Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1987/9038@1987-05-21/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 1.
   2. § 2.
   3. § 3.
   4. § 4.
   5. § 5.
   6. § 6.
   7. § 7.
   8. § 8.
   9. § 9.
   10. § 10.
   11. § 11.
   12. § 12.
   13. § 13.
   14. § 14.
   15. § 15.
   16. § 16.
   17. § 17.
   18. § 18.
   19. § 19.
   20. § 20.
   21. § 21.
   22. § 22.
   23. § 23.
   24. § 24.
   25. § 25.
   26. § 26.
   27. § 27.
   28. § 28.
   29. § 29.
   30. § 30.
   31. § 31.
   32. § 32.
   33. § 33.
   34. § 34.
   35. § 35.
   36. § 36.
   37. § 37.
   38. § 38.
   39. § 39.
   40. § 40.
   41. § 41.
   42. § 42.
   43. § 43.
   44. § 44.
   45. § 45.
   46. § 46.
   47. § 47.
   48. § 48.
   49. § 49.
   50. § 50.
   51. § 51.
   52. § 52.
   53. § 53.
   54. § 54.
   55. § 55.
   56. § 55 a.
   57. § 55 b.
   58. § 55 c.
   59. § 55 d.
   60. § 56.
   61. § 57.
   62. § 58.
   63. § 59.
   64. § 59 a.
   65. § 60.
   66. § 60 a.
   67. § 61.
   68. § 62.
   69. § 63.
   70. § 64.
   71. § 65.
   72. § 66.
   73. § 67.
   74. § 68.
   75. § 69.
   76. § 70.
   77. § 71.
   78. § 72.
   79. § 73.
   80. § 74.
   81. § 75.
   82. § 76.
   83. § 77.
   84. § 78.
   85. § 79.
   86. § 80.
   87. § 81.
   88. § 82.
   89. § 82 a.
   90. § 83.
   91. § 84.
   92. § 85.
   93. § 86.
   94. § 87.
   95. § 88.
   96. § 88 a.
   97. § 89.
   98. § 90.
   99. § 91.
   100. § 92.
   101. § 93.
   102. § 94.
   103. § 95.
   104. § 96.
   105. § 97.
   106. § 98.
   107. § 99.
   108. § 100.
   109. § 101.
   110. § 2.
   111. § 3.
   112. § 2.
   113. § 3.
   114. § 2.
   115. § 3.
   116. § 2.
   117. § 3.
   118. § 2.
   119. § 3.
   120. § 2.
   121. § 3.
   122. § 4.
   123. § 2.
   124. § 126.
3. Underskrift 1

Denne datasammenskrivning omfatter lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980 med de ændringer, der følger af lov nr. 125 af 25. marts 1981, lov nr. 279 af 10. juni 1981, lov nr. 91 af 2. marts 1983, lov nr. 179 af 8. maj 1985, lov nr. 20 af 29. januar 1986, lov nr. 311 af 4. juni 1986 og lov nr. 271 af 13. maj 1987.

I. VALGRET OG VALGBARHED

§ 1.

Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

§ 2.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Endvidere anses følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og de med disse personer samlevende ægtefæller for at have fast bopæl her i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte personer.

§ 3.

Stk. 1. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 4.

Stk. 1. Valgbar til folketinget er enhver, som i henhold til bestemmelserne i § 1 har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget, jfr. grundlovens §§ 30 og 33. II. VALGLISTER

§ 5.

Stk. 1. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvori de har fast bopæl.

§ 6.

Stk. 1. Vælgere, der opholder sig på områder i Grønland, der ikke er omfattet af den kommunale inddeling, skal, såfremt de ikke har bevaret fast bopæl andetsteds i riget, optages på valglisten i den kommune, hvor de senest havde fast bopæl. De nærmere regler om disse personers optagelse på valglisten fastsættes af indenrigsministeren.

§ 7.

Stk. 1. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, optages på valglisten i Københavns kommune. De nærmere regler om disse personers optagelse på valglisten fastsættes af indenrigsministeren.

§ 8.

Stk. 1. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 2, optages på valglisten i den kommune, hvori de sidst har været tilmeldt folkeregisteret. Begæring om optagelse på valglisten skal på en af indenrigsministeren foreskrevet formular indgives til kommunalbestyrelsen i denne kommune.

Stk. 2. Personer, der indgiver begæring om optagelse på valglisten efter stk. 1, og som inden for de sidste 4 år har haft ophold her i landet, optages på valglisten, såfremt begæringen om optagelse på valglisten ledsages af en egenhændigt underskrevet og dateret erklæring om, at vedkommende opfylder betingelserne i § 2, stk. 2. Dette gælder dog ikke, såfremt de for kommunalbestyrelsen foreliggende oplysninger giver grund til at antage, at vedkommende ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 2. I så fald forelægger kommunalbestyrelsen begæringen om optagelse på valglisten for det i § 9 omhandlede nævn til afgørelse. Indenrigsministeren kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen også i andre tilfælde skal forelægge begæringen for nævnet til afgørelse.

Stk. 3. I andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 2, forelægger kommunalbestyrelsen begæringen om optagelse på valglisten for det i § 9 omhandlede nævn til afgørelse.

Stk. 4. Afgørelser om optagelse på valglisten efter stk. 2 og 3 har virkning i 2 år fra afgørelsens dato.

Stk. 5. Indgiver en vælger, for hvem der efter stk. 2 eller 3 er truffet afgørelse om optagelse på valglisten, begæring om fornyet optagelse på valglisten inden udløbet af den i stk. 4 nævnte periode, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.

Stk. 6. Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at optagelse på valglisten skal finde sted, drager den omsorg for, at der meddeles underretning herom til den person, der har indgivet begæring om optagelse.

Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om begæringens indgivelse og behandling samt om optagelse på valglisten.

§ 9.

Stk. 1. Indenrigsministeren nedsætter et nævn, bestående af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden skal være dommer, og det ene af de andre medlemmer skal være kyndig i statsforfatningsret. Der udpeges efter samme regler en stedfortræder for formanden og hvert af de to andre medlemmer.

Stk. 2. De i §§ 60 og 61 i lov om rettens pleje indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår inhabilitet hos nævnets medlemmer eller disses stedfortrædere.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

§ 10.

Stk. 1. Ud over de i § 8, stk. 2 og 3, nævnte sager træffer nævnet afgørelse for så vidt angår bopælskravets opfyldelse i klagesager vedrørende optagelse på valglisten efter § 7 samt i andre sager om optagelse på valglisten af personer, der har ophold i udlandet.

Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11.

Stk. 1. Når nævnet har truffet afgørelse, meddeler nævnet underretning herom til den person, der har indgivet begæring om optagelse på valglisten, samt til vedkommende kommunalbestyrelse.

§ 12.

Stk. 1. Når valg er udskrevet, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranstalte, at der udarbejdes en valgliste over vælgerne i kommunen. Såfremt kommunen er delt mellem flere opstillingskredse eller i flere afstemningsområder, jfr. § 28, skal der udarbejdes en valgliste for hver af disse dele af kommunen.

Stk. 2. På valglisten optages vælgere, der senest 18.-dagen før valget har anmeldt tilflytning til kommunens folkeregister.

Stk. 3. Vælgere, der senest 18.-dagen før valget har anmeldt flytning inden for kommunen, skal optages på valglisten under den nye bopæl.

§ 13.

Stk. 1. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i det centrale personregister (CPR).

Stk. 2. Valglisterne skal foruden løbe-nr. indeholde vælgernes fulde navn, fødselsdato og bopæl samt en rubrik til afkrydsning af vælgernes navne.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udfærdigelse af valglisterne samt disses indretning.

§ 14.

Stk. 1. Så snart valglisterne er udfærdiget, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisterne. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt angivelse af afstemningsstedets beliggenhed og dato og tid for afstemningen.

§ 15.

Stk. 1. Senest 10 dage før valget bekendtgøres det ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne. Bekendtgørelsen skal indeholde en opfordring til personer, der mener sig berettiget til at afgive stemme i kommunen, men som ikke har modtaget valgkort, samt personer, som finder, at valgkortets indhold er fejlagtigt, om at gøre indsigelse til kommunalbestyrelsen.

§ 16.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at de i § 15 nævnte indsigelser behandles uden ugrundet ophold. Såfremt det viser sig, at valgkort uberettiget ikke er udsendt, eller det udsendte valgkort er behæftet med fejl, udfærdiges nyt valgkort, og der foretages om nødvendigt tilsvarende rettelse i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen. III. VALGKREDSE OG VALGBESTYRELSER. MANDATERNES FORDELING

§ 17.

Stk. 1. Til folketinget vælges i alt 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer for Færøerne samt 2 medlemmer for Grønland. Såvel Færøerne som Grønland udgør særlige valgområder, jfr. stk. 9.

Stk. 2. Bortset fra Færøerne og Grønland er landet delt i 3 områder, nemlig hovedstadens område bestående af 3 storkredse, øernes område bestående af 7 amtskredse og Jyllands område bestående af 7 amtskredse.

Stk. 3. Hver stor- og amtskreds er inddelt i de på valgkredsfortegnelsen angivne opstillingskredse. Opstillingskredsenes valgsted er det i valgkredsfortegnelsen anførte. Indenrigsministeren er bemyndiget til at foretage sådanne mindre væsentlige forandringer i valgkredsfortegnelsen, som er en naturlig følge af ændringer i landets kommunale inddeling. Om de stedfundne forandringer udsteder indenrigsministeren fornøden bekendtgørelse.

Stk. 4. Af de 175 mandater uden for Færøerne og Grønland er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Fordelingen af disse mandater på områder og på stor- og amtskredse fastsættes og bekendtgøres af indenrigsministeren efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 1980, 1985, 1990 osv., og hver fordeling er gældende for de derefter følgende valg, indtil ny bekendtgørelse finder sted.

Stk. 5. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver kreds (område, stor- og amtskreds) bestemmes som summen af: 1) kredsens folketal, 2) kredsens vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) kredsens areal i kvadratkilometer multipliceret med en faktor, der fastsættes til 20. Hvis de ved fordelingen fremkomne mandattal ikke er hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes, tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode).

Stk. 6. Efter den i stk. 5 angivne beregningsmetode fordeles først de 175 mandater på de 3 områder. Derefter fordeles på tilsvarende måde de 135 kredsmandater på områderne, og endelig fordeles det antal kredsmandater, som tilfalder hvert område, på de enkelte stor- eller amtskredse inden for området.

Stk. 7. Hvis der ved beregningen efter stk. 6 ikke tilfalder Bornholms amtskreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet fordeling af kredsmandaterne, således at der forlods tillægges Bornholms amtskreds 2 kredsmandater, medens de resterende 133 kredsmandater fordeles endeligt på de øvrige stor- og amtskredse som angivet i stk. 6.

Stk. 8. Når det samlede mandattal og antallet af kredsmandater, der skal tilfalde hvert af de 3 områder, er bestemt, fås det antal tillægsmandater, der skal tilfalde hvert område, som forskellen mellem det samlede mandattal i området og antallet af kredsmandater i området.

Stk. 9. Vedrørende valget på Færøerne og i Grønland fastsættes regler ved særlig lov.

§ 18.

Stk. 1. For hver opstillingskreds dannes en valgbestyrelse. I opstillingskredse uden for hovedstadens område består valgbestyrelsen af udsendinge fra de til opstillingskredsen hørende kommuner. I opstillingskredse, der omfatter en kommune, vælges 5 medlemmer, i opstillingskredse, der omfatter 2 kommuner, vælger hver kommune 4 medlemmer, i opstillingskredse, der omfatter 3 kommuner, vælger hver kommune 3 medlemmer, og i opstillingskredse, der omfatter 4 kommuner eller derover, vælger hver kommune 2 medlemmer. Valgbestyrelsens medlemmer vælges af kommunalbestyrelserne blandt disses medlemmer. Af de medlemmer, som kommunen skal udpege til valgbestyrelsen, udgør kommunalbestyrelsens formand det ene. Formanden for kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori opstillingskredsens valgsted er beliggende, varetager hvervet som formand for valgbestyrelsen. Såfremt formanden for en af de i valgbestyrelsen repræsenterede kommunalbestyrelser har forfald som formand for eller medlem af valgbestyrelsen, indtræder næstformanden for vedkommende kommunalbestyrelse som stedfortræder for kommunalbestyrelsens formand. I Gentofte, Odense, Ålborg og Århus kommuner udpeger kommunalbestyrelsen blandt dennes egne medlemmer ved flertalsvalg formanden for valgbestyrelsen i de opstillingskredse inden for kommunen, hvor kommunalbestyrelsens formand ikke indtræder som medlem og formand. Valg af udsendinge til opstillingskredsens valgbestyrelse skal senest foretages, når valg er udskrevet. For de valgte udsendinge vælges stedfortrædere.

Stk. 2. Såfremt en kommunalbestyrelse skal vælge et større antal medlemmer og stedfortrædere af valgbestyrelsen (valgbestyrelserne) end kommunalbestyrelsens eget medlemstal, vælges det overskydende antal blandt de i kommunen inden for opstillingskredsen bosatte vælgere.

Stk. 3. Når en kommune er delt mellem flere opstillingskredse, anses hver af disse dele af kommunen med hensyn til valg af medlemmer til valgbestyrelserne som en selvstændig kommune, dog at kommunalbestyrelsens valg af medlemmer og stedfortrædere til de forskellige valgbestyrelser vil være at foretage under et.

Stk. 4. Kandidater til valget, som er opstillet inden for vedkommende stor- eller amtskreds, kan ikke være medlemmer af valgbestyrelsen.

§ 19.

Stk. 1. Valgbestyrelsen drager omsorg for, at alt er rede til afstemningen. Det påhviler valgbestyrelsen umiddelbart efter udløbet af den i § 25, stk. 1, nævnte frist for kandidaters anmeldelse at påse, om de indleverede kandidatanmeldelser er gyldige, og straks herefter at indberette til vedkommende amtmand, hvilke kandidater der gyldigt har anmeldt sig til valg i opstillingskredsen. Indberetningen skal for hver kandidat indeholde de i § 25, stk. 2, nævnte oplysninger. Så snart valgbestyrelsen fra amtmanden har modtaget underretning om samtlige i amtskredsen opstillede kandidater, tilvejebringer den de til brug ved afstemningen fornødne stemmesedler. Endvidere sørger valgbestyrelsen for, at de fornødne valglister er til stede ved afstemningen.

