Tekstanmærkning nr. 51-58 til § 1 i Finansloven for 1987 (* 1)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1987/1@1987-01-01/da
Indhold
Tekstanmærkning nr. 51-58 til § 1 i Finansloven for 1987
§ 42.
Stk. 1. Tekstanmærkninger Til § 1. Skatter og afgifter. Andre bestemmelser. Nr. 50. ad 01.01.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at fritage stipendiater fra udviklingslandene for ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst at medregne modtagne stipendier. Nr. 51. ad 01.01.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at fritage personer, der som led i Danmarks deltagelse i det internationale udviklingsarbejde - finansieret af danske statsmidler eller af Landsindsamlingens Fond for Udviklingslande - arbejder i disse lande, for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at medregne det for nævnte arbejde oppebårne vederlag. Tilsvarende skattefritagelse vil efter indstilling fra udenrigsministeren kunne gives personer udsendt til udviklingslande af private internationale organisationer, der yder faglig bistand til sådanne lande. Skattefritagelsen kan i samme omfang ligeledes indrømmes personer, der udsendes som FN-frivillige under FN's program for udsendelse af frivillige til bistandsarbejde i udviklingslandene. Nr. 51 A. ad 01.01.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at yde fritagelse for betaling af indkomstskat for statsstøtte ydet som rente- og afdragsfrie lån over 15 år til fremme af beskæftigelsen i forbindelse med renovering af feriecentrene Skallerup Klit og Middelfart feriecenter. Nr. 51 B. ad 01.01.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at fritage Dansk Folkeferie for betaling af indkomstskat for statsstøtte ydet som et rente- og afdragsfrit lån over 15 år til fremme af beskæftigelsen i forbindelse med etablering af feriecentrene ved Karlslunde, Sandvig og Karrebæksminde. Nr. 51 C. ad 01.01.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at fritage Dansk Folkeferie for betaling af indkomstskat for statsstøtte ydet som et rente- og afdragsfrit lån over 15 år til fremme af beskæftigelsen i forbindelse med udvidelsen af feriecentret Rødhus Klit. Nr. 51 D. ad 01.01.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at give henstand med genopkrævning af for meget udbetalt negativ indkomstskat for indkomstårene 1981 og 1982, jfr. lov nr. 63 af 10. marts 1982 om udbetaling af den skattemæssige værdi af visse renteudgifter, i det omfang udbetaling af for stort et beløb skyldes, at der ved opgørelsen af den regulerede indkomst, jfr. lovens § 3, som ikke udnyttet underskud fra tidligere indkomstår er medregnet et beløb, som helt eller delvis er reduceret med et ved en akkord eftergivet beløb. Henstand med genopkrævning af for meget udbetalt negativ indkomstskat ydes indtil det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig upåanket dom i den af gårdejer Torben Strandhave anlagte sag vedrørende adgangen til at fremføre ikke-udnyttet underskud i forbindelse med en generel akkord. Nr. 51 E ad 01.01.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at yde skattefritagelse for beløb, der i henhold til § 1, nr. 2, i lov nr. 199 af 9. april 1986 om etablering af en færgefart til overførsel af gods mellem Københavns Frihavn og Helsinborg ydes til afholdelse af udgifter til støjbeskyttelse. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges endvidere til at yde skattefritagelse for tilskud, der ydes af DSB til støjbegrænsende foranstaltninger i henhold til Akt 140 12/3 86. Nr. 52. ad 01.02.44.01., 01.02.44.02. og 01.02.44.03. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at tilbagebetale stempelafgift, særlig stempelafgift ved overdragelse af offentlige værdipapirer og kapitaltilførselsafgift til personer og selskaber, der har omgjort dispositioner, der er blevet underkastet en ændret skattemæssig behandling efter vedtagelse af lov nr. 615 af 19. december 1984 om ændring af ligningsloven. (Aktiesalg til holdingselskaber). Nr. 53. ad 01.02.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at tilstå stempelfrihed for kontrakter, der oprettes i forbindelse med De forenede Staters udgifter i Danmark til materiel, varer, anlæg og tjenesteydelser, der af De forenede Stater attesteres at tjene til det fælles forsvar. Nr. 54. ad 01.03.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at indrømme told- og afgiftsfri indførsel af varer, til hvis anskaffelse udgifterne afholdes af midler, der stilles til rådighed af De forenede Staters regering som led i de fælles forsvarsbestræbelser, samt til for varer, der indkøbes på samme måde her i landet, at tilbagebetale den erlagte told og afgift af varerne eller af de til disses fremstilling anvendte materialer og hjælpestoffer. Nr. 55. ad 01.03.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til på betingelse af gensidighed helt eller delvis at tilbagebetale told og afgifter af materiel, der af danske eller fremmede firmaer midlertidigt har været indført her til landet til brug ved udførelse af fællesfinansierede infrastrukturarbejder. Nr. 56. ad 01.03.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at indrømme told-og afgiftsfri indførsel af produktionsmidler såsom maskiner, instrumenter m.v., der indføres af herværende virksomheder, og som udelukkende er bestemt til anvendelse ved fremstilling af forsvarsmateriel til organisationer tilsluttet Den nordatlantiske Traktat. Nr. 57. ad 01.03.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at indrømme told- og afgiftsfri indførsen af materiel, der af udenlandske NATO-magter efter aftale med den danske regering midlertidigt oplægges i depoter i Danmark. Nr. 58. ad 01.03.44.01. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at indrømme afgiftsfri indførsel af materialer og udstyr samt afgiftsfrihed for materialer og ydelser, der leveres her i landet i forbindelse med gennemførelsen af arbejder under NATO's fællesfinansierede infrastrukturprogrammer. Tekstanmærkning nr. 51 F og 51 G til § 1 i tillægsbevillingsloven til Finansloven for 1987. Andre bestemmelser. Nr. 51 F. ad 01.01.44.01. Godtgørelse til HIV-smittede hæmofilipatienter (blødere) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. statsskatteloven. Der ydes kulancemæssig godtgørelse til blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er konstateret HIV-smittede, hvilket forårsager AIDS-sygdommen. Nr. 51 G. ad 01.01.44.14. Der skal ikke ske afgiftsberigtigelse efter realrenteafgiftsloven ved ophævelse i 1987 af selvpensioneringskonti med et indestående under 500 kr.