Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/13185@1990-03-12/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Underskrift 2

Reglerne er godkendt af Landbrugsministeriets Certifikatudvalg for Frø til ikrafttræden 1. marts 1990.

Samtidigt ophæves de tilsvarende regler udsendt i marts 1988.

Underskrift 1

Plantedirektoratet, den 12. marts 1990. Indholdsfortegnelse 1. Definitioner 1.1 Ejendom 1.2 Udsædskategorier 2. Almindelige bestemmelser 2.1 Plantearter 2.2 Sortsliste 2.3 Anmeldelsesberettigede virksomheder 2.4 Avlskontrakt 2.5 Antal tilladte generationer af cerficeret frø 3. Udlægspartier 3.1 Kvalitetskrav til udlægspartiet 3.2 Forsegling og import af udlægspartier 3.2.1 Anmeldelse om forsegling af udlægspartier 3.2.2 Anmeldelse af import af udlægspartier 4. Anmeldelse af partier og arealer til avlskontrollen 4.1 Fortegnelse over udlægspartier til rådighed 4.1.1 Efteranmeldelse 4.1.2 Godkendelse af udlægspartierne under avlskontrollen 4.2 Anmeldelse af frøavlsarealer 5. Formering i udlandet 6. Avlskontrollens udførelse 6.1 Besigtigelser af arealer med markfrø/grønsagsfrø 6.1.1 Officielle besigtigelser 6.1.2 Besigtigelser ved autoriserede kontrollører og efterkontrol 6.2 Udførelse af markbesigtigelsen 6.3 Efterkontrol 7. Godkendelse af avlen m.v. 7.1 Kontrolresultater og klageadgang 7.2 Overdragelse af avl, der er godkendt ved markkontrollen 8. Godkendelse af partier, der ikke skal benyttes til videre opformering 8.1 Anmeldelse til certificering 8.2 Prøvetagning, mærkning og kontrol 9. Bestemmelser vedrørende avlsejendommen, arealet, markbestanden og avlens gennemførelse 9.1 Almindelige avlsbestemmelser 9.2 Virkning af overtrædelse af avlsbestemmelserne 10. Høstkontrol 11. Særlige bestemmelser for græsmarksplanter 11.1 Forfrugt 11.2 Mindsteafstande 11.3 Forekomst af anden sort/art 11.4 Forekomst af flyvehavre 11.5 Antal høstår 12. Særlige bestemmelser for bederoe 12.1 Avl af præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 12.2.Planter fra spildfrø 12.3 Forfrugt 12.4 Mindsteafstande 12.5 Forekomst af flyvehavre 13. Særlige bestemmelser for frø af andre arter af foderplanter end græsmarksplanter og særlige bestemmelser for frø af olie- og spindplanter 13.1 Forfrugt 13.2 Mindsteafstande 13.3 Forekomst af anden sort 13.4 Forekomst af flyvehavre 14. Særlige bestemmelser vedrørende grønsagsfrø 14.1 Forfrugt 14.2 Mindsteafstande 14.3 Forekomst af flyvehavre Efter Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 656 af 21. oktober 1988 om markfrø samt Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 657 af 21. oktober 1988 om grønsagsfrø fastsættes nedenstående regler for avlskontrol og certificering af markfrø og grønsagsfrø. 1. Definitioner 1.1 Ejendom Ved ejendom forstås enten en enkelt ejendom eller flere ejendomme i samdrift. 1.2 Udsædskategorier 1. Forædlermateriale er frø af en forædlet sort, som benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basisfrø eller basisfrø. Forædlermateriale (F-materiale), som er avlet under officiel kontrol, og som opfylder betingelserne gældende for præ-basisfrø, kan benyttes til avl af certificeret frø 1. generation. 2. Præ-basisfrø er frø, som: a. er af mindst een generation før basisfrø, og som under forædlerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet under officiel kontrol, b. opfylder betingelserne for basisfrø, c. er bestemt til avl af præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø. 3. Basisfrø er frø, som: a. under ansvar af forædleren eller dennes repræsentant er avlet på F-materiale eller præ-basisfrø, b. er bestemt til avl af kategorien certificeret frø. 4. Certificeret frø er frø, som: a. på forædlerens anmodning er avlet på præ-basisfrø, eller b. er avlet på basisfrø eller på certificeret frø af 1. generation (C1) i det omfang, avl af certificeret frø 2. generation (C2) er tilladt for den pågældende art, c. er bestemt til avl af certificeret frø af senere generation eller til produktion af planter. 