Stk. 2. Valgbestyrelsens formand indkalder valgbestyrelsen til møde og træffer afgørelse i alle spørgsmål, som ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3. Ved alle til valgbestyrelsen overladte beslutninger gør, i tilfælde af stemmelighed, formandens stemme udslaget.

Stk. 4. Ethvert medlem af valgbestyrelsen er pligtigt at give møde og i øvrigt at udføre det valgbestyrelsens medlemmer påhvilende hverv, medmindre lovligt forfald oplyses. Vedkommende stedfortræder indtræder da i valgbestyrelsen.

Stk. 5. Det påhviler kommunalbestyrelserne at anvise lokaler til stemmeafgivningen samt at stille det tilstrækkelige antal stemmekasser og stemmerum, jfr. § 31, til valgbestyrelsens rådighed.

§ 20.

Stk. 1. Valgbestyrelserne i opstillingskredsene i hovedstadens område består af 5 medlemmer, der vælges henholdsvis af Københavns borgerrepræsentation og af Frederiksberg kommunalbestyrelse.

Stk. 2. I valgbestyrelserne i opstillingskredsene i Københavns kommune skal mindst 1 medlem være medlem af enten borgerrepræsentationen eller magistraten, og de øvrige vælges blandt de inden for opstillingskredsen bosatte vælgere. For medlemmerne vælges stedfortrædere. Valgene foretages under et for samtlige opstillingskredse i kommunen. Borgerrepræsentationen udpeger formændene for valgbestyrelserne. Formændene modtager kandidatanmeldelser og indsender indberetning herom for 1. og 2. storkreds' vedkommende til Københavns magistrat og for 3. storkreds' vedkommende til Frederiksberg kommunalbestyrelse. Endvidere tilvejebringer formændene, når der fra henholdsvis Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse er modtaget underretning om samtlige i storkredsen opstillede kandidater, de fornødne stemmesedler. De øvrige forberedelser til valget forestås af magistraten.

Stk. 3. I valgbestyrelserne i opstillingskredsene i Frederiksberg kommune skal mindst 2 medlemmer være medlem af kommunalbestyrelsen. For medlemmerne vælges stedfortrædere. Valgene foretages under et for samtlige opstillingskredse i kommunen. Kommunalbestyrelsen udpeger formændene for valgbestyrelserne. Formændene modtager kandidatanmeldelser og indsender indberetning herom til Frederiksberg kommunalbestyrelse. Endvidere tilvejebringer formændene, når der fra kommunalbestyrelsen er modtaget underretning om samtlige i storkredsen opstillede kandidater, de fornødne stemmesedler.

§ 21.

Stk. 1. Valgbestyrelserne i opstillingskredsene fører en valgbog, hvori indføres det væsentlige indhold af alt, hvad der vedrører afstemningen, navnlig oplysning angående de modtagne kandidatanmeldelser samt om antallet af de til brug ved afstemningen tilvejebragte stemmesedler, antallet af afgivne gyldige stemmesedler, antallet af afgivne ugyldige stemmesedler, antallet af stemmer på hvert af de partier, der har kandidater på valg i opstillingkredsen, samt antallet af stemmer på hver af disse kandidater og på hver af kandidaterne uden for partierne, og hvad valgbestyrelsen har erklæret for afstemningens udfald i opstillingskredsen. Valglisterne og de til valgbestyrelsen indkomne skrivelser fremlægges til valgbogen. Denne underskrives af valgbestyrelsen og opbevares af valgstedets kommunalbestyrelse.

§ 22.

Stk. 1. Inden for hver amtskreds modtager vedkommende amtmand de i § 19 omhandlede indberetninger fra valgbestyrelserne i opstillingskredsene om, hvilke kandidater der har stillet sig til valg. Endvidere modtager amtmanden de i § 25, stk. 7, omhandlede anmeldelser fra partierne. Snarest muligt efter udløbet af den for disse anmeldelser fastsatte frist gives der valgbestyrelsen i hver opstillingskreds meddelelse om, hvilke kandidater der af vedkommende parti er godkendt som partiets kandidater inden for amtskredsen. I meddelelsen angives det, hvilket parti kandidaterne opstiller for. Endvidere angives, hvilke kandidater der opstiller uden for partierne, samt hvilke kandidater der ikke er godkendt af et parti, og som derfor ikke kan opstilles. I meddelelsen til valgbestyrelserne opføres navnene på de kandidater, der er godkendt af et parti, som har anmeldt partiliste (jfr. § 25, stk. 7), i den på partilisten angivne rækkefølge; er ingen partiliste anmeldt, opføres kandidaternes navne i alfabetisk rækkefølge med angivelse af, i hvilken opstillingskreds de enkelte kandidater er nomineret. I denne meddelelse til valgbestyrelserne angives tillige, hvilke bogstavbetegnelser der er tildelt de forskellige partier, og i hvilken rækkefølge partierne vil være at opføre på stemmesedlerne (§ 23, stk. 6, og § 32, stk. 4).

Stk. 2. Inden for storkredsene i København-Frederiksberg varetages de tilsvarende forretninger for 1. og 2. storkreds' vedkommende af Københavns magistrat, og for 3. storkreds' vedkommende af Frederiksberg kommunalbestyrelse. IV. VALGPARTIER OG VALGKANDIDATER

§ 23.

Stk. 1. Berettiget til deltagelse i folketingsvalg er de partier, der ved sidste folketingsvalg opnåede repræsentation i folketinget og fortsat er repræsenteret i dette. Når valg til folketinget er udskrevet, meddeler folketingets formand indenrigsministeren, hvilke partier der opfylder disse betingelser.

Stk. 2. Berettiget til deltagelse i folketingsvalg er endvidere nye partier, der senest kl. 16 femten dage før valgets afholdelse anmeldes for indenrigsministeren af et antal vælgere, der mindst svarer til 1/ 175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidst afholdte folketingsvalg. Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på det tyske mindretals parti. Dette parti skal dog for indenrigsministeren anmelde sin deltagelse i valget inden samme frist, som gælder for anmeldelse af nye partier.

Stk. 3. Anmeldelse af et nyt parti skal være bilagt erklæringer fra de vælgere, der anmelder partiet. Erklæringerne skal indeholde oplysning om vælgernes fulde navn, fødselsdato og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgerne personligt. Erklæringerne skal endvidere være påført vedkommende folkeregisterførers attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til folketinget. Erklæringer, der er udstedt et år eller mere før anmeldelsen, kan ikke medregnes. Det samme gælder erklæringer fra vælgere, der deltager i anmeldelsen af mere end et nyt parti.

Stk. 4. Erklæringer fra de vælgere, der anmelder et nyt parti, skal afgives på en formular, der forinden er godkendt af indenrigsministeren. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør indenrigsministeren, om den anførte partibetegnelse kan godkendes. Et nyt parti må ikke benytte en betegnelse, der enten er taget i brug af et parti, der er repræsenteret i folketinget, eller som har så stor lighed med den betegnelse, der benyttes af et sådant parti, at en forveksling af partierne vil kunne finde sted. Ej heller må et nyt parti benytte en betegnelse, som er godkendt af indenrigsministeren for et andet parti, eller som har så stor lighed med den betegnelse, der er godkendt for et sådant parti, at en forveksling af partierne vil kunne finde sted. Når en formular til afgivelse af erklæring er godkendt, indføres den godkendte partibetegnelse i et register, der føres af indenrigsministeren. Godkendelsen har gyldighed i 2 år fra godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forlænge godkendelsens gyldighed, når omstændighederne taler derfor.

Stk. 5. Anmeldelse af et nyt parti har gyldighed indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i eet år fra anmeldelsens dato. Vælgererklæringerne skal opbevares, så længe anmeldelsen har gyldighed. Derefter skal de tilintetgøres ved indenrigsministeriets foranstaltning.

Stk. 6. Indenrigsministeren tildeler hvert af partierne, jfr. stk. 1 og 2, en bogstavbetegnelse, hvormed partierne vil være at opføre på stemmesedlerne. Det må herved haves for øje, at de forskellige partier så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere offentlige valg. Snarest muligt efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist bringes det ved bekendtgørelse i statstidende til almindeligt kundskab, hvilke partier der efter reglerne i nærværende paragraf er berettigede til deltagelse i valget. Samtidig bekendtgøres de partierne tildelte bogstavbetegnelser.

§ 24.

Stk. 1. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en opstillingskreds, kan enten opstille som kandidat for et parti, der er berettiget til deltagelse i folketingsvalg, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 25 og højst 50 af opstillingskredsens vælgere som stillere.

Stk. 2. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne.

§ 25.

Stk. 1. Skriftlig anmeldelse om kandidaten skal indleveres til formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. §§ 18-20, senest kl. 16 elleve dage før valget finder sted.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, på hvilken måde navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal dog altid anføres. Er en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlen i en parentes efter kandidatens fornavn eller efternavn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger i opstillingskredsen, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette i anmeldelsen.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato og bopæl. Oplysningerne om stillernes navn og bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

Stk. 6. Såfremt valgbestyrelsen finder, at en rettidig indleveret kandidatanmeldelse er behæftet med så væsentlige mangler, at den må erklæres ugyldig, skal den, inden kendelse herom afsiges, telefonisk eller om fornødent telegrafisk give meddelelse herom til vedkommende kandidat eller til den i anmeldelsen anførte stiller. En ny anmeldelse kan da indleveres eller mangler afhjælpes inden 12 timer fra meddelelsens afgivelse eller afsendelse. Sker dette ikke, afsiger valgbestyrelsens formand kendelse om anmeldelsens ugyldighed. Denne kendelse tilføres valgbogen, og en udskrift heraf tilsendes kandidaten.

Stk. 7. Senest kl. 16 otte dage før valgdagen skal partiet for hver amtskreds (storkreds) skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende i de enkelte opstillingskredse. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den pågældende amtskreds (storkreds). Er der opstillet flere kandidater for samme parti i samme opstillingskreds (sideordnet opstilling), kan partiet endvidere anmelde, hvilken af de opstillede kandidater der er partiets nominerede kandidat i de enkelte opstillingskredse. Inden samme tidsfrist kan partiet derhos anmelde en bestemt rækkefølge for de godkendte kandidater (partiliste) og derved angive, i hvilken rækkefølge de partiet tilfaldende stemmer i kredsen vil være at overføre til de forskellige kandidater (jfr. § 47). Disse anmeldelser skal ske skriftligt, i amtskredsene til vedkommende amtmand og i storkredsene i København-Frederiksberg til Københavns magistrat for 1. og 2. storkreds' vedkommende og til Frederiksberg kommunalbestyrelse for 3. storkreds' vedkommende.

Stk. 8. En indgivet kandidatanmeldelse kan af kandidaten tilbagekaldes over for formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse senest kl. 12 otte dage før valgdagen. En stiller kan ikke trække sit tilsagn om at virke som stiller for kandidaten tilbage, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse.

§ 26.

Stk. 1. Kandidaten behøver ikke for valgbestyrelsen at godtgøre sin valgbarhed. Fremkommer der indsigelser eller endog beviser mod den, kan valgbestyrelsen dog ikke undslå sig for at stille kandidaten til valg.

§ 27.

Stk. 1. Ingen må melde sig til samtidigt valg i forskellige amtskredse (storkredse) eller som kandidat for mere end et parti eller anmelde sig uden for partierne og samtidig slutte sig til et parti. Handler nogen herimod, bliver valget af den pågældende, hvis det falder på ham, ugyldigt. V. VALGET

§ 28.

Stk. 1. I opstillingskredse, der omfatter flere kommuner eller dele af kommuner, finder afstemningen sted i hver kommune eller del af en kommune for sig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen deles i forskellige områder til stemmesedlernes modtagelse og optælling. En sådan deling skal foretages efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse, når mindst 10 pct. af vælgerne fremsætter andragende derom. Andragendet skal være indgivet senest 1. juni, for at delingen kan kræves iværksat med virkning fra den efterfølgende 1. november.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om nedlæggelse af et afstemningsområde. En sådan beslutning skal bekendtgøres i de stedlige dagblade. Såfremt mindst 25 pct. af vælgerne i afstemningsområdet inden en måned efter bekendtgørelsen skriftligt modsætter sig nedlæggelsen, kan denne kun iværksættes, hvis beslutningen er truffet i anledning af en kommunesammenlægning.

§ 29.

Stk. 1. Afstemningen ledes af valgstyrere. I opstillingskredse, der kun har et afstemningssted, er valgbestyrelsens medlemmer tillige valgstyrere.

Stk. 2. I opstillingskredse med flere afstemningssteder udnævner vedkommende kommunalbestyrelse, dels blandt sine egne medlemmer, dels blandt de i kommunen boende vælgere, mindst 5, højst 9 valgstyrere for hvert afstemningsområde. Som valgstyrer kan også udpeges kandidater til valget, som er opstillet inden for vedkommende stor- eller amtskreds. Kan der ikke opnås enighed om valget af valgstyrere, foretages dette efter forholdstal og under et for samtlige de valgstyrere, der skal vælges i kommunen. Valgstyrernes formand udpeges af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Valgstyrerne fører en af kommunalbestyrelsen stadfæstet valgbog. Valgstyrerne er pligtige til at udføre det dem påhvilende hverv, medmindre lovligt forfald oplyses; kommunalbestyrelsen udnævner, såfremt en valgstyrer oplyser sådant forfald, en ny valgstyrer i vedkommendes sted.

Stk. 4. Der tilkommer valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, jfr. § 33, diæter for deres virksomhed på valgdagen af samme størrelse som de diæter, der i henhold til loven om kommunernes styrelse ydes for udførelse af andre kommunale hverv.

