Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/10055@1990-10-05/da

Indhold

1. Indledning

1. FORMÅL

Formålet med dette vejledningsdirektiv er at beskrive en procedure, efter hvilken man kan vurdere de metrologiske egenskaber at vejeceller. Metoden finder anvendelse for vægte, som på grund af størrelse ikke kan typeprøves på normal måde, samt til separat vurdering af vejeceller, der er beregnet til indbygning i ikke-automatiske vægte.

Metoden er baseret på:

OIML R 60 Draft revision, February 1989

2. BAGGRUND

Ved typegodkendelse af vægte med vejeceller forudsættes, at vægtens metrologiske egenskaber som helhed opfylder de gældende typegodkendelseskrav. Dette kan dokumenteres ved typeprøvning.

Typeprøvning udføres enten på den komplette vægt, eller hvor det fx på grund af størrelse af vejeladdet ikke er praktisk muligt at gennemføre en typeprøvning af den totale vægt, af vægtens hovedkomponenter ved separate prøvninger.

2.1. TYPEPRØVNING AF KOMPLET VÆGT

Typeprøvningen udføres som beskrevet i det for vægten relevante MDIR.

Det væsentligste krav, som vægten skal opfylde, er kravet til nøjagtighed under forskellige forhold. Dette krav, tolerancekravet, som også kaldes Maximalt tilladte fejl (Mpe), afhænger af vægtens nøjagtighedsklasse, delingsværdi og delingsantal. Dette er vist i tabel 1.

