Værnepligtsstyrelsens Reglement for civile værnepligtige
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1987/9430@1987-05-01/da
FORORD.
Under henvisning til indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980 om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde som ændret ved lov nr. 308 af 4. juni 1986 har Værnepligtsstyrelsen i nærværende reglement samlet en række bestemmelser til brug såvel for de værnepligtige, der er overført til civilt arbejde, som for de medarbejdere, der har ansvar for den civile værnepligts afvikling.
Reglementet indeholder de love og bekendtgørelser, der særlig har relation til den civile værnepligt, en række administrativt fastsatte forskrifter, der er udarbejdet med hjemmel i lovgivningen om denne værnepligtsform, og nogle praktiske oplysninger, der erfaringsmæssigt har vist sig at være behov for.
Rettelsesblade til reglementet vil iøvrigt blive udsendt efter behov og vil kunne indsættes i reglementet, der er udformet som et samlebind.
Steen Thorbek
Indholdsfortegnelse.
side
FORORD..............................................................1
INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................2
ADRESSEFORTEGNELSE..................................................5
LOV OM VÆRNEPLIGTENS OPFYLDELSE VED
CIVILT ARBEJDE MED ÆNDRING..........................................6
BEKENDTGØRELSE OM TJENESTETID M.V. VED
CIVILT ARBEJDE.....................................................11
BEKENDTGØRELSE OM ANVENDELSE AF
DISCIPLINARMIDLER OVER FOR CIVILE
VÆRNEPLIGTIGE .....................................................13
BEKENDTGØRELSE OM MYNDIGHED TIL
AT ANVENDE DISCIPLINARMIDLER OVER FOR
CIVILE VÆRNEPLIGTIGE...............................................15
BEKENDTGØRELSE OM DISCIPLINARNÆVN
OG ANKENÆVNT FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE .............................16
BEKENDTGØRELSE OM EFTERTJENESTE,
HJEMSENDELSE OG FORNYET INDKALDELSE AF
VÆRNEPLIGTIGE, DER AFTJENDER VÆRNEPLIGTEN
VED CIVILT ARBEJDE.................................................18
LOV OM VÆRNEPLIGTSORLOV ...........................................20
GENERELLE BESTEMMELSER FOR CIVILE
VÆRNEPLIGTIGE .....................................................22
SÆRLIGE BESTEMMELSR FOR UDSTATIONEREDE
CIVILE VÆRNEPLIGTIGE...............................................27
OVERENSKOMST OM UDSTATIONEREING AF CIVILE
VÆRNEPLIGTIGE .....................................................30
BESTEMMELSER OM FOR SENT FREMMØDE .................................37
FASTSÆTTELSE AF HJEMSENDELSESTIDSPUNKT.............................37
PRAKTISKE OPLYSNINGER FOR CIVILE
VÆRNEPLIGTIGE .....................................................39
KONTANTE YDELSER...................................................45
GODTGØRELSE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE ...........................50
FRIBEFORDRING .....................................................52
TILSKUD TIL FRITIDSAKTIVITETER.....................................69
TEATERBILLETTER ...................................................71
BESTEMMELSER OM FRIHEDER OG OM MIDLERTIDIG
HJEMSENDELSE.......................................................72
UDGANGSFRIHED .....................................................72
ORLOV .............................................................73
LØRDAG-SØNDAGSORLOV ...............................................73
FERIEORLOV.........................................................73
FAMILIEORLOV.......................................................74
SYGEORLOV OG REKREATIONSORLOV .....................................75
VELFÆRDSORLOV .....................................................76
BESKÆFTIGELSESORLOV ...............................................76
FORENINGSLEDERORLOV ...............................................77
IDRÆTSORLOV .......................................................77
ORLOV I VIDERE OMFANG .............................................78
BARSELSORLOV.......................................................79
BEGRÆNSNINGER I ADGANGEN TIL FRIHED M.V............................81
ERSTATNINGSTJENESTE ...............................................82
MIDLERTIDIG HJEMSENDELSE...........................................82
BEREGNING AF ERSTATNINGSTJENESTE...................................84
BEREGNING AF EFTERTJENESTE.........................................84
SYGDOM OG ULYKKE...................................................85
SAMARBEJDSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE .........................87
SAMARBEJDESREGLER FOR UDSTATIONEREDE
CIVILE VÆRNEPLIGTIGE (I)...........................................87
SAMARBEJDSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE
PÅ SKOLE (II) .....................................................92
SAMARBEJDSREGLER FOR CIVILE
VÆRNEPLIGTIGE I LEJR (III).........................................92
LANDSKONTAKTUDVALGET - LKU.........................................97
TALSMANDSKURSER ..................................................101
ERHVERVSORIENTERING, ERHVERVSVEJLEDNING
OG ARBEJDSFORMIDLING..............................................102
ALFABETISK EMNEREGISTER ..........................................105
ADRESSEFORTEGNELSE
INDENRIGSMINISTERIET: CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS 1, 1218 KØBENHAVN K. TLF. 01 92 33 80. VÆRNEPLIGTSSTYRELSEN: TÅSTRUP STATIONSCENTER, SELSMOSEVEJ 2, III, 2630 TÅSTRUP. TLF. 02 99 13 11. CIVIL VÆRNEPLIGTS LÆGE: TLF. 03 52 68 80 (KL.09.00-10.00). SKOLEN I ANTVORSKOV: LISELUNDVEJ 10, ANTVORSKOV, 4200 SLAGELSE. TLF. 03 52 68 80. MILITÆRNÆGTERNES MØNTTLF. 03 52 81 10. LANDSKONTAKTUDVALGETS SEKRETARIAT: TÅSTRUP STATIONSCENTER, SELSMOSEVEJ 2, III, 2630 TÅSTRUP. TLF. 02 99 40 58.
Bekendtgørelse af Lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde
Hermed bekendtgøres lov nr. 187 af 20. maj 1933 om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 473 af 20. september 1976 med de ændringer, der følger af § 39 i lov nr. 213 af 30. maj 1980.
Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 1981, jfr. § 38, stk. 1, i lov nr. 213 af 30. maj 1980, der er gengivet i bekendtgørelsens slutning.
§ 1.
Stk. 1. Værnepligtige, for hvem militær tjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af indenrigsministeren efter forhandling med forsvarsministeren fritages for militær tjeneste mod at anvendes til andet statsarbejde, der dog ikke må tjene militære formål.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser vedrørende ordningen af sådant statsarbejde - hvis udbytte tilfalder staten - træffes af indenrigsministeren, der ligeledes er berettiget til at bestemme, at de pågældende - ud over det egentlige statsarbejde - skal deltage i undervisning og oplæring efter nærmere af ministeren fastsatte regler.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte værnepligtige er, hvor denne lov ikke bestemmer andre, omfattet af reglerne i værnepligtsloven.
§ 2.
Stk. 1. Ansøgning om overførelse til civilt arbejde indsendes til indenrigsministeren ledsaget af fornødne oplysninger og dokumentation. Ansøgningen skal være indsendt inden 4 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse.
Stk. 2. De værnepligtige skal i forbindelse med indkaldelsesordren vejledes om adgangen til at blive overført til civilt arbejde og om reglerne i stk. 1.
Stk. 3. En værnepligtig kan kun een gang blive overført til civilt arbejde.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan, når særlige omstændigheder taler herfor, behandle en ansøgning, uanset at fristen i stk. 1 ikke er overholdt, eller uanset at ansøgeren allerede een gang har været overført til civilt arbejde. En ansøgning skal dog altid afvises, når den er indsendt, medens den værnepligtige er til tjeneste.
§ 3.
Stk. 1. Kan en ansøgning ikke afgøres på det foreliggende grundlag, pålægges det ansøgeren inden en nærmere fastsat frist, der skal være på mindst 7 dage, at tilvejebringe de nødvendige yderligere oplysninger. Det kan herunder pålægges ansøgeren at møde personligt for en session.
Stk. 2. Hvis et pålæg i medfør af stk. 1 ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, og særlige omstændigheder ikke taler for at forlænge denne, anses ansøgningen for bortfaldet.
§ 3 a.
Stk. 1. Indenrigsministeren kan bemyndige værnepligtsstyrelsen til at træffe de i §§ 1-3 og 10 nævnte afgørelser.
Stk. 2. Der kan i forbindelse hermed fastsættes frister for indbringelse af værnepligtsstyrelsens afgørelser for indenrigsministeren. Klagefristen kan dog ikke sættes til mindre end 14 dage. Det kan endvidere bestemmes, at værnepligtsstyrelsen inden for nærmere angivne områder kan træffe den endelige administrative afgørelse.
§ 4.
Stk. 1. Indenrigsministeren fastsætter med tilslutning fra folketingets finansudvalg regler om de civile værnepligtiges aflønning og andre ydelser.
§ 5.
Stk. 1. Det civile arbejdes varighed er 11 måneder.
Stk. 2. Sker overførelse til civilt arbejde, efter at pågældende har gjort værnepligtstjeneste ved første indkaldelse, træder civilt arbejde i et tidsrum, der fastsættes i bestemmelser udfærdiget af indenrigsministeren, i stedet for vedkommendes genindkaldelse. Ministeren fastsætter endvidere bestemmelser om varigheden af civilt arbejde, der træder i stedet for tjeneste efter § 31 i lov om civilforsvaret.
§ 6.
Stk. 1. Medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jfr. § 8, stk. 1, straffes en arbejdspligtig med bøde, hæfte eller med fængsel i indtil 1 år, såfremt han: 1) nægter af udføre civilt arbejde, 2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, 3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller 4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler i retsplejeloven tilkommer statsadvokaten at forfølge.
§ 7.
Stk. 1. Indenrigsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning eller ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og den tid, den pågældende eventuelt har været ulovligt fraværende.
Stk. 2. Den, der anden gang dømmes for nægtelse af at udføre civilt arbejde, jfr. § 6, stk. 1, nr. 1, hjemsendes og kan ikke senere indkaldes.
§ 8.
Stk. 1. I stedet for mindre straffe efter § 6 skal anvendes disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler derimod.
Stk. 2. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for retten.
§ 8 a.
Stk. 1. Som disciplinarmidler kan anvendes tilrettevisning, arbejde i en del af fritiden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste.
Stk. 2. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om anvendelse af disciplinarmidler, herunder regler om samtidig anvendelse af flere disciplinarmidler.
Stk. 4. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed til at anvende disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed.
§ 8 b.
Stk. 1. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange udståelsen udsat i indtil 2 x 24 timer efter meddelelsen om disciplinarmidlet.
§ 8 c.
Stk. 1. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse.
Stk. 2. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene eller indenrigsministeren.
Stk. 3. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer, hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand medens den anden skal være funktionær inden for civil værnepligt. Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være en landsdommer eller en dommer, der opfylder de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet.
Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler for udpegning af for disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets virksomhed.
§ 8 d.
Stk. 1. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet eller ankenævnet har ikke opsættende virkning på udståelsen, medmindre andet bestemmes af vedkommendenævns formand.
Stk. 2. Et disciplinarmiddel skal indbringes for disciplinarnævnet eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om disciplinarmidlet, henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse. Vedkommende nævns formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.
§ 9.
Stk. 1. Genindkaldelse til civilt arbejde finder ikke sted. Sker der ekstraordinære indkaldelser til forsvaret, kan indenrigsministeren dog foretage genindkaldelser til civilt arbejde af tilsvarende varighed.
§ 10.
Stk. 1. Værnepligtige, for hvem kun militær tjeneste af en vis art er uforenelig med deres samvittighed, kan, såfremt de fremsætter begæring derom, anvendes ved sanitetstropperne.
Stk. 2. Begæringer herom behandles i overensstemmelse med reglerne i §§ 2-3a.
§ 11.
Stk. 1. Denne lov (* 1) træder straks i kraft og gælder også for den, der ved dens ikrafttræden udfører civilt arbejde.
Stk. 2. lov nr. 625 af 13. december 1917 om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde ophæves. Lov nr. 231 af 7. juni 1972, hvis § 1 ændrer affattelsen af § 5, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2.
Stk. 1. Ansøgning om overførelse til civilt arbejde indsendes til indenrigsministeren ledsaget af fornødne oplysninger og dokumentation. Ansøgningen skal være indsendt inden 4 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse.
Stk. 1. Ansøgning om overførelse til civilt arbejde indsendes til indenrigsministeren ledsaget af fornødne oplysninger og dokumentation. Ansøgningen skal være indsendt inden 4 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse.
Stk. 1. Ansøgning om overførelse til civilt arbejde indsendes til indenrigsministeren ledsaget af fornødne oplysninger og dokumentation. Ansøgningen skal være indsendt inden 4 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse.
§ 3.
Stk. 1. Kan en ansøgning ikke afgøres på det foreliggende grundlag, pålægges det ansøgeren inden en nærmere fastsat frist, der skal være på mindst 7 dage, at tilvejebringe de nødvendige yderligere oplysninger. Det kan herunder pålægges ansøgeren at møde personligt for en session.
§ 2.
Stk. 1. Ansøgning om overførelse til civilt arbejde indsendes til indenrigsministeren ledsaget af fornødne oplysninger og dokumentation. Ansøgningen skal være indsendt inden 4 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse.
Stk. 2. De værnepligtige skal i forbindelse med indkaldelsesordren vejledes om adgangen til at blive overført til civilt arbejde og om reglerne i stk. 1.
Stk. 3. En værnepligtig kan kun een gang blive overført til civilt arbejde.
§ 38.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1981.
Stk. 2. --
Underskrift 1
Indenrigsministeriet, den 30. september 1980 HENNING RASMUSSEN /Heide-Jørgensen Lov nr. 308 af 4. juni 1986 Lov om ændring af lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde og civilforsvarslov (Det civile arbejdes varighed m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980, foretages følgende ændring: § 5 affattes således: »§ 5. Varigheden af det civile arbejde svarer til varigheden af den tjeneste inden for forsvaret eller civilforsvaret, som den værnepligtige overføres fra.« § 2 I civilforsvarsloven, lov nr. 253 af 27. maj 1981, foretages følgende ændring: § 8 ophæves. § 3 Stk. 1. § 1 har virkning for værnepligtige, der ansøger om overførsel til civilt arbejde efter den 30. juni 1986. Stk. 2. For værnepligtige, der har ansøgt om overførsel til civilt arbejde før dette tidspunkt, anvendes de hidtidige regler. Stk. 3. § 2 træder i kraft den 1. juli 1986.
Underskrift 2
Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Knud Enggaard Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 1987 Bekendtgørelse om tjenestetid m.v. ved civilt arbejde I medfør af § 1, stk. 2, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980, som ændret ved § 1 i lov nr. 308 af 4. juni 1986 fastsættes følgende: § 1. Varigheden af det civile arbejde svarer til varigheden af den tjeneste indenfor forsvaret eller civilforsvaret, som de værnepligtige overføres fra. § 2. Værnepligtige, der overføres til civilt arbejde i forbindelse med indkaldelse til den første samlede tjeneste i forsvaret eller civilforsvaret, skal udføre civilt arbejde i et antal dage, der svarer til længden af den tjeneste indenfor forsvaret eller civilforsvaret, som de værnepligtige overføres fra. § 3. Værnepligtige, der overføres til civilt arbejde efter at have påbegyndt den første samlede tjeneste i forsvaret eller civilforsvaret, skal udføre civilt arbejde i et antal dage, der svarer til den resterende del af den første samlede tjeneste. § 4. Værnepligtige i det kommunale civilforsvar, der overføres til civilt arbejde efter afslutningen af den indledende kaserneuddannelse, men inden den fortsatte lokale uddannelse er afsluttet, skal udføre civilt arbejde i et antal dage, svarende til deres resterende uddannelsestimer i det lokale civilforsvar. § 5. Værnepligtige, der overføres til civilt arbejde efter at have gennemført den første samlede tjeneste i forsvaret, skal udføre civilt arbejde i en antal dage, der svarer til den efterfølgende tjeneste, den pågældende er indkaldt til. § 6. Indkaldelse til civilt arbejde i henhold til §§ 3, 4 og 5 finder ikke sted, såfremt den tjeneste de pågældende overføres fra, har en varighed af ikke over 2 døgn. § 7. En arbejdsdag for en civil værnepligtig svarer til det daglige timetal, der til enhver tid er fastsat på det almindelige arbejdsmarked. § 8. En værnepligtig, der, uden endnu at være fordelt, søger om overførsel til civilt arbejde, deler vilkår med de værnepligtige, sammen med hvilke han skal fordeles. Stk. 2. En værnepligtig, som uden endnu at være mødt til værnepligtstjeneste får en lavere egnethedsvedtegning, deler på grundlag af den nye egnethedsvedtegning og under hensyntagen til uddannelse og livsstilling, vilkår med de værnepligtige, sammen med hvilke han blev fordelt eller skal fordeles. § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning for værnepligtige, der ansøger om overførsel til civilt arbejdt efter den 30. juni 1986. For værnepligtige, der har ansøgt om overførsel til civilt arbejde før dette tidspunkt, anvendes de hidtidige regler. Stk. 2. Samtidig ophæves indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 291 af 10. juni 1976 om tjenestetid ved civilt arbejde.
Underskrift 3
Indenrigsministeriet, den 8. januar 1987 KNUD ENGGAARD /Johs. Qwist Indenrigsministeri ets bekendtgørelse nr. 474 af 20. september 1976. Bekendtgørelse om anvendelse af disciplinarmidler over for civile værnepligtige. I medfør af § 8 a, stk. 3, i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 473 af 20. september 1976 fastsættes: Kapitel 1. Anvendelsesområde. § 1. Disciplinarmidler kan kun anvendes, når en strafbar handling er begået. § 2. Disciplinarmidler skal anvendes i stedet for mindre straffe, medmindre omstændighederne taler imod det. Kapitel 2. Disciplinarmidlerne. § 3. Ved fastsættelse af et disciplinarmiddel skal det påses, at disciplinarmidlet sættes i et passende forhold til forseelsens grovhed under hensyntagen til eventuelle formildende eller skærpende omstændigheder og den skyldiges tidligere forhold. § 4. Som disciplinarmidler kan anvendes: 1) Tilrettevisning. Tilrettevisning er en mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse af, at der er begået en forseelse. Tilrettevisning bør normalt anvendes ved mindre alvorlige førstegangsforseelser. 2) Arbejde i en del af fritiden. Dette disciplinarmiddel kan navnlig anvendes i tilfælde, hvor en civil værnepligtig ved ulovligt fravær eller på anden måde har unddraget sig det arbejde, der påhviler ham, eller har udvist forsømmelighed med hensyn til dets udførelse. Arbejde i en del af fritiden kan pålægges enten i et bestemt tidsrum eller i form af en bestemt opgaves udførelse. På almindelige arbejdsdage må pålæg af arbejde i en del af fritiden ikke medføre tjeneste mere end 2 timer ud over den normale arbejdstid. Arbejde i en del af fritiden på lørdage må ikke have en varighed af mere end 4 timer. Disciplinarmidlet kan ikke bringes til udførelse på folkekirkens helligdage eller på søndage. Tidspunkt for og den længste varighed pr. dag af disciplinarmidlet fastsættes ved ikendelsen. 3) Fratagelse af friheder. Dette disciplinarmiddel består i inddragelse af eller indskrænkning i særlige lempelser i den normale arbejdstid eller i tidligere meddelt orlov, bortset fra sygeorlov og ferieorlov. Fratagelse af friheder vil kunne omfatte nærmere angivne dage inden for en 14-dages periode. Fratagelse bør navnlig ske i tilfælde, hvor det skønnes egnet til at modvirke uberettiget opnåede fordele. Anvendes disciplinarmidlet sammen med arbejde i en del af fritiden, vil sanktionen især kunne tage sigte på at udbedre en forvoldt skade. 4) Overflytning til anden tjeneste. Disciplinarmidlet indebærer en flytning til andet arbejde og/eller andet tjenestested. Flytning fra udstationering til lejrtjeneste eller fra een lejr til en anden som disciplimarmiddel kan kun iværksættes efter bemyndigelse fra 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt. Inden der tages stilling til om dette disciplinarmiddel bør bringes i anvendelse, skal der - når forholdene taler for det - indhentes en udtalelse fra en ved civil værnepligt ansat læge og/eller socialrådgiver. Dette disciplinarmiddel kan ikke anvendes under det indledende skoleophold. § 5, Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel kan forlange udståelsen udsat i indtil 2 x 24 timer efter meddelelsen om disciplinarmidlet. § 6. Hvor ikke andet følger af gældende bestemmelser eller omstændighederne i øvrigt, kan de enkelte disciplinarmidler anvendes samtidigt. § 7. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter den daglige tjenestes ophør, må det ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst een dags mellemrum mellem perioderne. Stk. 2. Det skal udtrykkeligt angives, i hvilket omfang et disciplinarmiddel skal medføre indgreb i lørdag-søndagsfrihed og/eller i frihed på folkekirkens helligdage. Stk. 3. Anvendelse af disciplinarmidler, der medfører indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet, herunder samtidig anvendelse af flere sådanne disciplinarmidler, må ikke udstrækkes ud over 14 dage fra iværksættelsestidspunktet. Der bør normalt efter udståelsen være mindst een dag med udgangsfrihed inden iværksættelse af nyt disciplinarmiddel, der medfører sådant indgreb. Stk. 4. Den, der har påbegyndt udståelsen af et disciplinarmiddel, kan i særlige tilfælde af vedkommende chef få tilladelse til at udståelsen udsættes, således at denne fortsætter efter udløbet af den periode, for hvilken udsættelsen er givet. En sådan tilladelse skal altid gives i forbindelse med ferieorlov eller julehelligdage. Kapitel 3 Ikrafttræden § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1976, og har virkning for disciplinarmidler ikendt efter dette tidspunkt. Stk. 2. Samtidig ophæves indenrigsministeriets reglement af 18. juli 1949 for disciplinærstraffe over for værnepligtige, der er indkaldt til civilt arbejde.