2. Almindelige bestemmelser 2.1 Plantearter Til avlskontrollen kan anmeldes frø af de arter, der er omfattet af markfrø- og grønsagsfrøbekendtgørelserne. 2.2 Sortsliste 1. Det er en betingelse for godkendelse under kontrollen, at den pågældende sort er optaget på den danske sortsliste eller EF's fælles sortslister for arter af landbrugsplanter og grønsagsarter eller på en officiel sortsliste i et andet EF-medlemsland. I sidstnævnte tilfælde må avlen af sorter af landbrugsplanter ikke omsættes i Danmark. 2. Sorter, der er optaget på en officiel sortsliste i et land, der er tilsluttet OECD-ordningen, kan endvidere anmeldes med henblik på certificering efter OECD-systemet. 3. Under avlskontrollen kan optages frøpartier af sorter, der er SES-godkendte og officielt beskrevne, men endnu ikke optaget på sortsliste. Avlen af sådanne sorter kan i henhold til 2.2.1 og 2.2.2 ikke certificeres, før sorten er optaget på sortsliste. 2.3 Anmeldelsesberettigede virksomheder 1. Anmeldelse af udsæd til avlskontrol kan indgives af virksomheder, der er registreret af Plantedirektoratet eller tidligere af Statsfrøkontrollen som henholdsvis markfrø- eller havefrøvirksomhed. 2. For registrerede virksomheder gælder de i bekendtgørelserne fastsatte bestemmelser om regnskabsføring, lagerkontrol m.v. 2.4 Avlskontrakt Avl af frø må kun ske på ejendomme, hvor der er indgået en skriftlig kontrakt mellem den registrerede virksomhed og den pågældende avler om avlens gennemførelse, eller på arealer tilhørende en registreret virksomhed. Kontraktformularen skal i henhold til § 9 i bekendtgørelse om markfrø/grønsagsfrø være godkendt af Plantedirektoratet eller tidligere af Statsfrøkontrollen. 2.5 Antal tilladte generationer af certificeret frø Som certificeret frø kan godkendes nedennævnte antal generationer: Oliehør, spindhør, markært og hestebønne to generationer (C1, C2) Alle andre arter ....... en generation (C1) For græsmarksplanter vil avl på arealer, der var udlagt i 1989 eller tidligere, kunne godkendes til certificering som certificeret frø 2. generation indtil 1. april 1992. 3. Udlægspartier 3.1 Kvalitetskrav til udlægspartiet 1. Udlægspartiet skal opfylde de kvalitetsnormer, der er fastsat i Landbrugsministeriets bekendtgørelser for frø af pågældende kategori. 2. Et anmeldt udlægsparti af F-materiale skal direkte kunne føres tilbage til frø fra forædleren, og partiet skal svare til beskrivelsen af sorten. Forædleren eller dennes repræsentant har ansvaret for det anmeldte parti og er forpligtet til at give de oplysninger, Plantedirektoratet måtte ønske om frøets oprindelse. 3. Partier af præ-basisfrø og basisfrø af alle arter kan uanset spireevne godkendes til fremavl, hvis den konstaterede spireevne er angivet på partierne ved en tillægsmærkning. 3.2 Forsegling og import af udlægspartier 3.2.1 Anmeldelse om forsegling af udlægspartier 1. Danske partier, der søges godkendt som præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø til videre fremavl, skal anmeldes til forsegling på formular I. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om art, sort, kategori og oprindelse. Når anmeldelsen er godkendt, tilsendes anmelderen det nødvendige antal mærkesedler til mærkning af partiet. 3. Partiet prøvetages, mærkes og forsegles af Plantedirektoratets prøvetager. Der skal straks indsendes to prøver af græsmarksplanter og een prøve af andre arter til Plantedirektoratet. 3.2.2 Anmeldelse af import af udlægspartier 1. Import af udlægspartier fra EF-lande og ligestillede tredjelande skal straks ved importen anmeldes på formular I. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om art, sort, kategori samt referencenummer fra den udenlandske myndighed, der har prøvetaget og forseglet partiet. 2. Anmeldelsen skal vedlægges en af partiets mærkesedler eller fotokopi af denne. 3. Hvis der ikke foreligger et dansk analysebevis for partiet, skal anmeldelsen vedlægges et officielt analysebevis fra det land, hvor partiet er certificeret. Hvis dette analysebevis ikke omfatter alle EF-krævede analyser, skal anmelderen anmode Plantedirektoratet om at foretage de manglende. 4. Der skal indsendes en officielt udtaget prøve af partiet til Plantedirektoratet. 4. Anmeldelse af partier og arealer til avlskontrollen Anmeldelse til avlskontrollen sker ved formular Ia »Fortegnelse over udlægspartier til rådighed« og ved formular II »Anmeldelse af frøavlsarealer«. 4.1 Fortegnelse over udlægspartier til rådighed Nye udlægspartier såvel som restbeholdninger af tidligere anmeldte partier skal hvert år anmeldes til Plantedirektoratet på formular Ia. Partier af danske sorter skal anmeldes senest den 1. marts og partier af udenlandske sorter senest den 1. april. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om referencenummer, art, sort, kategori, mængde og indkøbsår og for udenlandske partier tillige det udenlandske referencenummer. Partier, der efter pkt. 5 sendes til opformering i udlandet, skal også anmeldes på formular Ia. 4.1.1 Efteranmeldelse Plantedirektoratet kan dispensere fra de fastsatte anmeldelsesfrister på formular Ia mod betaling af et forsinkelsesgebyr fastsat i et betalingsreglement. 4.1.2 Godkendelse af udlægspartierne under avlskontrollen 1. Plantedirektoratet giver anmelderen skriftlig meddelelse om, hvorvidt udlægspartierne anmeldt på formular Ia kan godkendes under avlskontrollen. Hvis et parti ikke godkendes, gives der en begrundelse herfor. 2. Prøver af godkendte udlægspartier udsås i Plantedirektoratets kontrolmarker til undersøgelse for sortsægthed og sortsrenhed. Plantedirektoratet kan lade foretage undersøgelse på enkeltplanter i det omfang, dette anses for påkrævet. 3. Såfremt det under kontroldyrkningen skønnes, at resultatet vil give anledning til bemærkninger, orienteres anmelderen straks skriftligt herom. Det endelige resultat af kontroldyrkningen meddeles, når Plantedirektoratet har gennemgået bemærkningerne til undersøgelsen. 4.2 Anmeldelse af frøavlsarealer 1. Arealer med frø til certificering skal anmeldes til Plantedirektoratet senest den 30. april i høståret. Plantedirektoratet kan dispensere fra den fastsatte tidsfrist, mod at der betales et efteranmeldelsesgebyr fastsat i et betalingsreglement. 2. Anmeldelse sker på formular II, udfyldt med oplysning om det anvendte udlægsparti, avlerens navn og adresse, størrelsen af det udlagte areal, den såede frømængde samt udlægsår og høstårsnummer (1., 2. eller senere). 3. Samtidigt indsendes besigtigelsesskema, formular IIIa, b, c eller d, for pågældende areal. Hvis adressen for det anmeldte areal er forskellig fra avlers adresse, skal arealets adresse samt avlers telefonnummer påføres besigtigelsesskemaet. 5. Formering i udlandet 1. Udlægspartier af præ-basisfrø og basisfrø kan sendes til formering under officiel kontrol i et andet EF-land eller i et ligestillet tredjeland, således at avlen herefter kan certificeres her i landet. 2. For disse udlægspartier skal Plantedirektoratet oplyses om avlsland samt navn og adresse på det udenlandske firma eller den avler, der skal forestå avlen. Endvidere bør det oplyses, hvor mange generationer og høstår formeringen må omfatte. 3. Godkendelse af avlen til certificering her i landet er betinget af, at den pågældende udenlandske myndighed meddeler attestation for, at avlen er godkendt, for så vidt angår markkontrollen. 