Bilag 1

--------------------------------------------------------------------- Belastning Maksimalt -------------------------------------------------------- tilladte fejl ved typeprøvning Klasse I Klasse II Mpe --------------------------------------------------------------------- 0 </= m </= 50 000 e 0 </= m </= 5 000 e +/- 0,5 e 50 000 e < m </= 200 000 e 5 000 e < m </= 20 000 e +/- 1,0 e 200 000 e < m 20 000 e < m </= 100 000 e +/- 1,5 e --------------------------------------------------------------------- Klasse III Klasse IV --------------------------------------------------------------------- 0 </= </= 500 e 0 </= m </= 50 e +/- 0,5 e 500 e < m </= 2 000 e 50 e < m </= 200 e +/- 1,0 e 2 000 e < m </= 10 000 e 200 e < m </= 1 000 e +/- 1,5 e --------------------------------------------------------------------- Tabel 1. Maksimalt tilladte fejl for vægt. --------------------------------------------------------------------- Belastning Maksimalt -------------------------------------------------------- tilladte fejl ved typeprøvning Klasse A Klasse B Mpe --------------------------------------------------------------------- 0 </= m </= 50 000 v 0 </= m </= 5 000 v +/- 0,35 v 50 000 v < m </= 200 000 v 5 000 e < m </= 20 000 v +/- 0,7 v 200 000 v < m 20 000 e < m </= 100 000 v +/- 1,05 v --------------------------------------------------------------------- Klasse C Klasse D --------------------------------------------------------------------- 0 </= </= 500 v 0 </= m </= 50 v +/- 0,35 v 500 v < m </= 2 000 v 50 v < m </= 200 v +/- 1,7 v 2 000 v < m </= 10 000 v 200 v < m </= 1 000 v +/- 1,05 v --------------------------------------------------------------------- Tabel 2. Maksimalt tilladte fejl for vejeceller. Sammenhængen mellem delingsantal (n), delingsværdi (d) og vægtens kapacitet (Max.) er følgende: Max. n = d 2.2. PRØVNING AF HOVEDKOMPONENTER Når prøvningen udføres separat på en af vægtens hovedkomponenter gælder, at tolerancekravet er 0,7 * vægtens Mpe (d.v.s. 0,7 * de værdier som er anført i tabel 1). 2.1.1. VEJECELLER En vejecelle kan betragtes som en hovedkomponent, som kan prøves separat. En sådan prøvning kan udføres i henhold til OIML R 60, som med hensyn til tolerancekravet er afstemt med det for vægten (jf. tabel 1) gældende. Dette er vist i tabel 2. I stedet for betegnelsen delingsværdi anvendes i OIML R 60 betegnelsen vejecelle verifikationsinterval (v) og i stedet for delingsantal anvendes antal vejecelleverifikationsinterval ler (n). Det ses af tabel 1 og 2, at nøjagtighedsklasserne er afstemt efter hinanden således, at f.eks. en klasse C vejecelle kan sammenholdes med en klasse III vægt. 3. DOKUMENTATION AF RELEVANTE MÅLETEKNISKE DATA FOR EN VEJECELLE En anvisning på hvorledes man kan dokumentere de relevante måletekniske data for en vejecelle er givet i MDIR 04.11-04. I bilag 1 til nærværende direktiv er givet en kort beskrivelse af en række prøvningsmetoder, som kan anvendes til at frembringe de omtalte data for vejecellen. 4. VURDERING AF VEJECELLENS NØJAGTIGHED I RELATION TIL NØJAGTIGHEDEN AF DEN VÆGT, SOM DEN SKAL INDBYGGES I Som udtryk for vejecellens nøjagtighed i relation til nøjagtigheden af den vægt, som den skal indbygges i, benyttes størrelsen »maksimalt antal vejeceller verifikationsintervaller, n max.