Aftale mellem Finansministeriet og Ergoterapeutforeningen vedrørende løn- og ansættelsesforhold for ergoterapeuter ansat som undervisningsassistenter ved statens skoler for beskæftigelsesvejledere
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1987/6780@1987-10-13/da
Indhold
§ 1.
Stk. 1. Den mellem Finansministeriet, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen indgåede overenskomst af 13. oktober 1987 vedrørende løn- og ansættelsesforhold for undervisningsassistenter ved skoler for ergoterapeuter og fysioterapeuter - i det følgende benævnt hovedoverenskomsten - er også gældende for ergoterapeuter ansat som undervisningsassistenter ved statens skoler for beskæftigelsesvejledere, dog med følgende afvigelser:
§ 2.
Stk. 1. Hovedoverenskomstens § 3, stk. 1, erstattes af følgende:
Stk. 2. »Stk. 1. Fuldt beskæftigede undervisningsassistenter aflønnes efter en lønramme, der består af skalatrinene 24, 26, 28, 29, 31, 33, 34 og 36. Fra 1. april 1988 erstattes skalatrin 29 med skalatrin 30 og skalatrin 31 med skalatrin 32.«
§ 3.
Stk. 1. Hovedoverenskomstens § 9 erstattes af følgende:
Stk. 2. »Stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer, svarende til 23,4 pligtige undervisningstimer pr. uge i undervisningsperioden. Med virkning fra 1. september 1988 nedsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 38 timer, svarende til 22,8 pligtige undervisningstimer. Med virkning fra 1. september 1990 nedsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 37 timer, svarende til 22,2 pligtige undervisningstimer. For undervisningsassistenter, der efter retningslinier fastsat af Undervisningsministeriet efter drøftelse med skolerne og foreningen frigøres fra 1 eller flere undervisningstimer, omregnes disse til arbejdstimer i forholdet 40:24.
Stk. 2. Det pligtige timetal er fastsat under hensyntagen til, at det påhviler undervisningsassistenterne - ud over at tilrettelægge, forberede og gennemføre undervisning og foretage en vurdering af elevernes standard - at varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med undervisningen, herunder opgaverettelse, intern kommunikation samt planlægning afog deltagelse i skemalægning, studierejser og besøg på institutioner og praktiksteder, korrespondance og samtale med ansøgere, deltagelse i elevudvælgelse, udvalg, nævn el.lign. nedsat af skole eller ministerium, pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde og kurser samt intern undervisning.
Stk. 3. Til den undervisningsassistent ved den enkelte skole, der fungerer som stedfortræder for skolelederen, ydes i undervisningsperioden en ugentlig reduktion på to undervisningstimer i det i stk. 1 nævnte pligtige undervisningstimetal.
Stk. 4. Der kan normalt ikke ydes betaling for timer ud over det pligtige timetal.«
Underskrift 1
København, den 13. oktober 1987 Ergoterapeutforeningen Gitte Bryde Finansministeriet P. M. V. E. B. Peter Muschinsky