§ 30.

Stk. 1. Opstillingskredsens valgbestyrelse bekendtgør senest ugedagen før valget dag og klokkeslæt for afstemningen i de stedlige dagblade, der fortrinsvis læses i den pågældende opstillingskreds og, såfremt valgbestyrelsen finder det fornødent, tillige i stedlige lokalaviser og lignende.

§ 31.

Stk. 1. Stemmeafgivningen sker i et eller flere af vedkommende kommunalbestyrelse anviste lokaler, i hvilke der skal være indrettet det fornødne antal stemmerum.

Stk. 2. Stemmerum skal være et i afstemningslokalet anbragt rum, der er således indrettet, at der kan afgives stemme, uden at det af andre kan ses, hvorledes vælgeren afgiver sin stemme. Stemmerummet skal være tilstrækkeligt lyst til, at skrift tydeligt kan læses derinde; det skal være forsynet med almindelig sort blyant og en fast plade til underlag ved skrivning.

Stk. 3. Stemmekassen skal være aflåset og således indrettet, at ingen stemmeseddel kan udtages af den, uden at kassen åbnes.

§ 32.

Stk. 1. Afstemningen foregår ved afgivelse af de dertil tilvejebragte stemmesedler.

Stk. 2. Enhver stemmeseddel skal indeholde navnene (jfr. § 25, stk. 2) på samtlige i amtskredsen (storkredsen) opstillede kandidater. Såfremt der i amtskredsen (storkredsen) er opstillet 2 eller flere kandidater af samme navn, skal de pågældende kandidaters bopæl eller stilling anføres på stemmesedlen på en sådan måde, at forveksling af kandidaterne ikke vil kunne finde sted. Kandidater, der er godkendt af et parti, opføres i felter for sig, og kandidater, der står uden for partierne (jfr. § 25, stk. 4), opføres i et særligt felt efter de andre. Felterne anbringes på stemmesedlerne under hinanden adskilte ved tykke trykte streger. I hvert felt anføres først med fede typer partibetegnelsen; derunder, adskilt fra partibetegnelsen ved en tyk streg, anføres med halvfede typer navnet på den eller de i vedkommende opstillingskreds anmeldte kandidater, der er godkendt af partiet; under disse kandidaters navne og trykt med almindelige typer anbringes navnene på de øvrige kandidater, der er godkendt af partiet, i den rækkefølge, hvori disse er anmeldt på den i § 25, stk. 5, omhandlede partiliste, eller, hvis en sådan ikke er anmeldt, i alfabetisk rækkefølge. Er der i vedkommende opstillingkreds ikke anmeldt nogen kandidat, der er godkendt af partiet, anbringes navnene på de i de øvrige opstillingskredse anmeldte kandidater under partibetegnelsen efter de anførte regler, alle navnene trykt med almindelige typer.

Stk. 3. I feltet for kandidater uden for partierne anbringes først med fede typer ordene »Uden for partierne« og derefter de pågældende kandidaters navne, først med halvfede typer navnet på den eller de kandidater, der har stillet sig i opstillingskredsen, og derefter med almindelige typer de øvrige navne i alfabetisk rækkefølge.

Stk. 4. De forskellige partiers felter på stemmesedlerne anbringes i alfabetisk rækkefølge efter de partierne tildelte bogstavbetegnelser.

Stk. 5. Kandidaternes navne i felterne skal være adskilt ved en tyndere trykt streg.

Stk. 6. Har to eller flere kandidater, der er godkendt som kandidater for samme parti, anmeldt sig til valg i samme opstillingskreds, opføres på stemmesedlerne i den opstillingskreds, hvor de har stillet sig, disse kandidaters navne med halvfede typer øverst i partifeltet - under partibetegnelsen - i alfabetisk rækkefølge, idet den kandidat, der er anmeldt som partiets nominerede kandidat i opstillingskredsen, jfr. § 25, stk. 7, dog opføres først.

Stk. 7. Foroven på stemmesedlen anføres med store typer ordet »folketingsvalg« og årstallet for valget samt i øverste højre hjørne anføres med små typer en betegnelse for den pågældende opstillingkreds.

Stk. 8. Intet andet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jfr. dog stk. 10.

Stk. 9. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan afleveres af vælgerne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.

Stk. 10. Indenrigsministeren er bemyndiget til at give nærmere forskrifter med hensyn til stemmesedlernes udseende. Indenrigsministeren er endvidere bemyndiget til, hvor antallet af anmeldte kandidater taler derfor, at foreskrive, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opføres i to eller flere lodrette kolonner.

§ 33.

Stk. 1. Valgstyrerne fordeler valglisterne, stemmesedlerne og stemmekasserne mellem sig og det fornødne antal tilforordnede vælgere. For de større kommuner kan afskrifter af forskellige dele af valglisten benyttes i stedet for selve valglisten, når hver dels overensstemmelse med valglisten er bekræftet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Enhver vælger er pligtig at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger for valgbestyrelsen og valgstyrerne. Som tilforordnet vælger kan også udpeges kandidater til valget, som er opstillet inden for vedkommende stor- eller amtskreds. Valg af tilforordnede vælgere foretages af kommunalbestyrelsen. Kan der ikke opnås enighed om valget af de tilforordnede vælgere, foretages dette efter forholdstal og under et for samtlige de tilforordnede vælgere, der skal vælges i kommunen.

§ 34.

Stk. 1. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere, men sluttes, når efter kl. 20 ingen vælgere melder sig for at afgive stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

Stk. 2. I kommuner med under 6.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen bestemme, at afstemningen afbrydes mellem kl. 13 og kl. 15.

Stk. 3. Medens afstemningen er afbrudt, skal stemmekasser og valglister opbevares under behørig aflåsning og forsegling.

§ 35.

Stk. 1. I stemmelokalerne skal der findes opslag indeholdende navnene på samtlige anmeldte kandidater med angivelse af, hvilke af disse der er godkendt som de forskellige partiers kandidater. Kandidaternes navne skal være opført i den på stemmesedlerne trykte rækkefølge. Der skal endvidere ved opslag gives vælgerne vejledning om, hvor de enkelte stemmelokaler findes.

Stk. 2. Forinden den første stemmeseddel nedlægges i kassen, åbner stemmemodtageren denne og viser de tilstedeværende, at den er tom, hvorpå han straks i de tilstedeværendes påsyn lukker og aflåser den samt leverer valglisteføreren nøglen.

Stk. 3. Valgret udøves ved personligt møde (jfr. dog kapitel VI). Valgstyrerne kan bestemme, at der i det værelse, hvori stemmerum er anbragt, ikke under afstemningen foruden medlemmer af valgbestyrelsen, valgstyrerne, listeførerne og de ved valget i øvrigt tilforordnede vælgere må opholde sig andre end de til stemmeafgivning fremmødte - hvilke sidstnævntes tal kan begrænses, efter hvad ordenen kræver - samt kandidaterne og på hvert stemmested og for hver kandidat en af kandidaten til valgstyrerne opgiven vælger. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for påvirkning gennem valgagitation i valglokalerne eller i de umiddelbare adgangsveje hertil. De tilstedeværende er pligtige at rette sig efter valgstyrernes nærmere bestemmelser.

Stk. 4. Vælgerne henvender sig til valglisteføreren i den rækkefølge, hvori de møder. Vælgeren afleverer her sit valgkort, og når valglisteføreren har fundet vælgerens navn på valglisten, afkrydses vælgerens navn på listen. Har vælgeren ikke medbragt sit valgkort, udfærdiges et valgkort, der henlægges sammen med de valgkort, der i øvrigt er modtaget. Såfremt der er tvivl om vælgerens identitet, søges identiteten fastslået. Dette kan ske ved at udspørge om vælgerens navn, bopæl og fødselsdato. Derpå udleveres til vælgeren en stemmeseddel, der ved udleveringen ikke må være sammenfoldet.

Stk. 5. Efter at have modtaget stemmesedlen skal vælgeren straks begive sig ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede. Her foretages afstemningen ved at mærke stemmesedlen med et kryds enten ved partibetegnelsen eller ud for navnet på den kandidat, som ønskes valgt.

Stk. 6. Ingen kan samtidig stemme for flere partiers kandidater eller for mere en en kandidat uden for partierne.

Stk. 7. Når stemmesedlen er afkrydset, sammenfolder vælgeren denne, således at det ikke af andre kan ses, hvorledes han har stemt, hvorefter han straks nedlægger den i stemmekassen i stemmemodtagerens påsyn.

Stk. 8. Det er stemmemodtageren forbudt at gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt.

Stk. 9. Hvis en stemmeseddel efter udlevering til vælgeren, men inden nedlægningen i stemmekassen, findes ubrugelig eller af uagtsomhed bliver ubrugeliggjort, kan den pågældende vælger tilbagelevere stemmesedlen og få en anden udleveret.

Stk. 10. Når en vælger fremfører for valgstyrerne, at han ikke er i stand til at foretage afstemningen på den foreskrevne måde, og valgstyrerne skønner, at det således fremførte er rigtigt, skal en af valgstyrerne eller en dertil særlig tilforordnet vælger yde den pågældende vælger fornøden bistand ved stemmeafgivningen, hvorved da tillige de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde må foretages. Vælgere, der på grund af manglende førlighed eller lignende årsag ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet, vil således kunne afgive stemme umiddelbart uden for lokalet. Er den pågældende vælger blind eller svagsynet, kan han forlange, at der ydes ham bistand ved stemmeafgivningen enten af en af ham selv udpeget, tilstedeværende person eller af 2 af valgbestyrelsens medlemmer eller af valgstyrerne eller af de tilforordnede vælgere.

§ 36.

Stk. 1. Når stemmeafgivningen er ophørt, underskriver hver valglistefører sin valgliste. Derefter sammenbindes i særskilte pakker: 1) de ikke udleverede stemmesedler og 2) de ved ombytning tilbageleverede stemmesedler.

Stk. 2. Valglisten, valgkortene, de i stk. 1 nævnte pakker og stemmekasserne bringes derpå under behørigt opsyn til det sted, hvor opgørelsen af valgresultatet skal foretages. Nøglerne til stemmekasserne overgives tillige med valglisterne, valgkortene, stemmekasserne og pakkerne med de ikke nedlagte stemmesedler til valgstyrerne.

§ 37.

Stk. 1. Stemmeoptællingen foretages af valgstyrerne og de tilforordnede vælgere. Forinden stemmeoptællingen påbegyndes, udtages stemmesedlerne af stemmekasserne, hvorefter de blandes og fordeles mellem det fornødne antal optællingshold af valgstyrere og tilforordnede vælgere, der ordner dem således, at stemmesedler afgivet for samme parti eller for samme kandidat uden for partierne samles i bunker for sig, og derefter optæller, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hvert af de på stemmesedlerne opførte partier og for hver kandidat uden for partierne. En stemmeseddel er afgivet for det parti, inden for hvis felt vælgeren har sat kryds. Hvor der er tvivl om en stemmeseddels gyldighed eller om, på hvilket parti der er stemt, medregnes stemmesedlen ikke i optællingen, men lægges foreløbig til side. Formanden for valgstyrerne deltager ikke personlig i denne del af optællingen, men påser, at den foregår under betryggende former.

Stk. 2. Når de enkelte optællingshold har tilendebragt optællingen af de stemmesedler, der er fordelt til holdet, afgives optællingsresultatet tillige med de som tvivlsomme henlagte stemmesedler til formanden for valgstyrerne.

Stk. 3. Valgstyrerne afgør derpå, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for gyldige eller ej. En stemmeseddel er ugyldig, 1) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, 2) når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er en af de tilforordnede udleveret og på valgstedet afkrydset stemmeseddel, 3) når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling ud over den af afstemningen følgende findes forsætligt af vælgeren at være givet stemmesedlen et særpræg. Såfremt en stemmeseddel kasseres, anføres grunden hertil i valgbogen.

Stk. 4. Valgstyrerne opgør derefter resultatet af afstemningen ved sammenlægning af de enkelte optællingsholds resultater og ved til disse at lægge de af valgstyrerne godkendte tvivlsomme stemmesedler.

§ 38.

Stk. 1. Når stemmeoptællingen, der foregår offentligt, er tilendebragt, indføres resultatet i valgbogen, der underskrives af valgstyrerne, og udfaldet kundgøres for de tilstedeværende. Hvis der er flere afstemningssteder i opstillingskredsen, gives snarest muligt (telegrafisk eller telefonisk) meddelelse om udfaldet til formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse.

Stk. 2. Når formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse har modtaget indberetninger fra samtlige afstemningssteder i kredsen, sammentælles de indberettede stemmetal, og der sendes ufortøvet på den af indenrigsministeren fastsatte måde meddelelse til indenrigsministeren om, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er afgivet for hvert parti og for hver kandidat uden for partierne.

§ 39.

Stk. 1. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen på kredsens valgsted (§ 17, stk. 3) til endelig opgørelse af stemmeafgivningens udfald. De for vedkommende kommuner valgte medlemmer af valgbestyrelsen medbringer afskrift af kommunernes (afstemningsområdernes) valgbøger, de i § 36, stk. 1, under 1) og 2) nævnte pakker, de af stemmekasserne udtagne stemmesedler samt de benyttede valglister og valgkort.

Stk. 2. Særskilt for hver kommune (afstemningsområde) foretager valgbestyrelsen en fornyet optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i § 37. Resultaterne af den foretagne optælling indføres i det dertil indrettede skema i valgbogen, og ved sammentælling findes derefter, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet hvert enkelt parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og kundgøres for de tilstedeværende.