Underskrift 4
Indenrigsministeriet, den 20. september 1976. Egon Jensen /Louis Heegaard. Indenrigsministeri ets bekendtgørelse nr. 476 af 20. september 1976. Bekendtgørelse om myndighed til at anvende disciplinarmidler over for civile værnepligtige. I medfør af § 8 a, stk. 4, i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 473 af 20. september 1976, fastsættes: § 1. Skolechefer, lejrchefer og udstationeringschefen har hver inden for sit tjenesteområde myndighed til at pålægge civile værnepligtige disciplinarmidler. Stk. 2. Det samme gælder souschefer i lejre, der geografisk er afsondret fra den hovedlejr, hvorunder de hører. § 2. Der tilkommer den, som midlertidigt varetager tjenesten i en funktion, samme myndighed til at ikende disciplinarmidler, som i medfør af denne bekendtgørelse tillægges den, i hvis sted han varetager tjenesten. § 3 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1976.
Underskrift 5
Indenrigsministeriet, den 20. september 1976. Egon Jensen. /Louis Heegaard. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 20. september 1976. Bekendtgørelse om disciplinarnævn og ankenævn for civile værnepligtige. I medfør af § 8 c, stk. 5 i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 473 af 20. september 1976 fastsættes: Kapitel 1. Disciplinarnævn. § 1. Der oprettes eet disciplinarnævn øst og eet vest for Storebælt. Stk. 2. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt 2 andre medlemmer, hvoraf den ene skal være en civil værnepligtig, så vidt muligt en talsmand, medens den anden skal være en funktionær inden for civil værnepligt. Stk. 3. Er den dommer, der er udpeget som formand, forhindret, udpeger indenrigsministeren en anden dommer til at varetage hvervet. Stk. 4. Det i samarbejdsregler for civile værnepligtige kap. IV nævnte landskontaktudvalg udpeger blandt sine medlemmer fra 4-12 personer, iblandt hvilke formanden efter tur udtager et medlem til disciplinarnævnet. Har landskontaktudvalget ikke udpeget de nævnte personer, kan formanden blandt Landskontaktudvalgets medlemmer på samme måde efter tur udtage et medlem til disciplinarnævnet. Stk. 5. 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt udpeger for eet år ad gangen 12 funktionærer inden for civil værnepligt, blandt hvilke formanden efter tur udtager et medlem til disciplinarnævnet. § 2. Ingen må deltage som medlem i en sags behandling, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnet til at svække tilliden til hans upartiskhed i sagen. Stk. 2. Disciplinarnævnet afgør selv, om et medlem ikke kan deltage i behandlingen af en sag som følge af bestemmelsen i stk. 1. § 3. Nævnets medlemmer har tavshedspligt med hensyn til, hvad de erfarer ved sagernes behandling i nævnet. § 4. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan inden 4 uger efter disciplinarmidlets forkyndelse forlange sagen indbragt for disciplinarnævnet ved selv eller sammen med sin talsmand at fremsætte skriftlig eller mundtlig begæring herom. 1) til vedkommende skolechef, lejrchef eller udstationeringschefen, der snarest skal aflevere sagen med de fornødne oplysninger til nævnets formand, eller 2) direkte til nævnets formand. Stk. 2. Nævnets formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. § 5. Formanden kan bestemme om indbringelse af en sag for nævnet skal medføre, at udståelsen af disciplinarmidler udsættes, til nævnet har truffet afgørelse i sagen. § 6. Formanden tilrettelægger nævnets arbejde og leder forhandlingerne under møderne. Stk. 2. Han kan foranledige sagen yderligere undersøgt inden forhandlingen i nævnet. Stk. 3. Han afgør, om eller i hvilket omfang tilhørere skal have adgang til at overvære møderne. Stk. 4. Han afgør, om eventuel bevisførelse skal foregå umiddelbart for nævnet eller til rapport eller på anden måde. § 7. Den, der har indbragt en sag for nævnet, har ret til - eventuelt sammen med en talsmand - at udtale sig umiddelbart for dette, medmindre særlige hensyn taler imod det. § 8. Nævnets afgørelse kan gå ud på afvisning af sagen, stadfæstelse, ophævelse eller ændring af det påklagede disciplinarmiddel. Afgørelsen træffes ved stemmeflerhed. Er der ikke flertal for en afgørelse, træffes denne af formanden. § 9. Nævnets afgørelse udfærdiges skriftligt og underskrives af formanden. Stk. 2. Afgørelsen sendes til vedkommende skolechef, lejrchef eller udstationeringschefen, som herefter meddeler afgørelsen til den værnepligtige samt foretager det videre fornødne i sagen. Stk. 3. Hvis det disciplinarmiddel, der er indbragt for nævnet, allerede er udstået, og nævnets afgørelse indebærer en formildelse,fastsætter formanden efter samråd med vedkommende chef en passende kompensation herfor. Kapitel 2 Ankenævnet. § 10. Ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være en landsdommer eller en dommer, der opfylder de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet. § 11. Disciplinarnævnets afgørelser kan såvel af vedkommende SKOLECHEF lejrchef eller udstationeringschefen som af den, der er blevet pålagt disciplinarmidlet, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse herom, forlanges indbragt for ankenævnet. Stk. 2. Nævnets formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Stk. 3. Indbringelse af en sag for ankenævnet sker ved indgivelse af skriftlig eller mundtlig anmodning herom til formanden for det disciplinarnævn, hvis afgørelse påklages. Stk. 4. Formanden for disciplinarnævnet indsender sagen til ankenævnet. § 12. Reglerne i kapitel 1 finder med fornødne lempelser tilsvarende anvendelse, idet behandlingen af en sag i ankenævnet dog foregår på grundlag af det i sagen foreliggende skriftlige materiale, medmindre nævnet bestemmer andet. § 13. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for domstolene eller indenrigsministeren. Kapital 3. Ikrafttræden. § 14. bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1976, og har virkning for disciplinarmidler ikendt efter dette tidspunkt.
Underskrift 6
Indenrigsministeriet, den 20. september 1976. Egon Jensen. /Louis Heegaard. Indenrigsministeri ets bekendtgørelse nr. 478 af 20. september 1976. Bekendtgørelse om eftertjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde. I medfør af § 7, stk. 1, i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, jfr. lovbekendtgørelsen nr. 473 af 20. september 1976 fastsættes: § 1. Tjenestetiden for civile værnepligtige, der under tjenesten ulovligt eller på grund af strafafsoning, herunder varetægtsfængsel, der anses for udstået i straffen, har været fraværende i mindst 15 dage uden derfor at blive hjemsendt, forlænges med et tilsvarende tidsrum. Stk. 2. 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt kan dog efter udstationeringschefens eller vedkommende lejrchefs indstilling helt eller delvis fritage for eftertjeneste, særlig når den civile værnepligtige har udvist god opførsel, eller når afgørende tjenstlige hensyn taler imod at beholde en civil værnepligtig til tjeneste efter den almindelige hjemsendelse. § 2. Civile værnepligtige, der under tjenesten skal afsone frihedsstraf i mere end 60 dage, kan efter indstilling af vedkommende skolechef, lejrchef eller udstationeringschefen af 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt hjemsendes midlertidigt, inden strafafsoningen påbegyndes. Stk. 2. Civile værnepligtige, der under tjenesten i mere end 60 dage ikke har udført det dem påhvilende arbejde, kan efter lejr chefens eller udstationeringschefens bestemmelse hjemsendes. Såfremt fraværet alene skyldes sygdom, træffes bestemmelse om hjemsendelse dog af 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt efter vedkommende lejrchefs eller udstationeringschefens indstilling. Stk. 3. Beslutning om hjemsendelse i henhold til stk. 1 og 2 forkyndes for den civile værnepligtige personligt eller ved afsendelse af anbefalet brev til den adresse, den pågældende har opgivet, eller som i øvrigt måtte være den hjemsendende myndighed bekendt. Såfremt hjemsendelsen beror på lejrchefens eller udstationeringschefens beslutning, gøres den civile værnepligtige samtidig bekendt med de i stk. 4 nævnte ankeregler. Stk. 4. Lejrchefens eller udstationeringschefens beslutning i henhold til stk. 2 kan af den civile værnepligtige indankes for 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt. Såfremt sådan anke ikke har fundet sted senest 7 dage efter, at beslutningen er forkyndt eller forsøgt forkyndt for den pågældende, hjemsendes han. Såfremt den civile værnepligtige anker sagen inden udløbet af den nævnte frist udsættes hjemsendelsen, indtil 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligts afgørelse foreligger. Ankemedelelsen sendes til henholdsvis vedkommende lejrchef eller udstationeringschefen. Stk. 5. Civile værnepligtige, der hjemsendes i henhold til bestemmelserne i stk. 1 og 2. erklæres af den hjemsendende myndighed for tiden »tjenstudygtige«. Sådanne værnepligtige kan ikke indkaldes til fornyet tjeneste uden forinden at være fundet tjenstdygtige af en session. § 3. For værnepligtige, der hjemsendes midlertidigt, medregnes det antal dage, hvori de pågældende har udført tjeneste fuldt ud ved fastsættelse af tjenestestdens længde. Har den omhandlede tjeneste i hvert enkelt tilfælde omfattet færre end 30 dage, medregnes den dog ikke ved senere indkaldelse til fornyet tjeneste. Stk. 2. Indkaldelse til fornyet tjeneste efter hjemsendelse på grund af strafafsoning eller ulovligt fravær i henhold til § 2 kan kun finde sted een gang. De værnepligtige indkaldes ved 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligts foranstaltning. Stk. 3. Under den fornyede tjeneste hjemsendes en civil værnepligtig først ved afslutning af den fulde tjenestetid, medmindre han forinden af en session eller en udskrivningschef erklæres for tjenstudygtig på grund af en lidelse, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 667 af 18. december 1975 om bedømmelse af tjenstdygtigheden hos værnepligtige, der forretter tjeneste i civilforsvaret eller aftjener værnepligten ved civilt arbejde,eller bestemmelse om hjemsendelse træffes i henhold til § 2, stk. 1. Stk. 4. 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt kan, når særlige omstændigheder taler derfor, meddele fritagelse for fornyet indkaldelse. § 4. Civile værnepligtige, der af en session eller af en udskrivningschef erklæres »for tiden tjenstudygtige«, hjemsendes. § 5. Civile værnepligtige, der hjemsendes i henhold til § 2, stk. 2, alene på grund af sygdom samt civile værnepligtige, der hjemsendes i henhold til § 4, indkaldes ikke til fornyet tjeneste. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte civile værnepligtige, som på ny erklæres »tjenstdygtige« af en session, kan i henhold til § 9 i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde genindkaldes, såfremt der sker ekstraordinære indkaldelser til forsvaret. § 6. De i § 3, stk. 1, 2 og 3 samt de i § 5 anførte regler gælder også i tilfælde, hvor den værnepligtige er erklæret »for tiden tjenstudygtig« under tjeneste i de militære værn eller korps eller civilforsvarskorpset. § 7. De af 1. udskrivningskreds - styrelsen for civil værnepligt i medfør af denne bekendtgørelse trufne afgørelser kan indbringes for indenrigsministeren. § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1976.
Underskrift 7
Indenrigsministeriet, den 20. september 1976. Egon Jensen. /Louis Heegaard. Lov om værnepligtsorlov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Loven omfatter værnepligtige lønmodtagere, som har modtaget meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, og som ved indkaldelsen i mindst 9 måneder vil have været uafbrudt ansat i samme virksomhed gennemsnitlig mindst 15 timer ugentlig. Hvis et ansættelsesforhold følger i umiddelbar forlængelse af lære, elev- eller praktiktid, medregnes denne i de 9 måneder. § 2. En værnepligtig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af aftjening af værnepligt. Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi han vil udnytte retten til fravær på grund af aftjening af værnepligt eller har været fraværende af denne grund. Stk. 3. En arbejdsgiver må heller ikke i øvrigt afskedige en lønmodtager på grund af aftjening af værnepligt. § 3. En lønmdtager optjener ikke anciennitet under aftjening af værnepligt. § 4. Den værnepligtige lønmodtager skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest to uger efter, at han har modtaget meddelelse herom. Stk. 2. Afgiver lønmodtageren ikke underretning efter stk. 1, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsesforholdet fra indkaldelsesdagen. § 5. En værnepligtig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 2, skal under aftjening af værnepligten underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt. Underretningen skal gives mellem 3 og 4 måneder før det forventede hjemsendelsestidspunkt. Stk. 2. Lønmodtageren skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om enhver ændring i det forventede hjemsendelsestidspunkt. Stk. 3. Underretter lønmodtageren ikke arbejdsgiveren efter stk. 1-2, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side til det tidspunkt, hvor hjemsendelsen finder sted, uanset længden af det varsel, der gælder fra lønmodtagerens side i ansættelsesforholdet. Stk. 4. For værnepligtige lønmodtagere, der indkaldes, herunder genindkaldes, til værnepligtstjeneste af under 5 måneders varighed, finder reglerne i stk. 1-3 alene anvendelse i det omfang, underretningen kan afgives i løbet af værnepligtstiden. § 6. Værnepligtige lønmodtagere, der efterkasseres eller på anden måde hjemsendes før tiden, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren bestemmer hvornår arbejdet skal genoptages. Stk. 2. Lønmodtageren har dog ret til at genoptage arbejdet 4 måneder efter efterkassations- eller hjemsendelsestidspunktet. Har lønmodtageren afgivet varsel efter § 5, stk. 1, har han ret til at genoptage arbejdet til det tidspunkt, der er angivet i varslet. Stk. 3. Afgiver lønmodtageren ikke underretning efter stk. 1, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side til det tidspunkt, hvor efterkassationen eller hjemsendelsen finder sted. § 7. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale, vedtægter eller regulativer fraviges til ugunst for den værnepligtige lønmodtager. § 8. § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, finder ikke anvendelse på værnepligtige, der er ansat som tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. § 9. Afskediges en værnepligtig lønmodtager i strid med § 2, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Stk. 2. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. § 10. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler for søfarende. § 11. For lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, finder § 6, stk. 1 og 3, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer samt § 35 i medhjælperloven ikke anvendelse. § 12. Loven træder i kraft den 1. juli 1985 og har virkning for værnepligtige lønmodtagere, der den 1. juli 1985 eller senere modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen. § 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Underskrift 8
Givet på Christiansborg slot, den 17. april 1985 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Grethe Fenger-Møller GENEREL LE BESTEMMELSER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE. 1. I reglementet omtales 3 kategorier af civile værnepligtige: a) Langtidsværnepligtige. Civile værnepligtige, der indkaldes til civilt arbejde i stedet for fuld eller resterende tjeneste ved forsvaret eller civilforsvarskorpset. b) Korttidsværnepligtige. Civile værnepligtige, der indkaldes til civilt arbejde i stedet for tjeneste ved det kommunale civilforsvar. c) M-værnepligtige. Civile værnepligtige, der indkaldes til civilt arbejde i stedet for en mønstringsindkaldelse ved forsvaret. Af praktiske grunde vil civile værnepligtige med en tjenestetid på under 26 arbejdsdage ikke kunne udstationeres. Derfor vil der på visse indkaldelseshold være civile værnepligtige af både kategori b) og c). II. VÆRNEPLIGTSSTYRELSENS MYNDIGHEDSOMRÅDE. 1. Civile værnepligtige er såvel i som uden for den almindelige arbejdstid underlagt værnepligtsstyrelsens myndighed f.s.v.a. tjenstlige forhold, jfr. pkt. 20. 2. Tjenestestedet for udstationerede civile værnepligtige er udstationeringsstedet. III. ARBEJDSTID. 3. Arbejdstiden er den til enhver tid normerede arbejdstid - for tiden 39 timer pr. uge - medmindre særlige forhold gør de civile værnepligtiges tilstedeværelse nødvendig herudover. Overarbejde af mere end en 1/2 times varighed skal så vidt muligt varsles senest ved arbejdstids ophør dagen før. Overarbejde kompenseres med tilsvarende frihed. Overarbejde af mindre end 2 dages varighed afspadseres inden udgangen af den følgende uge. I andre tilfælde finder afspadsering sted inden udgangen af den følgende måned. Antallet af arbejdstimer må på ingen af ugens dage (herunder lør- og søndage) overstige 13 timer. Den daglige arbejdstid for civile værnepligtige på værnepligtsstyrelsens institutioner fastsættes af ledelsen. For udstationerede fastsættes den daglige arbejdstid af udstationeringsstedet efter overenskomsten med Værnepligtsstyrelsen. I arbejdstiden må tjenestestedet ikke forlades uden tilladelse. IV. FRAVÆR FRA TJENESTEN. 4. Den civile værnepligtige skal, inden han forlader tjenestestedet, sikre sig, at eventuel ansøgt frihed er bevilget. En civil værnepligtig er pligtig til - efter fravær fra tjenestestedet - at undersøge, om der under fraværet er sket ændringer vedrørende forhold af almen interesse. 5. Hvis offentlige transportmidlers forsinkelse er årsag til for sent møde på tjenestestedet, skal der medbringes dokumentation derfor. 6. Ved brug af privat befordringsmiddel er forudsætningen for, at motorskader o.l. kan accepteres som gyldig grund til forsinkelser, at køretøjet har været i forsvarlig stand, og at afrejsetidspunktet har være fastsat under rimelig hensyn til afstanden til tjenestestedet og muligheden for småforsinkelser. Der bør så vidt muligt medbringes dokumentation i form af værkstedsregninger. V. SÆRLIGE REGLER FOR SKOLE OG HOLDVIS ARBEJDSTJENESTE: 7. På Værnepligtsstyrelsens institutioner foregår benyttelse af lokaler, materiel m.v. efter retningslinier fastsat af institutionsledelsen. VI. ORDENSREGLER. 