Godsbefordringsreglement. Hovedafsnit 2. Almindelige bestemmelser (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/17305@1990-12-03/da
2. Almindelige befordringsbestemmelser
2.1 Lovens gyldighedsområde
L § 1
§ 1.
Stk. 1. Loven gælder for befordringer over jernbanestrækninger som drives af DSB (Danske Statsbaner), og på DSBs færgeoverfarter.
Stk. 2. Lovens regler om befordring af gods finder tilsvarende anvendelse på befordring af gods med DSBs bilruter.
Stk. 3. Ministeren for offentlige arbejder kan for færgeoverfarter til udlandet i tarifferne fastsættes afvigende bestemmelser. 2.2 Internationale konventioner L § 2
§ 2.
Stk. 1. Regeringen kan indgå konventioner med andre stater om befordring af personer, bagage og gods. Bestemmelserne i sådanne konventioner gælder her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. 2.3 Befordringsreglementer og tariffer, overenskomster med andre befordringsvirksomheder L § 3
§ 3.
Stk. 1. DSB fastsætter i befordringsreglementer og tariffer nærmere regler om befordring efter loven.
Stk. 2. Udgivelsen af befordringsreglementer og tariffer samt tillæg til disse bekendtgøres i Statstidende med angivelse af, fra hvilken dag de træder i kraft. Reglementerne, tarifferne og prislisterne skal kunne købes gennem stationerne.
Stk. 3. DSB kan indgå tarifoverenskomster med inden- og udenlandske befordringsvirksomheder om den gennemgående befordring. 2.4 Befordringspligt L § 4
§ 4.
Stk. 1. DSB skal befordre personer og baggage samt gods efter lovens bestemmelser, når 1) passageren, henholdsvis afsenderen, efterkommer lovens, befordringsreglementernes og tariffernes bestemmelser, 2) befordring er muligt med de befordringsmidler, der normalt er tilstrækkelige til dækniong af trafikkens behov, 3) befordringen ikke hindres af forhold, som DSB hverken kan afværge eller afhjælpe.
Stk. 2. Hvis befordringsmidlerne midlertidigt er utilstrækkelige, kan DSB dog lade mere regelmæssgit fremkommende beforsringer nyde forret.
Stk. 3. Hvis samfunds- eller tvingende driftshensyn kræver det, kan DSB ved offentlig bekendtgørelse bestemme, at driften midlertidigt indstilles helt eller delvis, at visse sendinger midlertidigt skal være udelukket fra eller kun på visse betingelser modtages til befordring, og at visse befordringer midlertidigt skal nyde forret. 2.5 Ansvar for personalet L § 5
§ 5.
Stk. 1. DSB er ansvarlig for sit personale og andre personer, som DSB anvender ved udførelsen af befordringerne. 2.6 Befordringsarter L § 16
§ 16.
Stk. 1. De forskellige befordringsarter fastsættes i befordringsreglementet. GR 3 Gods kan befordres som vognladningsgods eller som stykgods. 2.7 Genstande, der er udelukket fra eller kun på visse betingelser modtages til befordring L § 17
§ 17.
Stk. 1. Udelukket fra befordring er: 1) stoffer og genstande, der efter bilag A til godsbefordringsreglementet er udelukket fra befordring, 2) genstande, der på grund af deres omfang, vægt eller beskaffenhed ikke egner sig til den forlangte befordring under hensyn til banernes indretninger eller materiel.
Stk. 2. På visse betingelser modtages til befordring: 1) stoffer og genstande, der er nævnt i bilag A til godsbefordringsreglementet, på de der anførte betingelser, 2) genstande, hvis befordring på grund af deres omfang, vægt eller beskaffenhed frembyder særlige vanskeligheder. Befordringen sker på betingelser, der i hvert enkelt tilfælde fastsættes af DSB. 3) Afsenderen skal erstatte ethvert tab, som DSB påføres, hvis han indleverer gods, der er udelukket fra eller kun på visse betingelser modtages til befordring, under urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse eller i strid med gældende sikkerhedsforskrifter. GR 5 For de i L § 17, stk. 2, nævnte transporter kan DSB beregne tillæg ud over tarifmæssig fragt. Supplerende befordringsdbestemmelser for jernbanekøretøjer på egne hjul, lig, levende dyr, private jernbanevogne m.m. er anført i afsnit 3. 2.8 Fragtbrev. Ansvar for angivelser i fragtbrevet. Fragttillæg L § 18
§ 18.