« 4.1. BEREGNING AF MAKSIMALT ANTAL VEJECELLE VERIFIKATIONSINTERVALLER n max. Ved prøvning af vejeceller bestemmes en række metrologiske egenskaber, og resultaterne sammenholdes med de dertil hørende krav. (Kravene fastsættes i relation til nøjagtigheden af den vægt, som vejecellen skal indgå i). For hvert krav beregnes enkeltvis det maksimale antal vejecelle verifikationsintervaller (n ), der svarer max. til, at kravet lige netop er opfyldt. Den mindste værdi af de enkelte beregningsresultater er bestemmende for vejecellem og kan betegnes som typeprøvningsresultatet n for vejecellen. max. Beregning og dokumentation af n ved typeprøvning er vanskelig og max. uoverskuelig uden anvendelse af computer med grafisk fremstilling af nøjagtighedskurver og tolerancekurver. En mulig fremgangsmåde ved tilnærmet beregning af n er angivet i max. bilag 3 til dette vejledningsdirektiv. Det bemærkes, at princippet i beregningsmodellen er baseret på en vis udjævning af den trappeformede tolerancekurve, hvilket betyder, at metoden kun bør betragtes som en overslagsmetode og et supplement. Beregningsmodellen er et anvendeligt værktøj ved vurdering af vejecellespecifikationer i datablade fra vejecellefabrikanter. 4.2. BEREGNING AF n VED REDUCERET UDNYTTELSE AF VEJECELLENS MAX. max. KAPACITET Hvis vejecellens nominelle kapacitet ikke bliver udnyttet fuldt ud i praksis, f.eks. på grund af dødlast eller mekaniske omsætningsforhold, får dette indvirkning på beregningsresultatet af n for nuldrift og barometertrykseffekt. max. Beregningsmodellen beskriver ved eksempler, hvorledes en sådan beregning udføres. 4.3 TILLÆGSBEREGNING AF n FOR LANGTIDSKRYB max. Typeprøvning af vejeceller efter OIML R 60 er imidlertid ikke tilstrækkelig til at opfylde alle krav til en hovedkomponent i en komplet vægt. Ifølge OIML R 60 har prøvning af kryb ved nominel kapacitet en varighed af 1/2 time medens den tilsvarende prøvning for den komplette vægt har en varighed af 8 timer (4 timer for OIML og efter 1992 også for EF). De tilhørende krav er ligeledes forskellige. For at opfylde dette krav for vejecellen som hovedkomponent kan beregningsmodellen suppleres med følgende beregning: Kryb efter 8 timer (OIML: 4 timer) s % af belastningen, som i praksis er Max. last. 150 For s </= 0,05 % fås n svarende til max. s 1500 For s >/= 0,05 % fås n svarende til max. 30 . s - 1 Ved denne beregning er hele kravet til krybet for den komplette vægt overført til vejecellen med evt. platform uden at gange med faktor 0,7. J. Kaave /P. Claudi Johansen PRØVNINGSMETODER, KRAV OG RESULTATFREMSTILLING Indholdsfortegnelse 1. Bestemmelse af Vejecellefejl Repeterbarhedsfejl Temperatureffekt ved minimum last 2. Bestemmelse af kryb 3. Bestemmelse af nulskift 4. Bestemmelse af effekt af barometertryk 5. Bestemmelse af effekt af fugt Reference: International Recommendation No. 60 Metrological Regulations for LOAD CELLS October 1988 1. BESTEMMELSE AF - vejecellefejl - repeterbarhedsfejl - temperatureffekt ved minimum last 1.1 Prøvningsprocedure IR60 pkt. 15.1. Sammendrag: - Ved 20 grader C udføres op/nedlastning 5 gange for nøjagtighedsklasse A og B 3 gange for nøjagtighedsklasse C og D Oplastningskurverne lineariseres til nullinien i punkterne minimum og 75 % af Max. last. Middelværdien af alle kurver beregnes og lineariseres. Middelværdikurven er initialreferencekurve for alle efterfølgende prøvninger. - Ved høj temperatur udføres op/nedlastning 5 gange for nøjagtighedsklasse A og B 3 gange for nøjagtighedsklasse C og D Middelværdikurven beregnes. - Ved lav temperatur udføres op/nedlastning 5 gange for nøjagtighedsklasse A og B 3 gange for nøjagtighedsklasse C og D Middelværdikurven beregnes. - Ved 20 grader C udføres op/nedlastning 5 gange for nøjagtighedsklasse A og B 3 gange for nøjagtighedsklasse C og D Middelværdikurven beregnes. 