Stk. 3. Valgbestyrelsen foretager for opstillingskredsen som helhed samtidig eller ved en ny optælling en opgørelse af, hvor mange af de afgivne stemmer der skal henføres til hver enkelt kandidat; opgørelsen foretages særskilt for hvert parti efter følgende regler: a) Personlige stemmer: Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for partibetegnelsen for det parti, denne tilhører, og i øvrigt ikke foretaget afmærkning på stemmesedlen, anses stemmesedlen som afgivet for denne kandidat. b) Partistemmer: Har vælgeren sat kryds ud for partibetegnelsen eller ud for navnene på flere kandidater eller anbragt kryds over hele partifeltet eller i øvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme) og henføres til opstillingskredsens af partiet godkendte kandidat. Er der i samme opstillingskreds opstillet to eller flere af partiet godkendte kandidater, fordeles partistemmerne mellem disse kandidater i forhold til deres personlige stemmetal i henhold til bestemmelsen under a). Ved stemmeoverføring i henhold til § 47 anvendes tilsvarende fremgangsmåde. Er der i en stor- eller amtskreds opstillet flere af partiet godkendte kandidater, men ingen i vedkommende opstillingskreds, forholdes der således med de heromhandlende stemmer: dersom partiliste har været anmeldt, tillægges stemmerne den kandidat, der er anmeldt som partilistens første kandidat. Dersom partiliste ikke har været anmeldt, opføres de heromhandlende stemmesedler som »Andre partistemmer«.

Stk. 4. Resultatet af den foretagne opgørelse indføres i valgbogen i det dertil indrettede skema.

§ 40.

Stk. 1. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. Valglisterne tilbageleveres til vedkommende kommuner. Valgkortene vedlægges valgbogen. Formanden lader i særskilte pakker sammenbinde 1) de i § 36, stk. 1, under 1) og 2) nævnte arter af stemmesedler, 2) de af stemmekasserne udtagne ugyldige stemmesedler, 3) de gyldige stemmesedler, således at de for de forskellige kandidater afgivne stemmesedler samles i pakker for sig. Efter at hver pakke er betegnet efter sit indhold, forsegles den. Disse pakker vedlægges valgbogen. Stemmesedlerne og valgkortene skal tilintetgøres, når folketinget har godkendt valget, jfr. § 53.

Stk. 2. Senest dagen efter opgørelsen tilstiller formanden indenrigsministeren en fuldstændig af valgbestyrelsen bekræftet afskrift af, hvad der er tilført valgbogen om den stedfundne afstemning. Til denne indberetning skal benyttes de af indenrigsministeren dertil udfærdigede skemaer.

Stk. 3. Hver af de opstillede kandidater har ret til selv tilligemed 2 af ham til formanden for valgbestyrelsen opgivne vælgere at overvære opgørelsen af afstemningens udfald.

§ 41.

Stk. 1. De ved folketingsvalget på Færøerne og i Grønland afgivne stemmer medregnes ikke ved fordelingen af tillægsmandaterne.

§ 42.

Stk. 1. Når indenrigsministeren har modtaget de i § 21, stk. 2, omhandlede udskrifter af opstillingskredsenes valgbøger, lader han opgøre, hvor mange kredsmandater der efter den stedfundne afstemning tilkommer hvert parti og kandidaterne uden for partierne i hver stor- og amtskreds.

Stk. 2. På grundlag af valgbestyrelsernes stemmeoptællinger sammentælles - særskilt for hver amtskreds (storkreds) - de stemmer, der er tilfaldet hvert parti i samtlige amtskredsens (storkredsens) opstillingskredse, og på tilsvarende måde sammentælles de på hver kandidat uden for partierne i hvert amtskreds (storkreds) faldne stemmer. Hvert af de ved sammentællingen fremkomne stemmetal divideres med 1,4-3-5-7 o.s.v., indtil der for hvert stemmetal er foretaget et antal divisioner så stort som det antal mandater, der i det højeste kan ventes at tilfalde vedkommende parti eller vedkommende kandidat uden for partierne. Den største af de således fremkomne kvotienter giver det parti (eller den kandidat uden for partierne), den er tilfaldet, ret til det første mandat i amtskredsen (storkredsen), den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og således fremdeles, indtil det antal mandater, der tilkommer kredsen, er fordelt mellem partierne og kandidaterne uden for partierne. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning ved indenrigsministerens foranstaltning.

§ 43.

Stk. 1. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der er faldet på hvert af de partier, som er kundgjort i overensstemmelse med § 23, sidste stykke, og som enten 1) har opnået mindst et kredsmandat eller 2) inden for hvert af to af de i § 17, stk. 2, omhandlede tre områder har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i området er afgivet pr. kredsmandat, eller 3) i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer. Det samlede stemmetal for disse partier divideres med et tal, der er lig summen af de kredsmandater, der er tilfaldet disse partier i henhold til § 42, og tillægsmandaterne. Med det herved fremkomne tal divideres partiernes stemmetal, og ved denne beregningsmåde udfindes det, hvor mange af de nævnte mandater hvert parti i forhold til stemmetal er berettiget til. Hvis de ved divisionen fremkomne kvotienter ikke er hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes, tilsammen ikke giver det hele antal mandater, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode).

Stk. 2. Såfremt intet parti har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i henhold til stk. 1 er berettiget til, er fordelingen i stk. 1 endelig, idet de enkelte partier tilkommende tillægsmandater udfindes som forskellen mellem partiets samlede mandattal og dets kredsmandater.

Stk. 3. Hvis et parti har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i henhold til stk. 1 er berettiget til, foretages en ny beregning, hvor der bortses fra partier, som har opnået et antal kredsmandater lig med eller større end det samlede mandattal, som de er beretttiget til i henhold til stk. 1. For de partier, der herefter kommer i betragtning, foregår fordelingen af mandaterne efter tilsvarende regler som i stk. 1, og antallet af tillægsmandater, der tilfalder de enkelte partier, bestemmes på tilsvarende måde som anført i stk. 2. Skulle noget af de heromhandlede partier herved opnå flere mandater, end det i henhold til fordelingen i stk. 1 er berettiget til, får partiet tildelt det i henhold til stk. 1 beregnede mandattal, og der foretages en ny fordeling af de resterende mandater på de øvrige partier efter tilsvarende regler som i stk. 1 og 2 anført.

§ 44.

Stk. 1. Fordelingen på områderne og amtskredsene (storkredsene) af de 40 tillægsmandater sker på følgende måde: 1) For hvert af de partier, der ifølge § 43 skal have tillægsmandater, opgøres, hvor mange stemmer partiet har fået i hvert af de 3 områder. 2) Hvert af disse stemmetal divideres derpå med tallene 1-3-5-7 o.s.v. Af de herved fremkomne kvotienter udelades for hvert parti så mange af de største, som vedkommende parti ifølge § 42 har fået tildelt kredsmandater i vedkommende område. 3) Efter de øvrige kvotienter foretages fordelingen af tillægsmandaterne således, at den største af kvotienterne giver det parti og det område, den er tilfaldet, ret til det første tillægsmandat, den næststørste kvotient giver det parti og det område, den er tilfaldet, ret til det andet tillægsmandat, og så fremdeles. Når et parti eller et område har fået det antal tillægsmandater, som det skal have, jfr. §§ 43 og 17, kommer partiet eller området ikke videre i betragtning ved fordelingen, men denne foretages da for de øvrige partier og for de andre områder, indtil samtlige tillægsmandater er fordelt. Hvis et til tillægsmandater berettiget parti, der ikke har fået stemmer i alle 3 områder, ved denne fordeling ikke kan få tildelt tillægsmandater, bliver disse forlods at tildele partiet i de områder, hvori der er afgivet stemmer for det. 4) Inden for de tre områder fordeles det antal tillægsmandater, som hvert parti har fået, på amtskredsene (storkredsene) på følgende måde: Partiets stemmetal i de forskellige amtskredse (storkredse) divideres med tallene 1-4-7-10 o.s.v. Af de herved fremkomne kvotienter udelades i hver amtskreds (storkreds) så mange af de største, som partiet har opnået kredsmandater. Det første tillægsmandat tilfalder den amtskreds (storkreds), der herefter har den største kvotient. Det næste tillægsmandat tilfalder den kreds, der har den næststørste kvotient, og så fremdeles, indtil det partiet i området tilkommende antal tillægsmandater er fordelt.

Stk. 2. Er ved fordelingen af tillægsmandaterne på områder eller på amtskredse (storkredse) to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning ved indenrigsministerens foranstaltning.

§ 45.

Stk. 1. Når det på den i §§ 42-44 foreskrevne måde er opgjort, hvorledes kreds- og tillægsmandaterne fordeler sig på partierne - og kandidaterne uden for partierne - i amtskredsene (storkredsene), lader indenrigsministeren på grundlag af den i henhold til § 39 stedfundne optælling af kandidaternes stemmetal foretage en opgørelse af, hvilke kandidater der har opnået valg.

§ 46.

Stk. 1. Særskilt for hver amtskreds (storkreds) og særskilt for hvert parti foretages en sammentælling af det antal stemmer, hver kandidat har fået, jfr. § 39, stk. 3. Stemmer, der er afgivet for partiet, men ikke kan henføres til en bestemt kandidat (§ 39, stk. 3, b), opføres som »Andre partistemmer«. Ligeledes sammentælles de for kandidater uden for partierne afgivne stemmer. Opgørelsen af hvilke kandidater, der har opnået valg, foretages på den i §§ 47 og 48 beskrevne måde.

§ 47.

Stk. 1. Hvis partiet har anmeldt partiliste i kredsen (§ 25, stk. 7), foretages opgørelsen på følgende måde: 1) Samtlige for partiet afgivne stemmer i amtskredsen (storkredsen) divideres med et tal, der er en større end det antal mandater (kreds- og tillægsmandater), der er tilfaldet partiet i kredsen. Det fremkomne tal, forhøjet til det nærmest større hele tal, er partiets fordelingstal i kredsen. 2) Har en kandidat efter den i henhold til § 46 foretagne opgørelse opnået et stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er han valgt til medlem af folketinget; har flere kandidater opnået fordelingstallet, er den kandidat, der har fået flest stemmer, valgt først. Det antal stemmer, som den førstvalgte kandidat har opnået udover fordelingstallet, overføres til partilistens ikke-valgte kandidater på følgende måde: Det beregnes, hvor stor en brøkdel af de den valgte kandidat tilfaldne stemmer der skal overføres. Af de stemmer, der er tilfaldet kandidaten i de forskellige opstillingskredse, beregnes den tilsvarende andel af stemmer, og disse stemmer anses for faldne på den ikke-valgte kandidat, der står øverst på stemmesedlen i vedkommende opstillingskreds, jfr. § 39. Hvis efter denne stemmeoverføring nogen kandidat opnår fordelingstallet eller flere stemmer, er han valgt. Derefter overføres på tilsvarende måde eventuelt stemmeoverskud for den kandidat, der er valgt som nr. to, og så fremdeles. 3) Hvis det ikke på denne måde er muligt at få valgt alle de kandidater, der tilkommer partiet i kredsen, overføres derefter de stemmer, som kandidaten med det laveste stemmetal har opnået, til de øvrige ikke-valgte kandidater således, at de stemmer, som han har fået i de forskellige opstillingskredse, tillægges den ikke-valgte kandidat, der her står øverst på stemmesedlen. De stemmer, han har opnået i den kreds, hvori han selv var opstillet, samt de til ham overførte stemmer, jfr. 2), tilfalder den næste ikke-valgte kandidat på stemmesedlen. Opnår nogen kandidat herefter fordelingstallet er han valgt, og med stemmeoverskuddet forholdes som under 2) beskrevet. 4) Hvis endnu ikke alle valg er afgjort, overføres de stemmer, som kandidaten med det nu laveste stemmetal har, på den under 3) beskrevne måde, og således fortsættes, indtil der kun er så mange ikke-valgte kandidater tilbage, som det endnu tilkommer partiet at få valgt. Uanset at fordelingstallet ikke er nået, erklæres da de pågældende kandidater for valgt i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning ved indenrigsministerens foranstaltning.

Stk. 2. Har et parti ikke anmeldt partiliste (§ 25, stk. 7), erklæres de kandidater, der har fået flest stemmer, for valgt i det antal, hvori der er tilfaldet partiet mandater i kredsen. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning ved indenrigsministerens foranstaltning.

§ 48.

Stk. 1. Kandidater uden for partierne, der i henhold til beregningen efter § 42, stk. 2, har opnået det fornødne stemmetal, erklæres for valgt uden for partierne.

§ 49.

Stk. 1. Når den ved indenrigsministerens foranstaltning stedfundne opgørelse af, hvilke kandidater der har opnået valg, er tilendebragt, udfærdiger indenrigsministeren valgbreve for de pågældende.

Stk. 2. Valgbrev tilstilles den valgte, selv om der kan rejses tvivl om vedkommendes valgbarhed, idet sådanne spørgsmål i fornødent fald afgøres af folketinget.

§ 50.

Stk. 1. Indenrigsministeren lader udarbejde en liste over de ikke-valgte kandidater, der i påkommende tilfælde er berettiget til som stedfortrædere at indtræde i folketinget. Hvor partiliste har været anmeldt, dannes stedfortræderlisten på følgende måde: Kandidater, hvis stemmer ikke kom til overføring (§ 47, stk. 1, under 3) og 4)), opføres først på listen i rækkefølge efter størrelsen af de stemmetal, de pågældende har opnået, efter at den sidst valgte kandidats stemmeoverskud er overført; derefter opføres de kandidater, hvis stemmer kom til overføring, således at den kandidat, hvis stemmer sidst kom til overføring, opføres først, og således fremdeles. Har partiliste ikke været anmeldt, opføres kandidaterne som stedfortrædere i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning ved indenrigsministerens foranstaltning.

Stk. 2. Listen udarbejdes særskilt for hvert område og for hvert parti i dette. Inden for områderne opføres de enkelte amtskredse (storkredse) i den rækkefølge, der i henhold til bestemmelserne i § 44, nr. 4, angiver deres berettigelse til at få tillægsmandat tildelt, hvis der var tilfaldet partiet tillægsmandat eller flere sådanne, end partiet opnåede ved valget.

§ 51.

Stk. 1. En stedfortræder tager sæde i folketinget, når et folketingsmedlem ophører at være medlem, og i øvrigt efter de i folketingets forretningsorden fastsatte bestemmelser.

§ 52.

