for så vidt angår de retslige forhold, træder i den ansvarlige jernbanes sted.

Stk. 1. § 24 Vognens bortkomst En privatvogn betragtes som bortkommet, når den ikke kan stilles til adressatens rådighed inden 3 måneder efter leveringsfristens udløb. Denne frist forlænges med den tid, vognen har været opholdt af en årsag, der ikke kan tilskrives jernbanen, eller på grund af beskadigelse. Hvis en vogn, der var betragtet som bortkommet, atter findes, efter at erstatning er betalt, kan ejeren inden for 6 måneder efter modtagelsen af underretning herom kræve, at vognen skal tilbageleveres ham på hjemstedsstationen uden omkostninger og mod tilbagebetaling af det ham udbetalte erstatningsbeløb. Renter, der evt er udbetalt ejeren, skal ikke tilbagebetales af denne. En vogn, der befandt sig i jernbanens varetægt, uden at der har foreligget fragtkontrakt, betragtes som bortkommet, såfremt den ikke stilles til rådighed for ejeren inden 3 måneder efter, at jernbanen har modtaget reklamation fra ejeren vedrørende vognen. Har vognen undervejs været opholdt af årsager, som ikke kan lægges jernbanen til last, eller som følge af beskadigelse, lægges disse ophold til de 3 måneder.

Stk. 1. § 25 Erstatning i tilfælde af bortkomst eller beskadigelse Ved tab af vognen er erstatningen begrænset til dennes værdi; grundlaget for værdiansættelsen er fastsat i overenskomsten om vognens optagelse i DSBs vognpark. Ved beskadigelse regnes erstatningen efter bestemmelserne i samme overenskomst.

Stk. 1. § 26 Ansvaret i tilfælde af beskadigelse af beholdere af særlig art Medmindre den berettigede beviser, at beskadigelsen skyldes en fejl fra jernbanens side, er denne kun ansvarlig for - beskadigelser på beholdere af stentøj, glas, terrakotta o s v, hvis disse skader står i forbindelse med en anden beskadigelse af vognen, for hvilken jernbanen er ansvarlig efter de foranstående bestemmelser; - beskadigelse af beholdere, som har indre beklædning (emalje, ebonit o s v), hvis selve beholderen bærer spor af en ydre beskadigelse, for hvilken jernbanen er ansvarlig efter de foranstående bestemmelser.

Stk. 1. § 27 Ejerens ansvar a) Ejeren er ansvarlig for enhver skade, der tilføjes jernbanen, når en sådan skade skyldes vognens benyttelse eller drift. b) Såfremt skaden er forårsaget af dele af undervognen, der har betydning for driftssikkerheden, er ejeren frigjort for dette ansvar, medmindre jernbanen beviser, at skaden ikke skyldes dens fejl; i alle andre tilfælde er ejeren kun frigjort for sådant ansvar, dersom han beviser, at skaden skyldes fejl fra jernbanens side. Jernbanens eftersyn og undersøgelse af vognen ved dens optagelse i vognparken, ved afgivelse til drift efter vedligeholdelsesarbejder, revision eller reparation eller ved modtagelse til befordring kan ikke bevirke, at ansvaret, helt eller delvis, overgår til jernbanen, medmindre skaden er forårsaget ved fejl på dele af vognen, der indebærer en risiko for driftssikkerheden, og som var til stede og kunne fastslås allerede ved det af jernbanen foretagne eftersyn eller undersøgelse. c) Bortset fra de under b) nævnte tilfælde er ejeren ansvarlig over for jernbanen for ethvert krav fra tredjemand, der skyldes en skade, som er opstået ved vognens benyttelse eller drift. d) Med hensyn til afgørelsen af erstatningskrav for sådanne skader gør DSB fremmede baners rettigheder gældende over for ejeren.

Stk. 1. § 28 Ejerens frigørelse for ansvar Ejeren kan blive fritaget for ansvar efter § 27, såfremt han indgår på følgende betingelser: DSB afstår fra at gøre sine rettigheder gældende over for ejeren, for så vidt det drejer sig om beskadigelser, for hvilke denne er ansvarlig i henhold til § 27. Jernbanen fritager ejeren for ethvert krav fra tredjemand for skader, der er opstået ved vognens anvendelse eller befordring. Forlig eller udenretlige anerkendelser af ansvar er kun bindende for DSB, hvis de er kommet i stand med deres samtykke, eller hvis DSB trods opfordring hertil ikke har afgivet deres udtalelse inden 3 måneder, regnet fra dagen for modtagelsen af denne opfordring. Disse bestemmelser gælder for så vidt angår skader, der er forvoldt af det på vognen befordrede gods, kun hvis disse er en følge af en skade på vognen eller et uheld, som skyldes vognen. De gælder ikke for skader, der skyldes ejerens forsæt eller grove uagtsomhed og heller ikke for vogne, der anvendes til befordring af spaltbare stoffer. Hvis tredjemand over for ejeren er ansvarlig for en skade, som efter disse bestemmelser skal bæres af jernbanen, skal ejeren overdrage disse rettigheder til jernbanen i en sådan form, at jernbanens krav bliver retskraftigt over for tredjemand. Til gengæld for de af banerne således frafaldne erstatningskrav betaler ejeren til DSB et årligt beløb pr vogn, svarende til 26 UIC-francs for almindelige vogne og 31 UIC-francs for vogne til transport af komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter. Året regnes fra 1. april til 31. marts. Beløbet, der skal betales forud, opkræves indtil videre med 65 kr, hhv 77 kr årlig for hver vogn, som hvert år den 1. april var optaget i DSBs vognpark; endvidere opkræves beløbet samtidig med, at en vogn inden for dette tidsrum optages i vognparken. Jernbanen forbeholder sig ret til ved udløbet af hver 5-årig periode, hvoraf den første regnes fra den 1. april 1962, at ændre den sum, der opkræves hos ejeren inden for en maksimalgrænse på 7 UIC-francs. Bestemmelserne anvendes også, når vognen er udlejet til tredjemand.

Stk. 1. § 29 Beslaglæggelse Private vogne såvel som genstande af enhver art, der tjener befordringens udførelse og er anbragt på eller i vognen og tilhører dennes ejer, kan ikke beslaglægges i et andet territorium end det, hvor ejeren har sin bopæl, medmindre der er afsagt kendelse herom af en domstol i sidstnævnte land.

Versioner

  1. 1987-04-01 · til 1991-01-16