6. Avlskontrollens udførelse 6.1 Besigtigelser af arealer med markfrø/grønsagsfrø Ved markbesigtigelser skal det kontrolleres, at de følgende bestemmelser for avlen overholdes. 6.1.1 Officielle besigtigelser Alle arealer til avl af præ-basisfrø og basisfrø skal besigtiges af officielle markkontrollører. 6.1.2 Besigtigelser ved autoriserede kontrollører og efterkontrol 1. Arealer med alle arter undtagen bælgsæd til avl af C1, for olie- og spindhør tillige C2, må besigtiges af kontrollører, som Plantedirektoratet har autoriseret til dette. Plantedirektoratet udfører en stikprøvekontrol af 20 pct. af disse arealer. Denne officielle kontrol benævnes efterkontrol. 2. Besigtigelse ved autoriserede kontrollører forudsætter, at der forud for basisfrø skal have været mindst en generation præ-basisfrø. 6.2 Udførelse af markbesigtigelsen 1. Ved markkontrol m.v. kan i henhold til markfrø- og grønsagsfrøbekendtgørelsen ske nødvendig færden på avlsejendommen, og der kan foretages eftersyn af rum og anlæg, som benyttes til opbevaring og behandling af avlen. 2. Markkontrollen udføres i vækstperioden og omfatter normalt mindst een besigtigelse af de anmeldte arealer. Ved avl af basisfrø af bederoe gennemføres dog mindst to besigtigelser, hvoraf een skal vedrøre stiklingerne. Besigtigelsen gennemføres på et tidspunkt, hvor markens dyrkningstilstand og bestandens udviklingsniveau muliggør den mest effektive kontrol med sortens ægthed og forekomst af andre plantearter. For arter, hvor gunstigste tidspunkt for at kontrollere sortsægthed er for tidligt for kontrol med forekomst af flyvehavre, kan det være nødvendigt med en senere særlig besigtigelse for flyvehavre. 3. Under markkontrollen foretages undersøgelse for og bedømmelse af alle forhold, der har betydning for godkendelse af avlen efter de bestemmelser, der er fastsat for avl af den pågældende art, jf. afsnit 11-13. 4. Umiddelbart efter markkontrollen skal kontrolløren indsende basigtigelsesskemaet, formular III a, b, c eller d, til Plantedirektoratet. 5. Plantedirektoratet fastsætter nærmere bestemmelser om besigtigelsens gennemførelse og kontrollørens forpligtelser i øvrigt. 6.3 Efterkontrol Efterkontrol foretages efter samme retningslinier som øvrige besigtigelser. Dog må efterkontrolløren ikke give avleren forholdsregler om lugning m.m. Efterkontroløren skal rapportere til Plantedirektoratet. Den autoriserede kontrollør skal på basis af egne iagttagelser og eventuelle meddelelser fra Plantedirektoratet træffe de nødvendige foranstaltninger, som derefter indberettes til Plantedirektoratet. 7. Godkendelse af avlen m.v. 7.1 Kontrolresultater og klageadgang 1. På grundlag af avlskontrollen, herunder resultatet af markbesigtigelsen og kontroldyrkningen af udlægspartiet, træffer Plantedirektoratet afgørelse om godkendelse af avlen på de anmeldte arealer. Endelig godkendelse kan gøres betinget af tilfredsstillende resultat af supplerende undersøgelser, som Plantedirektoratet måtte finde nødvendigt. Med hensyn til virkningen af overtrædelse af avlsbestemmelserne henvises til afsnit 9.2. 2. Såfremt betingelserne er opfyldt, godkendes avlen til certificering i den ansøgte kategori. Frø, der ikke kan godkendes i den ansøgte kategori, men som opfylder betingelserne for en lavere kategori, kan godkendes til certificering i denne kategori. 3. Skriftlig meddelelse om resultatet gives til anmelderen snarest muligt og senest den 15. september. Hvis særlige forhold foreligger, kan denne frist forlænges. Begrundelsen for, at en avl ikke kan godkendes, meddeles anmelderen. 4. Anmelderen har pligt til at give avlerne skriftlig meddelelse om kassation af avlen og begrundelsen herfor inden 1 uge efter modtagelsen af Plantedirektoratets meddelelse om kassation. 5. Plantedirektoratets afgørelse kan af anmelderen/avleren indbringes for landbrugsministeren. 