Tekstanmærkning nr. 51-67 til § 11 i Finansloven for 1989 (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1989/11@1989-01-01/da
Indhold
Tekstanmærkning nr. 51-67 til § 11 i Finansloven for 1989
Andre bestemmelser.
Nr. 51. ad 05.01 og 05.02.
Landbrugsministeren bemyndiges til at afholde de med interventions- og andre foranstaltninger påløbende nationale udgifter samt til at oppebære eventuelle indtægter i forbindelse hermed.
Nr. 52. ad 05.11.52.02.
Statstilskud til småskovsforeninger i henhold til L 111 1919, jr. Akt 292 74, og Akt 299 80, udgør 70 pct. af foreningernes udgifter til konsulentens løn, dog højst den løn (uden særlig tillæg), konsulenten ville opnå efter forstkandidatoverenskomsten.
Tilskud til pensionsordningen ydes med 70 pct. af forsikringspræmien, der udgør 15 pct. af den tilskudsberettigede løn til konsulenten.
Tilskud til efteruddannelse kan ydes med 70 pct. af op til 1.000 kr. årligt pr. konsulent.
Endelig ydes tilskud til kørselsudgifter med 70 pct. af den til enhver tid laveste takst, som er fastsat for kørsel i statens tjeneste op til 12.000 km årlig.
Nr. 56. ad 30.20.74.03.
Landbrugsministeren bemyndiges til ved ydelse af lån til berigtigelse af afløsning af jordrente - udover at indrømme afdragsfrihed m.v. i de i B 547 1973 § 27, stk. 3, nævnte tilfælde - at indrømme afdragsfrihed m.v. i tilfælde, hvor ejendommen er beliggende i byzone eller sommerhusområde, såfremt ejendommen drives som landbrug, gartneri o.l., for så vidt angår den del af lånet, der overstiger en afløsningssum alene beregnet på grundlag af ejendommens værdi til landbrug eller gartneri.
Nr. 59. ad 05.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til at oppebære tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, jf. Rådsforordning (EØF) nr. 804/68, 856/84, 857/84 og Kommissionsforordning (EØF) nr. 1371/84 og at afholde der hermed forbundne udgifter til EFs landbrugsfond.
Nr. 60. ad 01.07.43.02.
Landbrugsministeren bemyndiges til ved veterinærdirektoratets udstedelse af eksportcertifikater for varer, der henhører under levnedsmiddelloven, at lade opkræve et gebyr, der dækker de med certifikatudstedelsen forbundne udgifter.
Nr. 61. ad 01.05.
Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold til LB 63 1983, jordfordelingsloven, ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.
Nr. 62. ad 05.53.52.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til at overføre den del af beløbsrammen, der ikke udnyttes i et finansår, til et følgende finansår. Det bemærkes herved, at der også forventes udbetalt tilskud i årene 1987-89 i henhold til betingede tilsagn.
Nr. 63. ad 20.05.74.08.
Landbrugsministeren bemyndiges til at overføre den del af beløbsrammen, der ikke udnyttes i et finansår, til et følgende finansår. Det bemærkes herved, at der også forventes udbetalt lån i årene 1987-89 i henhold til betingede tilsagn.
Nr. 64. ad 01.11.
Landbrugsministeren bemyndiges til at opkræve betaling for eksportfremmeservice, som ydes af statskonsulenttjenesten.
Nr. 65. ad 02.11.
Landbrugsministeren bemyndiges til at opkræve et gebyr til dækning af Statskontrollens udgifter ved udstedelse af eksportcertifikater fra eksportører til brug ved eksport af mejeriprodukter, æg og margarine.
Nr. 66. ad 05.11.52.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til indenfor de midler, der i henhold til LB 489 1975 stilles til rådighed til lønning af foreningskonsulenter indenfor landbruget, at yde tilskud til konsulentvirksomhed indenfor området pyntegrønt og juletræer.
Nr. 67. ad 05.11.52.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til at yde tilskud med en lavere procentsats end angivet i § 5 LB 489 1975, idet satsen kan differentieres for de forskellige udgiftsarter og faglige områder, som er angivet i § 2 og § 4 i LB 489 1975.