Stk. 1. Afsenderen skal efter reglerne i befordringsreglementet medgive senderinger udfyldte fragtbreve eller andre befordringsdokumenter, der tillægget samme gyldighed som fragtbreve. Han er ansvarlig for rigtigheden af de angivelser og erklæringer, som han har anført i fragtbrevet. Han er ansvarlig for alle følger af, at disse angivelser eller erklæringer er urigtige, unøjagtige, ufuldstændige eller ikke er anført på den til demm bestemte plads.
Stk. 2. DSB har til enhver tid ret til at undersøge, om sendingen svarer til angivelserne i fragtbrevet, og om de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i bilag A til godsbefordringsreglementet, er iagttaget. Den rådighedsberettigede skal så vidt muligt have lejlighed til at overvære undersøgelsen.
Stk. 3. Det fastsættes i befordringsreglementet, i hvilket omfang DSB ved godsets modtagelse skal kontrollere, at det i fragtbrevet angivne antal godsstykker og den angivne vægt er rigtig. DSB er i sådanne tilfælde ansvarlig for disse angivelser, medmindre der kan føres bevis i modsat retning.
Stk. 4. Uanset betaling af fragtforskellen og erstatning for eventuel skade kan DSB i følgende tilfælde opkræve et fragttillæg, hvis størrelse fastsættes i befordringsreglementet: 1) ved urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse af stoffer og genstande, der efter bilag A til godsbefordringsreglementet er udelukket fra eller kun på visse betingelser modtages til befordring, eller når de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i bilag A til godsbefordringsreglementet, ikke er iagttaget, 2) når lastgrænbsen for en vogn er overskredet i tilfælde, hvor læsning er foretaget af afsenderen, og hvor denne ikke i fragtbrevet har forlangt vognet vejet af DSB, 3) ved anden urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse af godset eller ved for lav vægtangivelse. GR 7 Fragtbreve udleveres af DSB. Der anvendes, jf. bilag C, - stykgodsfragtbreve - vognladningsfragtbreve - container-/vekselladfragtbreve - bilag til vognladningsfragtbrev (efter særlig aftale) Afsenderen skal indlevere udfyldte fragtbreve.. De rubrikker, som afsenderen skal udfylde, er markerede på fragtbrevene. GR 9 Fragtbrevet skal desuden i givet fald indeholde de andre angivelser, der er foreskrevet ved L eller nærværende reglement, navnlig følgende:
1. De omkostninger, som afsenderen efter L § 24 påtager sig at betale, jf. GR 12 og 76.
2. Størrelsen af efterkravet efter L § 25, jf. Gr 78.
3. Det beløb i tal, der angiver den efter L § 26 tegnede interesse i afleveringen, jf. GR 81. Beløbet anføres i rubrik »Afsenderens evt. bemærkninger« med vedtegningen »Interesse i afleveringen«.
GR 10
Andre erklæringer end de i GR 8 og 9 nævnte må kun optages i fragtbrevet, når de er påbudt eller tilladt ved L, nærværende reglement eller tarifferne.
Afsenderen kan i fragtbrevets rubrik »Afsenderens evt. bemærkninger«, dog kun i underretning for adressaten og uden nogen forpligtelse eller noget ansvar for DSB, anføre bemærkninger om sendingens oprindelse, videre bestemmelse m.v.
For stykgods kan afsenderen anføre sendingens rumfang i dm3 i fragtbrevets rubrik »Rumfang i dm3«.