7.2 Overdragelse af avl, der er godkendt ved markkontrollen Anmelderen kan overdrage avl godkendt ved markkontrollen til endelig certificering af en anden registreret markfrøvirksomhed. Overdragelsen kan kun ske ved, at anmelderen indsender en overdragelseserklæring til Plantedirektoratet. 8. Godkendelse af partier, der ikke skal benyttes til videre opformering 8.1 Anmeldelse til certificering 1. Frø af godkendt avl kan anmeldes til Plantedirektoratet til forsegling som certificeret frø. Forskellige avlspartier af samme art og sort og af samme generation kan sammenblandes. Der kan endvidere indgå frø af flere generationer i en blanding af avlspartier. Blandingen godkendes da efter den seneste generation. Blandingen skal opfylde de fastsatte kvalitetsnormer, og alle de avlspartier, der indgår, skal være angivet på anmeldelsesskemaet. 2. Anmeldelse af partier sker på anmeldelsesskema, formular IV, udfyldt med oplysning om frøets art og sort, udlægspartiets referencenummer og firmaets partinummer for de avlspartier, der indgår i blandingen. 3. Såfremt anmeldelsen godkendes, tilsendes der anmelderen det nødvendige antal mærkesedler til mærkning af partiet. 8.2 Prøvetagning, mærkning og kontrol 1. Partiet prøvetages, mærkes og forsegles af Plantedirektoratet. 2. Til mærkning af partier godkendt i henhold til EF- og OECD-reglerne benyttes de i bekendtgørelserne foreskrevne mærkesedler. 3. Ved certificering efter OECD-systemet kan der for partierne udstedes OECD-sortscertifikater. 4. En forseglet prøve af partiet skal indsendes til Plantedirektoratet til laboratoriemæssig undersøgelse for de krav, der er fastsat i kvalitetsnormerne for den pågældende art og kategori. 5. Som en efterkontrol undersøges prøverne stikprøvevis for sortsægthed og sortsrenhed ved udsåning i Plantedirektoratets kontrolmark. Plantedirektoratet udvælger de partier, der skal kontroldyrkes, og underretter skriftligt anmelderen, hvis kontroldyrkningen giver anledning til bemærkninger. 9. Bestemmelser vedrørende avlsejendommen, arealet, markbestanden og avlens gennemførelse 9.1 Almindelige avlsbestemmelser 1. Bestanden skal være sortsægte og opfylde normerne for sortsrenhed. 2. Ved avl af flerårige arter gælder, at avl af samme sort fra forskellige udlægsår på en ejendom kun kan godkendes, såfremt hele arealet med den pågældende sort hvert år har været anmeldt til og godkendt under avlskontrollen. 3. Marken skal være i en sådan dyrkningstilstand, og bestanden skal være på et sådant udviklingsniveau, at det er muligt at foretage kontrol med sortsrenheden og med eventuel forekomst af andre plantearter. 4. Avlen og indhøstningen skal gennemføres under sådanne forhold, at der ikke sker nogen forurening af frøafgrøden. 5. Arealet må ikke tidligere have været brugt til en dyrkning af planter (forfrugt), som er uforenelig med avl af frø af den pågældende art og sort. For at sikre imod uønsket iblanding af fremmede arter og sorter skal de tidsintervaller overholdes, der er anført i de særlige bestemmelser for de enkelte arter, jf. 11.1, 12.3, 13.1 og 14.1. 6. Arealet skal i tilstrækkeligt omfang være fri for kulturplanter eller ukrudtsplanter, der kan krydse med den pågældende art. Arter, der er vanskelige at frarense, må kun forekomme i mindst mulig omfang. 7. Sygdomme, der nedsætter frøets nytteværdi, må kun forekomme i mindst mulig udstrækning. 9.2 Virkning af overtrædelse af avlsbestemmelserne 1. Overtrædelse af de almindelige avlsbestemmelser i 9.1 medfører kassation. 2. Plantedirektoratet kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra de almindelige avlsbestemmelser og kan i forbindelse hermed fastsætte særlige bestemmelser om avlens og høstens gennemførelse på ejendommen. 