1.2 Krav 1.2.1 Vejecellefejl Alle middelværdikurver skal være mindre end de maksimalt tilladelige fejl (MPE) som anført i IR60 pkt. 5. --------------------------------------------------------------------- Fejl ved Last typeprøvning ------------------------------------------------------- og initial verifikation Klasse A Klasse B Klasse C Klasse D --------------------------------------------------------------------- 0.35 v 0-50 000 v 0-5 000 v 0-500 v 0-50 v 0.7 v > 50 000 v to > 5 000 v to > 500 v to > 50 v to 200 000 v 20 000 v 2 000 v 200 v 1.05 v > 200 000 v > 20 000 v to > 2 000 v to >200 v to 100 000 v 10 000 v 1 000 v maximum maximum maximum --------------------------------------------------------------------- 1.2.2 Repeterbarhedsfejl Den største difference mellem kurver ved samme temperatur skal være mindre end den numeriske (absolutte) værdi af MPE som anført i IR60 pkt. 9. 1.2.3 Temperatureffekt ved minimum (død) last Middelværdikurverne skal ved minimum last og i hele temperaturområdet som specificeret i IR60 pkt. 10.1.1 og 10.1.2 være mindre end 0,7 . v for enhver temperaturændring svarende til 2 grader C for min klasse A og 5 grader C for klasse B, C og D. 1.3 Resultatfremstilling Resultaterne fremvises på måleblade i tabelform og i grafisk form. Alle måleblade skal være påført alle nødvendige oplysninger, som er relevante for prøvningen. Relation mellem mV/V og kg skal altid være anført. I det følgende er måleblade angivet med (M). 1.3.1 Vejecellefejl 1.3.1.1 20 grader C, initialt For hver lastkurve efter linearisering af den første kurve: - Måleparametre i tabel (M) - vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) For middelværdien af alle lastkurver efter linearisering: - Måleparametre i tabel (M) - vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) Spanfejl (r'20) i % af last anføres på målebladet. 1.3.1.2 Høj temperatur For hver lastkurve (uden linearisering): - Måleparametre i tabel (M) - vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) For middelværdien af alle lastkurver: - Måleparametre i tabel (M) - vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) 1.3.1.3 Lav temperatur For hver lastkurve (uden linearisering): - Måleparametre i tabel (M) - vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) For middelværdien af alle lastkurver: - Måleparametre i tabel (M) - vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) 1.3.1.4 20 grader C, slut For hver lastkurve (uden linearisering): - Måleparametre i tabel (M) - vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) For middelværdien af alle lastkurver: - Måleparametre i tabel (M) - vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) 1.3.1.5 Temperatureffekt i hele temperaturområdet Af middelværdikurverne 1.3.1 til 1.3.4 fremstilles differensværdikurver for hvert temperaturstep. Kurverne vises med værdier, som er ekstrapoleret eller interpoleret til det halve temperaturområde (normalt 25 grader C for klasse C og D). Kurverne kan derved direkte sammenholdes med den numeriske værdi af MPE. Differenskurver i grafik: - 20 grader C, initialt til høj temperatur (M) - Høj til lav temperatur (M) - Lav temperatur til 20 grader C, slut (M) - 20 grader C, initialt til 20 grader C, slut (M) Spanfejl (r) i % af Max. anføres på måleblade. Maksimumsværdien (MAX(r)) af ovennævnte er slutresultatet. 1.3.1.6 Maksimalt tilladeligt antal verifikationsintervaller n max Middelværdikurven 20 grader C, initialt fra pkt. 1.3.1.1 vises grafisk med temperatureffekt (MAX(r)) fundet i pkt. 1.3.1.5. Tolerancebåndet MPE tilpasses fejlkurven således, at fejlkurven overalt ligger inden for eller til grænsen af MPE. Ud fra værdien af den optimale tolerancekurve beregnes minimum vejecelle verifikationsintervallet (V ) for vejecellefejl. min Max. Herved fås n = . max V min 1.3.2 Repeterbarhedsfejl 1.3.2.1 20 grader C, initialt Den største difference af alle lastkurver: - Fejldifference i tabel (M) - Fejldifference og tolerancekurve i grafik (M) 1.3.2.2 Høj temperatur - Den største difference i tabel (M) - Den største difference og tolerancekurve i grafik (M) 1.3.2.3 Lav temperatur - Den største difference i tabel (M) - Den største difference og tolerancekurve i grafik (M) 1.3.2.4 20 grader C, slut - Den største difference i tabel (M) - Den største difference og tolerancekurve i grafik (M) 1.3.2.5 Maksimalt tilladeligt antal verifikationsintervaller n max Den maksimale kurve af pkt. 1.3.2.1 til 1.3.2.4 er basis for beregning af n max. Efter samme princip som i pkt. 1.3.1.6 beregnes n max. 1.3.3 Temperatureffekt ved minimum (død) last Af middelværdikurverne 1.3.1 til 1.3.4 fremstilles differensværdikurver med angivelse af ændringer pr. 2 grader C (klasse A) eller pr. 5 grader C (klasse B, C, D) ved minimum last. Ændringer angives såvel i masseenhed som i % af Max. last. - 20 grader C, initialt til høj temperatur (M) - Høj til lav temperatur (M) - Lav temperatur til 20 grader C, slut (M) - 20 grader C, initialt til 20 grader C, slut (M) Nuldrift (q) i % af Max. anføres på måleblade. 1.3.3.1 Maksimalt tilladeligt antal verifikationsintervaller n max 70 n = --- max q Endvidere beregnes n svarende til udnyttelse af 30 % af max vejecelleområdet 70 Max. 70 0,3 . N n = --- . ---- = --- . -------- max q N q N 21 n = --- max q 2. BESTEMMELSE AF KRYB 2.1 Prøvningsprocedure IR60 pkt. 15.2 Sammendrag: - ved 20 grader C udføres prøvning med måling ved minimum last og ved Max. last som anført i IR60 pkt. 15.2.4 og 15.2.5 - Ved høj temperatur udføres prøvning som ovennævnt - Ved lav temperatur udføres prøvning som ovennævnt NB. Prøvningen kan kombineres med pkt. 3. 2.2 Krav 2.2.1 Differenskurve fra 0 til 30 minutter Differencen mellem initialværdien ved Max. last og en hvilken som helst senere måleværdi i løbet af en 30 minutters periode skal være mindre end 0,7 gange den numeriske (absolutte) værdi af MPE som anført i IR60 pkt. 7.1. 2.2.2 Differenskurven fra pkt. 2.2.1 fra 20 til 30 minutter skal være mindre end 0,15 gange den numeriske (absolutte) værdi af MPE som anført i IR60 pkt. 7.1. 2.3 Resultatfremstilling Resultaterne fremvises på måleblade i tabelform og i grafisk form. Alle måleblade skal være påført alle nødvendige oplysninger, som er relevante for prøvningen. Relation mellem mV/V og kg skal altid være anført. For hver temperatur fremvises måleblade således: - Måleparametre i tabel (M) - Vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve MPE og 0,7 gange MPE i grafik (M) Krybene (c'30 og c'20/30) angives såvel i masseenhed som i % af Max. last. Maksimumværdien af de anførte kryb er slutresultatet og betegnes - kryb ved Max. i løbet af 1/2 t (c'30) - kryb ved Max. fra 20 til 30 minutter (c'20/30) 2.3.1 Maksimalt tilladeligt antal verifikationsintervaller n max 2.3.1.1 n for kryb fra 0 til 30 minutter max Tolerancekurven 0,7 gange MPE tilpasses den numeriske værdi af krybet således, at krybet ligger til grænsen af MPE. Ud fra værdien af denne optimale tilpasning beregnes minimum vejecelle verifikationsintervallet (V ). min Max. n = ---- max V min n anføres på måleblad. max 2.3.1.2 n for kryb fra 20 til 30 minutter max Tolerancekurven 0,15 gange MPE tilpasses den numeriske værdi af krybet og n beregnes efter samme princip som i pkt. 2.3.1.1. max n anføres på måleblad. max 3. BESTEMMELSE AF NULSKIFT (Minimum dead load output return) 3.1 Prøvningsprocedure IR60 pkt. 15.3 Sammendrag: - ved 20 grader C udføres prøvning med måling ved minimum last før og efter belastning med Max. i 30 minutter - Ved høj temperatur udføres prøvning som ovennævnt - Ved lav temperatur udføres prøvning som ovennævnt NB. Prøvningen kan kombineres med pkt. 2. 3.2 Krav Differencen mellem initialværdi og slutværdi ved minimum last efter belastning med Max. i 30 minutter skal være mindre end 0,5 gange V som anført i IR60 pkt. 7.2. 