GR 11
Angivelserne i fragtbrevet skal være skrevet eller trykt således, at de ikke kan slettes. I alle blade af fragtbrevet skal de være tydeligt læselige. Fragtbreve med rettede, raderede eller overklæbede angivelser er ikke tilladt. Overstregninger er kun tilladt, når afsenderen godkender dem ved sin underskrift og, når det drejjer sig om antallet af godsstykker eller disses vægt, anfører de rettede angivelser med bogstaver.
Der må ikke vedlægges fragtbrevet andre papirer end de ved L, nærværende reglement og tarifferne foreskrevnee eller tilladte.
Afsenderen skal vedlægge fragtbrevet de papirer, der kræves af administrative myndigheder, f.eks. veterinære attester. DSB har ikke pligt til at undersøge, om de vedføjede papirer er tilstrækkelige og rigtige.
Ved stykgods transmiteres eventuelle ledsagepapirer til bestemmelsesgodsterminalen pr. telefax. Originalpapirerne eftersendes snarest til adressaten.
GR 12
Vil afsenderen betale alle eller en del af omkostningerne, skal han i fragtbrevets rubrik »Frankaturforskrift« ved afkrydsning af een af de fortrykte forskrifter angive dette således (for stykgods se dog nedenfor):
- »Franko fragt«, hvis han kun selv vil betale fragten,
- »Franko alle omkostninger, hvis han vil betale alle omkostninger (fragt, gebyrer og andre omkostninger),
- »Franko ..... kr.«, hvis han vil betale et bestemt beløb. Beløbet skal angives i hele kr. eksklusiv omsætningafgift,
- »Ufranko«, hvis han ingen omkostninger vil betale.
For stykgods kan kun angives.
- »Franko«, som anvendes, hvis afsenderen vil betale alle omkostninger, som afsendelsesgodsterminalen kan beregnee. Evt. øvrige omkostninger opkræves hos adressaten.
- »Ufranko«, som anvendes, hvis afsenderen ingen omkostninger vil betale.
For visse sendinger kan det i tarifferne foreskrives, at fragten skal forudbetales.
Afsenderen kan få fragtkredit på visse betingelser. Oplysninger herom kan fås på godsterminalerne.
GR 14
Ved sendinger, hvis læsning påhviler DSB, skal DSB inden fragtkontrakten sluttes, forvisse sig om, at det i fragtbrevet angivne antal godsstykker er rigtig. DSB er ansvarlig for disse angivelser, medmindre der kan føres bevis i modsat retning. Gods i container, boks-, last- eller gitterpalle, bestemt for een adressat, betragtes i denne henseende som eet godsstykke.
GR 15
Frattillæg opkræves:
1. Ved urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse af stoffer og genstande, der efter bilag A til GR er udelukket fra eller kun på visse betingelser modtages til befordring, eller når de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i bilag A til GR, ikke er iagttaget: 10 kr. pr. kg af godsstykkets bruttovægt,
2. når lastgrænsen for en vogn er overskredet i tilfælde, hvor læsning er foretaget af afsenderen, og hvor denne ikke i fragtbrevet har forlangt vognen vejet af DSB: 100 kr. pr. påbegundt 100 kg overskridelse af lastgrænsen,
3. ved urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig angivelse af en sendings art eller vægt, der kan medføre beregning af for lav fragt: det dobbelte af forskellen mellem den for lave og den rigtige fragt fra afsendelses- til bestemmelsessted.
GR 16
Fragttillæg opkræves ikke:
1. Ved urigtig vægtangivelse for gods, hvis vejning påhviler DSB eller, hvis afsenderen har forlangt vejning,
2. ved en under befordringen påviseligt af vejrligets indflydelse opstået vægtforøgelse og eventuel overskridelse af lastgrænsen; i dette tilfælde opkræves heller ikke fragttillæg efter lovens § 18, stk. 4, 2), ligesom fragtforskel berigtiges,
3. ved urigtig vægtangivelse uden overskridelse af lastgrænsen, når forskellen mellem angivet vægt og rigtig vægt ikke overstiger 3 % af angivet vægt, medmindre der foreligger forsøg på besvigelse.