8. Ingen uvedkommende har uden tilladelse adgang til Værnepligtsstyrelsens instiitutioner. Tilladelse gives af vedkommende institutions ledelse. Husdyr må ikke medbringes eller forefindes på Værnepligtsstyrelsens institutioner. 9. De civile værnepligtige skal udvise en sådan orden med hensyn til person og påklædning, som det almindelige samvær kræver. 10. Det er forbudt civile værnepligtige af medbringe eller opbevare stærkt øl eller andre berusende drikke på tjenestestedet. 11. Det er forbudt civile værnepligtige at besidde (købe eller bruge) euforiserende stoffer under opholdet på tjenestestedet, samt i forbindelse med udførelsen af tjenesten. 12. Det er forbudt civile værnepligtige at være berusede i arbejdstiden, samt under ophold iøvrigt på stjenestestedet. VII. TILSKADEKOMST OG ERSTATNING. 13. I forbindelse med arbejdet er civile værnepligtige ved skade på person omfattet af lov om tilskadekomne værnepligtige m.fl. 14. I tilfælde af brand og tyveri o.lign., hvor civile værnepligtiges personlige ejendele helt eller delvis går tabt, vil der ikke kunne ydes erstatning af statskassen, med mindre der foreligger en situation, hvor staten er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Dette vil i almindelighed forudsætte, at der foreligger bevis for, at den skadevoldende begivenhed skyldes fejl eller forsømmelse fra Værnepligtsstyrelsens side. 15. De civile værnepligtige er efter dansk rets almindelige regler straf- og erstatningspligtige for bortkomst og ødelæggelse af lånt arbejdstøj, inventargenstande o.lign., samt for skade på bygninger, jfr. erstatningsansvarsloven. VIII. KLAGEADGANG. 16. Eventuelle klager fra de civile værnepligtige fremføres skriftligt eller mundtligt overfor tjenestestedets ledelse (for udstationerede: Værnepligtsstyrelsen). 17. Den af ledelsen trufne afgørelse i en klagesag kan skriftligt indbringes for Værnepligtsstyrelsen, (for udstationerede: Indenrigsministeriet). 18. At der er fremsat en klage over et bestemt forhold, fritager ikke for at udføre vedkommende lovlige ordre, så længe denne ikke er omstødt af højere myndighed. IX. FASTSÆTTELSE AF SKÆRPENDE REGLER. 19. Værnepligtsstyrelsen/Skolen kan under særlige omstændigheder midlertidigt beordre sådanne afvigelser i skærpende retning fra reglementets bestemmelser, som skønnes påkævede. Indberetning herom skal da straks ske til Værnepligtsstyrelsen, og for de udstationerede til Indenrigsministeriet. X. STRAF M.V. 20. Civile værnepligtige er forpligtet til at efterkomme de i nærværende bestemmelser indeholdte forskrifter og anvisninger. Overtrædelse af disse forskrifter og anvisninger er en tjenstlig forseelse, der vil kunne medføre pålæg af disciplinarmidler eller straf i henhold til indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980 om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde. J.nr. 36.0-3/1980 SÆRLI GE BESTEMMELSER FOR UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNEPLIGTIGE. 1. Udstationerede civile værnepligtiges fulde arbejdskraft står til rådighed for udstationeringsstedet til udførelse af forefaldende arbejde. 2. Arbejdstiden er den til enhver tid normerede arbejdstid for tiden 39 timer pr. uge. Arbejdet tilrettelægges af udstationeringsstedet og fordeles så vidt muligt på ugens hverdage i tiden mellem kl. 07.00 og 18.00, på lørdage dog mellem kl. 07.00 og 13.00. Såfremt der på udstationeringsstedet er etableret lørdagslukning, gælder dette også for udstationerede civile værnepligtige. 3. Overarbejde kan undtagelsesvis pålægges udstationerede civile værnepligtige af udstationeringsstedet. Eventuel overarbejde af over 1/2 times varighed skal kompenseres med frihed i et tilsvarende tidsrum i den følgende uge. 4. Udstationerede civile værnepligtige er forpligtet til at efterkomme de i nærværende bestemmelser indeholdte forskrifter og de anvisninger, udstationeringsstedet giver med hensyn til arbejdsforholdet. Overtrædelse af disse forskrifter og anvisninger er en tjenstlig forseelse, der vil kunne medføre pålæg af disciplinarmidler eller straf i henhold til loven om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980. 5. I tilfælde af faglige konflikter og lignende på udstationeringsstedet må udstationerede civile værnepligtige ikke deltage heri, og må ikke anvendes til arbejde, der ellers skulle have været udført af medarbejdere, der deltager i konflikten. 6. Værnepligtsstyrelsen fører tilsyn med de udstationerede civile værnepligtiges arbejdsforhold og er iøvrigt disses nærmeste foresatte i alle tjenstlige forhold. 7. Udstationeringsstedet stiller logi med sengetøj og sengelinned til rådighed for udstationerede civile værnepligtige. Hvis der ikke stilles værelse til rådighed, betaler udstationeringsstedet huslejegodtgørelse incl. el og varme indtil den 15. eller den sidste dag i den måned, hvori et udstationeringsforhold ophører. 8. Udstationerede civile værnepligtige må ikke modtage betaling eller anden økonomisk fordel i forbindelse med udstationeringen, herunder for arbejde for udstationeringsstedet i fritiden. 9. Et tiltrådt udstationeringsforhold ophører, når vedkommende institution ikke længere fungerer som udstationeringssted. Såfremt udstationerede civile værnepligtige gør sig skyldig i alvorlig eller gentagen forseelse i arbejdsforhold, kan udstationeringsstedet bringe en udstationering til ophør med øjeblikkeligt varsel. Hvis dette sker, har den udstationerede pligt til uopholdeligt at give værnepligtsstyrelsen telefomisk meddelelse herom. Værnepligtsstyrelsen kan bringe en udstationering til ophør med øjeblikkeligt varsel, dersom en udstationeret civil værnepligtig overtræder de for ham gældende tjenestebestemmelser. Såfremt tjenstlige forhold iøvrigt gør dette ønskeligt, kan værnepligtsstyrelsen bringe det enkelte udstationeringsforhold til ophør med 14 dages varsel. En udstationering kan ikke bringes til ophør af den civile værnepligtige selv; men i tilfælde, hvor der opstår samarbejdsvanskeligheder eller lignende i forhold til udstationeringsstedet, kan han rette henvendelse herom til værnepligtsstyrelsen, der - eventuelt efter forhandling med udstationeringsstedet - vil tage stilling til, hvorvidt den pågældende udstationering skal ophæves. Ved udstationeringsforholdets ophør påhviler det den værneplitige uopholdeligt at melde sig til holdvis arbejdstjeneste på skolen. 10. Inden for arbejdstiden må udstationeringsstedet ikke forlades uden tilladelse fra den, der leder den udstationeredes arbejde. 11. Bliver en civil værnepligtig syg under fravær fra udstationeringsstedet, og er han ikke i stand til at møde til tjeneste, skal han på førstkommende arbejdsdag meddele dette til udstationeringsstedet samt rette henvendelse til civil værnepligts læge, som træffes mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 10.00 på telefon 03 526880. Indtræder sygdom uden for lægens træffetid, og det skønnes nødvendigt med øjeblikkelig lægehjælp, kan anden læge/vagtlæge tilkaldes. Udgiften dækkes naturligvis af Værnepligtsstyrelsen. Kan den værnepligtige ikke genoptage tjenesten den førstkommende arbejdsdag, skal civil værnepligts læge kontaktes. Vedrørende overtrædelse af disse bestemmelser henvises til de generelle bestemmelser vedrørende forhold under sygdom og ulykke, side 85-86. 12. I tilfælde hvor en udstationeret civil værnepligtig ønsker at udnytte sin ret til barselorlov, såvel i indtil 2 uger ved fødslen som efter 14. uge efter fødslen, kan udstationeringsforholdet bringes til ophør med 14 dages varsel. 13. Øvrige bestemmelser for civile værnepligtige gælder også for udstationerede med de fornødne tillempninger. J.snr. 36.0-1/19 OVER NE~ SKOMST OM UDSTATIONERING AF CIVILE VÆRNEPLIGTIGE. 1. ----------------------------------------------------------------- (institutionens navn) erklærer sig indforstået med at fungere som udstationeringssted for civile værnepligtige. 2. Stk. 1. Ledige udstationeringspladser besættes efter opslag blandt tjenstgørende civile værnepligtige. Stk. 2. Udstatiooneringsordningen administreres af Værnepligtsstyrelsen. Civil værnepligts skole formidler værnepligtiges placering i de udstationeringspladser, som er opslået ledige under det indledende skoleophold. Stk. 3. Værnepligtsstyrelsen fører tilsyn med udstationerede civile værnepligtiges tjeneste- og arbejdsforhold og står i øvrigt til rådighed med konsulentbistand. 3. Stk. 1. Udstationerede civile værnepligtige skal som overtallig afbejdskraft assistere på udstationeringsstedet med forefaldende arbejde, hvis udførelse ikke forudsætter en bestemt faglig udddannelse eller forudgående erhvervserfaring på det pågældende område. Stk. 2. Udstationerede må ikke anvendes til udførelse af arbejde i ledige, normerede stillinger. Stk. 3. På udstationeringsstedet må ikke beskæftiges civile værnepligtige, der tidligere har været ansat, der eller på anden måde, f.eks. gennem medlemsskab af institutionens bestyrelse har haft tilknytning til denne. Stk. 4. Indenfor de i stk. 1, 2 og 3 fastlagte rammer kan udstationeredes arbejdsopgaver afgrænses nærmere af Værnepligtsstyrelsen. 4. Stk. 1. Udstationeringsstedet forpligter sig til at holde udstationerede beskæftiget i den til enhver tid fastsatte arbejdstid for civile værnepligtige, for tiden 39 timer pr. uge. Stk. 2. Udstationeringsstedet fører det daglige tilsyn med, at udstationeredes arbejdspligt opfyldes. Stk. 3. Den udstationerede er, med hensyn til det daglige arbejde og forholdene på udstationeringsstedet, forpligtet til at følge anvisninger fra udstationeringsstedet. 5. Stk. 1. Udstationeredes arbejde fordeles på ugens fem første hverdage i tiden mellem kl. 07.00 og kl. 18.00, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. Afvigelser fra de ovennævnte arbejdstidsregler må kun etableres på grundlag af en arbejdsplan, godkendt af Værnepligtsstyrelsen. 6. Stk. 1. Såfremt den udstationerede udebliver fra arbejde, skal udstationeringsstedet uopholdeligt underrette Værnepligtsstyrelsen. Stk. 2. DER SKAL LIGELEDES SKE INDBERETNING TIL VÆRNEPLIGTSSTYRE NÅR ARBEJDET GENOPTAGES. Stk. 3. Hvis en udstationeret gør sig skyldig i alvorlig eller gentagen forseelse i arbejdsforholdet, giver udstationeringsstedet straks Værnepligtsstyrelsen meddelelse herom. 7. Stk. 1. Overarbejde kan kun undtagelsesvis pålægges udstationerede. Stk. 2. Overarbejde af mere end 1/2 times varighed skal så vidt muligt varsles senest ved arbejdstids ophør dagen før, og skal kompenseres med frihed i et tilsvarende timetal i den følgende uge. Stk. 3. Der må ikke uden Værnepligtsstyrelsens godkendelse påbegyndes overarbejde, der samlet giver mere end 2 dages erstatningsfrihed. Stk. 4. Gives der hele fridage som erstatningsfrihed, meddeler udstationeringsstedet dette til Værnepligtsstyrelsen. 8. Stk. 1. Hvis der af udstationeringsstedet arrangeres lejr- eller koloniophold, kan den udstationerede deltage med Værnepligtsstyrelsens godkendelse. Stk. 2. Udstationeringsstedet skal senest 1 måned før afrejsen indsende ansøgning til Værnepligtsstyrelsen med angivelse af arbejdsplan for den udstationerede samt redegørelse for afspadsering af eventuelt overarbejde efter hjemkomsten. Stk. 3. Udstationerede kan under lejr-/koloniophold pålægges overarbejde i samme omfang som det øvrige personale. Dog må arbejde på lørdage og søndage (fridage) højst være af 13 timers varighed. På ugens øvrige dage må overarbejde ikke overstige 5 timer pr. dag. Stk. 4. Overarbejde under lejr- og koloniophold skal kompenseres med frihed i et tilsvarende timetal senest inden udgangen af førstkommende kalendermåned efter opholdets afslutning. 9. Stk. 1. Udstationerede har krav på 1 ferieorlovsdag pr. påbegyndt måned. Ferieorloven gives af Værnepligtsstyrelsen dels i en samlet periode (6 dage, heraf 1 lørdag), dels mellem jul og nytår. Eventuelt overskydende ferieorlov gives efter Værnepligtsstyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 2. Tjenestefrihed kan kun meddeles af Værnepligtsstyrelsen efter bestemmelser om friheder m.m. for civile værnepligtige. Stk. 3. Udstationeringsstedet må kun i nødvendigt omfang tillade udstationerede at forlade udstationeringsstedet indenfor arbejdstiden til tandlægebesøg, udførelse af bankforretninger, postforretninger og lignende, og kun hvor disse ting ikke uden væsentlig ulempe kan udføres udenfor arbejdstid. Stk. 4. Udstationerede har krav på frihed til deltagelse i valggruppemøder i forbindelse med samarbejdsordningen, efter forevisning af mødeindkaldelse. Der må af tjenestetiden højst anvendes 6 timer med tillæg af rejsetid til møder indenfor et kvartal. Såfremt den udstationerede er valgt til talsmand, meddeles der ham dog fornøden frihed til varetagelse af dette hverv. Tvivlsspørgsmål rettes til Værnepligtsstyrelsen. 10. Udstationeringsstedet må ikke yde udstationerede betaling eller andre økonomiske fordele, heller ikke i forbindelse med arbejde for instituionen i fritiden. 11. Stk. 1. En udstationeret civil værnepligtig må ikke deltage i faglige konflikter og lignende på udstationeringsstedet. Han må i sådanne tilfælde ikke udføre andet arbejde end hidtil uden Værnepligtsstyrelsens godkendelse, og må under ingen omstændigheder varetage opgaver, der ellersskulle være udført af medarbejdere, som deltager i konflikten. Stk. 2. Såfremt der opstår faglige konflikter eller lignende på udstationeringsstedet, skal den civile værnepligtige rette henvendelse til Værnepligtsstyrelsen, som træffer bestemmelse om, hvorvidt han skal forblive på udstationeringsstedet, og i givet fald om vilkårene herfor, eller om han skal anvises arbejdet et andet sted. Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal Værnepligtsstyrelsen blandt andet tage hensyn til den værnepligtiges personlige forhold på udstationeringsstedet under konflikter m.v., herunder risikoen for, at han kan komme til at udføre arbejde, der ikke er neutralt i forhold til konfliktsituationen. Stk. 3. I tilfælde af faglig konflikt eller lignende på udstationeringstedet er dettes ledelse forpligtet til at underrette udstationerede og Værnepligtsstyrelsen. 12. Stk. 1. Udstationeringsstedet stiller et jævnt godt møbleret værelse med sengetøj og sengelinned samt så vidt muligt bad- og køkkenadgang til rådighed. Stk. 2. Hvis der ikke stilles værelse til rådighed, betaler udstationeringsstedet huslejegodtgørelse incl. el og varme indtil den 15. eller den sidste dag i den måned, hvori et udstationeringsforhold ophører. Stk. 3. Huslejegodtgørelsen, der ikke må overstige den udstationeredes faktiske husleje m.v., fastsættes af Værnepligtsstyrelsen og betales mod dokumentation månedsvis forud af udstationeringsstedet direkte til den udstationeredes husvært. 13. Stk. 1. I forbindelse med arbejdet på udstationeringsstedet er den udstationerede ved skade på egen person omfattet af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Stk. 2. Skadegørende handlinger, som udstationerede måtte gøre sig skyldige i overfor udstationeringsstedet eller trediemand, er Værnepligtsstyrelsen uvedkommende, idet de pågældende i denne relation betragtes som ansat ved udstationeringsstedet. stk. 3. Erstatningsspørgsmål, som i øvrigt måtte opstå i forbindelse med udstationeringsforholdet, afgøres efter dansk rets almindelige regler. 14. Stk. 1. I tilfælde af samarbejdsvanskeligheder eller lignende kan det enkelte udstationeringsforhold bringes til ophør med 1 uges varsel efter forhandling mellem udstationeringsstedet og Værnepligtsstyrelsen. Forinden beslutning træffes, skal den udstationerede have lejlighed til at udtale sig. Stk. 2. Såfremt en udstationeret gør sig skyldig i alvorlig eller gentagen forseelse i arbejdsforholdet, kan udstationeringsforholdet efter aftale med Værnepligtsstyrelsen bringes til ophør af udstationeringsstedet med øjeblikkelig varsel. Stk. 3. Værnepligtsstyrelsen kan bringe det enkelte udstationeringsforhold til ophør med øjeblikkelig varsel, hvis den udstationerede overtræder gældende tjenestebestemmelser. Stk. 4. I tilfælde hvor en udstationeret civil værnepligtig ønsker at udnytte sin ret til barselorlov såvel i indtil 2 uger ved fødslen som efter 14. uge efter fødslen kan udstationeringsforholdet bringes til ophør med 14 dages varsel. Stk. 5. Såfremt tjenstlige forhold i øvrigt gør det ønskeligt, kan Værnepligtsstyrelsen bringe det enkelte udstationeringsforhold til ophør ligeledes med 14 dages varsel. Stk. 6. Den udstationerede kan ikke selv bringe udstationeringsforholdet til ophør. 15. Udstationeringsstedet er forpligtet til at rette sig efter de til enhver tid gældende bestemmelser for civile værnepligtige. Nærværende overenskomst kan af hver af parterne opsiges med 1 måneds varsel. ----------------------- ------------------- Institutionens stempel/ Værnepligtsstyrelsen underskrift stempel/underskrift J.nr. 3.0-5/1980 BESTEMMELSER OM FOR SENT FREMMØDE. FASTSÆTTEL SE AF HJEMSENDELSESTIDSPUNKT. 