3.3 Resultatfremstilling Resultaterne fremvises på måleblade i tabelform og i grafisk form. Alle måleblade skal være påført alle nødvendige oplysninger, som er relevante for prøvningen. Relation mellem mV/V og kg skal altid være anført. For hver temperatur fremvises måleblade således: - Måleparametre i tabel (M) - Vejecellefejl i tabel (M) - Evt. vejecellefejl i grafik, hvis prøvningen er kombineret med pkt. 2 Nulskiftene angives såvel i masseenhed som i % af Max. last. Maksimumværdien (t) af de anførte nulskift er slutresultatet (nulskift). 3.1.1 Maksimalt tilladeligt antal verifikationsintervaller n max 50 n = -- max t n anføres på måleblad. max 4. BESTEMMELSE AF EFFEKT AF BAROMETERTRYK 4.1 Prøvningsprocedure IR60 pkt. 15.4 Sammendrag: Vejecellen prøves uden belastning ved rumtemperatur: - Ved atmosfæretryk inden for området 95 - 100 kPa - Ved atmosfæretryk -1 kPa - Ved atmosfæretryk +1 kPa 4.2 Krav Effekten af en barometertrykændring på 1 kPa må ikke ændre vejecellesignalet mere end Vmin som anført i IR60 pkt. 10.2 4.3 Resultatfremstilling Resultaterne fremvises på måleblade i tabelform og i grafisk form. Alle måleblade skal være påført alle nødvendige oplysninger, som er relevante for prøvningen. Relation mellem mV/V og kg skal altid være anført. Der fremvises måleblade således: - Måleparametre i tabel (M) - Fejlparametre i tabel (M) Barometertrykseffekten (u) i % af Max. anføres på måleblade. Maksimumværdien (MAX(u)) af de to målinger er slutresultatet. 4.3.1 Maksimalt tilladeligt antal verifikationsintervaller n max 100 n = --- max u n anføres på måleblad. max Endvidere beregnes n svarende til udnyttelse af 30 % af max vejecelleområdet således: 100 Max. 100 0,3 . N n = --- . --- = --- . ------- max u N u N 30 n = -- max u 5. BESTEMMELSE AF EFFEKT AF FUGT 5.1 Prøvningsprocedure IR60 pkt. 15.5 Sammendrag: - Ved rumtemperatur udføres op/nedlastning i 2 punkter, minimum last (Min., initial) og Max. last (Max., initial) 5 gange for nøjagtighedsklasse A og B 3 gange for nøjagtighedsklasse C og D - vejecellen eksponeres i cyklisk fugt 25/40 grader C, 12 cykler - Efter restituering gentages ovennævnte op/nedlastninger. (Min., final og Max., final) 5.2 Krav - Differencen mellem Min., initial og Min., final skal være mindre end 4 % af Max., initial minus Min., initial: 4 |Min., initial-Min., final| </= (Max., initial-Min., initial) . --- 100 som anført i IR60 pkt. 7.3.1. - Differencen af middelværdikurverne i Max. punktet (spanændringen) før og efter fugtprøvningen skal være mindre end v som anført i IR60 pkt. 7.3.2. 5.3 Resultatfremstilling Resultaterne fremvises på måleblade i tabelform og i grafisk form. Alle måleblade skal være påført alle nødvendige oplysninger, som er relevante for prøvningen. Relation mellem mV/V og kg skal altid være anført. 5.3.1 Initialmålinger For hver lastkurve: - Måleparametre i tabel (M) - Vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) For middelværdien af alle lastkurver: - Måleparametre i tabel (M) - Vejecellefejl i tabel (M) 5.3.2 Slutmålinger For hver lastkurve: - Måleparametre i tabel (M) - Vejecellefejl i tabel (M) - Vejecellefejl og tolerancekurve i grafik (M) For middelværdien af alle lastkurver: - Måleparametre i tabel (M) - Vejecellefejl i tabel (M) 5.3.3 Differenskurve af middelværdikurverne i grafik (M). Fugteffekt af nuldrift (h'o) i % af Max. og fugteffekt af spandrift (h's) i % af span (L) anføres på måleblade. 