GR 17
Hvor der efter foranstående og L kan blive tale om berigtigelse af fragt, beregning af fragttillæg efter L og beregning af fragttillæg efter GR, afgøres de forskellige beregninger hver for sigg. Efter omstændighederne kan alle 3 beregninger væe aktuelle for samme sending.
GR 18
Det befordrede gods hæfter for alle de omhandlede beløb.
GR 19
Ved for lav vægtangivelse for vognladningsgods regnes, såfremt vognens lastgrænse er overskredet, fragt og fragttillæg, som om en del af læsset var befordret i en særskilt vogn - uanset om omlæsning faktisk er sket. Der regnes herved med den fragtmæssige gunstigste fordeling af læsset.
2.9 Afslutning af fragtkontrakten
L § 19
§ 19.
Stk. 1. Fragtkontrakten er slutet, når DSB har modtaget godset til befordring med tilhørende fragtbrev. Når fragtbrevet er godtaget af DSB, udgør det bevis for fragtkontrakten.
Stk. 2. Fragtbrevets angivelser om vægt og stykketal udgør dog kun bevis mod DSB, hvis DSB efter bestemmelserne i befordringsreglementet skal kontrollere rigtigheden heraf, eller hvis DSB på anmodning har påtaget sig at kontrollere angivelserne. Angivelserne kan dog også bevises på anden måde. GR 26 Når DSB afhenter gods hos afsenderen, anses fragtkontrakkten for sluttet ved overtagelsen af godset på afhentningsstedet. GR 27 For gods, hvis læsning påhviler afsenderen, skal DSB ikke uden særlig anmodning kontrollere rigtigheden af angiven vægt og stykketal. En af afsenderen forlangt vejning eller tælling af godset kan udføres mod betaling efter tarifferne. Vejning foretages kun, hvis den kan ske uden væsentligt ophold ved hjælp af stationens vejeindretninger. DSB er ikke forpligtet til særskilt at vejje den tomme vogn. Tælling foretages kun, såfremt DSB kan levere det fornødne personale. GR 28 Kvittering for indlevering af gods gives ved fragtbrevets del »Afsenderens kvittering«. 2.10 Leveringsfrister L § 20
§ 20.
Stk. 1. Godset skal leveres inden for de leveringsfrister, der fastsættes i befordringsreglementet.
Stk. 2. Under usædvanlige forhold, der medfører en ualmindelig trafikstigning eller ualmindelige driftsvanskeligheder, kan leveringsfristerne midlertidigt forlænges eller sættes ud af kraft ved offentlig bekendtgørelse. GR 32 For stykgods og vognladningsgods udgør leveringsfristen: 1. Stykgods................................................. 48 timer 2. Vognladningsgods......................................... 72 timer 3. Ved befordring via færgeoverfarterne - Rødby-Puttgarden - Gedser-Warnemunde - København-Helsingborg gælden i international trafik en tillægsfrist på....... 24 timer for den samlede overfart. For gods, der kun modtages til befordring efter særlig aftale (L § 17, stk. 2, 2 og GR 5), udgør leveringsfristen dog den tidd, der er nødvendig for DSBs hensigtsmæssige gennemførelse af transporten. Bestemte leveringsfrister gælder ikke for lokale transporter over en havnebane (GR 145). GR 33 Leveringsfristen forlænges for alle sendinger, medmindre der foreligger skyld hos DSB, under ophold, der nødvendiggøres af:
1. verifikation efter L § 18, stk. 2, såfremt der herved viser sig afvigelser fra angivelserne i fragtbrevet,
2. ændringer af fragtkontrakkten efter L § 27 og GR 83,
3. særlig behandling af godset (røgt af dyr, efterisning m.v.),
4. enhver afbrydelse af trafikken, der midlertidigt hindrer befordringens påbegyndelse eller fortsættelse.
Leveringsfristen hviler på lørdage samt søn- og helligdage.
GR 34
Leveringsfristen løber fra den efter godsets modtagelse til befordring følgende midnat.
Når leveringsfristen ville udløbe efter bestemmelsesstationens lukketid, udskydes dens ophør til 2 timer efter den derpå følgende åbningstid.