Stk. 1. Såfremt der ved mandatledighed ikke findes nogen stedfortræder for vedkommende parti inden for den pågældende stor- eller amtskreds, overføres mandatet til den stor- eller amtskreds inden for området, som er nærmest berettiget til dette, jfr. § 50, stk. 2.

Stk. 2. Findes der ikke i området nogen stedfortræder for vedkommende parti, overføres mandatet til den stor- eller amtskreds inden for de to andre områder, taget under et, som efter en af indenrigsministeren efter reglerne i § 44, nr. 4, foretagen beregning er nærmest berettiget til dette. Mandatet tilfalder den ikke-valgte kandidat i den pågældende stor- eller amtskreds, som ifølge den i § 50 omhandlede liste har nærmest krav derpå.

§ 53.

Stk. 1. Indenrigsministeren tilstiller folketinget ved dets sammentræden: 1) De fra opstillingskredsenes valgbestyrelser modtagne udskrifter af valgbøgerne (jfr. § 40, stk. 2). 2) De i overensstemmelse med §§ 42-44 foretagne beregninger af kreds- og tillægsmandaternes fordeling. 3) Den i overensstemmelse med §§ 45-48 foretagne opgørelse af, hvilke kandidater der har opnået valg. 4) De i § 50 omhandlede lister over stedfortrædere.

§ 54.

Stk. 1. Bliver afstemningen i en opstillingskreds kendt ugyldig af folketinget, udsættes godkendelsen af kandidaterne i den stor- eller amtskreds, hvortil den pågældende opstillingskreds hører, idet dog vedkommende kandidater foreløbig betragtes som lovligt valgte, og godkendelsen af tillægsmandaterne har i så fald kun foreløbig gyldighed. Folketinget bestemmer endeligt, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg skal afholdes. Ved omvalg kan kun de på valglisten opførte personer, der var valgberettiget på den almindelige valgdag, afgive stemme. Når omvalg har fundet sted, foretages en ny opgørelse over fordelingen af tillægsmandaterne.

Stk. 2. Folketinget afgør, om de af indenrigsministeren indsendte beregninger (jfr. § 53) skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger, og da i hvilket omfang.

Stk. 3. Hvis et valg er faldet på en ikke-valgbar person, bestemmer folketinget, hvad der i den anledning vil være at foretage. VI. BREVSTEMMEAFGIVNING

§ 55.

Stk. 1. Vælgere, der er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, i hvilket afstemningen finder sted, kan afgive brevstemme efter reglerne i §§ 55 a-64.

§ 55 a.

Stk. 1. Vælgere, der opholder sig her i landet, kan afgive brevstemme på et hvilket som helst folkeregister.

Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på offentlige eller private sygehuse, kan afgive brevstemme på sygehuset efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan endvidere finde sted på: 1) andre offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner, 2) private alderdoms- og plejehjem, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået aftale om indlæggelse i henhold til den sociale lovgivning, og 3) beskyttede boliger, der drives af en kommune, en amtskommune eller af en selvejende institution, med hvilken kommunalbestyrelsen har indgået aftale i henhold til den sociale lovgivning. Afstemningen foranstaltes af det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige lederne af de under nr. 1 nævnte institutioner til at foranstalte afstemningens gennemførelse på institutionen.

Stk. 4. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive brevstemme efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af kommunalbestyrelsen.

§ 55 b.

Stk. 1. Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet, medmindre vælgeren har adgang til at afgive brevstemme på en af de institutioner eller boliger, der er nævnt i § 55 a, stk. 3.

Stk. 2. Begæring om at afgive brevstemme i hjemmet skal indgives til folkeregisteret i opholdskommunen senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Begæringen kan indgives, når valg til folketinget er udskrevet, dog tidligst 4 uger før valgdagen. Begæringen skal fremsættes på en formular, der er foreskrevet af indenrigsministeren. Den skal indeholde oplysning om vælgerens fulde navn, fødselsdato og adresse på opholdsstedet samt en erklæring om, at vælgeren på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Begæringen skal foruden af vælgeren underskrives af en myndig person, der skal attestere at have kendskab til vælgeren, og at vælgeren på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen.

Stk. 3. Afstemningen i hjemmet skal ske i overværelse af 2 stemmemodtagere som repræsentanter for det stedlige folkeregister. Stemmemodtagerne skal være valgberettiget og ansat i kommunens tjeneste. Stemmemodtagerne har ikke pligt til at opsøge vælgeren mere end en gang. De har ej heller pligt til at opsøge vælgere, der lider af en alvorligere smitsom sygdom.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for afstemningen.

§ 55 c.

Stk. 1. Vælgere, der opholder sig uden for landets grænser, kan afgive brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en af indenrigsministeren bemyndiget.

§ 55 d.

Stk. 1. Søfolk, passagerer på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat ved farvandsvæsenet kan afgive brevstemme på vedkommende skib eller fyr.

§ 56.

Stk. 1. Vælgere, der afgiver brevstemme her i landet i henhold til § 55 a eller § 55 b, kan stemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Stk. 2. Vælgere, der afgiver brevstemme på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, kan tidligst stemme 3 måneder før valgdagen.

Stk. 3. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart kan afgive brevstemme fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg. Søfolk, der har afgivet brevstemme tidligere end 3 måneder før valgdagen, er ikke afskåret fra at afgive en ny brevstemme inden for den periode, der er fastsat i stk. 2. Tilsvarende gælder for medsejlende ægtefæller til søfolk i udenrigsfart.

§ 57.

Stk. 1. Indenrigsministeren tilvejebringer de stemmesedler, konvolutter, følgebreve og omslag, der skal benyttes til brevstemmeafgivning. De skal kunne fås hos folkeregistre, toldvæsen og de danske konsuler i udlandet. De skal så vidt muligt findes om bord i danske skibe.

Stk. 2. Stemmesedlerne skal være af hvidt papir, påtrykt ordet »Stemmeseddel«, men i øvrigt være uden påtegning eller afmærkning af nogen art, jfr. dog stk. 4. Stemmesedlerne skal dog indeholde rubrikker til anførelse af et partis bogstavbetegnelse og navn samt et kandidatnavn. Konvolutterne skal være uigennemsigtige og fuldstændig dække stemmesedlen. De skal være påtrykt en kort vejledning om, hvorledes stemmeafgivningen finder sted. Omslagene skal på forsiden have en påtrykt angivelse af, at de indeholder en stemmeseddel. På bagsiden skal de være forsynet med en rubrik, hvor vælgeren skriver sit fulde navn, fødselsdato og bopælen i den kommune, hvori vælgeren er opført på valglisten.

Stk. 3. Følgebrevene skal indeholde en erklæring om, at vælgeren selv frivilligt og uden overværelse af andre har udfyldt stemmesedlen, lagt den i konvolutten og tilklæbet denne, samt en erklæring om, at vælgeren på valgdagen er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, i hvilket afstemningen finder sted. Følgebrevet skal angive datoen for underskriften og vælgerens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopælen i den kommune, hvori vedkommende er opført på valglisten. Endvidere skal følgebrevet indeholde en attest udstedt af den, over for hvem stemmeafgivning har fundet sted, med bevidnelse af, at underskriften er ægte og skrevet på den tid og det sted, som vælgeren har angivet, samt med bevidnelse af, at stemmeafgivning har fundet sted uden overværelse af andre.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte de nærmere regler om brevstemmesedlernes udseende.

§ 58.

Stk. 1. Stemmeafgivningen foregår ved, at vælgeren henvender sig til en af de personer, der er omhandlet i stk. 2. Vælgere, der har indgivet begæring om at afgive stemme i hjemmet, opsøges dog af to stemmemodtagere. Når vælgeren har forevist fornøden legitimation, udleveres en stemmeseddel med tilhørende konvolut, følgebrev og omslag. På stemmesedlen anfører vælgeren uden overværelse af andre enten navnet eller bogstavbetegnelsen på et af de partier, der har kandidater opstillet i den amts- eller storkreds, hvor vælgeren er opført på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i kredsen, skriver vælgeren dennes navn på stemmesedlen, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen. Derefter indlægger vælgeren uden at give nogen adgang til at se, hvorledes der er stemt, stemmesedlen i den tilhørende konvolut og tilklæber denne.

Stk. 2. Følgebrevet udfyldes efter at stemmesedlen er indlagt i konvolutten. Vælgeren skal underskrive følgebrevet i overværelse af folkeregisterføreren eller dennes stedfortræder, henholdsvis en konsulatembedsmand, føreren af et dansk skib eller dennes stedfortræder eller en tjenestemand ved farvandsvæsenet eller en af indenrigsministeren eller af kommunalbestyrelsen, jfr. § 55 a, stk. 5, dertil bemyndiget. De vælgere, der er omhandlet i § 55 a, stk. 2, skal underskrive følgebrevet i overværelse af sygehusinspektøren eller dennes stedfortræder. De vælgere, der er omhandlet i § 55 a, stk. 3, nr. 1, skal underskrive følgebrevet i overværelse af en repræsentant for folkeregisteret eller en af kommunalbestyrelsen dertil bemyndiget. De vælgere, der er omhandlet i § 55 a, stk. 3, nr. 2 og 3, skal underskrive følgebrevet i overværelse af en repræsentant for folkeregisteret. De vælgere, der er omhandlet i § 55 a, stk. 4, skal underskrive følgebrevet i overværelse af lederen af vedkommende anstalt eller arresthus eller dennes stedfortræder. De vælgere, der er omhandlet i § 55 b, skal underskrive følgebrevet i overværelse af to repræsentanter for folkeregisteret. Den attest, der er indeholdt i følgebrevet, skal af den, over for hvem stemmeafgivning har fundet sted, underskrives egenhændigt og med angivelse af fulde navn, stilling og bopæl.

Stk. 3. Er vælgeren ikke i stand til egenhændigt at udfylde stemmesedlen eller at underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne bistand. Er der ydet bistand ved udfyldelsen af stemmesedlen og/ eller vælgerens underskrift på følgebrevet, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 4. Det påhviler de personer, der er omhandlet i stk. 2, at påse, at udleverede stemmesedler m.v. straks anvendes og tilbageleveres i overensstemmelse med §§ 58 og 59.

§ 59.

Stk. 1. Når vælgeren har stemt og følgebrevet er udfyldt og attesteret, lægger vælgeren konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet i omslaget, som vælgeren tilklæber og adresserer til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vedkommende er opført på valglisten. Endvidere udfylder vælgeren rubrikken på omslagets bagside med tydelig angivelse af sit navn, fødselsdato samt bopælen i den nævnte kommune. Omslaget afleveres til den, over for hvem stemmeafgivning har fundet sted. Denne foranlediger herefter straks omslaget indsendt til vedkommende kommunalbestyrelse. Stemmeafgivningen må ske så betids, at kommunalbestyrelsen kan drage omsorg for, at omslaget er fremme hos valgbestyrelsen eller valgstyrerne i god tid inden afstemningens påbegyndelse.

§ 59 a.

Stk. 1. En afgivet brevstemme er ikke til hinder for, at vælgeren afgiver stemme ved personligt fremmøde på valgdagen, jfr. § 35, stk. 3. Forinden der til en vælger, der har afgivet brevstemme, må udleveres en stemmeseddel, skal den afgivne brevstemme fremtages, og en valgstyrer skal påføre brevstemmeomslaget en påtegning om, at brevstemmen er annulleret, ligesom en antegning herom skal gøres i valglisten. Sådanne annullerede brevstemmer henlægges i en bunke for sig og kommer ikke videre i betragtning.

§ 60.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen samler de indsendte omslag og indfører afsenderens navn og bopæl samt tidspunktet for omslagets modtagelse i en bog, der er indrettet som foreskrevet af indenrigsministeren. De indsendte omslag nummereres og sendes uåbnede til valgbestyrelsen eller, såfremt kommunen er delt i flere afstemningsområder, til valgstyrerne for det område, hvor vedkommende vælger efter den på omslaget angivne bopæl er stemmeberettiget. Omslagene skal være valgbestyrelsen eller valgstyrerne i hænde inden afstemningens påbegyndelse.

§ 60 a.

Stk. 1. Når folketingsvalg er udskrevet, drager kommunalbestyrelsen omsorg for, at de brevstemmeomslag, der er modtaget fra vælgere, som inden dette tidspunkt har anmeldt flytning til en anden kommune, bliver eftersendt til den nuværende bopælskommune. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved eftersendelse af brevstemmeomslag.

§ 61.

Stk. 1. Inden afstemningens påbegyndelse, om fornødent dagen før valgdagen, åbner valgbestyrelsen (valgstyrerne) de modtagne omslag og undersøger, om den person, fra hvem omslaget hidrører, er opført på valglisten.Er dette tilfældet og brevstemmen i øvrigt kan komme i betragtning sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, samtidig med at valgkort udfærdiges.

Stk. 2. Viser undersøgelsen, at den pågældende ikke er valgberettiget, eller oplyses det, at den pågældende inden valgdagen er afgået ved døden, lægges den uåbnede konvolut tillige med følgebrevet på ny ind i omslaget, og dette kommer ikke videre i betragtning. Det samme gælder, når omslaget indeholder andet eller mere end et følgebrev og en konvolut, eller der efter beskaffenheden af omslaget, følgebrevet eller konvolutten er grund til at antage, at de ikke hører til de ved indenrigsministerens foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved deres udfyldning, attestation, underskrift eller indsendelse ikke er gået frem som foreskrevet.

Stk. 3. Er der fra en sømand på et dansk skib i udenrigsfart modtaget mere end en brevstemme, kommer den senest afgivne brevstemme i betragtning. Den eller de tidligere indkomne brevstemmer forsynes med en antegning herom på omslaget, der henlægges uåbnet, og kommer ikke videre i betragtning.

Stk. 4. De konvolutter, som herefter kommer i betragtning, opbevares, hver enkelt sammen med det tilhørende følgebrev og omslag, indtil afstemningen er afsluttet. Konvolutterne nedlægges derefter i en stemmekasse og blandes mellem de øvrige stemmesedler og åbnes først, når det for optællingens skyld er nødvendigt.