5.3.4 Maksimalt tilladeligt antal verifikationsintervaller n max n kan ikke beregnes af h'o, men kun af h's således: max 100 n = max h's BEREGNINGSMODEL Beregning af maksimalt tilladeligt delingsantal (n ) for max ikke-automatiske vægte af nøjagtighedsklasse III med vejeceller INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION 2. BEREGNING AF n max Exempel 1: Beregningsoversigt Exempel 2: Beregningseksempel 3. Referencer 1. INTRODUKTION Rapporten omhandler en beregningsmodel til beregning af maksimalt tilladeligt delingsantal for ikke-automatiske vægte af nøjagtighedsklasse III, hvori indgår en eller flere vejeceller monteret uden eller i forbindelse med et vægtstangarrangement med et givet omsætningsforhold. Grundlaget for beregningerne har været: - IR60, reference /4/ - OIML bulletin nr. 80, /3/. Fortolkning af IR60 er beskrevet i bilag 1 Til brug for registrering af specifikationer over de vejeceller, der indgår i beregningsmodellen er udfærdiget en formular, som findes i MDIR 04.11-04. Artiklen i OIML nr. 80 er skrevet på et tidspunkt, hvor IR60 endnu ikke eksisterede, og den anførte beregningsmetode er derfor utilstrækkelig i sammenhæng med IR60, men det grundlæggende princip og de anvendte symboler er videreført i denne rapport. Symbolerne er dog ændret til % i stedet for o/oo. De supplerende symboler i denne rapport er: r'20 : Spanfejl ved 20 grader C i % L r' : Spandrift pr. 10 K i % L g : Repeterbarhedsfejl i % L c'30 : Kryb ved N i løbet af 1/2 time i % L c'20/30 : Kryb ved N fra 20 til 30 minutter i % L h'o : Fugteffekt - nuldrift i % N h's : Fugteffekt - spandrift i % L q' : Nuldrift pr. 10 K i % N to : Dødlast på 1 vejecelle i % N v : Verifikationsinterval for vejecelle Beregningsmodellen er ikke en eksakt metode, og den kan ikke udgøre en erstatning for de beregninger, der kan udføres i forbindelse med en egentlig typeprøvning af en vejecelle. Der er alene tale om en overslagsmetode som supplement til en typeprøvning af en vejecelle efter IR60. Metoden bør derfor anvendes med omtanke og kun betragtes som hjælpeværktøj til et typeprøvningsresultat med følgende formål: - Beregning af n for en vejecelle med lastreduktion. max - Beregning af n for en vejecelle med dødlast. max - Beregning af n for en vejecelle indbygget i en mekanisk max konstruktion med dødlast og med eller uden lastreduktion. - Beregning af n for flere vejeceller indbygget i en mekanisk max konstruktion med dødlast og med eller uden last reduktion. - Beregning af n ud fra vejecellefabrikantens datablade, som er max baseret på et godkendt kvalitetssikringssystem. 2. BEREGNING AF n max 2.1 Beregning af n for hvert prøvningskrav i IR60 max 2.1.1 Spanfejl ved 20 grader C og spandrift Spanfejl ved 20 grader C og spandrift kan sammensættes til en egenskabsparameter ved addition af de individuelle fejl. Beregning af n for hele temperaturområdet kan således udføres på basis af max addition af spanfejl ved 20 grader C og spandrift pr. 25 K. Den resulterende fejl sammenholdes med den numeriske værdi af MPE. NOTE: I de tilfælde, hvor spanfejlen ikke er oplyst, kan i stedet anvendes den af vejecellefabrikanterne ofte oplyste parameter, »kombineret fejl«. Den »kombinerede fejl« angives normalt som plus-minusværdi. Heraf følger, at den numeriske værdi af en angivet »kombineret fejl« overslagsmæssigt kan indsættes i formlen for beregning af n med et rimeligt og fornuftigt resultat til max følge. 2.1.1.1 Spanfejl ved 20 grader C (r'20) i % L Ref. /2/ pkt. 1.2.1 og 1.3.1.1 /3/ ikke indbefattet /4/ pkt. 5 og 6. 2.1.1.2 Spandrift (r) pr. 25 K i % L /2/ pkt. 1.3.1.5 /3/ pkt. II.1 /4/ pkt. 10.1.1 og 10.1.2 På basis af oplysning om spandrift (r') pr. 10 K fås følgende: r = r' * 2,5 % L Hvis n ønskes beregnet for spandrift alene, fås følgende max tilnærmede resultat med de forbehold, der fremgår af /3/ pkt. II.1. 