3. Kassation af avlen i henhold til 9.1.5 og 9.1.6 sker efter en konkret bedømmelse af, om de oplyste forhold skønnes at have medført en sådan risiko for frøets sortsægthed og sortsrenhed, at avlen ikke kan godkendes. Det samme gælder, hvis der er sket fravigelse af de i de særlige bestemmelser i afsnit 11-14 foreskrevne tidsintervaller vedrørende forfrugt. 10. Høstkontrol 1. Høstkontrol skal gennemføres, hvis der på en ejendom er: a. frøavl af to sorter af samme art b. frøavl til udsæd og avl af frø til andet formål. 2. Høstkontrol skal af firmaerne anmeldes til Plantedirektoratet senest den 15. maj. For arter, der udsås i høståret, dog senest den 31. maj. 3. Plantedirektoratet meddeler skriftligt retningslinierne for høstkontrollen til avler og firma/firmaer, herunder tillige godkendte aftaler om oplægning af avlen på eget tørreri/lager. 4. Høstkontrollen udføres af firmaet, når den først høstede avl er tærsket og leveret til firmaet eller oplagt på tørreri/lager i henhold til godkendt aftale. 5. Hvis der på en ejendom er frøavl af 2 eller flere sorter af samme art til flere firmaer, meddeler firmaerne ved anmeldelsen, hvilket firma der skal udføre høstkontrollen. 6. Når høstkontrollen er udført, udfylder kontrolløren en fra Plantedirektoratet tilsendt høstkontrolformular i 3 eksemplarer beregnet til avler, firma og Plantedirektoratet. Plantedirektoratets eksemplar skal indsendes samme dag. 11. Særlige bestemmelser for græsmarksplanter 11.1 Forfrugt Der skal overholdes mindst følgende tidsintervaller på arealet: ---------------------------------------------------------------- Arealer til avl af ---------------------------------------------------------------- præ-basis/ certifi- basisfrø ceret frø ---------------------------------------------------------------- 1. Imellem frøavl af forskellige arter af græsser/græsmarksbælgplanter 5 år 3 år 2. Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art for græsser 5 år 3 år for græsmarksbælgplanter 7 år 3 år ---------------------------------------------------------------- Tidsintervallerne angiver det antal hele kalenderår, hvor arealet skal have været fri for angivne arter/sorter. 11.2 Mindsteafstande 1. For fremmedbefrugtende arter skal der være følgende mindsteafstande mellem frømarker og andre pollenkilder: ---------------------------------------------------------------- Arealer til avl af ---------------------------------------------------------------- Certificeret frø ------------------------------ præ-basis/ Til videre Til avl af basisfrø fremavl foderplanter(* 1) ---------------------------------------------------------------- når marken er indtil 2 ha 200 m 200 m 100 m når marker er over 2 ha 200 m 100 m 50 m ---------------------------------------------------------------- Ved andre pollenkilder forstås: a. Andre frømarker med anden sort for rajgræsarterne dog kun for sorter med samme ploidi, b. Andre frømarker med beslægtede arter, som kan indkrydses, f.eks. arter af rajgræs med samme ploidi, c. Marker og udyrkede områder med ukendte sorter af arten, der kommer til blomstring. 2. De anførte mindsteafstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, såfremt der findes en tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbefrugtning. 3. For sorter af rajgræsarterne med forskellig ploidi samt for selvbefrugtende og apogame arter skal der være en afstand på minst 1 m mellem forskellige arter og sorter. 