1. FOR SENT FREMMØDE. Stk. 1. For civile værnepligtige, der møder til tjeneste senere end den i indkaldelsesordren fastsatte mødedato, og hvis fravær skyldes ulovlig udeblivelse, forlænges tjenestetiden udover den for mødeholdet normale hjemsendelsesdag i henhold til reglerne i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 20. september 1976. Vedrørende beregning af erstatningstjeneste og eftertjeneste henvises til bestemmelserne herom på side 68. Stk. 2. For langtidsværnepligtige gælder, at hvis fremmødet sker senere end 10 dage efter den fastsatte mødedag, betragtes den civile værnepligtige som ikke mødt og modtages ikke på tjenestestedet, med mindre særlige omstændigheder taler for det. Stk. 3. For korttidsværnepligtige, his tjeneste er af mindst 4 ugers varighed, gælder, at hvis fremmøde sker senere end 3 dage efter den fastsatte mødedag, betragtes den civile værnepligtige som ikke mødt og modtages ikke på tjenestestedet, med mindre særlige omstændigheder taler for det. Stk. 4. For korttidsværnepligtige, hvis tjenestetid er mindre end 4 uger, gælder, at hvis fremmøde ikke sker i løbet af den fastsatte mødedag, betragtes den værnepligtige som ikke mødt, med mindre særlige omstændigheder taler for det. Møder den værnepligtige op efter det fastsatte mødetidspunkt, men på mødedagen, forlænges tjenesten med det antal timer, den civile værnepligtige er kommet for sent. 2. INDKALDELSE OG HJEMSENDELSE. Stk. 1. For langtidsværnepligtige, hvis tjenestetid fastsættes i henhold til Indenrigsministriets bekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 1987, fastsættes hjemsendelsesdagen på forhånd til den sidste fredag forinden tjenestetidens udløb. Falder fredagen i en højtidsorlovsperiode, fastsættes hjemsendelsesdagen til den sidste hverdag forinden højtidsorlovens påbegyndelse. Stk. 2. Eftertjeneste og erstatningstjeneste lægges i fuldt omfang til den på forhånd fastlagte hjemsendelsesdag, jfr. stk. 1. Stk. 3. Korttidsværnepligtige, hvis tjenestetid ligeledes fastsættes i henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 1987 indkaldes så den tidsmæssige placering af indkaldelsen til civilt arbejde falder så tæt sammen med indkaldelsen til forsvaret/civilforsvaret, som det er praktisk muligt. Man henviser iøvrigt til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 20. september 1976 om eftertjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde og til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 11. august 1986 om bedømmelse af egnethed hos værnepligtige i civilforsvaret og ved civilt arbejde. J.nr. 32.0-5/1980 PRAKTISKE OPLYSNINGER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE. I de følgende bestemmelser menes der med tjenestested: Skolen eller Værnepligtsstyrelsen. 1. HENVENDELSE TIL TANDLÆGE, ØJENLÆGE, OPTIKER, SAMT KØB AF MEDICIN. Ved henvendelse i forbindelse med ovennævnte skal den civile værnepligtige ved forevisning af legitimationskort gøre opmærksom på, at han er civil værnepligtig, samt at regning skal tilsendes Værnepligtsstyrelsen/skolen. Civile værnepligtige, der er indkaldt til mindre end 3 måneders tjeneste skal tillige forvise sygesikringskort og regning skal tilsendes Værnepligtsstyrelsen/skolen. 2. KONSULTATION AF TANDLÆGE. Den civile værnepligtige kan få udført normal vedligeholdende tandpleje, d.v.s. plombering, rodbehandling, tandudtrækning og lign. for Civil Værnepligts regning. Regningens fulde beløb, herunder sygesikringens andel, afholdes af Civil Værnepligt. Ved særlig tandbehandling, d.v.s. etablering af krone, stifttænder, protese eller lignende, skal den civile værnepligtige anmode tandlægen om at udfærdige en skriftlig, fagligt motiveret begrundelse, forinden behandlingen udføres. Denne skriftlige begrundelse samt ansøgning fra den civile værnepligtige om dækning af udgifterne til den særlige tandbehandling indsendes til Værnepligtsstyrelsen, som vil foranledige sagen behandlet. Først efter Værnepligtsstyrelsens bekræftende svar kan tandbehandlingen udføres helt eller delvis for Værnepligtsstyrelsens regning og regningens fulde beløb, herunder sygesikringens andel, afholdes af Værnepligtsstyrelsen. Civile værnepligtige, der er og fortsat ønsker at være tilsluttet sygesikringens regelmæssige tandplejeordning, skal overfor bopælskommunens social- og sundhedsforvaltning - i København og Frederiksberg kommuner sygesikringskontoret - dokumentere, at de under aftjening af værnepligten har konsulteret tandlægen regelmæssigt. 3. BEHANDLING HOS KIROPRAKTOR, AKUPUNKTØR, ZONETERAPEUT, FYSIOTERAPEUT O.LIGN. Konsultation og behandling hos ovennævnte kræver en henvisning fra Civil Værnepligts læge. 4. TANDLÆGE- OG ØJENLÆGEREGNINGER. Regningen vedrørende udgifter til tandlægebehandling skal indsendes til Værnepligtsstyrelsen/Skolen.Såfremt den civile værnepligtige selv har betalt refusionsberettigede udgifter, kan beløbet refunderes den civile værnepligtige, når Værnepligtsstyrelsen/skolen har modtaget dokumentation (kvittering) for, at beløbet er betalt. Der betales ikke for særlige tandbehandling, jfr. pkt. 2, som ikke på forhånd er godkendt af styrelsen. 5. Medicin. Recepter rekvireres via Civil Værnepligt. Kun udgiften til medicin, der er lægeordineret (receptpligtig), kan afholdes af Værnepligtsstyrelsen. Apoteket anmodes af den civile værnepligtige om at fremsende regning til Værnepligtsstyrelsen/skolen med kopi af recepten. Såfremt den civile værnepligtige selv har afholdt refusionsberettigede udgifter, kan beløbet refunderes, når Værnepligtsstyrelsen/skolen har modtaget recept (receptkopi) + kvittering fra apoteket på, at beløbet er betalt. 6. BRILLER - KONTAKTLINSER. Såfremt der ordineres briller/kontaktlinser af øjenlæge eller optiker ved ændret synsstyrke, ydes det tilskud. Civil Værnepligts tilskud til brillestel udgør maximalt kr. 100.-, hvorimod udgiften til ordinerede glas betales fuldt ud af Civil Værnepligt. Tilskud til kontaktlinser vil være det beløb, der kan udbetales til briller. Refleksbehandling, specialslibning og farvede glas o.l. betales ikke, medmindre det er ordineret af øjenlæge. 7. REPARATION OG GENANSKAFFELSE AF BRILLER. Ifølge lov om erstatning til skadelidte værnepligtige § 6 og § 7, jfr. arbejdsskadeforsikringslovens § 25 kan briller og lign. hjælpemidler erstattes, såfremt en værnepligtig under arbejdet har anvendt disse, og hvis beskadigelsen er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Sådanne sager afgøres af Sikringsstyrelsen. Skema til anmeldelse om beskadigelse af briller el. lign. hjælpemidler rekvireres hos Værnepligtsstyrelsen. 8. SOCIALRÅDGIVNING. Oplysning om mulighed for socialrådgivning fås ved henvendelse til skolen/Værnepligtsstyrelsen. 9. SKATTEFORHOLD. Værnepligtige, der har modtaget ydelser i henhold til bistandslovens kapitel 9 og 10 får nedsat deres personfradrag i henhold til reglerne i kildeskattelovens § 37, c. De sociale myndigheder underretter skattevæsenet om størrelsen af de udbetalte bistandsydelser, og modtagere af sådanne ydelser vil få en tilsvarende opgørelse. Beløbene skal ikke medtages på selvangivelsen. B-INDKOMST. Dagløn og hjemsendelsespenge er B-indkomst, hvori ikke er tilbageholdt kildeskat. Indtægten skal medregnes på selvangivelsen. SKATTEFRI INDKOMST. Værdien af kost, logi (herunder huslejegodtgørelse til udstationerede civile værnepligtige, som udstationerigsstedet har betalt direkte til udlejeren) og beklædning er skattefri og skal ikke medregnes på selvangivelsen. 10. SYGESIKRING UNDER UDLANDSREJSER. Ved rejser i udlandet kan der til civile værnepligtige - som er indkaldt til 3 måneders tjeneste eller mere og derfor har fået inddraget det ordinære sygesikringsbevis - udstedes et særligt sygesikringsbevis, der i provinsen fås ved henvendelse til socialforvaltningen og i København og Frederiksberg kommune på sygesikringskontorerne. Civile værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste af kortere varighed end 3 måneder, kan ved udlandsrejser anvende deres ordinære sygesikringsbevis i overensstemmelser med reglerne herom. 11. FERIE GIRO: Chefen på tjenestestedet (for udstationerede udstationeringsstedets leder) kan attestere ferie-giro-anvisningen, således at det af denne fremgår, at der er tale om aftjening af civil værnepligt. Beløbet kan herefter hæves i overensstemmelse med ferielovens regler. 12. FORHOLDSATTEST. Civile værnepligtige kan ved hjemsendelsen på begæring overfor Værnepligtsstyrelsen få udstedet en forholdsattest (med angivelse af en af følgende muligheder: særdeles tilfredsstillende - tilfredsstillende - mindre tilfredsstillende - ikke tilfredsstillende). 13. Arbejdsløshedsforsikring. Civile værnepligtige er normalt berettiget til fritagelse for medlemsbidrag til arbejdsløshedskasse under indkaldelsen. Dette afhænger dog bl.a. af tjenestetidens længde. 1) Værnepligtige, der indmelder sig i en arbejdsløshedskasse under indkaldelsen, er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter den sats, der er gældende for nyuddannede i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Personer, der søger optagelse i værnepligtsperioden, skal optages i den kasse, inden for hvis faglige område pågældende efter hjemsendelsen er - og efter sine kvalifikationer kan være - arbejdssøgende. Værnepligtige, der ikke forinden indkaldelsen har haft nogen faglig tilknytning til arbejdsmarkedet, må betragtes som ikke-faglærte. Dagpengeretten indtræder først efter 12 måneders medlemsskab af en arbejdsløshedskasse. 2) Værnepligtige, der før indkaldelsen er indmeldt i en arbejdsløshedskasse og opfylder arbejdsbetingelserne i loven (d.v.s. har optjent ret til udbetaling af dagpenge) forinden aftjeningen af værnepligten, kan ligeledes få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. 14. VARSLINGSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE DER UDNYTTER DERES RET TIL FRAVÆR FRA ARBEJDET PÅ GRUND AF AFTJENING AF VÆRNEPLIGT (VÆRNEPLIGTSORLOV): 1) En værnepligtig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær fra arbejdet på grund af aftjening af værnepligt, skal under aftjeningen af værnepligten underrette arbejdsgiveren om, hvornår han påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt. Underretningen skal gives mellem 3 og 4 måneder før det forventede hjemsendelsestidspunkt. 2) Lønmodtageren skal ligeledes uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om enhver ændring i det forventede hjemsendelsestidspunkt. Underretter lønmodtageren ikke arbejdsgiveren, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side til det tidspunkt, hvor hjemsendelsen finder sted, uanset længden af det varsel, der gælder fra lønmodtagerens side i ansættelsesforholdet. 3) En værnepligtig lønmodtager, der efterkasseres eller på anden måde hjemsendes før tiden, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren bestemmer, hvornår arbejdet skal genoptages. Lønmodtageren har dog ret til at genoptage arbejdet 4 måneder efter efterkassations- eller hjemsendelsestidspunktet. Har lønmodtageren afgivet varsel efter 1), har han ret til at genoptage arbejdet til det tidspunkt, der er angivet i varslet. Afgiver lønmodtageren ikke underretning om efterkassation eller hjemsendelse før tiden, anses ansættelsesforholdet for opsagt fra lønmodtagerens side til det tidspunkt, hvor efterkassationen eller hjemsendelsen finder sted. J. nr. 32.1-1/1985 KONTANTE YDELSER TIL CIVILE VÆRNEPLIGTIGE pr. 1. april 1986. kr. pr. dag ------------------------------------------------------------------- Løn 82,60 Kostpenge 59,52 Godtgørelse for brug af privat tøj 13,66 ------------------------------------------------------------------- 155,78 ------------------------------------------------------------------- Herudover optjenes kr. 9,93 pr. dag i hjemsendelsespenge. § 1. Bestemmelsen omfatter værnepligtige, der aftjener værnepligt ved civilt arbejde. § 2. De værnepligtige oppebærer en løn af kr. 82,60 pr. dag. For hver dag, der oppebæres løb, ydes kr. 9,93 i hjemsendelsespenge. a. Møde- og hjemsendelsesdagen medtages ved beregning af løn og hjemsendelsespenge. Under ulovligt fravær samt under varetægtsfængsel og afsoning af hæfte- eller fængselsstraf, der ikke er idømt i henhold til lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, bortfalder løn og hjemsendelsespenge for hvert fuldt kalenderdøgn, fraværet varer. Under orlov m.v. følges de regler, der er fastsat om friheder for og midlertidig hjemsendelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde. b. Lønnen udbetales normalt bagud hver fredag for en periode på 7 dage (beregnet fra en mandag til den for udbetalingsdagen nærmest forudgående søndag). Udbetaling sker ved overførelse til den enkelte civile værnepligtiges lønkonto. Såfremt udbetalingsdagen falder i en befalet orlovsperiode eller på en helligdag, udbetales lønnen den nærmest forudgående søgnedag. Dage, på hvilke det udbetalende kontor er lukket, ligestilles i så henseende med helligdage. Til dækning af tjenstlig gæld vil der løbende kunne modregnes med indtil 15% af lønnen. Eventuelt afdragsbeløb indenfor dette maksimum bør fastsættes således, at hele gældsbeløbet så vidt muligt er betalt, inden den pågældende hjemsendes. Ved indeholdelse af bøder, idømt i henhold til lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, § 6, anvendes normalt maksimumsprocenten. Sagsomkostninger i straffesager i forbindelse med civil værnepligtstjeneste må ikke indeholdes i lønnen. c. Foreligger der på hjemsendelsestidspunktet ikke fastslåede krav vedrørende tjenstlig gæld, herunder betaling af erstatning i ikke afsluttede sager, tilbageholdes fornødne beløb af hjemsendelsespengene til dækning heraf under forudsætning af, at der indgås frivilligt forlig med skyldneren om gældens størrelse og om beløbets betaling bl.a. ved tilbageholdelse i hjemsendelsespengene. Størrelsen af det tilbageholdte hjemsendelsesbeløb bør maksimalt andrage 50% af de optjente hjemsendelsespenge. Der gives i sådanne tilfælde den værnepligtige oplysninger om grunden til tilbageholdelsen. En eventuel resterende del af hjemsendelsespengene udbetales den pågældende ved hjemsendelsen efter ovennævnte retningslinier. § 3. Sammen med lønnen udbetales kostpenge, der andrager kr. 59,52 pr. dag. Kostpenge udbetales bagud efter samme retningslinier som fastsat for udbetaling af løn, jfr. § 2, b. Der sker indeholdelse i kostpenge for fulde kalenderdøgn under ophold på sygehus, i arrest samt under fravær, hvor dagløn ikke kommer til udbetaling, jfr. § 2, a. Bortset fra beløb, der betales bagud for den sidste lønperiode, kan kostpenge ikke indeholdes til dækning af tjenstlig gæld. § 4. Følgende standardudstyr udlånes under skoleopholdet: 1 nøgle til værelset 1 hængelås med nøgle 1 stk. madras med overtræk 1 stk. dyne med betræk 1 stk. hovedpude med betræk 1 stk. lagen 3 stk. bøjler 1 stk. frottehåndklæde 2 stk. alm. håndklæder. § 5. Sammen med lønnen udbetales beklædningsgodtgørelse, der andrager kr. 13,66 pr. dag. Beklædningsgodtgørelse udbetales efter de samme retningslinier som fastsat for udbetaling af løn, jfr. § 2, b. Bortset fra beløb, der udbetales bagud for den sidste lønperiode før hjemsendelsen kan beklædningsgodtgørelse ikke indeholdes til dækning af tjenstlig gæld. § 6. Når den værnepligtige møder på skolen, udbetales et forskudsbeløb. a. Civile værnepligtige, der i henhold til gældende tjenestetidsbestemmelser indkaldes til tjeneste i 31 dage + 100 timer eller dele heraf (korttidsværnepligtige) får udbetalt løn, kostgodtgørelse og beklædningsgodtgørelse efter samme retningslinier som nævnt ovenfor. b. Til civile værnepligtige, der i henhold til gældende tjenestetidsbestemmelser indkaldes til tjeneste i det antal dage, der svarer til den efterfølgende tjeneste, den pågældende skulle være mødt til i forsvaret (m-værnepligtige), udbetales en godtgørelse til dækning af merudgifter på kr. 105,05 pr. dag samt erstatning for tabt arbejsfortjeneste, maksimalt kr. 342,- pr. dag, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se de nærmere retningslinier herfor på side 50. c. Såfremt særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler for det, kan det til korttidsværnepligtige og m-værnepligtige samt til langtidsværnepligtige på arbejdshold, der er beskæftiget med manuelle arbejdsopgaver, udlånes arbejdstøj. I så fald bortfalder udbetalingen af beklædningsgodtgørelsen på kr. 10,92 pr. dag til korttidsværnepligtige og til langtidsværnepligtige på arbejdshold. § 7. Til civile værnepliigtige ydes frirejse i overensstemmelse med de herom fastsatte regler. § 8. Samtidig med nærværende bestemmelses ikrafttræden ophæves tidligere udgivne bestemmelser om ydelser for civile værnepligtige. J.nr. 32.1-7/1980 GODTGØRELSE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE. § 1. Efter de nedenfor i punkterne 1-4 anførte retningslinier vil der kunne udbetales godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til værnepligtige, der overføres til civilt arbejde efter at have gennemført den første samlede uddannelse ved civilforsvaret eller i forsvaret samt eventuel pligtig tjeneste som befalingsmand i fortsættelse heraf. 1. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan længst oppebæres i en periode på 6 uger efter mødedagen og kan højst udbetales for 6 dage pr. uge. Godtgørelsen kan ikke udbetales for døgn, hvor den civile værnepligtige afvikler ferie eller fridage, der hidrører fra et ansættelsesforhold. Endvidere kan godtgørelsen ikke ydes til civile værnepligtige, der under tjenesten oppebærer løn fra deres arbejdsgiver. 2. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan højst udgøre det faktiske tab af løn eller arbejdsløshedsunderstøttelse og kan ikke overstige 342,- kr. pr. dag. 3. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste, at den enkelte civile værnepligtige dokumenterer sit tab, herunder størrelsen af den mistede arbejdsfortjeneste. Dokumentation bør i mulig udstrækning ske ved attestation fra vedkommende arbejdsgiver eller arbejdsløshedskasse om størrelsen af det løn- eller understøttelsestab, den civile værnepligtige lider i indkaldelsesperioden. Desuden kræves skriftlig erklæring fra den civile værnepligtige om, i hvilket omfang han anvender ferie- eller fridage til afvikling af tjenesten eller oppebærer løn fra sin arbejdsgiver i tjenestetiden. For selvstændige erhvervsdrivende kan som dokumentation anvendes kvittering fra den person, eller det firma, der har varetaget den civile værnepligtiges forpligtelser under tjenesten, eller erklæring fra revisor eller lignende om den pågældendes virksomheds driftsudgifter pr. dag. I tilfælde, hvor sådan dokumentation ikke kan fremskaffes, kan der i stedet underskrives en erklæring på tro og loveom størrelsen af den mistede arbejdsfortjeneste eller driftstabet i indkaldelsesperioden. 4. Til en civil værnepligtig, der oppebærer godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste mv. eller får løn fra sin arbejdsgiver, udbetales desuden 105,05 kr. pr. dag til dækning af merudgifter. 