Stk. 5. Omslag, som modtages af valgbestyrelsen (valgstyrerne) efter afstemningens påbegyndelse, henlægges uåbnede og kommer ikke videre i betragtning.

Stk. 6. Ved den opgørelse, der skal finde sted i henhold til § 39, skal alt modtaget brevstemmemateriale, hvad enten det er kommet i betragtning eller ej, være til stede.

§ 62.

Stk. 1. De omhandlede stemmesedler er ugyldige: 1) når det ikke med sikkerhed kan afgøres, enten hvilken af kandidaterne eller hvilket af partierne vælgeren har villet give sin stemme, 2) når der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet i den amts- eller storkreds, hvor vælgeren er opført på valglisten, 3) når en konvolut indeholder andet eller mere end en stemmeseddel, og 4) når der efter beskaffenheden af en stemmeseddel er grund til at antage, at den ikke hører til de ved indenrigsministerens foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved dens udfyldning ikke er gået frem som i denne lov foreskrevet.

§ 63.

Stk. 1. Det påhviler danske skibsførere, konsulatembedsmænd samt folkeregisterførere og øvrige stemmemodtagere uopholdeligt at meddele underretning til vedkommende kommunalbestyrelse, såfremt de erfarer, at nogen, som har afgivet stemme efter de ovenfor nævnte regler, er afgået ved døden inden valgdagen.

§ 64.

Stk. 1. Når valg til folketinget er udskrevet eller der skal afholdes folkeafstemning, underrettes de danske konsuler, skibsførere på danske skibe og andre stemmemodtagere i udlandet derom.

Stk. 2. Så snart skibsføreren på et dansk skib bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til folketinget, eller at der skal afholdes folkeafstemning, skal mandskabet underrettes herom.

Stk. 3. Skibsføreren eller dennes stedfortræder skal efter begæring medvirke ved afgivelse af brevstemme efter § 56, stk. 3, og skal foranstalte afstemning om bord, når valg er udskrevet, hvis brevstemmematerialet kan påregnes ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde at kunne komme kommunalbestyrelserne i hænde i rette tid, og tvingende og uopsættelige skibsforretninger ikke er til hinder for afstemningens afholdelse.

Stk. 4. Skibsføreren skal drage omsorg for, at der om bord findes et eksemplar af denne lov.

Stk. 5. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 2-4 straffes med bøde.

§ 65.

Stk. 1. For udfærdigelse af attester, påtegninger og bevidnelser, som afgives efter de her nævnte regler, ydes ingen betaling. VII. FOLKEAFSTEMNINGER

§ 66.

Stk. 1. Bestemmelserne i dette kapitel kommer til anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og § 42. Folketingets formand meddeler statsministeren og indenrigsministeren, såfremt der skal afholdes sådan folkeafstemning om et lovforslag eller en stadfæstet lov.

§ 67.

Stk. 1. Lovforslaget eller loven vil ved statsministerens foranstaltning være at bekendtgøre i statstidende med meddelelse om, på hvilken dag folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemning i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen.

Stk. 2. I øvrigt kundgøres dagen og klokkeslættet, da afstemningen skal foregå, i overensstemmelse med reglerne i § 30.

§ 68.

Stk. 1. Berettiget til deltagelse i folkeafstemningen er alle, der opfylder betingelserne for valgret til folketinget og er opført på de i stk. 2 nævnte valglister.

Stk. 2. Når dagen for folkeafstemningen er fastsat, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranstalte, at der efter reglerne i kapitel II udfærdiges en valgliste over kommunens vælgere.

§ 69.

Stk. 1. Folkeafstemningen foregår i de samme afstemningsområder som afstemningen ved valg til folketinget og ledes af opstillingskredsenes valgbestyrelse og valgstyrere. Kommunalbestyrelsen anviser lokaler til stemmeafgivningen og tilvejebringer stemmerum og stemmekasser som foreskrevet ved valg til folketinget.

Stk. 2. Såfremt der på samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der drages omsorg for, at der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Hver stemmekasse skal forsynes med tydelig påskrift om, til hvilken afstemning den er beregnet.

Stk. 3. Tiden for stemmeafgivningens begyndelse og afslutning fastsættes som foreskrevet ved folketingsvalg.

§ 70.

Stk. 1. Afstemningen foregår skriftligt ved afgivelse af en dertil indrettet stemmeseddel, der tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning.

Stk. 2. På stemmesedlen skal ordene »Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden, adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlen skal endvidere være trykt opstillingskredsens betegnelse samt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jfr. dog stk. 4.

Stk. 3. Stemmesedlen skal ved et anbragt knæk være til at sammenfolde, således at den kan nedlægges af vælgeren i stemmekassen, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.

Stk. 4. Såfremt der på samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der benyttes stemmesedler af forskellig farve. Nærmere bestemmelse herom fastsættes af indenrigsministeren. Endvidere skal stemmesedlerne ud over den i stk. 2 anførte tekst være påtrykt titlen på det lovforslag eller den lov, de vedrører.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan give nærmere forskrifter om stemmesedlernes udseende.

§ 71.

Stk. 1. Valgret udøves ved personligt møde, jfr. dog § 72. Stemmeafgivningen ved folkeafstemninger sker derved, at den, der stemmer for det foreliggende lovforslag eller den foreliggende lov, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet »Ja«, medens den, der stemmer imod, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet »Nej«.

Stk. 2. Ved opslag i stemmerummene skal der gives vælgerne fornøden vejledning herom.

Stk. 3. I øvrigt foretages afstemningen i overensstemmelse med reglerne for valg til folketinget.

Stk. 4. Såfremt der på samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der til hver vælger udleveres en stemmeseddel til hver af de pågældende afstemninger. Alle de udleverede stemmesedler skal af vælgeren medtages ind i stemmerummet, hvor vælgeren skal foretage afkrydsningen. Såfremt en vælger ikke ønsker at afgive stemme om alle de foreliggende lovforslag eller love, må han nedlægge den eller de stemmesedler, han ikke ønsker at benytte, i uafkrydset stand i stemmekassen.

§ 72.

Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 71 kan stemmeafgivning til folkeafstemninger finde sted ved indsendelse af stemmeseddel efter reglerne i nærværende lovs kapitel VI. De til denne form for stemmeafgivning nødvendige stemmesedler m.v. tilvejebringes af indenrigsministeren efter de i § 57 indeholdte regler, dog at der på stemmesedlerne skal være trykt ordene »Ja« og »Nej« over hinanden, adskilt ved en trykt vandret streg. Afstemningen sker derved, at den, der stemmer for lovforslaget eller loven, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet »Ja«, medens den, der stemmer imod, sætter kryds ved ordet »Nej«.

Stk. 2. Såfremt der på samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, kan indenrigsministeren bestemme, at der skal benyttes stemmesedler af forskellig farve, ligesom indenrigsministeren kan bestemme, at stemmesedlerne ud over den i stk. 1 anførte tekst skal være påtrykt titlen på det lovforslag eller den lov, de vedrører. Indenrigsministeren er i øvrigt bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om brevstemmematerialet, herunder om tilretning og anvendelse af tidligere udsendt stemmemateriale.

§ 73.

Stk. 1. Med afslutningen af stemmeafgivningen, optælling af stemmerne og indberetning om afstemningen forholdes som ved folketingsvalg.

Stk. 2. En stemmeseddel er ugyldig, 1) når det ikke med sikkerhed fremgår, for hvilket resultat vælgeren har villet stemme, 2) når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at den ikke er en af de tilforordnede udleveret og på valgstedet afkrydset stemmeseddel, 3) når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling ud over den af afstemningen følgende findes forsætligt af vælgeren at være givet stemmesedlen et særpræg. Understregning eller overstregning af den stemmesedlen påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på stemmesedlen anses ikke som særpræg.

Stk. 3. Klager over folkeafstemninger skal indgives til folketinget inden ugedagen efter afstemningen og indsendes gennem indenrigsministeriet.

§ 74.

Stk. 1. Resultatet af folkeafstemningen kundgøres af indenrigsministeren. VIII. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM VALG OG FOLKEAFSTEMNINGER

§ 75.

Stk. 1. De almindelige valg af samtlige medlemmer af folketinget foregår ordentligvis hvert fjerde år. Såvel i dette tilfælde, som når valg udskrives til afholdelse forinden, gælder samtlige valg fra den almindelige valgdag, selv om et enkelt valg af stedlige grunde (såsom på Færøerne og i Grønland) eller af andre tilfældige omstændigheder ikke er foretaget på den almindelige valgdag.

Stk. 2. Klager over folketingsvalg skal indgives til folketinget inden ugedagen efter valget og indsendes gennem indenrigsministeriet.

§ 76.

Stk. 1. Bliver valget af et enkelt folketingsmedlem nødvendigt, gælder det nye valg for så lang tid, som den, i hvis sted den nyvalgte indtræder, ville have haft tilbage.

§ 77.

Stk. 1. Skal almindelige valg foretages, vil derom udgå et åbent brev, hvori kongen berammer valgenes afholdelse til en bestemt dag over hele landet.

Stk. 2. Skal enkelte valg foretages, udgår anordningen af samme fra indenrigsministeren.

Stk. 3. På Færøerne og i Grønland kan det overlades henholdsvis rigsombudsmanden og landshøvdingen at fastsætte en anden dag til valgets foretagelse end den almindeligt bestemte.

§ 78.

Stk. 1. De af valgbestyrelserne benyttede valgbøger vil være at indrette efter en af indenrigsministeren foreskreven formular.

§ 79.

Stk. 1. Den, der forsømmer udførelsen af forretninger, som påhviler ham efter denne lov, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 80.

Stk. 1. Ingen vælger, som har afgivet stemme ved folketingsvalg eller ved folkeafstemning, skal være pligtig for retten i nogen sag at opgive, hvorledes han har stemt.

§ 81.

Stk. 1. Intet medlem af valgbestyrelsen eller nogen tilforordnet til samme eller nogen anden, som efter bestemmelserne i denne lov har ret til at være til stede i det lokale, i hvilket stemmesedler modtages, må under afstemningen give nogen vælger råd, anvisning eller opfordring med hensyn til, på hvilken kandidat eller liste han skal stemme. Ej heller må nogen af dem nogen sinde give nogen anden underretning om, hvorvidt nogen vælger har været til stede, forlangt eller afleveret stemmeseddel, eller nogen sinde meddele nogen anden, hvad han på stemmestedet måtte have erfaret med hensyn til, hvilken kandidat eller kandidatliste en vælger har givet sin stemme.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 3. Det er forbudt gennem partibureauer eller på anden måde at føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Overtrædelse heraf straffes med bøder.

§ 82.

Stk. 1. Omkostningerne ved folketingsvalg og folkeafstemninger udredes af vedkommende kommunes kasse. Hvor disse omkostninger ikke udredes af hver enkelt kommune, bliver de forskudsvis at afholde af valgstedets kommunekasse. Valgbestyrelsens formand foretager derefter en fordeling af omkostningerne på opstillingskredsens kommuner i forhold til deres senest opgjorte indbyggertal (registerfolketal). Det på hver kommune faldende bidrag indsendes til formanden senest 14 dage efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om beløbets størrelse.

§ 82 a.

Stk. 1. Forud for et folketingsvalg kan justitsministeren fastsætte bestemmelser, som må anses for nødvendige for at forebygge, at der på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en sådan måde, at den offentlige orden forstyrres.

Stk. 2. I sådanne forskrifter kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. IX. VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR FOLKETINGETS MEDLEMMER

§ 83.

Stk. 1. Der tilkommer folketingets medlemmer et vederlag, der består af et grundvederlag og et tillæg som erstatning for de med hvervet som folketingsmedlem forbundne omkostninger (omkostningstillæg). Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende løn for en statstjenestemand på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg. Omkostningstillægget, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, udgør pr. 1. oktober 1986 som grundbeløb 12.512 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i København eller inden for en afstand af 45 km fra Københavns Hovedbanegård, 16.930 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i de sjællandske amter (således som disse var afgrænset pr. 1. november 1969) ud over 45 km fra Københavns Hovedbanegård, 31.398 kr. årligt for de øvrige medlemmer og herudover for de på Færøerne og i Grønland valgte medlemmer 4.808 kr.

Stk. 2. De i stk 1 fastsatte grundbeløb for omkostningstillægget forhøjes med 114 pct. Herudover forhøjes eller nedsættes grundbeløbene for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i reguleringspristallet for juli 1986 og senere med 4,5 pct. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering. Reguleringer sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts.

Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage det i stk. 1, jfr. stk. 2, fastsatte vederlag.

§ 84.

Stk. 1. Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, han er valgt, eller, hvis han er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af tinget.

Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af folketinget, oppebærer herudover grundvederlag (eftervederlag), der ydes i en periode på 1 måned for hvert hele år, den pågældende sammenlagt har været medlem af folketinget eller repræsentant i Europa-Parlamentet, idet en medlemsperiode, hvori den pågældende samtidig har været medlem af folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes en gang. Eftervederlaget ydes mindst i 6 måneder og højst i 12 måneder. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af folketingets præsidium bevilges eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder. Medlemsperioder i Europa-Parlamentet, der tidligere har været medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet, medregnes ikke ved fastsættelsen af perioden som nævnt i 1. og 2. punktum. Eftervederlag kan ikke oppebæres for perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

Stk. 3. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, midlertidig udsendelse i offentlig hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 4. Et ordinært kvindeligt medlem der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 5. Et ordinært mandligt medlem, der begærer og får bevilget barselsorlov i indtil 14 dage regnet fra sit barns modtagelse i hjemmet og yderligere i en periode på indtil 10 uger regnet fra udløbet af 14 uger efter barnets fødsel, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioderne. For sidstnævnte periodes vedkommende er det dog en forudsætning, at moderen har dagpengegivende indtægt, jfr. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at hun for samme periode giver afkald på dagpenge.

