Regler for uddannelse i 2. del som håndformer (* 1) (De erhvervsfaglige grunduddannelser. Jern- og metalområdet)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1987/22330@1987-09-15/da
Indhold
Opbygning og varighed
Uddannelsestid: 0 1/2 1 1 1/2 år !----!--!---------------!--!----! V K4 V K4 V !----!--!---------------!--!----! V = Virksomhedsuddannelse K = Kursus på teknisk skole varighed angivet i uger
Adgangsbetingelser
Gennemført uddannelse som industriformer eller anden uddannelse og/eller beskæftigelse, der af Metalindustriens lærlingeudvalg kan ligestilles hermed.
Uddannelsens mål
Lærlingen skal i uddannelsestiden opnå erhvervskompetence som håndformer i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og de for uddannelsen gældende kursusplaner.
Uddannelsens tilrettelægning
Det krævede praktiske og teoretiske pensum indlæres på teknisk skole.
Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at lærlingen beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået under det/de forudgående skoleophold.
Undervisningen på teknisk skole
Undervisningen, der finder sted på skandinavisk støberiskole i Jønkøbing, Sverige, omfatter praktik og teori med hovedvægten på fremstilling af kompliceret støbegods, orientering om støberianlæg samt udstyr og maskiner til disse. Endvidere forskellige støbemetoder samt forme- og kærnematerialer ved fremstilling af jern- stål- og metalgods. Efterbehandling, kvalitetskontrol og arbejdstilrettelægning.
Trin 1 - varighed 4 uger
Praktiske øvelser og teori omfattende forme- og kærnemateriale, støbesystemer og -metoder, herunder komplicerede forme og kærner samt maskinformning. desuden efterbehandling af det støbte gods, kvalitetskontrol, materialeprøvning og forebyggelse af støbefejl. Behandling og vedligeholdelse af støberianlæg, herunder forskellige ovntyper, sandbehandlingsanlæg, formemaskiner samt rensnings- og ventilationsanlæg.
Trin 2 - varighed 4 uger
Videreførelse af det under trin 1 angivne pensum.
Undervisningen på teknisk skole omfatter endvidere tegnelæsning, modelteknik, herunder metallografi, beregning af charger og indløbssystemer samt varmebehandling. I pensum indgår også virksomhedslære, manipulatorer og robotter samt arbejdsmiljøforhold, sikkerhed, ergonomi og almene fag.
Uddannelsesregler
Fastsat af Undervisningsministeriet i henhold til lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jfr. lbkg. nr. 150 af 18. marts 1987.
Uddannelsen i støberiet skal omfatte:
- opformning efter model i alle normalt forekommende sandtyper, herunder opformning i flerpartede forme
- manuel og maskinel fremstilling samt ilægning, opmåling, placering, fastgørelse og afstivning af kærner, herunder gasudluftningsmetoder
- udvælgelse og tilberedning af forme- og kærnematerialer
- udregning, placering og udførelse af indløbssystemer, fødetappe og dødhovedet
- klargøring og sværtning af forme og kærner
- samling af forme, herunder udluftning af kærner gennem form, vægtning, opsætning af støbeso
. støbning
- smeltning og podning af normalt anvendte legeringer.
Ønskeligt supplement til virksomhedsuddannelsen
- formning efter skabelon og fremstilling af patentbrædder
- reparation og opstramning af smelteovne
- fremstilling og reparation af modeludstyr
- rensning og kvalitetskontrol
- beskæftigelse i støberiets laboratorium
I øvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for uddannelsen værdifuldt arbejde.
Erhvervsuddannelsesudvalget
for jern- og matalområdet:
H. Kryger Sørensen
Foranstående uddannelsesregler godkendes:
Mogens Johansen
Undervisningsministeriet
Direktoratet for erhvervsuddannelserne
Den 15. september 1987