5. Under ulovligt fravær m.v. bortfalder retten til tabt arbejdsfortjeneste og den særlige godtgørelse til dækning af merudgifter. BESTEMMELSER FOR FRIBEFORDRING AF CIVILE VÆRNEPLIGTIGE. KAPITEL 1. FRIREJSEORDNINGENS OMRÅDE. Bestemmeler for fribefordring af civile værnepligtige fastsættes således: Kapitel 2: Fribefordring af civile værnepligtige i Danmark ved anvendelse af »Rejsekort for værnepligtige«. Kapitel 3: Frirejsebehov i Danmark, som ikke er dækket af »Rejsekort for værnepligtige«. Kapitel 4: Retningslinier for frirejseordningen med Bormholmstrafikken. Kapitel 5: Godtgørelse for civile værnepligtige, hvis hustre eller forældre har fast bopæl i Grønland, på Færøerne eller i udlandet. Kapitel 6: Særlige besemmelser. KAPITEL 2. FRIBEFORDRING AF CIVILE VÆRNEPLIGTIGE I DANMARK. 1. FORMÅL. Formålet med fribefordring er at give den civile værnepligtige økonomisk mulighed for at dække merudgifter ved at skulle forrette tjeneste et andet sted end ved sin bopæl. Fribefordringsordningen er således en strækningsbestemt ordning, der omfatter rejsen mellem tjenestested og bopæl. Ordningen er af praktiske og administrative grunde i et vist omfang gjort generel. Transport mellem tjenestested og nærmeste jernbanestation/rutebilstation samt lokaltrafik med busser m.v. i byområder er således pricipielt ikke omfattet af ordningen. 2. GODKENDELSE OG BRUG. »Rejsekort for værnepligtige«, indsat i venstre side af en DSB-mappe med tilhørende stamkort, er i forbindelse med legitimationskort godkendt som gyldig rejsehjemmel ved aftaler mellem Danske Statsbaner, Hovedstadsområdets Trafikselskab, Amtsrådsforeningen i Danmark, Bornholmstrafikken og Jydsk Færgefart A/S. Rejsende skal på det kontrollerende personales forlangende forevise såvel rejsekort som legitimationskort. Rejsekortet er kun til personligt brug og må ikke overdrages til andre. Attester og beviser, der eventuelt godtgør, at den pågældende er frirejseberettiget, godtages ikke som midlertidig rejsehjemmel. 3. GYLDIGHEDSOMRÅDET. Gyldighedsområdet for »Rejsekort for værnepligtige« er fastsat til: a. Samtlige jernbanestrækninger og indenlandske DSB færger. b. Samtlige bus- og rutebilruter, med undtagelse af de på frirejsekortet anførte generelle og særlige begrænsninger. c. Jydsk Færgefart (Grenå-Hundested-linien). d. Bornholmstrafikkens ruter København-Rønne og Ystad-Rønne. (Se iøvrigt Kapitel 4. Retningslinier for frirejseordningen med Bornholmstrafikken). ad a. Rejsekortet gælder til et ubegrænset antal rejser med alle til personbefordring bestemte tog og DSB færger. Forudbestilling af plads i lyntog kan tidligst finde sted ugedagen før afrejsen. Rejsekortet er ugyldigt, hvis pladsbillet til lyntog er bestilt tidligere end tilladt. Der må da købes billet til fuld pris. Pladsbilletter samt tilkøbsbiletter til befordring i højere vognklasse løses for den rejsendes egen regning. Bagage kan indskrives mod normal takstmæssig betaling. ad b. Rejsekortet er gyldigt til et ubegrænset antal rejser med busser og rutebiler i hele landet med undtagelse af den på kortets forside anførte lokale zone- eller områdebegrænsning. Det skal dog bemærkes, at der i enkelte amter kan være busruter m.v., som generelt ikke er omfattet af frirejsekortets gyldighedsområde hvilket er anført i indstikskortets pkt. 1. Godtgørelse for transport med disse busruter følger de i kapitel 3 fastsatte retningslinier. Opmærksomheden henledes endvidere på, at rutebiler har en begrænset transportkapacitet i sammenligning med tog- og skibsbefordring. Krav om ekstrakørsel og doublering af ordinære ture med henblik på udflugter o.lign. kan ikke forventes honoreret inden for rammerne af disse bestemmelser, med mindre det pågældende selskab ved forudgående aftale har erklæret sig indforstået hermed. ad c. Rejsekortet er sammen med Jydsk Færgefarts kontrolbillet gyldig til Grenå-Hundestedfærgen. Kontrolbilletten udleveres mod forevisning af rejsekortet og legitimationskort. ad d. Rejsekortet er sammen med Bornholmstrafikkens ID-kort og tilhørende billet gyldig til trafikkens færgeruter Rønne-København, Ystad-Rønne. ID-kortet og biletter udleveres ved Værnepligtsstyrelsens/skolens foranstaltning til frirejseberettigede værnepligtige, der er tjenstgørende på Bornholm, og som ikke har bopæl på Bornholm. Det samme gælder for frirejseberettigede værnepligtige, der er tjenstgørende i det øvrige Danmark, og som har bopæl på Bornholm. 4. DSB-STAMKORT. DSB-stamkort med mappe skal anskaffes af de frirejseberettigede selv, før de møder ved civilt arbejde. Udgiften til DSB-stamkortet og foto afholdes af den frirejseberettigede selv. 5. UDSTEDELSE AF REJSEKORT I FORBINDELSE MED INDKALDELSEN. a. Rejsekortene forsynes med følgende oplysninger: - personnummer og navn, - Værnepligtsstyrelsen/Skolen - eventuelle begrænsninger i kortets gyldighedsområde. b. Udløbsdatoen påstemples af Værnepligtsstyrelsen/Skolen efter følgende retningslinier: Udløbsdatoen er den ordinære hjemsendelsesdato for værnepligtige af det pågældende mødehold. For civile værnepligtige, der er indkaldt til reduceret tjeneste, er udløbsdatoen dog den hjemsendelsesdato, som beregnes i det enkelte tilfælde. c. Forinden kortet udleveres, påfører Værnepligtsstyrelsen/skolen med raderfast kuglepen stamkortets abonnementsnummer øverst på rejsekortet. Der må ikke rettes i dette nummer. 6. UDSTEDELSE AF NYE REJSEKORT. a. Nye rejsekort udstedes af Værnepligtsstyrelsen/skolen. Når gyldighedsperioden forlænges som følge af eftertjeneste/erstatningstjeneste, udsteder Værnepligtsstyrelsen et nyt rejsekort med en ny udløbsdato påstemplet. b. Meddeler en frirejseberettiget, at hans rejsekort er bortkommet, skal Værnepligtsstyrelsen/Skolen efter udløbet af en efterforskningsperiode på mindst 10 dage foranledige, at et nyt rejsekort udstedes til den pågældende. Samtidig skal Værnepligtsstyrelsen/Skolen underrette DSB, Passagersalgskontoret, Sølvgade 40, 1307 København K. Indberetninger til DSB skal i muligt omfang indeholde oplysninger om - den pågældendes CPR-nr. og navn, - den pågældendes civile adresse, - rejsekortets nummer, - DSB stamkort (abonnementsnummer), - gyldighedsdato, - hvornår kortet er mistet, - om den pågældendes legitimationskort er mistet samtidig hermed, - om bortkomsten er sket i forbindelse med orlov, tjeneste eller hjemsendelse, samt - omstændighederne iøvrigt. 7. INDDRAGELSE AF REJSEKORT. a. På tidspunktet for hjemsendelse skal hjemsendelsesmyndigheden inddrage »Rejsekort for værnepligtige«. b. Det ovenfor nævnte inddragelsestidspunkt kan indtræffe tidligere end den på kortet stemplede udløbsdato. Det gælder f.eks. for -frirejseberettigede, der hjemsendes midlertidigt, - frirejseberettigede, der hjemsendes før tiden, - frirejseberettigede, der i henhold til pkt. 6.a. og b. skal have ombyttet »Rejsekort til værnepligtige«, - frirejseberettigede, der administrativt hjemsendes »før tiden« som følge af week-end, helligdage, ferieorlov o.lign. c. DSB-mappen med stamkort beholdes af kortindehaveren, idet kun indstikskortet »Rejsekort for værnepligtige« inddrages og tilintetgøres. KAPITEL 3. FRIREJSEBEHOV I DANMARK (- GRØNLAND OG FÆRØERNE), DER IKKE DÆKKES AF »REJSEKORT FOR VÆRNEPLIGTIGE«. 1. GENERELT. Såfremt frirejseberettigedes faste bopæl her i landet ikke kan nås med de i kapites 2, pkt. 3, nævnte befordringsmidler, kan der ydes godtgørelse for udgiften til billet på billigste klasse til offentligt befordringsmiddel (rutebil eller skib) mellem hjemstedet og nærmeste station, holdeplads eller dampskibsekspedition, som »Rejsekort for værnepligtige« er gyldigt til. Der kan dog kun ydes sådan godtgørelse i tilfælde, hvor billetudgiften har overstedet ialt 10 kr. for dobbeltrejse. Godtgørelse for befordringsudgiften til rejser på strækninger, der ikke er omfattet af kortets gyldighedsområde, er baseret på anvendelse af rabatkort. Udgiften til lokalbefordring (bybusser etc.) i byområder kan ikke godtgøres. Udgifter ved brug af eget motorkøretøj i tilslutning til eller i stedet for nærværende ordning kan ikke godtgøres. 2. RETNINGSLINIER FOR GODTGØRELSE. a. Den frirejseberettigede indkøber for egen regning et rabatkort til den strækning, han efter ovenstående har adgang til at benytte. Kortet forevises på Skolen eller i Værnepligtsstyrelsen snarest efter købet med henblik på godtgørelse af købsprisen. Såfremt kortet forevises efter at have været benyttet til mere end 2 rejser, kan godtgørelse ikke finde sted, med mindre Skolen/Værnepligtsstyrelsen finder, at omstændighederne taler herfor. Ved forevisning af kortet påføres dette Skolen/Værnepligtsstyrelsens stempel. Den frirejseberettigedees personnummer og navn skal fremgå af kortet. Kortet er herefter personligt og kan kun anvendes mod samtidig forevisning af rejsekort for værnepligtige. b. Udgifter til nyt kort kan godtgøres mod aflevering af det opbrugte kort. Der kan dog højst godtgøres udgifter svarende til 20 dobbeltrejser pr. måned. Opbrugte kort opbevares 1 år, hvorefter de tilintetgøres. Der kan, når forholdene taler herfor, ydes den frirejseberettigede forskud til køb af første rabatkort. Skolen/værnepligtsstyrelsen bør tilstræbe, at rabatkort er opbrugt ved hjemsendelsen, samt at der ikke godtgøres kort, som ikke kan benyttes fuldt ud før hjemsendelsen, jfr. iøvrigt pkt. 3. c. Kort, der ved den frirejseberettigedes hjemsendelse etc. undtagelsesvis ikke måtte være fuldt opbrugt, inddrages af Værnepligtsstyrelsen/skolen og indsendes til vedkommende selskab, der herefter refunderer værdien af de ikke benyttede rejser. 3. ENKELT- OG DOBBELTBILETTER. Frirejseberettigede, der i henhold til pkt. 1 og 2 er berettigede til godtgørelse for befordringsudgifter, kan såfremt rejsen foretages med selskaber, der ikke udsteder rabatkort, i stedet få godtgjort udgiften til enkelt-/dobbeltbilletter, efter at rejsen er foretaget mod aflevering af dokumentation. KAPITEL 4. RETNINGSLINI ER FOR FRIREJSEORDNINGEN MED BORNHOLMSTRAFIKKEN. 1. OMFANG. a.Frirejseberettigede civile værnepligtige der er tjenstgørende på Bornholm. b. Frirejseberettigede civile værnepligtige der er tjenstgørende i det øvrige Danmark, men som har bopæl på Bornholm. 2. REJSEORDNINGEN. Rejseordningen er udarbejdet under hensyntagen til den ved Bornmholmstrafikken gældende ID-kortordning med 50 pct. rabat på 2.kl.billetter. De under a. og b. nævnte civile værnepligtige kan ved henvendelse til Værnepligtsstyrelsen mod kvittering få udleveret såvel ID-kort samt 2.kl. billetter. 3. ANSKAFFELSE AF SÆRLIGT ID-KORT. Styrelsen indkøber de særlige ID-kort ved Bornholmstrafikkens ekspedition i Rønne. Med rekvisitionen skal følge en liste visende navn og DSB stamkortnumnmmer (abonnementsnummer) for de personer, som ID-kort ønskes udstedt for. ID-kortet underskrives af den pågældende, og indsættes i omslaget til DSB-rejsekortet. ID-kortet er uden billede og er kun gyldigt, når det er indsat i DSB-rejsekortet. Ved hjemsendelse inddrages og tilintetgøres ID-kort af den hjemsendende myndighed. 4. BILLETTER. Værnepligtsstyrelsen rekvirerer uge- eller månedsvis det nødvendige antal billetter ved Bornholmstrafikkens ekspedition i Rønne. Billetterne udleveres af styrelsen til de frirejseberettigede civile værnepligtige. KAPITEL 5. GODTGØRELSE TIL FRIREJSEBERETTIGET PERSONEL, HVIS HUSTRU ELLER FORÆLDRE HAR FAST BOPÆL I GRØNLAND, PÅ FÆRØERNE ELLER I UDLANDET. 1. GENERELT. Til frirejseberettiget personel, hvis hustru eller forældre har fast bopæl i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, kan der i forbindelse med orlov og rejsetilladelse ydes tilskud til afholdelse af udgiften ved køb af billet til hjemstedet (folkeregisteradressen) og tilbage efter følgende regler: a. Frihed og rejsetilladelse meddeles i henhold til de gældende regler. Der må i rejsens anledning ikke gives den frirejseberettigede orlov, eller anden form for frihed i et sådant omfang, at det samlede antal fridage, der normalt tilkommer den pågældende, herved overskrides. b. Værnepligtsstyrelsens tilskud fastsættes i hvert enkelt tilfælde til halvdelen af billetudgiften til billigste klasse med offentlige befordringsmidler. Den del af rejsen, der eventuelt tilbagelægges her i landet, skal ikke indgå i tilskuddets beregning, men finder sted efter de almindelige regler for fribefordring af værnepligtige. 2. DEN MAKSIMALE STØRRELSE OG ANTALLET AF TILSKUD. a. Ved rejser til udlandet anvendes jernbane og/eller ruteskib. Der kan ydes tilskud til een rejse i hver kalendermåned i den tid, den pågældende er frirejseberettiget, med halvdelen af billetudgiften, dog højst 300 kr. pr. rejse (tur/retur). Overførelse af ubenyttede tilskud i en eller flere måneder til de efterfølgende måneder eller forlods udbetaling af tilskud for følgende måned kan ikke finde sted. b. Ved rejser til Grønland og Færøerne anvendes rutefly og/eller ruteskib. Der kan kun ydes tilskud med indtil halvdelen af billetudgiften pr. rejse (tur/retur). I løbet af tjenestetiden vil der til den enkelte maksimalt kunne ydes et beløb svarende til 300 kr. gange det antal måneder, som tjenestetiden måtte forventes af vare, regnet fra indkaldelsesdatoen. Perioder med fravær fra tjeneste, der normalt vil medføre erstatninstjeneste/eftertjeneste, medregnes ikke i opgørelsen, fåfremt fraværet falder før eller i tilslutning til tilskudsrejsen. Når retten til fribefordring forlænges af de samme årsager, som det fremgår af kapitel 2, pkt. 6.a., kan der i løbet af denne periode ligeledes ydes et tilskud på maksimalt 300 kr. gange det antal måneder, den pågældende påregnes at være berettiget til fribefordring, regnet fra datoen for indledningen af den »forlængede« tjeneste. Ubenyttede tilskud fra den første samlede uddannelse kan overføres, såfremt den efterfølgende tjeneste ligger i direkte forlængelse heraf. Når den frirejseberettigede hjemsendes midlertidigt, kan ubrugte tilskud ikke overføres til/ved indkaldelse til aftjening af resterende tjeneste. Såfremt forældre eller hustru først tager fast bopæli Grønland eller på Færøerne under den frirejseberettigedes tjeneste, beregnes det maksimale tilskud ud fra fraflytningsdatoen. c. Afregning skal normalt finde sted ved, at den pågældende indbetaler sin andel af billetudgiften (50 pct. eller mere), forinden rejsehjemmel indkøbes ved den regnskabspligtige myndigheds foranstaltning. Har den pågældende forlods afholdt hele billetudgiften, akn tilskud i henhold til foranstående, dog udbetales mod aflevering af dokumentation for den stedfundne rejse (anvendt billet). KAPITEL 6. SÆRLIGE BESTEMMELSER. 1. INDKALDELSE OG HJEMSENDELSE. Personer, der møder til eller hjemsendes fra værnepligtstjeneste har ret til fri befordring fra hjemstedet her i landet (sydlige Danmark) til mødestedet og omvendt efter nedenstående regler: a, Som rejsehjemmel anvendes den forud for indkaldelsen tilsendte indkaldelsesordre, eller det i forbindelse med hjemsendelsen udleverede hjemsendelsespas. b. Rejsehjemlen giver adgang til fribefordring til de i kapitel 2, pkt. 3. a. og b., nævnte befordringsmidler, når den indkaldte/hjemsendte rejser uden afbrydelse til den station eller busholdeplads, der ligger nærmest mødestedet/hjemstedet. Rejsehjemlen giver adgang til at medtage bagage/rejsegods efter de herfor gældende regler. Plads- og tilkøbsbilletter er for den rejsendes egen regning. c. Rejsehjemlen kan anvendes på indkaldelsesdagen/hjemsendelsesdagen og indtil 2 døgn forinden/efter. d. De i kapitel 2, pkt. 3. a. og b., nævnte befordringsmidler, skal fortrinsvis benyttes. Såfremt den station eller holdeplads, der ligger nærmest mødestedet/hjemstedet, ikke kan nås på denne måde kan rejsen foretages ved brug af de på indkaldelsesordren vedhæftede eller på hjemsendelsespasset påklæbede tillægsbilletter således: - Tillægsbilletter gøres forud for udsendelsen personlige, ved at Værnepligtsstyrelsen/Skolen påfører den indkaldtes personnummer og indkaldelsessted. »Til og fra«-rubrikken udfyldes af den rejsende selv. - Hjemsendelsespasset - i udfyldt stand med tillægsbilletter - tilstilles den civile værnepligtige. 2. UDLANDET, GRØNLAND OG FÆRØERNE. a. Rejseudgifter ved indkaldelse til civilt arbejde for værnepligtige, der har - taget midlertidigt ophold i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, f.eks. som følge af ferie, arbejde og lign., - søfartsbog og sejler på udenrigsfart eller på Grønland og Færøerne, - et varigt tilhørsforhold til et af ovennævnte steder, og som efter afsluttet uddannelse og inden indkaldelsestidspunktet er taget tilbage til hjemstedet, Godtgøres normalt ikke. Eventuel indstilling herom fremsendes til Værnepligtsstyrelsen. b. Ved hjemsendelse godtgøres rejseudgifter til udlandet, Grønland og Færøerne ikke. Bilag til bestemmelser for fribefordring af civile værnepligtige. R E T N I N G S L I N I E R for »Rejsekort for værnepligtige«. ------------------------------ 1. Rejsekort for værnepligtige' er af forsvarsministeriet, de Danske Statsbaner, Amtsrådsforeningen i Danmark m.fl. godkendt med det nedenfor viste udseende. Rejsekortet er tillige godkendt af civilforsvarsstyrelsen, og anvendes desuden af værnepligtige under indenrigsminsteriet. 2. UDSEENDE. a. GENERELT. Rejsekortet er på hvid bund, med sort tryk. Feltet mærket »Gyldig til og med« er med grøn bundfarve. b. Side 4 og forside: 10. Frirejseberettiget personel har, hvad enten rejsen foretages i uniform eller civil påklædning, samme pligt som øvrige passagerer til at rette sig efter de i befordringsbestemmelser m.v. fastsatte forskrifter. De frirejseberettigede skal således uden tøven eller indsigelse rette sig efter det kontrollerende personales anvisninger og må på ingen måde søge at hindre personalet i at udføre dets tjenstlige pligter. Frirejseberettiget personel, der ofte optræder i meget stort antal, bør i øvrigt vise særligt hensyn til andre passagerer. Dette bør ske således: - ved behersket optræden - ved at give plads for pasagerer, der på grund af alder eller helbredstilstand har behov for siddeplads - ved kun at optage een plads pr. person - ved at undgå støjende adfærd eller anden optræden, der kan være til gene for andre passagerer. Overtrædelse af de for fribefordring fastsatte bestemmelser medfører strafansvar. Personelforvaltende myndighed og adr./garnison DSB-------------- Nr.