Stk. 6. Et adoptionssøgende ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov i indtil 24 uger efter modtagelsen af barnet efter bestemmelse fra de adoptionsundersøgende myndigheder om, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden. Såfremt adoption søges samen med en ægtefælle, er det dog en forudsætning, at ægtefællen har dagpengegivende indtægt, jfr. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at ægtefællen giver afkald på dagpenge for den periode, for hvilken der søges om orlov.

Stk. 7. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes lagting eller Grønlands landsting, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i lagtingets henholdsvis landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 8. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 3-7 nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke oppebære vederlag i orlovsperioden, ligesom denne periode ikke medtages ved beregningen af pensionsanciennitet.

Stk. 9. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer vederlag og opnår pensionsanciennitet fra den dag, folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 10. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov, oppebærer ikke vederlag og opnår ikke pensionsanciennitet i orlovsperioden.

§ 85.

Stk. 1. Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når han i een eller flere perioder har været medlem af folketinget i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 60 år, og ellers fra den dag, da han opnår denne alder. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af folketingets præsidium bevilges et tidligere medlem, der ikke er fyldt 60 år, en pension, hvis størrelse fastsættes i det enkelte tilfælde.

Stk. 2. Egenpensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af den højeste egenpension til enhver tid for en statstjenestemand på skalatrin 49. Højeste egenpension opnås efter 20 års medlemstid.

Stk. 3. Et pensioneret folketingsmedlem, der på ny bliver medlem af folketinget, oppebærer ikke pension i den periode, for hvilken der udbetales grundvederlag. Pension kan ej heller oppebæres i perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

§ 86.

Stk. 1. Ægtefællen efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden efter i een eller flere perioder at have været medlem af folketinget i mindst 1 år, har uanset om folketingsmedlemmet ved sin død var pensionsberettiget, og uanset om den pågældende på dette tidspunkt var ophørt at være medlem af folketinget, ret til ægtefællepension, medmindre ægteskabet er indgået efter afdødes fyldte 60. år eller på dødslejet, eller efter at afdødes medlemsskab af folketinget var ophørt.

Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en statstjenestemand på skalatrin 49. Højeste ægtefællepension opnås på grundlag af 20 års medlemstid.

Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år, nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 2 med 2 pct. for hvert år, forskellen overstiger 10 år.

Stk. 4. Ægtefællepensionen ydes, når ægtefællen fremsætter anmodning derom. Såfremt anmodningen er modtaget inden 3 måneder fra dødsfaldet, ydes pensionen fra dagen efter dette og ellers fra den 1. i den efter ansøgningens modtagelse følgende måned. Pensionen kan dog tidligst ydes fra dagen efter den sidste dag, for hvilken der er eller vil blive udbetalt grundvederlag eller efterindtægt.

Stk. 5. Retten til ægtefællepension berøres ikke af, at separation har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens tjenestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Såfremt et folketingsmedlems efterlevende ægtefælle efter foranstående regler er berettiget til mere end en ægtefællepension fra folketinget, sker der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst.

§ 87.

Stk. 1. Bestemmelserne i loven om tjenestemandspension § 8, jfr. § 2, stk. 2, samt § 11, stk. 2, og § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for egenpensioner og ægtefællepensioner i henhold til nærværende lov. For ægtefællepension gælder dog bestemmelsen i nærværende lovs § 86, stk. 3.

§ 88.

Stk. 1. Med hensyn til børnepensionstillæg og børnepension finder bestemmelserne i kapitel 4 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse. Børnepensionstillæg eller børnepensioner ydes dog ikke efter nærværende lov i det omfang, sådanne pensionsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et folketingsmedlems ansættelse i statstjenestemandsstilling eller anden stilling af den i § 93, stk. 3, nævnte art.

§ 88 a.

Stk. 1. Ved beregningen af de i §§ 85-88 omhandlede pensioner m.v. sidestilles medlemsperioder i Europa-Parlamentet med medlemsperioder i folketinget, dog således at perioder, hvori den pågældende samtidig har været medlem af folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes en gang. Pensionen beregnes og udbetales af foketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i folketinget er længere end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og ellers af finansministeriet, jfr. lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

§ 89.

Stk. 1. (Ophævet).

§ 90.

Stk. 1. Med hensyn til efterindtægt finder bestemmelserne i kapitel 6 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog således at det i § 83, stk. 1, 2. pkt., nævnte grundvederlag træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte lønning og lønningsindtægt.

§ 91.

Stk. 1. Bestemmelserne om regulering af pensioner og efterindtægt i § 27, stk. 1 og 2, i loven om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner og efterindtægt i henhold til nærværende lov.

§ 92.

Stk. 1. Med hensyn til samordning med pensioner efter den sociale lovgivning finder kapitel 9 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog således at det i nævnte lovs § 29 fastsatte fradrag for hvert medlemsår udgør 1/20 af det højeste fradrag på 74 pct. af folkepensionens grundbeløb.

Stk. 2. I de i § 93 omhandlede tilfælde foretages fradrag i henhold til nærværende paragraf, stk. 1, dog kun i det omfang, fradrag i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i loven om tjenestemandspension ikke allerede er foretaget ved beregningen af den pension, der ydes samtidig med pension fra folketinget.

§ 93.

Stk. 1. De i lovgivningen eller i særlige vedtægter indeholdte bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan indtage anden med pensionsret forbunden stilling, er ikke til hinder for, at en tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår pensionsret som folketingsmedlem.

Stk. 2. Egenpension og ægtefællepension i henhold til nærværende lov udbetales med de i stk. 3 og 4 nævnte begrænsninger, uanset om der i øvrigt tilkommer den pågældende løn eller pension fra statskassen, og skal være uden indflydelse på retten til at oppebære sådan løn eller pension. Det samme gælder, såfremt den pågældende oppebærer løn eller pension fra en stilling i folkeskolen eller folkekirken eller fra en stilling i en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse.

Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den pågældende, ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension, og egenpensionen fra folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et tidligere medlem af dette. Tilkommer der et pensioneret folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension som angivet i 1. pkt., kan den samlede løn og pension ikke overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, og pensionen fra folketinget nedsættes i så fald som angivet i 1. pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved beregningen.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen, folkekirken, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede ægtefællepension, der herefter vil tilkomme den pågældende, ikke overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension, og ægtefællepensionen fra folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder ægtefællepension, der udbetales af Europa-Parlamentet på grundlag af afdødes medlemskab af dette.

Stk. 5. I de i stk. 3 og 4 omtalte tilfælde beregnes nedsættelsen af folketingspensionen ud af de på beregningstidspunktet gældende grundbeløb for de lønninger og pensioner, der indgår i beregningen, og til det således beregnede nedsatte grundbeløb for folketingspensionen ydes pristalsbestemte og andre pensionstillæg efter de til enhver tid herom gældende tjenestemandspensionsregler. Hvis der i beregningen indgår lønninger og pensioner, der reguleres på anden måde end tjenestemandslønninger og -pensioner, nedsættes løn- og pensionsbeløbet med et beløb svarende til den på beregningstidspunktet gældende regulering på tjenestemandsområdet, og det således nedsatte løn- eller pensionsbeløb indgår herefter ved beregningen af nedsættelsen af folketingspensionen i stedet for ovennævnte grundbeløb.

§ 94.

Stk. 1. Folketingets præsidium er berettiget til efter anmodning at tilstå forhenværende rigsdagsmedlemmer, der inden 1. april 1946 er ophørt med at være medlemmer af rigsdagen, og enker efter sådanne en årlig ydelse, hvis størrelse fastsættes af præsidiet. X. VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR FOLKETINGETS FORMAND

§ 95.

Stk. 1. Der tilkommer folketingets formand vederlag efter samme regler, som gælder om vederlag for ministre.

Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med løn, ventepenge eller pension, der hidrører fra stilling som minister eller tjenestemand.

§ 96.

Stk. 1. Folketingets formand har ret til ventepenge efter samme regler, som gælder for ministre.

Stk. 2. Ventepenge kan ikke oppebæres samtidig med vederlag, ventepenge eller pension, der hidrører fra ministerstilling, og ej heller samtidig med pension, der hidrører fra ansættelse i tjenestemandsstilling.

§ 97.

Stk. 1. Folketingets formand har ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre.

Stk. 2. Såfremt en pensionsnydende formand udnævnes til minister, bortfalder formandspensionen.

Stk. 3. For den, der både har været formand og minister, fastsættes der en pension, og pensionsalderen er de sammenlagte funktionstider.

§ 98.

Stk. 1. Den efterlevende ægtefælle efter en formand for folketinget har ret til pension efter samme regler, som gælder for en ministers efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 97, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ægtefællepension efter stk. 1 og 2 kan i forbindelse med ægtefællepension, der hidrører fra tjenestemandsstilling, ikke overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension.

§ 99.

Stk. 1. Besidder en formand for folketinget ved sin tiltræden hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, vil disse være at fratræde. Såfremt varetagelsen af sådanne hverv efter formandens skøn ikke kan berede vanskeligheder i udførelsen af hans pligter som formand og han ønsker at bevare noget af disse, skal han straks skriftligt tilstille et af folketinget nedsat udvalg meddelelse herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter meddelelsens modtagelse nægte formanden tilladelse til at bevare sådanne hverv. Efter forløbet af dette tidsrum meddeler formanden folketinget, hvilke hverv han har tilladelse til at varetage.

Stk. 2. Formanden må i sin formandstid ikke overtage noget nyt hverv af den i stk. 1 nævnte art.

§ 100.

Stk. 1. Vælges en tjenestemand til formand for folketinget, kan den af ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved konstitution for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe konstitution i stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal herom give meddelelse til det i § 99 omhandlede udvalg, hvorefter der forholdes i overensstemmelse med nævnte paragrafs stk. 1, dog at den i 4. punktum omhandlede meddelelse afgives af statsministeren gennem folketingets formand. XI. SLUTNINGSBESTEMMELSE

§ 101.

Stk. 1. Denne lov træder i kraft, når de forandringer i grundloven, til hvilke nærværende lov er knyttet, er trådt i kraft. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 279 af 9. juni 1948 om valg til rigsdagen.

Stk. 2. Efter de valglister, som er udarbejdet i henhold til lov af 27. januar 1953 om udarbejdelse af valglister for året 1953 m.v., foretages alle i tiden indtil 31. marts 1954 forefaldende folketingsvalg og folkeafstemninger, jfr. § 1, stk. 3, og § 16. ---- Lov nr. 193 af 11. juni 1954, hvorved ændredes §§ 83-85, 87 og 89, indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser:

§ 2.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

§ 3.

Stk. 1. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Stk. 2. Med virkning fra samme tidspunkt bortfalder bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. afsnit, i lov nr. 186 af 11. juni 1954 om midlertidigt løntillæg til statens tjenestemænd m.fl.

Stk. 3. De i henhold til de hidtil gældende bestemmelser ydede pensioner ydes fra 1. juli 1954 med de i denne lov anførte beløb. ---- Lov nr. 202 af 10. juni 1959, hvorved ændredes §§ 83-90, indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser:

§ 2.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Endvidere anses følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og de med disse personer samlevende ægtefæller for at have fast bopæl her i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte personer.

Stk. 3. I øvrigt omfattes folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for 1. april 1959, samt sådanne folketingsmedlemmers efterladte ikke af nærværende lov.

§ 3.

Stk. 1. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Stk. 2. Med virkning fra samme tidspunkt bortfalder bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. afsnit, i lov nr. 186 af 11. juni 1954 om midlertidigt løntillæg til statens tjenestemænd m.fl.

§ 2.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Endvidere anses følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og de med disse personer samlevende ægtefæller for at have fast bopæl her i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte personer.

§ 3.

Stk. 1. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 2.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Endvidere anses følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og de med disse personer samlevende ægtefæller for at have fast bopæl her i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte personer.

§ 3.

Stk. 1. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 2.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

§ 3.

Stk. 1. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Stk. 2. Med virkning fra samme tidspunkt bortfalder bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. afsnit, i lov nr. 186 af 11. juni 1954 om midlertidigt løntillæg til statens tjenestemænd m.fl.

§ 2.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

§ 3.

Stk. 1. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 4.

Stk. 1. Valgbar til folketinget er enhver, som i henhold til bestemmelserne i § 1 har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget, jfr. grundlovens §§ 30 og 33. II. VALGLISTER

§ 2.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Endvidere anses følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og de med disse personer samlevende ægtefæller for at have fast bopæl her i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte personer.

Stk. 3. I øvrigt omfattes folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for 1. april 1959, samt sådanne folketingsmedlemmers efterladte ikke af nærværende lov.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget.

Stk. 2. Endvidere anses følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og de med disse personer samlevende ægtefæller for at have fast bopæl her i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte personer.

§ 126.