105 For r </= 0,035 % fås n = --- max r 1050 For r >/= 0,035 fås n = ----------- max 30.r - 0,7 2.1.1.3 Spanfejl ved 20 grader C sammen med spandrift pr. 25 K Ved addition af fejlene fås r'20 + r. n kan herefter beregnes således: max 105 a) For (r'20 + r) </= 0,035 % fås n = ---------- max r'20 + r 1050 b) For (r'20 + r) >/= 0,035 % fås n = -------------------- max 30(r'20 + r) - 0,7 2.1.2 Nuldrift På basis af oplysning om nuldrift (q') pr. 10 K fås følgende: q = q'/2 pr. 5 K i % N /2/ pkt. 1.2.3 og 1.3.3.1 /3/ pkt. II.2 /4/ pkt. 15.1 a) For 1 vejecelle i en vægt fås: 70 . Max n = -------------------- max q . N + 0,2 . r . To T To = R --- (dødlast for 1 vejecelle) P Der indføres dødlast i % af N To to . N to = --- . 100 %, dvs. To = ------ N 100 herved fås 70 Max n = --------------------- . ------ 3 max q + 2 . r . to . 10- N - Eksempel 1. Hvis ingen dødlast, altså to = 0 70 Max n = --- . --- max q N 21 n = --- for Max = 30 % af N max q - Eksempel 2. Hvis q og r (pr.K) er lige store 1) Dødlast to = 10 % 70 . 0,9 Max n = -------- . --- max q N 18,9 n = ----- for Max. = 30 % af N max q 2) Dødlast to = 20 % 70 . 0,8 Max n = -------- . --- max q N 16,8 n = ----- for Max. = 30 % af N max q b) Flere vejeceller i en vægt R 70 . Max n = ----- . -------------------- max P q . N + 0,2 . r . To Ved indførelse af to % fås 70 Max R n = --------------------- . --- . -- max q + 2 . r . to . 10-3 N P Eksempel. Hvis dødlasten på en vægt med 4 vejeceller sættes til 20 % fås 20 to = -- = 5 %. 4 Denne lille størrelse kan man i praksis se bort fra, hvorved sidste led i nævneren falder bort. Herved fås 70 Max R n = -- . --- . -- max q N P 21 R n = -- . --- for Max. = 30 % af N max q P 2.1.3 Repeterbarhed Repeterbarhed (g) i % N /2/ pkt. 1.2.2 og 1.3.2.5 /3/ ikke indbefattet /4/ pkt. 15.1 Da g kan have forskellig værdi i måleområdet og ikke kan betragtes som en liniær funktion, vil beregningen af n være tilsvarende max forskellig. Det må antages for tvivlsomt, om vejecellefabrikanterne vil anføre flere oplysninger end g i % af L, men målt ved N. Ud fra denne formodning opgives g som den maksimale værdi i temperaturintervallet i % N. Herved fås følgende: 105 a) For g </= 0,035 fås n = --- max g 1050 b) For g >/= 0,035 fås n = ------------ max 30 . g - 0,7 2.1.4 Kryb 2.1.4.1 Kryb ved Max. i løbet af 1/2 time Kryb ved Max. i løbet af 1/2 time (c'30) i % L /2/ pkt. 2.2.1 og 2.3.1.1 /3/ pkt. III.1, modificeret /4/ pkt. 15.2 0,7 . 105 For c'30 </= 0,7 . 0,035 fås n = --------- max c'30 73,5 a) For c'30 </= 0,0245 n = ---- max c'30 24,5 b) For c'30 >/= 0,0245 fås n = ------------------- 3 max c'30 - 16,33 . 10- 2.1.4.2 Kryb ved Max. 20/30 minutter Kryb ved Max. 20/30 minutter (c'20/30) i % L /2/ pkt. 2.2.2 og 2.3.1.2 /3/ ikke indbefattet /4/ pkt. 15.2 0,15 . 105 For c'20/30 >/= 0,035 - 0,15 fås n = ---------- max c'20/30 15,75 a) For c'20/30 </= 0,00525 fås n = ------- max c'20/30 5,25 b) For c'20/30 >/= 0,00525 fås n = -------------------- 3 max c'20/30 - 3,5 . 10~ 2.1.5 Nulskift Nulskift (t) i % L /2/ pkt. 3 /3/ pkt. III.2 /4/ pkt. 15.3 50 n = -- max t 2.1.6 Barometertrykseffekt Barometertrykseffekt (u) i % N /2/ pkt. 4 /3/ pkt. IV /4/ pkt. 15.4 100 Max R n = --- . --- . --- max u N P 2.1.7 Fugteffekt 2.1.7.1 Fugteffekt - nuldrift (h'o) i % N /2/ pkt. 5.3.3 /3/ ikke indbefattet /4/ pkt. 15.5 h'o </= 4 % af N n afhænger ikke af h'o. max 2.1.7.2 Fugteffekt - spandrift (h's) i % L /2/ pkt. 5.3.4 h's --- . Max. </= v 100 100 n = --- max h's 2.2 Resultat af n beregninger max Minimumværdien af alle individuelle n beregninger er slutresultat. max n = MIN (n ) i max max 1 3. REFERENCE Ref. /1/ MDIR 04.11-04 Ref. /2/ Bilag 1 til dette direktiv: Prøvningsmetoder, Krav og Resultatfremstilling Ref. /3/ Calculation of the maximum number of scale divisions allowable for non-automatic weighing maching using load cells OIML bulletin No. 80, Setembre 1980 Ref. /4/ International Recommendation IR60 Metrological Regulations for LOAD CELLS October 1988

Versioner

1. 1990-10-05 · til 2004-12-03