---------------- Rejsekort for værnepligtige Nogle vigtige oplysninger, se følgende sider Gyldig til og med ---------------- ---------------- Eventuelle begrænsninger i brug af fælles kommunale trafikselskabers busser: VESTSJÆLLANDS AMT Rute 301-302-303-304 Mødedato Nr. 095574 3. Kortets trykte tekst. (Herunder de generelle begrænsninger). a. Side 2: 1. Kortet er til omstående udløbsdato gyldig til et ubegrænset antal rejser til - samtlige danske jernbanestrækninger, - samtlige indenlandske DSB færger, - Jydsk Færgefart (Grenå-Hundested-linien), - busser under fælleskommunale trafikselskaber m.v. Eventuelle begrænsninger er anført på kortets forside. Ved Fyns og Århus amt gælder kortet dog alene den regionale bustrafik, - busser under Hovedstadsområdets Trafikselskab, bortset fra rejser i takstzonerne 01, 02 og 03. Om kortets gyldighed iøvrigt kan oplysninger indhentes hos Deres tjenestested. 2. Kortet er gyldigt til 2. klasse. 3. Kortet må kun benyttes af den, på hvis navn det lyder. 4. Nummeret på indstikskortet og stamkortet skal være enslydende. 5. Misbruges kortet, inddrages det. 6. Pladsbilletter til lyntog, intercitytog m.v. samt tilkøbsbilletter til 1. klasse købes for passagerens egen regning. Forudbestilling af plads i lyntog må tidligst finde sted ugedagen før rejsedagen. Forudbestilling af plads i andre tog kan finde sted fra 2 måneder før rejsedagen. Forevises der i et lyntog (sammen med rejsekortet for værnepligtige) en pladsbillet, der er bestilt tidligere end uge- b. Side 3: dagen før rejsedagen, er rejsekortet ugyldigt, og der skal da i toget købes billet efter de almindelige bestemmelser. 7. Bagage kan indskrives efter de gældende regler. 8. Rejsekortet med tilhørende DSB-stamkort indsat i DSB-kortmappe er gyldigt kort i forbindelse med særligt legitimationskort (ID-kort), der på det kontrollerende personales forlangende skal forevises. Kortet er gyldigt til og med den påstemplede udløbsdato, dog ikke ud over tidspunktet for hjemsendelse eller overgang til en aflønningsform, hvor retten til fribefordring bortfalder, og hvor kortet skal afleveres til tjenestestedet. 9. Mister de rejsekortet, skal de snarest underrette Deres tjenested, der efter en efterforskningsperiode på 10 dage kan foranledige et erstatningskort udstedt. Attester, der godtgør, at De er frirejseberettiget, godtages ikke som billet. De vil derfor blive afkrævet billet efter de almindelige bestemmelser, såfremt en sådan attest forevises. De bør altid opbevare Deres rejsekort omhyggeligt. c. Side 4: 10. Frirejseberettiget personel har samme pligt som øvrige passagerer til at rette sig efter de i befordringsbestemmelserne m.v. fastsatte forskrifter. De frirejseberettigede skal således uden tøven eller indsigelse rette sig efter det kontrollerende personales anvisninger og må på ingen måde søge at hindre personalet i at udføre dets tjenstlige pligter. Frirejseberettiget personel, der ofte optræder i meget stort antal, bør iøvrigt vise særligt hensyn til andre passagerer. Dette bør ske således: - ved behersket optræden, - ved at give plads for passagerer, der på grund af alder eller helbredstilstand har behov for sideplads, - ved kun at optage een plads pr. person, - ved at undgå støjende adfærd eller anden optræden, der kan være til gene for andre passagerer. Overtrædelse af de for fribefordring fastsatte bestemmelser medfører strafansvar. 4. Kortets øvrige tekst. a. Generelt. Når personelforvaltende myndigheder eller tjenestesteder udsteder nye kort, skal teksten, med mindre andet er foreskrevet nedenfor, påføres med maskine ved anvendelse af store typer (VERSALIER) eller ved brug af et tilsvarende stempel. b. DSB-nr. Stamkortets abonnementsnummer, der overføres til rejsekortet af tjenestedet, påføres med raderfast kuglepen. Der må ikke rettes i dette nummer. c. Personnummer og navn påføres rejsekortet i to linier i det åbne felt under teksten »Nogle vigtige oplysninger se følgende sider«, med personnummeret alene i øverste linie, og navnet i nederste med efternavn først og herefter fornavn eller forbogstaver. d. Gyldig til og med. Påføres af den personelforvaltende myndighed, med datostempel svarende til det af DSB anvendte. e. Eventuelle begrænsninger i brug af fælleskommunale trafikselskabers busser. Det til det enkelte tjenestested knyttede lokalområde, hvortil rejsekortet ikke er gyldigt, påføres i to linier med amtets navn i øverste og zone- eller rutenummer i nederste linie. Kort, der udstedes til personel, der gør tjeneste ved tjenestesteder, hvortil der kun er knyttet de generelle begrænsninger, påføres teksten: INGEN YDERLIGERE BEGRÆNSNINGER f. Mødedato. Den dato, den pågældende indehaver af kortet er indkalt, uanset kortets gyldighedsperiode forlænges. Dog gælder, at for personel, der hjemsendes midlertidigt, anvendes den dato, hvor kortindehaveren sidst er indkaldt. Datoen påføres udelukkende bed brug af tal i rækkefølgen dag, måned, år med to cifre til hver (f.eks. 13. september 1982: 13 09 82). g. Nr. Dette nummer er fortløbende fra 00001 til 99999. Kort, der udstedes af tjenestestederne, vil have nummeret påtrykt. Nummeret overføres til stamkort 2. J.nr. 32.5-3/1980 BESTEMMELSE OM TILSKUD TIL CIVILE VÆRNEPLIGTIGES FRITIDSAKTIVITETER. § 1. Der kan ydes civile værnepligtige tilskud til dækning af indskrivningsgebyr, deltagerandel af lærerlønog udgifter til materialer i forbindelse med deltagelse i fritidsvirksomhed, der falder ind under fritidslovens kapitel III. Stk. 2. Der kan endvidere ydes tilskud til en civil værnepligtigs medlemsskab af en idrætsforening (idrætsgrene under Dansk Idrætsforbund). § 2. Den enkelte civile værnepligtige kan i løbet af sin tjenestetid maksimalt få tilskud til deltagelse i ialt 2 fritidsaktiviteter, f.eks. hobby og engelsk, eller hobby og medlemsskab af en idrætsforening, eller engelsk og medlemskab af en idrætsforening, eller medlemsskab af 2 idrætsforeninger. § 3. Tilskuddet fastsættes for den enkelte deltager til 75% af indskrivningsgebyr m.v., dog højst 150 kr. Stk. 2. Tilsvarende fastsættes tilskuddet til den enkeltes medlemsskab af en hobby eller idrætsforening til maksimalt 75% af kontingentet i den pågældendes tjenestetid, dog højst 150 kr. Stk. 3. For civile værnepligtige med kortere tjenestetid end 12 måneder reduceres de i stk. 1 og 2 nævnte maksimumsbeløb forholdsmæssigt. § 4. Anmodning om tilskud fremsættes overfor skolechefen eller værnepligtsstyrelsen. Stk. 2. Der kan kun udbetales tilskud mod forevisning af dokumentation. J.nr. 32.5-5/1980 BESTEMMELSE OM KØB AF TEATERBILLETTER. I medfør af § 9, stk. 2, pkt.2, i Ministeriet for kulturelle anliggenders bekendtgørelse nr. 393 af 31. august 1979 vedrørende den landsdækkende teaterabonnementsordning kan unge under 25 år, der er under uddannelse, hvortil regnes civile værnepligtige under 25 år - uden at tegne abonnement - købe teaterbilletter med 50% rabat af de godkendte billetpriser indenfor de 2 billigste priskategorier. Køb af teaterbilletter efter den ordning kan mod forevisning af legitimationskort ske ved henvendelse til de stedlige publikumsorganisationer. For de storkøbenhavnske teatre administreres billetkøbsordningen af organisationen ARTE, Hvidkildevej 64, opgang 1, 2400 NV, tlf. 01 10 16 22. For provinsteatrene administreres billetkøbsordningen af de enkelte teatre og for turnerende teatre af den lokale teaterforening. Køb af teaterbilletter formidles ikke af Civil Værnepligts institutioner. BESTEMMELSER OM UDGANGSFRIHED, TJENESTEFRIHED, ORLOV, ERSTATNINGSTJENESTE OG MIDLERTIDIG HJEMSENDELSE AF VÆRNEPLIGTIGE, DER AFTJENER VÆRNEPLIGTEN VED CIVILT ARBEJDE. I. UDGANGSFRIHED. a. Udgangsfrihed er frihed til på ugens 5 første hverdage at forlade tjenestestedet fra arbejdstids ophør til arbejdstids begyndelse, normalt den følgende dags morgen. b. Udgangsfrihed tilkommer civile værnepligtige, medmindre vagttjeneste eller særlige tjenstlige forhold gør deres tilstedeværelse nødvendig. a. Tjenestefrihed er frihed af kortere varighed end en hel arbejdsdag. b. I tilfælde, hvor dette er tilstrækkeligt, kan tjenestefrihed træde i stedet for orlov. Ferieorlov samt syge- og rekreationsorlov kan dog ikke erstattes af tjenestefrihed. Stk. 2. Tjenestefrihed kan endvidere gives som belønningsfrihed samt iøvrigt, når særlige forhold gør det nødvendigt. Stk. 3. I det omfang, tjenesten tillader det, gives fri den 1. maj og grundlovsdag samt fra kl. 12.00 juleaftensdag. Stk. 4. Tjenestefrihed gives af Værnepligtsstyrelsen/skolen. III.ORLOV- bortset fra barselorlov. a. Orlov er frihed af mindst et døgns varighed. b. Civile værnepligtige har fri på kalender-helligdage i den udstrækning, tjenesten tillader det. c. Civile værnepligtige har lørdag/søndagsorlovfra arbejdstids ophør om fredagen til tjenestens begyndelse den følgende mandag i den udstrækning, tjenesten tillader det. d. Ferieorlov gives efter følgende retningslinier: Langtidsværnepligtige (fra 6-12 måneders tjenestetid) har ret til en feriedag pr. påbegyndt måned, hvoraf 1 skal falde på en lørdag. Efter skolechefens eller Værnepligtsstyrelsens nærmere bestemmelse skal 6 af feriedagene gives i en samlet periode efter det indledende skoleophold. Den samlede ferieorlov (heraf 1 lørdag) skal placeres i forbindelse med en tjenestefri søndag. Øvrige feriedage gives mellem jul og nytår. Eventuelt overskydende feriedage gives efter skolechefens eller Værnepligtsstyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 2. Under tjeneste udover 12 måneder - bortset fra eventuel eftertjeneste eller erstatningstjeneste - har civile værnepligtige ret til 2 feriedage på hverdage pr. påbegyndt måned. Sådan frihed kan tidligst gives efter udløbet af de første 12 måneders tjeneste. En af hver 6 feriedage skal falde på en lørdag. Feriedagene gives fortrinsvis mellem jul og nytår og iøvrigt efter skolechefens eller Værnepligtsstyrelsens bestemmelse. Stk. 3. Værnepligtige, der er indkaldt til korttidstjeneste (31 dage + 100 timer eller dele deraf), har ret til een feriedag, hvis tjenesten er af mindst 4 ugers varighed. Stk. 4. Mindre end 4 ugers tjeneste giver ikke ret til ferieorlov. Stk. 5. Skolechefens og Værnepligtsstyrelsens fastsættelse af tidspunktet for afvikling af feriedage i henhold til stk. 1, 2 og 3 sker efter forhandling med den civile værnepligtige, hvis ønsker om feriedagenes placering under hensyntagen til tjenestens tarv, herunder forholdene på vedkommende udstationeringssted, så vidt muligt skal imødekommes. Stk. 6. De foran i stk. 1, 2 og 3 fastsatte regler om placering af feriedage mellem jul og nytår kan fraviges af Værnepligtsstyrelsen, når hensynet til tjenesten på et udstationeringssted gør det nødvendigt. Stk. 7. Ferieorlov kan gives i tilknytning til anden orlov eller frihed. e. Familieorlov kan tildeles civile værnepligtige i følgende tilfælde: 1. Ved højtideligholdelse af nærmeste pårørendes dåb, konfirmation eller lignende samt runde fødselsdage, i sidstnævne anledning dog tidligst ved den pårørendes fyldte 50. år. Ved nærmeste pårørende forstås børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede, bedsteforældre, oldeforældre og hustrus eller samlevers forældre og søskende. Orloven, der meddeles ved fornøden forudgående dokumentation, skal have en sådan varighed, at de civile værnepligtige får mulighed for at deltage i den eventuelle kirkelige eller borgerlige handling samt den normale festligholdelse af dagen. 2. Ved alvorlig tilskadekomst eller akut, alvorlig sygdom blandt nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås hustru eller dermed sidestillet, børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede og hustrus eller samlevers forældre samt forlovede. Orloven nå normalt kun være af kortvarig karakter. Dokumentation skal forevises, normalt efter orlovens ophør. 3. Ved dødsfald blandt nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås hustru eller samlever, børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede samt forlovede. Orloven, der meddeles snarest efter, at underretning om dødsfaldet er modtaget, gives indtil dagen efter begravelsen. Ved deltagelse i bedsteforældres, oldeforældres samt hustrus eller samlevers forældres og søskendes begravelse gives frihed i fornødent omfang. Dokumentation skal forevises, normalt efter orlovens ophør. Stk. 2. Afgørelse om familieorlov træffes af skolechefen eller Værnepligtstyrelsen. f. Sygeorlov og rekreationsorlov kan tildeles civile værnepligtige efter indstilling fra Civil Værnepligts læge, medmindre der er grundlag for midlertidig hjemsendelse. Stk. 2. Syge- og rekreationsorlov i indtil 14 dage kan gives af skolechefen eller Værnepligtsstyrelsen. I andre tilfælde træffes afgørelsen af Værnepligtsstyrelsen. g. Velfærdsorlov i indtil 60 døgn kan tildeles civile værnepligtige, når det er nødvendigt af hensyn til den tjenstgørendes eller hans nærmeste pårørendes velfærd. Stk. 2. Ved nærmeste pårørende forstås hustru eller samlever, børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede samt forlovede. Stk. 3. Velfærdslov af længere varighed end 14 dage kan kun meddeles af Værnepligtsstyrelsen. Stk. 4. Under velfærdsorlov i indtil 14 dage afgør skolechefen eller Værnepligtsstyrelsen i forening med socialkonsulenten, hvorvidt der i de enkelte tilfælde kan udbetales hel, delvis eller ingen løn m.v. I forening med socialkonsulenten bestemmer Værnepligtsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang der skal ydes løn m.v. under velfærdsorlov af længere varighed end 14 dage. h. Beskæftigelsesorlov kan tildeles civile værnepligtige, når det er nødvendigt med henblik på at skaffe sig beskæftigelse efter hjemsendelsen, og dette ikke kan opnås i forbindelse med anden frihed. Stk. 2. Orloven meddeles mod afgivelse af oplysning om navn og adresse på den arbejdsgiver eller lignende eller det arbejdsformidlingskontor, som ansøgeren har truffet aftale med om forhandling. Stk. 3. Afgørelse om beskæftigelsesorlov træffes af skolechefen eller Værnepligtsstyrelsen. i. Foreningslederorlov kan tildeles civile værnepligtige med henblik på deltagelse i organisations- eller foreningsarbejde. Stk. 2. Orloven kan kun meddeles organisations- eller foreningsledere i betydende landsorganisationer eller landsforeninger med henblik på deltagelse i arrangementer, der er af væsentlig betydning for nævnte organisationer eller foreninger, samt ungdomsledere i tilsvarende organisationer eller foreninger med henblik på deltagelse i lejrarrangementer og lignende, hvis gennemførelse vil være afhængig af de pågældendes tilstedeværelse. Stk. 3. Ansøgninger om foreningslederorlov skrives på en særlig formular, der på begæring udleveres af skolen eller Værnepligtsstyrelsen. Ansøgningen indsendes i 2 eksemplarer gennem den pågældendes forening eller organisation til Værnepligtsstyrelsen eller for værnepligtige på arbejdshold til skolen, som med en udtalelse videresender den til Værnepligtsstyrelsen til afgørelse. Stk. 4. Foreningslederorlov kan normalt ikke gives under det indledende skoleophold eller til M-værnepligtige og korttidsværnepligtige med mindre end 4 ugers tjeneste. Stk. 5. Under foreningslederorlov ydes ikke løn m.v. j. Idrætsorlov kan tildeles civile værnepligtige med henblik på deltagelse i idrætsarrangementer. Stk. 2. Orloven kan kun meddeles særligt kvalificerede idrætsudøvere i forbindelse med deltagelse i idrætsarrangementer, der er af væsentlig betydning for dansk idræt. Stk. 3. Ansøgning om orlov indsendes af vedkommende specialforbund eller lignende til værnepligtsstyrelsen eller for værnepligtige på arbejdshold til skolen, der med en udtalelse videresender den til værnepligtsstyrelsen til afgørelse. Stk. 4. Idrætsorlov kan normalt ikke gives under det indledende skoleophold, eller til M-værnepligtige og korttidsværnepligtige, med mindre end 4 ugers tjeneste. Stk. 5. Under idrætsorlov ydes ikke løn m.v. k. Orlov i videre omfang kan tildeles civile værnepligtige, når forholdene taler derfor. Stk. 2. Ved orlov i videre omfang forstås orlov af længere varighed eller orlov i anden anledning end foran anført, og som normalt kan afvikles indenfor den fastsatte hjemsendelsesdato. Stk. 3. Nedenfor er opregnet nogle forhold, som kan give anledning til imødekommelse af ansøgning om orlov i videre omfang: 1) Stipendierejse, der er af afgørende betydning for den pågældende, og som vil bortfalde, såfremt den ikke afvikles inden for den i stipendiet fastsatte tidsramme. 2) Varetagelse af borgerligt ombud, når den pågældendes personlige deltagelse er absolut påkrævet (ikke kan varetages af stedfortrædere). 3) Aktiv deltagelse i valgkamp som folketingskandidat. 4) Orlov udover 60 dage, når det er af afgørende betydning for den pågældendes eller hans nærmeste pårørende velfærd, og hvor problemet kan løses uden iværksættelse af midlertidig hjemsendelse. 