Stk. 1. § 127 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. FORTEGNELSE OVER FOLKETINGSVALGKREDSENE A. HOVEDSTADENS OMRÅDE I. Søndre storkreds (København). 2. kreds Den del af København, som begrænses af havneløbet, (Christians- Kalvebodstrand, kommunegrænsen, Røde Mellemvej, havnskredsen). Peder Lykkes Vej, Tingvej, Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads, Christianshavns Voldgrav til en linje nord for Margretheholm og ud i Øresund, samt søforterne. 3. kreds Den del af København, som begrænses af havneløbet, (Rådshus- Dybbølsbroens forlængelse, Dybbølsbroen, Vestbanen, kredsen). Vesterbrogade, Skt. Jørgens Alle, Gl. Kongevej, kommunegrænsen, Peblinge- og Sortedamssøen til Fredensbro, Sølvgade, Øster Voldgade, Kystbanen og Marmorvej. 4. kreds Den del af København, som begrænses af Italiensvej, (Sundbykredsen).Kastrupvej, Tycho Brahes Alle, Amagerbrogade, Tingvej, Peder Lykkes Vej og Røde Mellemvej. 5. kreds Den del af København, som begrænses af Peblinge- og (Blågårds- Sortedamssøen, Østerbrogade, Trianglen, Øster Alle, kredsen). Nørre Alle, Skt. Hans Torv, Guldbergsgade, Møllegade, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade, Brohusgade og kommunegrænsen. 9. kreds Den del af København, som begrænses af Italiensvej, (Amagerbro Kastrupvej, Tycho Brahes Alle, Amagerbrogade, kredsen). Christmas Møllers Plads, Christianshavns Voldgrav til en linje nord for Magretheholm og ud i Øresund. II. Østre Storkreds (København). 1. kreds Den del af København, som begrænses af Kystbanen, (Ryvangs- Østerbrogade, Jagtvej, Tagensvej og Hareskovbanen kredsen). 6. kreds Den del af København, som begrænses af Sortedamssøen, (Østbane- Sølvgade, Øster Voldgade, Kystbanen, Ndr. kredsen). Frihavnsgade, Trianglen og Østerbrogade. 7. kreds Den del af København, som begrænses af (Husumkredsen). Slotherrensvej, Husumvej, Tølløsevej, Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv, Skoleholdervej, Støvnæs Alle, Rådvadsvej, Mosesvinget og Horsebakken til kommunegrænsen. 10. kreds Den del af København, som begrænses af Marmorvej, (Østerbro- Ndr. Frihavnsgade, Trianglen, Øster Alle, Jagtvej, kredsen). Østerbrogade, Kystbanen og kommunegrænsen. 11. kreds Den del af København, som begrænses af Jagtvej, (Nørrebro- Tagensvej, Hareskovbanen, Nørrebrogade, Møllegade, kredsen). Guldbergsgade, Skt. Hans Torv og Nørre Alle. 12. kreds Den del af København, som begrænses, af Godthåbsvej, (Bispeeng- Bellahøjvej, Frederikssundsvej,Nørrebrogade,Kapelvej, kredsen). Rantzausgade, Brohusgade og kommunegrænsen. 15. kreds Den del af København, som begrænses af Hareskovbanen, (Bispebjerg- Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv, kredsen). Skoleholdervej, Støvnæs Alle, Rådvadsvej, Mosesvinget og Horsebakken til kommunegrænsen. 16. kreds Den del af København, som begrænses af Roskildevej, (Brønshøj- kommunegrænsen, Godthåbsvej, Bellahøjvej, kredsen). Frederikssundsvej, Tølløsevej, Husumvej og Slotherrensvej. III. Vestre storkreds (Frederiksberg). 8. kreds Den del af København, som begrænses af Roskildevej, (Valbykredsen). kommunegrænsen, Søndre Fasanvej, Toftegårds Alle, Toftegårds Plads og Gammel Køge Landevej. 13. kreds Den del af København, som begrænses af Gl. Kongevej, (Vesterbro- Skt. Jørgens Alle, Vesterbrogade, Vestbanen, kredsen). Enghavevej, Kingosgade og kommunegrænsen. 14. kreds Den del af København, som begrænses af Gammel Køge (Enghave- Landevej, Toftegårds Plads, Toftegårds Alle, kredsen). Søndre Fasanvej, kommunegrænsen, Kingosgade, Enghavevej, Vestbanen, Dybbølsbro og dennes forlængelse samt havneløbet og Kalvebodstrand. Frederiksberg Den del af Frederiksberg, som mod nord og vest 1. kreds begrænses af Vodroffsvej, Forchhammersvej, H. C. (Gl. Kongevej- Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej, Buelowsvej, kredsen). Grundtvigsvej, Falkoner Alle, Allegade og Pile Alle. Frederiksberg Den del af Frederiksberg, som mod nord og øst 2. kreds begrænses af Pile Alle, Allegade, Falkoner Alle, (Slotskredsen). Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Femte Juni Plads. Frederiksberg Den del af Frederiksberg, som mod syd begrænses af 3. kreds Vodroffsvej, Forchhammersvej, H. C. Ørsteds Vej, (Falkoner- Thorvaldsensvej, Buelowsvej, Grundtvigsvej, kredsen). Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Femte Juni Plads. Bemærkning: Grænsen er midtlinjen af den angivne gade, vej o.s.v. B.ØERNES OMRÅDE --------------------------------------------------------------------- Opstil- lingskred- Amtskredse sene i Valgstedet De til hver opstillingskreds hvert amt henhørende kommuner --------------------------------------------------------------------- I. Københavns 1 Gentofte Den del af Gentofte kom- amtskreds mune, der ligger vest for en linje fra kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og Vilvordevej, og derfra mod nordvest ad Klampenborgvej til kommunegrænsen. 2 Lyngby Lyngby-Tårbæk, Søllerød. 3 Ballerup Ballerup, Ledøje-Smørum, Værløse. 4 Glostrup Albertslund, Glostrup, Høje Tåstrup, Ishøj, Vallensbæk 5 Hellerup Den del af Gentofte kom- mune, der ligger øst for en linje fra kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og Vilvordevej og herfra mod nordvest ad Klampenborgvej til kommunegrænsen. 6 Gladsaxe Gladsaxe. 7 Hvidovre Brøndby, Hvidovre. 8 Amager Dragør, Tårnby. 9 Rødovre Herlev, Rødovre. II. Frederiksborg 1 Helsingør Helsingør. amtskreds 2 Fredensborg Birkerød, Fredensborg-Humlebæk, Græsted-Gilleleje, Hørsholm, Karlebo. 3 Hillerød Allerød, Farum, Hillerød, Slangerup, Stenløse, Ølstykke. 4 Frederiksværk Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge, Hundested, Jægerspris, Skibby, Skævinge. III. Roskilde 1 Roskilde Gundsø, Roskilde. amtskreds 2 Køge Greve, Køge, Solrød, Vallø. 3 Lejre Bramsnæs, Hvalsø, Lejre, Ramsø, Skovbo. IV. Vestsjællands 1 Holbæk Holbæk, Jernløse,Tornved, amtskreds Tølløse. 2 Nykøbing Bjergsted, Dragsholm, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Trundholm. 3 Kalundborg Gørlev, Hvidebæk, Høng, Kalundborg. 4 Ringsted Dianalund, Haslev, Ringsted, Stenlille. 5 Sorø Fuglebjerg, Hashøj, Skælskør, Sorø. 6 Slagelse Korsør, Slagelse. V. Storstrøms 1 Præstø Fakse, Fladså, Præstø, amtskreds Rønnede, Stevns. 2 Næstved Holmegård, Næstved, Suså. 3 Vordingborg Langebæk, Møn, Vordingborg. 4 Nakskov Højreby, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg. 5 Maribo Holeby, Maribo, Nysted, Rødby, Sakskøbing. 6 Nykøbing Nykøbing, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Sydfalster. VI. Bornholms 1 Rønne Hasle, Rønne. amtskreds 2 Åkirkeby Allinge-Gudhjem, Christiansø, Nexø, Åkirkeby. VII. Fyns 1 Odense Den del af Odense kommune, amtskreds der fra kommunens nordgrænse begrænses mod vest og nordvest af Odense Kanal og Havnebassin II til Toldbodkaj, mod vest af en linje vest om Den gamle Havnetoldbod, mod syd af Buchwaldsgade, mod sydvest og vest af Thomas B. Thriges Gade, mod sydvest af Torvegade, Albani Torv og Albanigade, mod vest af Hjallelsevej til Munkerisvej, mod syd af denne til Ørbækvej og mod sydvest af denne og Over-Holluf-vej, Fraugdevej og Ørbækvej til kommunens sydøstgrænse. 2 Odense Den del af Odense kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod øst, sydøst, nord og nordøst af 1. kreds til begyndelsen af Vestergade ved Thomas B. Thrigesgade, mod sydøst og syd af Vestergade, Vesterbro og Middelfartsvej til statsbanelinjen mod Middelfart og mod sydøst af denne til kommunens sydvestgrænse. 3 Odense Den øvrige del af Odense kommune. 4 Kerteminde Kerteminde, Langeskov, Munkebo, Ullerslev, Årslev. 5 Middelfart Assens, Ejby, Glamsbjerg, Middelfart, Nørre Åby. 6 Otterup Bogense, Otterup, Søndersø, Tommerup, Vissenbjerg, Årup. 7 Nyborg Egebjerg, Gudme, Nyborg, Ryslinge, Ørbæk. 8 Svendborg Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tranekær. 9 Fåborg Broby, Fåborg, Hårby, Marstal, Ringe, Ærøskøbing. C. JYLLANDS OMRÅDE --------------------------------------------------------------------- VIII. Sønderjyllands 1 Haderslev Christiansfeld, Haderslev. amtskreds 2 Åbenrå Lundtoft, Rødekro, Åbenrå. 3 Sønderborg Broager, Gråsten, Sønderborg. 4 Augustenborg Augustenborg, Nordborg, Sundeved, Sydals. 5 Tønder Bredebro, Højer, Skærbæk, Tønder. 6 Løgumkloster Bov, Løgumkloster, Nørre Rangstrup, Tinglev. 7 Rødding Gram, Rødding, Vojens. IX. Ribe 1 Varde Blåbjerg, Blåvandshuk, amtskreds Varde, Ølgod. 2 Esbjerg Esbjerg, Fanø. 3 Ribe Bramming, Helle, Ribe. 4 Grindsted Billund, Brørup, Grindsted, Holsted, Vejen. X. Vejle 1 Fredericia Børkop, Fredericia. amtskreds 2 Kolding Kolding, Lunderskov, Vamdrup. 3 Vejle Jelling, Vejle. 4 Give Brædstrup, Egtved, Give, Nørre Snede. 5 Juelsminde Hedensted, Juelsminde, Tørring-Uldum. 6 Horsens Gedved, Horsens. XI. Ringkøbing 1 Ringkøbing Holmsland, Lemvig, amtskreds Ringkøbing,Thyborøn- Harboøre, Trehøje, Ulfborg-Vemb. 2 Holstebro Aulum-Haderup, Holstebro, Struer, Thyholm, Vinderup. 3 Herning Herning, Ikast. 4 Skjern Brande, Egvad, Skjern, Videbæk, Åskov. XII. Århus 1 Århus Den del af Århus kommunes amtskreds bykerne, som mod nord begrænses af en linje løbende mod vest fra Århus Bugt syd for Trøjborgvej og Katrinebjergvej til Langelandsgade, drejende mod syd langs Langelandsgades vestside, nord om Møllevejen, videre mod syd langs Mønsgades og Thorvaldsensgades vestside til Århus Å, følgende denne til Åby sogn grænseskæring ved Viby og Langenæs sogne, fortsættende i nordøstlig retning langs banelinjen til Absalonsgade og derfra videre ad Absalonsgade, Frederiks Alle, Ole Rømers Gade, Brammersgade, Marselisborg Alle og Jægergårdsgade til Århus Bugt. Endvidere den del af Århus kommune, der omfatter Egå, Ellevang, Hjorthøj, Risskov, Skødstrup og Vejlby sogne. 2 Århus Den del af Århus kommune, der mod syd følger Århus 1. kreds' (del af bykernen) nordgrænse fra Århus Bugt indtil Åby sogn, fortsættende i en linje i nordlig retning langs østsiden af Åby, Hasle, Tilst og Kasted sognegrænser til kommunegrænsen, og som mod nord og øst begrænses af en linje løbende fra Århus Bugt langs Risskov og Vejlby sognes syd- og vestgrænser, Ellevang sogns vestgrænse, videre mod nord langs Egå og Hjortshøj sognes vestgrænser til kommunegrænsen. 3 Århus Den del af Århus kommune, som mod nord følger Århus 1. kreds' (del af bykernen) sydgrænse fra Århus Bugt indtil Åby sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs sogne, fortsættende i en linje mod syd, løbende langs Viby sogns østgrænse og Fredens sogns nord-, øst- og sydgrænse og derfra langs Viby og Ravnsbjerg sognes sydgrænse, videre langs Kolt sogns sydgrænse til kommunegrænsen. Endvidere en del af Vitved sogn (Fastrup ejerlav). 4 Århus Den øvrige del af Århus kommune omfattende Fredens sogn samt Borum, Brabrand, Framlev, Fårup, Gellerup, Harlev, Hasle, Kasted, Kolt, Lyngby, Ormslev, Ravnsbjerg, Sabro, Skjoldhøj, Tilst, Viby, Åby og Årslev sogne. 5 Mariager Langå, Mariager, Nørhald, Purhus, Sønderhald. 6 Randers Randers. 7 Hammel Galten, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Rosenholm, Rønde. 8 Grenå Ebeltoft, Grenå, Midt Djurs, Nørre Djurs, Rougsø. 9 Skanderborg Hørning, Odder, Samsø, Skanderborg. 10 Silkeborg Gjern, Ry, Silkeborg, Them. XIII. Viborg 1 Thisted Hanstholm, Sydthy, Thisted. amtskreds 2 Morsø Morsø. 3 Skive Fjends, Sallingsund, Skive, Spøttrup, Sundsøre. 4 Viborg Møldrup, Tjele, Viborg, Ålestrup. 5 Kjellerup Bjerringbro, Hvorslev, Karup, Kjellerup. XIV. Nordjyllands 1 Frederikshavn Frederikshavn, Læsø, Skagen. amtskreds 2 Sæby Brønderslev, Dronningslund, Sæby. 3 Hjørring Hirtshals, Hjørring, Sindal. 4 Fjerritslev Brovst, Fjerritslev, Løkken-Vrå, Pandrup. 5 Ålborg Den nord for Limfjorden beliggende del af Ålborg kommune. Endvidere Hals og Åbybro kommuner. 6 Ålborg Den syd for Limfjorden beliggende del af Ålborg kommune, som ligger vest for en linje gennem Østerågade og Boulevarden og derfra følgende statsbanelinjen mod syd til kommunegrænsen. Endvidere Egholm. 7 Ålborg Den syd for Limfjorden beliggende del af Ålborg kommune, som ligger øst for en linje gennem Østerågade og Boulevarden og derfra følgende statsbanelinjen mod syd til kommunegrænsen. 8 Hobro Arden, Hadsund, Hobro, Sejlflod, Skørping. 9 Års Farsø, Løgstør, Nibe, Nørager, Støvring, Års.

Underskrift 1

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 21. MAJ 1987. Emil le Maire

Versioner

1. 1987-05-21 · til 1994-03-22