Gr 35
Leveringsfristen er overholdt, når før dens udløb
1. for sendinger, der skal udleveres på stationen, og om hvis ankomst adressaten skal underrettes, underretning er givet, og godset holdes til rådighed for adressaten,
2. for sendinger, der skal udleveres på stationen, og om hvis ankomst adressaten ikke skal underrettes, godset holdes til rådighed for adressaten,
3. for sendinger, der skal udleveres uden for stationen, godset er stillet til rådighed for adressaten.
2.11 Godsets tilstand. Emballering
L § 21
§ 21.
Stk. 1. Når DSB modtager gods til befordring, som bærer åbenbare tegn på beskadigelse, kan det forlanges, at der gøres særskilt bemærkning i fragtbrevet om godsets tilstand.
Stk. 2. Når godset efter sin natur kræver emballering, skal afsenderen emballere det således, at det er beskyttet mod helt eller delvist tab og beskadigelse under befordringen og ikke kan volde skade på personer, materiel eller andet gods. Emballeringen skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i befordringsreglementet.
Stk. 3. Har afsenderen ikke overholdt bestemmelserne i stk. 2, kan DSB enten nægte at modtage godset eller forlange, at afsenderen i fragtbrevet anerkender, at sendingen er uemballeret eller mangelfuldt emballeret.
Stk. 4. Afsenderen er ansvarlig for alle følger af, at emballeringen mangler eller er mangelfuld. Han skal erstatte DSB det tab, som lides i den anledning. Indeholder fragtbrevet ingen angivelse derom, påhviler det DSB at bevise, at emballeringen har manglet eller været mangelfuld. GR 41 Følgende godsarter kan ikke modtages til befordring, end ikke mod afgivelse af erklæring om manglende eller mangelfuld emballering, medmindre de opfylder de anførte betingelser:
1. Godsarter - f.eks. fisk og kød - for hvilke der af administrative myndigheder er fastsat særlige bestemmelser om emballering, modtages kun til befordring, når de er emballeret som foreskrevet.
2. Ædle metaller, penge, værdipapirer, ædelstene og ægte perler samt genstande af ædle metaller, også i forbindelse med ædelstene og ægte perler, skal være i stærke, tilsnørrede og forsejlede kasser, fade eller anden egnet emballage.
3. Beholdere med flydende stoffer må ikke lække. De skal være fast tillukket og må ikke bære spor af beskadigelser. Såfremt væsken kan udvikle luftarter, må beholderne ikke være lufttæt lukket, men skal have indretninger, der tillader luften at slippe ud.
2.12 Godsets indlevering og læsning
L § 22
§ 22.
Stk. 1. Regler om afhentning, indlevering, mærkning og læsning af gods, fristerne for indlevering og læsning af gods, bestilling og læsning af vogne eller andet mataeriel samt beregning af oplagspenge eller vognleje for forsinket indlevering og læsning fastsættes i befordringsreglementet.
Stk. 2. Når læsningen er foretaget af afsenderen, er denne ansvarlig for alle følger af en mangelfuld læsning. Han skal navnlig erstatte DSB den skade, som lides i den anledning. Bevisbyrden for den mangelfulde læsning påhviler DSB. GR 46 Efter bestemmelserne for vognladningsgods modtages og befordres gods, til hvilket afsenderen har bestilt særskilt vogn, eller som efter bestemmelsernee i dette reglement eller i tarifferne behandles som vognladningsgods. Andet gods modtages og befordres som stykgods. GR 47 Stykgods Stykgods indleveres på DSBs godsterminaler i disses åbningstid eller til DSBs lastbiler. En stykgodssending skal indleveres på een gang. Afsenderen skal på hvert enkelt godsstykke på tydelig og uudslettelig måde, der udelukker enhver forveksling og er i nøje overensstemmelse med angivelserne i fragtbrevet, angive
1. Afsenderens navn og adresse,
2. Adressatens navn og fuldstændige postadresse.
Gamle påskrifter eller mærker skal af afsenderen være annulleret eller fjernet.
På afsenderens anmodning kan DSB i begrænset omfang påtage sig at besørge godsets mærkning for ham.