5) Deltagelse i faglige konkurrencer af afgørende betydning for den pågældende selv. Stk. 4. Ansøgninger i henhold til stk. 1. indsendes til Værnepligtsstyrelsen til afgørelse. Stk. 5. I forening med socialkonsulenten bestemmer Værnepligtsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang der skal ydes løn m.v. under orlov efter stk. 1. IV. BARSELORLOV Der er ved lov hjemlet ret til barselorlov for faderen. For civile værnepligtige gælder følgende regler om barselorlov efter møde til aftjening af værnepligt: a. Barselorlov under skoleopholdet. En civil værnepligtig, der udnytter sin ret til barselorlov i indtil 10 dage, underretter skolen herom. Hvis den værnepligtige ikke er berettiget til dagpenge, får han udbetalt de almindelige ydelser til civile værnepligtige under fraværet. En civil værnepligtig, der udnytter sin ret til barselorlov i mere end 10 dage, hjemsendes midlertidigt med henblik på senere indkaldelse til fuld tjeneste. b. Barselorlov efter skoleopholdets ophør. En civil værnepligtig, der udnytter sin ret til barselorlov, får sammenlagt med den barselorlov, der eventuelt er opnået under skoleopholdet, orlov uden tjenestetidsforlængelse i indtil 2 uger. Ved barselorlov udover 2 uger får den civile værnepligtige tjenestetiden forlænget med det antal døgn, som orloven sammen med evt. tidligere barselorlov har varet udover 2 uger. Hvis den civile værnepligtige ikke er berettiget til dagpenge, får han udbetalt de almindelige ydelser til civile værnepligtige under fraværet i indtil 2 uger. Herudover betales der ikke ydelser i forbindelse med barselorlov. c. Varsling. En udstationeret civil værnepligtig, der udnytter sin ret til fravær i indtil 2 uger ved fødslen eller modtagelsen i hjemmet af barnet, skal med 4 ugers varsel underrette udstationeringsstedet og Værnepligtsstyrelsen om, hvornår han påregner at begynde fraværet og om længden af fraværet. En udstationeret civil værnepligtig skal således ved afgivelse af varsel tage stilling til, om han ønsker at udnytte de 2 uger fuldt ud. Stk. 2. En udstationeret civil værnepligtig, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter 14. uge efter fødslen, skal senest 8 uger efter fødslen underrette udstationeringsstedet og Værnepligtsstyrelsen om, hvornår han påbegynder fraværet og om længden af fraværet. En udstationeret værnepligtigs samlede fravær efter 14. uge efter fødslen skal altså være tilrettelagt senest 8 uger efter fødslen. Stk. 3. Værnepligtige på arbejdshold er ikke omfattet af de nævnte varslingsregler. b. Barselorlov for korttidsværnepligtige og M-værnepligtige. Anmodning om barselorlov vil normalt indebære, at indkaldelsen udsættes. Falder fødselstidspunktet uventet under indkaldelsen, vil det være muligt at få 3 dages orlov i forbindelse med fødslen eller brnets hjemkomst. En værnepligtig der ønsker at udnytte sin ret til barselorlov i mere end 3 dage, hjemsendes midlertidigt med henblik på senere indkaldelse til fuld tjeneste. V. BEGRÆNSNINGER I ADGANGEN TIL FRIHED M.V. a. Udgangsfrihed og lørdag-søndagsorlov kan delvis bortfalde som følge af anvendelse af disciplinarmidler. Herudover kan udgangsfrihed og lørdag-søndagsorlov kun bortfalde af de i stk. 2 nævnte grunde. Stk. 2. Ferieorlov samt allerede meddelt frihed af anden art end nævnt i stk. 1, kan kun bortfalde på grund af særlige tjenstlige forhold, som gør de civile værnepligtiges tilstedeværelse nødvendig, eller som følge af sygdom eller selvforskyldt fravær, herunder anholdelse, varetægtfængsel og afsoning af straf. Stk. 3. Bortfalder en ferieorlov af tjenstlige årsager, eller fordi den civile værnepligtige ved orlovens begyndelse er indlagt på sygehus, skal der gives den pågældende tilsvarende frihed på et andet tidspunkt. I andre tilfælde medfører bortfald af frihed ikke pligt til at godtgøre tabet heraf med anden frihed. b. Skolechefen eller Værnepligtsstyrelsen kan bestemme, at ferieorlov skal træde i stedet for familieorlov, velfærdsorlov, beskæftigelsesorlov, foreningslederorlov, idrætsorlov eller orlov i henhold til punkt k. (orlov i videre omfang). c. Orlov der ikke er afviklet inden den pligtige tjenestetids udløb, bortfalder. VI. ERSTATNINGSTJENESTE. a. Orlov i henhold til afsnit III., punkt e. (familieorlov), g. (velfærdsorlov), h. (beskæftigelsesorlov), i. (foreningslederorlov), j. (idrætsorlov), og K. (orlov i videre omfang), som sammenlagt har en varighed af 15 døgn og derover, samt barselorlov, udover 2 uger i henhold til afsnit IV. b. medfører pligt til tjeneste udover den normale hjemsendelsesdag i det antal døgn, som orloven har omfattet. Stk. 2. Erstatningstjeneste i henhold til stk. 1 kan helt eller delvis bortfalde, når tjenstlige hensyn taler imod, at civile værnepligtige holdes til tjeneste efter den normale hjemsendelsesdag. Afgørelsen herom træffes i hvert enkelt tilfælde af værnepligtsstyrelsen. VII. MIDLERTIDIG HJEMSENDELSE. a. Civile værnepligtige kan efter ansøgning hjemsendes midlertidigt, når velfærdstruende forhold for den værnepligtige eller hans nærmeste pårørende taler for det. Ved nærmeste pårørende forstås hustru eller samlever, børn, søskende, forældre eller dermed sidestillede samt forlovede. Civile værnepligtige, der udnytter deres ret til barselorlov i mere end 10 dage under skoleopholdet samt korttidsværnepligtige, der udnytter deres ret til barselorlov i mere end 3 dage hjemsendes ligeledes midlertidigt. Stk. 2. Tiltrædelse af en civil stilling, som er et ganske enestående tilbud i forhold til ansøgerens uddannelsesniveau, kan ligeledes give anledning til imødekommelse af ansøgning om midlertidig hjemsendelse. Stk. 3. Såfremt en civil værnepligtig skal gøre mere end 15 måneders tjeneste, kan ansøgning om midlertidig hjemsendelse umiddelbart før hjemsendelsestidspunktet imødekommes, hvis ansøgeren ved hjemsendelse til normal tid vil få sin uddannelse væsentlig forsinket eller blive afskåret fra at opnå en særlig fordelagtig ansættelse. Stk. 4. I forbindelse med midlertidig hjemsendelse skal ansøgeren skriftligt forpligte sig til at afvikle resterende tjeneste senest 1 år efter den midlertidige hjemsendelse. Værnepligtsstyrelsen kan dog tillade udsættelse med indkaldelse til fortsat tjeneste i indtil 1 år ad gangen, dog længst til udgangen af det år, hvori den midlertidigt hjemsendte fylder 26 år. Afgørelsen om udsættelse herudover træffes af værnepligtsnævnet. Stk. 5. Ansøgning om midlertidig hjemsendelse fremsendes i alle tilfælde til Værnepligtsstyrelsen til afgørelse eller videresendes til værnepligtsnævnet. Ansøgning skal være ledsaget af fornøden dokumentation for de forhold, som påberåbes. BEREGNING AF ERSTATNINGSTJENESTE OG BEREGNING AF EFTERTJENESTE. --------------------------------------------------------------------- ERSTATNINGSTJENESTE - EFTERTJENESTE. En civil værnepligtigs ordinære hjemsendelsesdato kan udsættes af 2 grunde - enten på grund af skyldig erstatningstjeneste, jfr. afsnit VI. a. eller på grund af eftertjeneste, jfr. § 1, stk. 1 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 20. september 1976 om eftertjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde. I begge tilfælde skal det samlede fravær have en varighed af 15 dage eller derover, før tjenestetiden kan forlænges udover den ordinære hjemsendelsesdag. I det førstnævnte tilfælde udsættes hjemsendelsesdatoen på grund af meddelt orlov. I det andet tilfælde pålægges eftertjenesten som følge af et ulovligt fravær eller på grund af strafafsoning, herunder varetægtsfængsel, der anses for udstået i straffen. Udskydelse af hjemsendelsesdagen kan kun finde sted, såfremt der foreligger enten mindst 15 dages orlov med forpligtelse til erstatningstjeneste eller mindst 15 dages ulovligt fravær m.v., der medfører eftertjeneste. Forlænget tjeneste kan eksempelvis ikke pålægges, hvis en værnepligtig har været fraværende fra tjenesten i 15 dage, hvoraf 7 dage skyldes orlov og 8 dage ulovligt fravær m.v. J.nr. 32.0-4/1980 BESTEMMEL SER VEDRØRENDE FORHOLD UNDER SYGDOM OG ULYKKE. Alle spørgsmål af lægelig art rettes til civil værnepligts læge mandag til fredag mellem kl. 9.00 og kl. 10.00 (tlf. 03 52 68 80). VED SYGDOM PÅ SKOLEN GÆLDER FØLGENDE REGLER: I arbejdstiden: Bliver en civil værnepligtig syg eller kommer til skade i arbejdstiden, må han omgående meddele dette til skolens kontor. Ved mindre ildebefindender kan han efter lærerens skøn få tilladelse til i kortere tid at hvile sig på sit værelse. Udenfor arbejdstiden: Bliver en civil værnepligtig syg eller kommer til skade udenfor arbejdstiden, skal han omgående henvende sig til tilsynshavende, der drager omsorg for at tilkalde læge, hvis øjeblikkelig lægehjælp er påkrævet. VED SYGDOM UNDER FRAVÆR FRA SKOLEN GÆLDER FØLGENDE REGLER: Bliver en civil værnepligtig syg under fravær fra skolen, og er han ikke i stand til at møde til tjeneste, skal han rette henvendelse til civil værnepligts læge, som træffes mandag til fredag mellem kl. 9.00 og kl. 10.00 på telefon 03 52 68 80. Indtræder sygdommen uden for lægens træffetid og det skønnes nødvendigt med øjeblikkelig lægehjælp, kan anden læge/vagtlæge tilkaldes. Udgiften dækkes naturligvis af Værnepligtsstyrelsen. Kan den værnepligtige ikke genoptage tjenesten den førstkommende arbejdsdag, skal civil værnepligts læge kontaktes, jfr. ovenstående. Overtrædelse af ovenstående bestemmelser kan medføre straf for ulovlig udeblivelse, og at afholdte udgifter til lægebehandling og lignende ikke vil kunne refunderes. I ganske særlige tilfælde, hvor der f.eks. kan være tvivl om den pågældendes fortsatte egnethed til værnepligtstjeneste, således at det må overvejes at indstille den værnepligtige til kassation, kan lægen, hvis han finder det forsvarligt, kalde den værnepligtige ind til en personlig samtale til trods for den geografiske afstand. SAMARBEJDSREGLER FOR CIVILE VÆRNEPLIGTIGE Nærværende bestemmelsers afsnit I omhandler regler for udstationerede civile værnepligtige, medens afsnittene II og III er forbeholdt bestemmelserne, der er gældende for civile værnepligtige, som henholdsvis opholder sig på skole eller i lejr. Reglerne i afsnit IV om det centrale samarbejdsorgan, landkontaksudvalget, omfatter alle civile værnepligtige. AFSNIT I. - UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNEPLIGTIGE A. ORIENTERING OM SAMARBEJDSREGLERNE 1. Det påhviler chefen for en skole for civile værnepligtige at drage omsorg for, at orientering om nærværende samarbejdsregler indgår i skolens undervisningsprogram. 2. På skolen for civile værnepligtige udleveres et eksemplar af nærværende bestemmelser til alle elever. 3. Værnepligtsstyrelsen drager omsorg for, at samtlige civile værnepligtige gøres bekendt med eventuelle nye bestemmelser for talsmandshvervets udførelse. B. REGIONS- OG VALGGRUPPEINDDELING 1. Landet inddeles geografisk i følgende 13 talsmandsregioner: Nordjyllands + Viborg amter Århus amt Ringkøbing amt Vejle amt Ribe + Sønderjyllands amter Fyns amt Københavns amt + del af Roskilde amt (3 regioner) Frederiksborg amt + del af Københavns amt Vestsjællands amt + del af Frederiksborg og Roskilde amter Storstrøms amt Bornholms amt De nærmere geografiske afgrænsninger af regionerne fastsættes af værnepligtsstyrelsen. 2. Inden for hver region etableres normalt 1 valggruppe for hvert påbegyndt antal af 50 tjenstgørende civile værnepligtige. Den geografiske afgrænsning af de enkelte valggruppers område fastsættes af værnepligtsstyrelsen i samråd med landskontaktudvalget. 3. Når det - på grund af større tilgang end afgang af civile værnepligtige - findes hensigtsmæssigt at dele en valggruppe, fastsætter valggruppen i forening med værnepligtsstyrelsen og landskontaktudvalget grænserne for de 2 valggrupper. 4. Til hver valggruppe er knyttet den konsulent, som varetager tilsynsfunktionerne på de udstationeringssteder, hvor flertallet af gruppens medlemmer gør tjeneste. 5. Såfremt en civil værnepligtig ønsker det, kan han ved henvendelse til værnepligtsstyrelsen blive overflyttet fra den valggruppe, hvor udstationeringsstedet er beliggende, til bopælsvalggruppen. c. VALG AF TALSMÆND 1. Hver valggruppe vælger en talsmand og 1 suppleant. 2. For hver region vælges mindst 2 talsmænd og 2 suppleanter. 3. Valg af talsmænd sker ved hemmelig, skriftlig afstemning og afgøres ved simpelt stemmeflertal. Der stemmes på personer, og i tilfælde af stemmelighed foretages omvalg. Såfremt stemmerne stadig står lige efter omvalg, foretages lodtrækning. Valget finder sted på et valggruppemøde, hvortil der er indkaldt med mindst 7 dages varsel med angivelse af, at der foretages valg. Valget finder sted i tjenestetiden og må kun overværes af stemmeberettigede. Af og blandt de stemmeberettigede vælges en person, der skal lede valgets gennemførelse samt snarest muligt give vedkommende konsulent meddelelse om valgets udfald. Såfremt ingen af valggruppens medlemmer ønsker at modtage valg som talsmand, sammenlægges valggruppen midlertidigt med en anden valggruppe af værnepligtsstyrelsen efter samråd med landskontaktudvalget. Denne midlertidige sammenlægning vedvarer indtil mindst 5 af den oprindelige valggruppes medlemmer ønsker valg af egen talsmand, dog højst 2 måneder. 4. Nyt valg af talsmand finder sted, når a. en talsmand har frasagt sig hvervet, b. en talsmand ikke længere gør tjeneste sammen med den valggruppe, der har valgt ham. c. et flertal af de fremmødte på et valggruppemøde ønsker det. Flertallet skal dog udgøre mindst 30% af valggruppens medlemmer. En sådan beslutning er kun gyldig, når spørgsmålet om talsmandens forbliven har været optaget som et punkt på den før mødet udsendte dagsorden. d. når halvdelen af valggruppens medlemmer er udskiftet med andre siden sidste talsmandsudvalg. D. TALSMANDENS VIRKSOMHED, VALGGRUPPEMØDER. 1. En talsmand skal virke som forbindelsesled mellem valggruppen og de foresatte samt landskontaktudvalget. Han skal herunder på valggruppens vegne varetage medlemmernes interesser med hensyn til tjenstlige forhold og vilkår, sociale forhold samt vellfærdsforanstaltninger. 2. Såfremt en talsmand finder behov for det, kan han afholde møder med sin valggruppe med henblik på drøftelse af de i punkt I nævnte forhold af fælles interesse for valggruppens medlemmer. 3. Hvis 20% af valggruppens medlemmer, dog mindst 5, stiller krav herom, skal talsmanden hurtigst muligt lade indkalde til valggruppemøde. 4. Talsmanden må ikke lade hengå over 2 måneder før afholdelse af valggruppemøde finder sted. Overskridelse af denne frist kan bevirke, at landskontaktudvalget foranlediger valggruppen indkaldt til møde, hvis udvalget finder behov for det. 5. Mødedatoen for valggruppemøde fastsættes af talsmanden i samråd med vedkommende konsulent. I det omfang, møder påbegyndes inden for tjenestetiden, sørger konsulenten for anvisning af et mødelokale, der så vidt muligt skal være centralt placeret under hensyn til de offentlige transportmidler, som er til rådighed inden for valggruppens område. I særlige tilfælde kan mødelokale tillige stilles til rådighed ved møder, der påbegyndes uden for tjenestetiden. 6. Talsmanden indkalder valggruppens medlemmer til møde så vidt muligt senest 1 uge forud for mødedagen. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for mødet. Kopi af indkaldelsesskrivelsen tilsendes samtidig værnepligtsstyrelsen samt landskontaktudvalget. 7. Konsulenten kommer til alle valggruppemøder, der holdes inden for tjenestetiden, og skal som punkt 1 på dagsordenen give sådanne meddelelser, som er af almindelig interesse for valggruppens medlemmer, samt besvare spørgsmål fra valggruppen. Medmindre særlige forhold tilsiger andet, forlader konsulenten herefter mødet. 8. Inden for tjenestetiden kan der i kvartalet afholdes normalt højst 3 valggruppemøder, til hvilke der sammenlagt stilles 6 timer af tjenestetiden til rådighed. Mødetidspunktet skal altid fastsættes til de sidste timer af en arbejdsdag. 9. Civile værnepligtige meddeles fornøden frihed fra udstationeringsstedet for at kunne deltage i valggruppemøder, der afholdes i tjenestetiden. De værnepligtige, som ikke ønsker at deltage i sådanne møder, forretter normal tjeneste på deres udstationeringssted. 10. Konsulenten kan i rimeligt omfang meddele en talsmand frihed til i den daglige tjenestetid at udføre de opgaver, som talsmandshvervet indebærer. 11. Der ydes talsmændene bistand med hensyn til papir, porto o.lign. i det omfang, hvori dette er nødvendigt for varetagelse af talsmandshvervet. 12. Talsmandens funktion overtages i fornødent omfang af suppleanten. Dette gælder også, når talsmanden vælges til regionstalsmand, jfr. afsnit IV A 1. E. BEHANDLING AF SAGER, SOM EN TALSMAND FREMFØRER AD TJENESTEVEJEN 1. Såfremt en værnepligtig ønsker det, kan talsmanden medvirke ved forelæggelsen af en sag for konsulenten og højere myndigheder. 2. En talsmand må ikke på andres vegne rette henvendelse til et udstationeringssted. Såfremt en civil værnepligtig klager over forholdene på et udstationeringssted, kan vedkommende talsmand - hvis den værnepligtige fremsætter ønske herom- deltage i de drøftelser, konsulenten eventuelt fører med udstationeringsstedet i anledning af klagen. 3. Alle spørgsmål, som en talsmand ønsker at drøfte på de værnepligtiges vegne, fremføres for vedkommende konsulent. 4. Såfremt henvendelsen kræver, at højere myndighed træffer afgørelse, henviser konsulenten talsmanden til at forelægge sagen skriftligt. Hvis henvendelsen allerede foreligger i skriftlig form, sendes den videre ad tjenestevejen. 5. konsulenten skal afslutte behandlingen af en af en talsmand rejst sag i løbet af 7 arbejdsdage. Inden for denne frist skal afgørelse være truffet eller sagen være fremsendt til højere myndighed. Såfremt særlige forhold i det enkelte tilfælde medfører at den nævnte frist ikke overholdes, skal begrundet meddelelse herom gives talsmanden inden 7 arbejdsdage efter, at konsulenten har modtaget henvendelsen. Iøvrigt skal disse sager behandles uden unødigt ophold. 6. I tilfælde, hvor en sag fremsendes til højere myndighed, giver konsulenten talsmanden meddelelse herom, ligesom talsmanden i tilfælde, hvor han indbringer en sag for højere myndighed, samtidig orienterer konsulenten herom. 7. Afslag i en sag, der er rejst af en talsmand, skal begrundes, med mindre hensyn til enkeltpersoners privatliv er til hinder herfor. 8. Med mindre forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger andet, skal en afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand har rejst, meddeles ham, inden valggruppens medlemmer får underretning herom. Såfremt en sag af en talsmand har været indbragt for værnepligtsstyrelsen eller indenrigsministeriet som appelinstans, orienteres tillige landskontaktudvalget om afgørelsen. AFSNIT II. - CIVILE VÆRNEPLIGTIGE PÅ SKOLE 1. Der henvises til reglerne om valg af skoleråd og dettes funktion iøvrigt. 2. Skolen udgør 1 talsmandsregion. 3. Skolens repræsentant i landskontaktudvalget forbliver medlem af dette, indtil nyt valg af skoleråd har været afholdt på skolen. AFSNIT III. - CIVILE VÆRNEPLIGTIGE I LEJR I. ORIENTERING OM SAMARBEJDSREGLER 1. Det påhviler chefen for en lejr at drage omsorg for, at oplysningen om de gældende samarbejdsregler indgår i orienteringsprogrammet for de civile værnepligtige, der er indkaldt til at møde direkte i lejren. I tilslutning til denne orientering skal de i lejren valgte talsmænd have lejlighed til at give de nyindkaldte en redegørelse for talsmændenes virksomhed. 2. I lejren udleveres til nyindkaldte et eksemplar af samarbejdsreglerne for civile værnepligtige, og lejrchefen drager omsorg for, at disse regler i lejren er til rådighed for civile værnepligtige, der ønsker at gøre sig bekendt med dem. 3. Styrelsen for civil værnepligt sørger for, at samtlige civile værnepligtige gøres bekendt med eventuelle nye bestemmelser for talsmandshvervets udførelse, og lejrchefen orienterer særskilt talsmændene herom. 