11.3 Forekomst af anden sort/art ---------------------------------------------------------------- Arealer til avl af ---------------------------------------------------------------- præ-basis/ certifi- basisfrø ceret frø ---------------------------------------------------------------- Størst tilladte forekomst af anden sort i andre arter end engrapgræs højst 1 plante højst 1 plante pr. 30 m2 pr. 10 m2 engrapgræs, monoklone sorter højst 1 plante højst 6 planter pr. 20 m2 pr. 10 m2 engrapgræs, flerklonede sorter højst 1 plante højst 4 planter pr. 20 m2 pr. 10 m2 Størst tilladte forekomst af anden rajgræsart i rajgræs højst 1 plante højst 1 plante pr. 50 m2 pr. 10 m2 ---------------------------------------------------------------- 11.4 Forekomst af flyvehavre Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet. 11.5 Antal høstår På et areal udlagt til høst af præ-basis/basisfrø, henholdsvis certificeret frø 1. generation, kan der højst høstes frø i følgende antal år: ---------------------------------------------------------------- Arealer til avl af ---------------------------------------------------------------- præ-basis/ cert. basisfrø 1. gen. ---------------------------------------------------------------- Westerwoldisk rajgræs og alm. rapgræs 1 år 1 år Rødkløver 1 år 2 år (+ 1 år til C1) Varige typer af italiensk rajgræs og hybridrajgræs 1 år 2 år (+ 1 år til C1)(* 2) Engrapgræs 4 år 4 år(* 2) (+ 1 år til C1)(* 2) Rød svingel og timothe 3 år 4 år(* 2) (+ 1 år til C1)(* 2) Øvrige arter af græsmarks- planter 3 år 3 år(* 2) (+ 1 år til C1)(* 2) ---------------------------------------------------------------- 12. Særlige bestemmelser for bederoe 12.1 Avl af præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø Avl af præ-basisfrø og basisfrø skal ske på udplantede roer, medens avl af certificeret frø kan ske på frøudlæg. 12.2 Planter fra spildfrø Arealet skal være fri for planter fremgået af spildfrø af bederoeformer. 12.3 Forfrugt Ved avl af alle kategorier skal overholdes mindst følgende tidsintervaller på arealet: 1. I forhold til tidligere frøavl af bederoe 8 år 2. I forhold til tidligere avl af bederoe til foder eller fabriksbrug 4 år Tidsintervallerne angiver det antal hele kalenderår, hvor arealet skal have været fri for frøavl af bederoe/anden avl af bederoe. 12.4 Mindsteafstande For at undgå krydsning af forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre varieteter skal der overholdes mindst følgende afstande: ---------------------------------------------------------------- Arealer til avl af ---------------------------------------------------------------- certifi- basisfrø ceret frø ---------------------------------------------------------------- For sukkerroe til frømarker af sukkerroe af anden sort 1.000 m 800 m til frømarker af andre bederoeformer 1.000 m 1.000 m For foderbede til frømarker af foderbede af samme bederoeform, men anden sort 1.000 m 800 m til frømarker af andre bederoeformer 1.000 m 1.000 m For foderbede og sukkerroe til frømarker af rødbede eller blomstrende afgrøder heraf 1.200 m 1.200 m ---------------------------------------------------------------- De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i 1. års marker, der blomstrer på samme tidspunkt som frøavlsarealet, samt til blomstrende planter af strandbede. 12.5 Forekomst af flyvehavre Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet. 13. Særlige bestemmelser for frø af andre arter af foderplanter end græsmarksplanter og særlige bestemmelser for frø af olie- og spindplanter 13.1 Forfrugt Følgende tidsintervaller skal overholdes på arealet: 1. Imellem forskellige sorter af markært, hestebønne og opiatvalmue mindst 2 år 2. Imellem frøavl af kålroe og turnips og a. tidligere avl af raps og rybs mindst 16 år b. tidligere avl af andre beslægtede arter mindst 8 år 3. Imellem frøavl af forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt til tidligere frøavl af havekål, radis og ræddike mindst 8 år 4. Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af kålroe, turnips, fodermarvkål, radis og ræddike mindst 8 år 5. Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep mindst 6 år 6. Imellem frøavl af sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og/eller glucosinolater mindst 8 år 7. Imellem frøavl af forskellige sorter af hør kommen og honningurt mindst 3 år Tidsintervallerne angiver det antal hele kalenderår, hvor arealet skal have været fri for angivne arter/sorter. 13.2 Mindsteafstande 1. For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassica-slægten krydses med andre Brassica-arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassica-arter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø. 2. For at undgå krydsning mellem forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre varieteter skal der overholdes mindst følgende afstande: ------------------------------------------------- Arealer til avl af ------------------------------------------------- præ-basis certifi- Art og basisfrø ceret frø ------------------------------------------------- Raps 200 m 100 m Rybs 500 m 200 m Sort sennep 500 m 200 m Andre Brassica-arter 800 m 500 m Gul sennep 500 m 200 m Olieræddike 500 m 200 m Valmue 400 m 200 m Kommen 400 m 200 m Hestebønne 400 m 200 m Honningurt 400 m 200 m ------------------------------------------------- 3. De anførte afstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes en tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbefrugtning. 4. For selvbefrugtende arter, f.eks. ært og hør, skal der mellem forskellige sorter være en afstand på mindst 1 m. 13.3 Forekomst af anden sort ---------------------------------------------------------------- Højeste antal pr. 10 m2 ---------------------------------------------------------------- Størst tilladte forekomst Avl af Avl af certifi- af anden sort I præ-basis/ ceret frø basis C1 C2 ---------------------------------------------------------------- markært, hestebønne, kålroe og fodermarvkål 1 3 5 olie- og spindhør 5 10 25 ---------------- vår- og vinterraps (olie), sareptasennep, sort sennep, kommen og honningurt 1 pr. 30 m2 1 foderraps, rybs og gul sennep 1 3 opiatvalmue 2 5 ---------------------------------------------------------------- 13.4 Forekomst af flyvehavre Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre. 14. Særlige bestemmelser vedrørende grønsagsfrø 14.1 Forfrugt Følgende tidsintervaller skal overholdes på arealet: 1. Imellem frøavl af kål eller andre Brassica-arter og tidligere avl af raps, rybs og sennep mindst 8 år 2. Imellem frøavl af forskellige sorter af radis eller ræddike, gulerod og bederoe mindst 8 år Tidsintervallerne angiver det antal hele kalenderår, hvor arealet skal have været fri for angivne arter/sorter i frøavl. 14.2 Mindsteafstande For at undgå krydsning mellem forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre arter eller varieteter skal der overholdes mindst følgende afstande til frømarker eller andre pollenkilder, der frembyder fare for krydsning: Agurk Præ-basisfrø, basisfrø og Spinat certificeret frø: 1.200 m Blad- og rødbede Kål, alle varieteter Præ-basisfrø og Majroe basisfrø: 1.000 m Radis og ræddike Gulerod Certificeret frø: Persille 800 m Skorzoner Cikorie (julesalat, cikorie- salat og cikorierod) Frøarealer af en korsblomstret art samt arealer, der støder op til disse (grøftekanter, diger og andre udyrkede arealer), skal holdes fri for blomstrende planter af andre korsblomstrede arter. Tilsvarende skal frøarealer med gulerod og tilstødende arealer holdes fri for blomstrende planter af vild gulerod. Stokløbere i marker af foderbede eller sukkerroe skal inden for en afstand af 1.200 m fra frømarker med rødbede og bladbede fjernes eller knækkes så tidligt, at en krydsning er udelukket. 14.3 Forekomst af flyvehavre Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet.

Underskrift 2

Plantedirektoratet, den 12. marts 1990 Erik Madsen / Hans Jørgen Andersen

Versioner

1. 1990-03-12, til 2020-01-28