4. Umiddelbart efter afholdelse af talsmandsvalg giver lejrchefen de nyvalgte talsmænd en kort orientering om alle tjenstlige forhold og samarbejdsregler. I forbindelse hermed udleveres et eksemplar af nærværende bestemmelser. II. VALG AF TALSMÆND 1. I en lejr for civile værnepligtige vælges to talsmænd og to suppleanter. Hver lejr udgør en talsmandsregion. 2. Valg af talsmænd finder sted a) når en talsmand har nægtet at modtage hvervet eller har frasagt sig dette, b) når en talsmand ikke længere gør tjeneste i lejren, c) når mindst halvdelen af de til lejren hørende civile værnepligtige skriftligt over for lejerchefen tilkendegiver, at de ikke længere ønsker sig repræsenteret af den pågældende. d) ved indkaldelse og tilgang efter det indledende skoleophold, hvor de nye civile værnepligtige udgør mindst halvdelen af de til lejren hørende værnepligtige. I så fald er begge talsmænd på valg. Valget sker ved simpelt stemmeflertal, og kan efter begæring af en af de værnepligtige afgøres ved skriftlig og hemmelig afstemning. Der stemmes på personer, og i tilfælde af stemmelighed foretages omvalg. Såfremt stemmerne stadig står lige efter omvalg, foretages lodtrækning. III. TALSMÆNDENES VIRKSOMHED. AFHOLDES AF VALGGRUPPEMØDER 1. En talsmand skal virke som forbindelsesled mellem de værnepligtige og de foresatte samt landskontaktudvalget. Han skal herunder på de værnepligtiges vegne varetage disses interesser med hensyn til arbejdet på tjenestestedet, andre tjenstlige forhold og vilkår, sociale forhold samt vælfærds- og fritidsforanstaltninger. 2. Udover den ret, som alle civile værnepligtige har til at gøre sig bekendt med bestemmelserne, hvis overholdelse kan medføre strafansvar, har en talsmand adgang til at gøre sig bekendt med alle indenfor tjenestestedet for de civile værnepligtige gældende bestemmelser, reglementer og forskrifter. 3. Talsmændene er berettiget til, efter nærmere bestemmelse af lejrchefen, at disponere over sammenlagt 6 timer af tjenestetiden pr. kvartal til afholdelse af møder med de civile værnepligtige i lejren vedrørende de i pkt. 1, nævnte anliggender, medmindre særlige tjenstlige hensyn er til hinder derfor. Til afholdelse af sådanne møder skal der på tjenestestedet anvises et passende sted. 4. lejerchefen kan meddele talsmændene frihed i den daglige arbejdstid at udføre de opgaver, som talsmandshvervet indebærer. Talsmændene skal begrunde deres ønsker om frihed fra den almindelige tjeneste i et givet tidsrum. 5. Efter anmodning skal der gives talsmændene adgang til på tjenestestedet at benytte papir, skrivemaskine og andre kontormæssige hjælpemidler, ligesom et passende lokale skal stilles til rådighed for talsmændene, når de praktiske muligheder herfor er til stede. 6. En talsmand kan ikke mod sit ønske overflyttes til et andet tjenestested. IV. LEJRRÅD 1. I hver lejr nedsættes et lejrråd, der består af de valgte talsmænd med lejrchefen som formand. Lejrrådet kan suppleres med 2 valgte talsmandssuppleanter, der deltager i lejerrådet med observatørstatus. Lejrchefen kan, når det skønnes hensigtsmæssigt, indkalde særlig sagkyndige eller andre til at deltage i møderne. 2. I lejrrådetsmøder drøftes alle spørgsmål, der vedrører de i afsnit III, pkt. 1 nævnte forhold. 3: Lejrrådet har ikke besluttende myndighed. 4. Forhold, der bør holdes hemmelige for talsmændene af hensyn til enkeltpersoners privatliv, kan ikke behandles i lejrrådet. 5. Forudgående behandling i lejrrådet forhindrer ikke, at en talsmand kan fremme en sag i overensstemmelse med de i afsnit V anførte regler. 6. Lejrchefen indkalder lejrrådet til møde, når han finder behov herfor, eller et af medlemmerne fremsætter begæring herom. Lejrchefen udarbejder mødets dagsorden. Medlemmer af lejrrådet kan stille forslag til dagsorden. 7. Om det i lejrrådet passerede, føres en forhandlingsprotokol, der underskrives af mødedeltagerne, og gøres tilgængelig for de værnepligtige. 8. Såfremt et i lejrrådet rejst spørgsmål ikke kan færdigbehandles i dette råd, eller dets afgørelse formodes at indebære konsekvenser for tjenesten ved andre tjenestesteder, kan spørgsmålet henvises til skriftlig forelæggelse for værnepligtsstyrelsen. I så tilfælde skal skrivelsen forelægges lejrrådet, forinden den afsendes. V. BEHANDLING AF SAGER, SOM EN TALSMAND FREMFØRER UDEN FOR LEJRRÅDET 1. Spørgsmål, som en talsmand på de civile værnepliggtiges vegne ønsker drøftet uden for det i afsnit IV omtalte lejerråd, fremføres for lejrchefen eller den under ham tjenestgørende funktionær, hvis kompetanceområde berøres. Såfremt henvendelsen kræver, at værnepligtsstyrelsen træffer afgørelse, skal sagen først forelægges lejrchefen og iøvrigt behandles efter de nedenanførte regler. 2. Når lejrchefen har taget stilling til sagen, kan talsmanden skriftligt forelægge den for værnepligtsstyrelsen. Medmindre henvendelsens formål vil forspildes, skal sagen dog forinden have været drøftet i vedkommende lejrråd og/eller på lejrens valggruppemøde. 3. Dersom lejrchefen finder, at en sag, der er forelagt ham, falder udenfor hans kompetanceområde, eller at afgørelsen kan have konsekvenser for andre lejre, kan han henvise talsmanden til at forelægge sagen for værnepligtsstyrelsen. 4. Dersom lejrchefen selv forelægger en sag, der er rejst af en talsmand, for værnepligtsstyrelsen, skal der, før sagen afgøres, gives talsmanden lejlighed til skriftligt at fremføre de civile værnepligtiges synspunkter overfor styrelsen. 5. Lejrchefen skal afslutte behandlingen af en af en talsmand rejst sag i løbet af 7 arbejdsdage. Inden for denne frist skal afgørelse være truffet eller sagen forelagt værnepligtsstyrelsen. Såfremt særlige forhold i det enkelte tilfælde medfører, at den nævnte frist ikke kan overholdes, skal begrundet meddelelse herom gives talsmanden inden 7 arbejdsdage efter, at lejrchefen har modtaget henvendelsen. Iøvrigt skal disse sager behandles uden unødigt ophold. 6. Lejrchefen kan udsætte afgørelsen i en sag, der er rejst af en talsmand, indtil sagen har været drøftet på det førstkommende møde i lejrrådet, eller på lejrens valggruppemøde. Sagen skal tages op i de respektive organer så tidligt, at formålet med talsmandens henvendelse ikke forspildes. 7. Samtidig med, at en talsmand forelægger en i medfør af afsnit III, pkt. 1 rejst sag for værnepligtsstyrelsen, påhviler det ham at give meddelelse herom til lejrchefen. 8. Afslag i en sag, der rejses af en talsmand skal altid begrundes enten overfor talsmanden eller overfor den eller de personer, der direkte er part i sagen medmindre hensynet til enkeltpersonernes privatliv er til hinder herfor. 9. Medmindre forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger andet, skal en afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand har rejst i medfør af afsnit III, pkt. 1 så vidt muligt meddeles talsmanden, forinden de værnepligtige får underretning herom. VI. MEDARBEJDERMØDER Snarest efter møder i lejrrådet afholder chefen møde med repræsentanter for de under ham tjenstgørende medarbejdere med henblik på det i lejrrådet passerede. Lejrchefen kan, når dette skønnes hensigtsmæssigt, indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i møderne.VII. VELFÆRDSUDVALG Med henblik på at søge de værnepligtige inddraget aktivt i velfærds- og fritidsforanstaltninger, der finder sted i tilknytning til tjenestestedet, kan der nedsættes et velværdsudvalg. Udvalget sammensættes således, a) lejrchefen b) indtil 3 værnepligtige udpeget af et almindeligt flertal af de lejren tilskrevne civile værnepligtige. Udvalget træder sammen efter behov. I udvalget kan drøftes ethvert spørgsmål vedrørende de civile værnepligtiges velfærd og udnyttelse af fritiden. VIII. IKRAFTTRÆDEN Disse regler træder i kraft straks. Samtidig ophæves indenrigsministriets samarbejdsregler af 14. november 1968 for de til civilt statsarbejde indkaldte værnepligtige. AFSNIT IV. - (LKU) LANDSKONTAKTUDVALGET OG ANDRE UDVALG UNDER DETTE A. VALG AF MEDLEMMER TIL LANDSKONTAKTUDVALGET 1. Talsmændene inden for hver talsmandsregion vælger af deres midte en repræsentant, regionstalsmanden, samt 1 suppleant. Regionstalsmændene udgør landskontaktudvalget. 2. Nyt valg af regionstalsmand finder sted når a. den pågældende har frasagt sig hvervet, b. den pågældende ikke længere gør tjeneste i den region, han er valgt til at repræsentere, c. over halvdelen af regionens talsmænd skriftligt overfor landskontaktudvalget og styrelsen tilkendegiver, at man ikke længere ønsker sig repræsenteret af den pågældende. B. LANDSKONTAKTUDVALGETS VIRKSOMHED 1. Formålet med landskontaktudvalget er at sikre de civile værnepligtige mulighed for at kommunikere på landsplan. Under udvalgets møder bør der være mulighed for en bred almindelig drøftelse af sager, som ikke findes tilfredsstillende afgjort efter forelæggelse ad tjenestevejen for den kompetente myndighed, samt af ethvert spørgsmål af landsdækkende interesse, som rejses af et medlem. 2. Landskontaktudvalget afholder ordinært møde 1 gang hver tredie måned. Ekstraordinære møde kan med styrelsens tilslutning afholdes efter behov, dog i almindelighed ikke mere end 2 gange pr. kvartal, såfremt møderne holdes inden for den daglige tjenestetid. 3. Medlemmer af landskontaktudvalget medeles den fornødne frihed i forbindelse med møderne, i almindelighed dog højst 1 dag pr. møde. 4. Landskontaktudvalget vælger blandt sine medlemmer et forretningsudvalg på 5 medlemmer. 5. Landskontaktudvalget kan iøvrigt af sine medlemmr nedsætte udalg til varetagelse af konkrete opgaver. Sådanne udvalg skal omfatte mindst et medlem af forretningsudvalget. c. FORRETNINGSUDVALGET SAMT ANDRE UDVALGS VIRKSOMHED 1. Forretningsudvalget har til opgave at tilrettelægge og lede landskontaktudvalgets arbejde, herunder a. at foranledige udvalget indkaldt til ordinære og andre møder, b. at udarbejde og - så vidt muligt senest 7 dage før mødets afholdelse - udsende dagsordenen for de nævnte møder, c. at foranledige mødereferat udfærdiget og senest 14 dage efter mødets afholdelse tilsendt samtlige talsmænd, værnepligtsstyrelsen og institutioner under styrelsen samt indenrigsministeriet. 2. Forretningsudvalget skal koordinere arbejdet mellem de forskellige udvalg samt varetage løbende opgaver iøvrigt. 3. Forretningsudvalget skal være rådgivningsorgan for de tjenstgørende civile værnepligtiges talsmænd og være disses kontaktorgan til styrelsen og indenrigsministeriet vedrørende almene tjenstlige spørgsmål. 4. Forretningsudvalget afholder ordinært møde 1 gang hver måned. Iøvrigt kan møder afholdes efter behov. 5. De særlige udvalg afholder møder efter behov. 6. Medlemmer af forretningsudvalget og de særlige udvalg meddeles den fornødne frihed i forbindelse med møderne, i almindelighed dog højst 1 dag pr. møde. 7. Forretningsudvalget og andre udvalg under landskontaktudvalget handler efter landskontaktudvalgets instruktion og bemyndigelse og er ansvarlig overfor dette. 8. Forhandlinger med styrelsen og indenrigsministeriet føres på landskontaktudvalgets vegne af vedkommende særlige udvalg eller forretningsudvalget. 9. Mellem styrelsen og forretningsudvalget afholdes møde mindst hver 6. måned med henblik på drøftelse af samarbejdsspørgsmål. Ekstraordinære møder kan afholdes, når landskontaktudvalget eller styrelsen finder behov for det. D. SEKRETARIATSMÆSSIG BISTAND SAMT TALSMANDSKURSER 1. Styrelsen yder landskontaktudvalget sekretariatmæssig bistand samt stiller passende kontorer med telefon samt mødelokale til rådighed for landskontaktudvalget. 2. Der etableres talsmandskurser. J.nr. 35.5-1/1980 BESTEMMELSE OM TALSMANDSKURSER I medfør af afsnit IV, D, 2 i samarbejdsregler for civile værnepligtige af 29. april 1974 fastsættes følgende: § 1. Samtlige talsmænd skal tilbydes mulighed for deltagelse på et talsmandskursus. § 2. Formålet med talsmandskursus er at sikre talsmændene en sådan viden og forståelse for de værnepligtsmæssige emner, at de har de fornødne forudsætninger for at indgå i et samarbejde, som samarbejdsreglerne tilsigter. § 3. I talsmandsuddannelsen bør indgå følgende emner: Den civile værnepligts organisation, de civile værnepligtiges pligter og rettigheder, social velfærd, retsforhold, samarbejde samt orientering og øvelse i mødeledelse og forhandlingsteknik. § 4. Talsmandskurset afholdes over en periode af ialt 5 dages varighed. Stk. 2. Efter en mellemliggende periode af ca. 3 ugers varighed afholdes kursets 5. dag, hvis indhold fortrinsvis skal bestå i udveksling af talsmandserfaringer. § 5. Talsmandskursus afholdes normalt, når der er ca. 10 talsmænd, som ikke har været på kursus, dog højst 1 gang hvert kvartal. J.nr. 32.5-4/1980 ERHVERVSORIENTERING, ERHVERVSVEJLEDNING OG ARBEJDSFORMIDLING 1) Nærværende bestemmelse har - med henblik på at lette overgangen til beskæftigelse efter hjemsendelsen - til formål at civile værnepligtige får a. erhvevsorientering, hvorved forstås en forberedende vejledning, der for interesserede kan føre til b. individuel erhvervsvejledning vedrørende valg af erhverv og uddannelse og/eller c. mulighed for anvisning af arbejde. II) Skolechef og værnepligtsstyrelsen har ansvar for, at der etableres et opsøgende arbejde og gives interesserede civile værnepligtige tilbud om erhvervsorientering, erhvervsvejledning og arbejdsformidling i overensstemmelse med de nedenfor anførte retningslinier: A. UDSTATIONEREDE CIVILE VÆRNEPLIGTIGE: I. i løbet af marts og september måned udsendes fra værnepligtsstyrelsen sammen med lønudbetalingen en af Landskontaktudvalget udarbejdet meddelelse, hvori udvalget søger at motivere de civile værnepligtige, hvis erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold efter hjemsendelsen endnu ikke er klarlagt, til at deltage i de i pkt. 2 nævnte erhvervsorienteringsmøder. 2. Hvert år i april og oktober måned indkalder en regions repræsentant i Landskontaktudvalget regionens valggrupper til et fællesmøde, hvor en repræsentant fra det stedlige arbejdsformidlingskontor giver en erhvervsorientering. Erhvervsorienteringsmøder holdes så vidt muligt centralt i de enkelte talsmandsregioner. En udstationeringskonsulent er til stede ved er hvervsorienteringsmøder, der tillige bør overværes af regionens talsmænd. I tilslutning til møderne gives de deltagende civile værnepligtige mulighed for at fremsætte ønske om erhvervsvejledning og/eller arbejdsformidling over for arbejdsformidlingsrepræsentanten. Datoen for de nævnte møder aftales i god tid med vedkommende udstationeringskonsulent, som ligeledes i god tid træffer de fornødne aftaler med arbejdsformidlingskontoret og sørger for leje af mødelokale. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt bør møderne søges gennemført som fællesarrangementer for civile værnepligtige i og udenfor lejr, jfr. nedenfor under B.1. 3. Under det tilsynsbesøg, der finder sted ca. 3 måneder før en udstationeret civil værnepligtigs hjemsendelse, skal udstationeringskonsulenten drøfte den pågældendes beskæftigelsesmæssige forhold efter hjemsendelsen med ham. Såfremt den værnepligtige endnu ikke har fået løst sine beskæftigelsesmæssige og/eller uddannelsesmæssige problemer, orienterer konsulenten ham om muligheden for at få vejledning og bistand hos den offentlige arbejdsformidling. I forbindelse hermed udleveres en orienteringspjece til den værnepligtige, der tillige gives lejlighed til at gennemse en af konsulenten medbragt fortegnelse over kurser på specialarbejderskolerne. B. CIVILE VÆRNEPLIGTIGE PÅ ARBEJDSHOLD 1. Det påhviler skolechefen i samarbejde med talsmanden at drage omsorg for, at der efter nærmere aftale med det stedlige arbejdsformidlingskontor gives de værnepligtige erhvervsorientering dels efter indkaldelsen, dels før hjemsendelsen. I tilslutning hertil gives de deltagende civile værnepligtige mulighed for at fremsætte ønske om erhvervsvejledning og/eller arbejdsformidling over for arbejdsformidlingskontorets repræsentant. 2. 3 måneder før en civil værnepligtigs hjemsendelse skal skoleledelsen drøfte den pågældendes beskæftigelsesmæssige forhold efter hjemsendelsen med ham. Såfremt den værnepligtige endnu ikke har fået løst sine beskæftigelsesmæssige og/eller uddannelsesmæssige problemer, orienterer skoleledelsen ham om muligheden for at få vejledning og bistand hos den offentlige arbejdsformidling. I forbindelse hermed udleveres en orienteringspjece til de værnepligtige, der tilllige gives lejlighed til at gennemse en fortegnelse over kurser på specialarbejderskolerne. Såfremt den værnepligtige fremsætter ønske herom, etablerer chef eller souschef kontakt mellem ham og vedkommende arbejdsformidlingskontor. 3. De af arbejdsformidlingen udarbejdede oversigter over ledige stillinger skal være tilgængelig for de civile værnepligtige, der tillige så vidt muligt bør have adgang til »Erhvervskartoteket«. C. GENERELT 1. Erhvervsorientering og erhvervsvejledning gives normalt af personale fra det stedlige arbejdsformidlingskontor, medens arbejdsanvisningsopgaver påhviler arbejdsformidlingskontoret i det område, hvor den værnepligtige agter at søge beskæftigelse efter hjemsendelsen. 2. Der kan gives civile værnepligtige fornøden frihed til besøg på vedkommende arbejdsformidlingskontor. ALFABETISK EMNEREGISTER ADRESSEFORTEGNELSE AFSPADSERING ANKE ANKENÆVN ARBEJDSLØSHED ARBEJDSTID BARSELORLOV BEKLÆDNING BESKÆFTIGELSESORLOV DISCIPLINARMIDLER DISCIPLINARMIDLER, MYNDIGHED TIL AT ANVENDE DISCIPLINARNÆVN DSB-KORT ERHVERVSORIENTERING ERSTATNING ERSTATNINGSTJENESTE FAGLIG KONFLIKTER FAMILIEORLOV FERIE FERIEORLOV FORENINGSLEDERORLOV FORORD FOR SENT FREMMØDE FRIBEFORDRING FRITIDSAKTIVITETER, TILSKUD TIL GENERELLE BESTEMMELSER GENINDKALDELSE TIL CIVILT ARBEJDE IDRÆTSORLOV INDHOLDSFORTEGNELSE KLAGE LKU(LANDSKONTAKTUDVALGET) LØN LØRDAG- SØNDAGSORLOV MIDLERTIDIG HJEMSENDELSE ORLOV OVERARBEJDE OVERENSKOMST OM UDSTATIONERING PRAKTISKE OPLYSNINGER REJSEKORT REKREATIONSORLOV SAMARBEJDSREGLER SANKTIONER STRAF SYGDOM SYGEORLOV TABT ARBEJDSFORTJENESTE TALSMANDSORDNING TEATERBILLETTER TJENESTEFRIHED TJENESTETID TJENESTETIDSFORLÆNGELSE TRANSPORT UDEBLIVELSE UDSTATIONEREDE, OVERENSKOMST UDSTATIONEREDE, SÆRLIG BESTEMMELSER FOR UDSTATIONERING, BRINGES TIL OPHØR ULYKKE VELFÆRDSORLOV VÆRNEPLIGTSORLOV YDELSER