GR 48
Vognladningsgods. Vognbestilling
Til vognladningsgods skal afsenderen i god tid forud afgive vognbestilling til DSB.
Vognbestillingen skal indeholde oplysninger om
1. bestillerens navn og adresse
2. bestemmmelsesstation
3. vognens leveringstid og -sted
4. godsets beskaffenhed
5. den ønskede vogntype
6. om der ønskes leveret presenninger eller is, foretaget vejning, tælling eller lignende.
DSB kan nægte at levere materiel, der kan beskadiges af det pågældende gods.
DSB har ikke noget ansvar, hvis en bestilling ikke har kunnet efterkommes, men bestilleren skal straks underrettes herom.
GR 49
Vognlevering. De vogne, DSB stiller til rådighed, skal være i forsvarlig stand og tilbørligt rengjort, og presenningerne til dækning af vognene hele. Mener afsenderen, at dette ikke er tilfældet, skal han straks, inden han påbegynder læsningen, gøre indsigelsee, så vognene eller presenningerne kan blive bragt i forsvarlig stand eller erstattet af andre.
GR 50
Læsning. Læsningen af vognladningsgods og anbringelse af eventuelle presenninger påhviler afsenderen, der også selv må tilvejebringe fornødent underlag til godsets beskyttelse mod fugtighed fra vognbunden og sørge for den dækning af godset, der er nødvendig for at beskytte det mod indtrængen af regn og sne fra almindelige utætheder ved døre og lemme.
Afsenderen skal ved læsningen følge de regler og anvisninger, som af hensyn til driftens sikkerhed gives af DSB, særlig med hensyn til overholdelse af vognens lastgrænse, læssets fordeling i vognen, dets form og omfang, dets fastgørelse og afstivning og skal selv levere de dertil fornødne materialer.
Afsenderen bærer følgerne af, at bestemmelserne om læsning, læsseprofil, lastgrænse og dets største tilladte akseltryk på de strækninger, vognen skal gennemløbe, ikke er overholdt.
De gældende læsseforskrifter kan på afsendelsesstationen udlånes afsenderen til gennemsyn, henholdsvis udleveres til afsenderen, der har regelmæssig behov herfor.
Gennemføres læsningen af en vogn ikke på een dag, skal afsenderen sørge for, at den indlæssede del af godset fordeles ligeligt i vognen og anbringes således, at der kan rangeres med den, uden at godset beskadiges.
Læsningen skal, medmindre andet er aftalt, foregå på tider, hvor læssepladserne er åbne.
Private personer må kun med stationspersonalets tilladelse og under dettes kontrol foretage flytning af jernbanevogne på stationerne.
GR 51
Læsningsfrist. Til læsningsfristens overhldelse kræves, at en vogn er færdiglæsset til afgang og fragtbrev afleveret til DSB senest 8 dagtimer efter, at vognen blev stillet til rådighed. Når afsendere ved levering af en isoleret vogn lader denne opvarme før læsningen, forlænges læsningsfristen dog med 6 dagtimer.
Som dagtimer betragtes søgne mandage-fredage i tiden kl. 8-16. Den 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag betragtes som helligdage,. Det samme gælder dage, hvor DSB holder lukket.
Forsinkelser, der skyldes naturhindringer, holdes uden for læsningsfristen.
En vogn regnes stillet til rådighed, når den er anbragt på læssesporet, og afsenderen er underrettet herom.
Har afsenderen ikke straks efter en vogns færdiglæsning givet melding herom til stationen og denne fastslået meldingens rigtighed, er DSBs notat om tidspunktet for færdiglæsning afgørende, hvis der opstår tvivl om, hvornår vognen har været færdiglæsset.
GR 52
Vognleje og ikke-benyttelsesgebyr.
Når læsningsfristen overskrides eller en bestilt vogn ikke benyttes, betales der vognleje eller ikke-benyttelsesgebyr. DSB kan endvidere råde over vognen på anden måde og eventuelt lade det allerede indlæssede gods aflæsse og lagre på vognbestillerens regning og risiko. Som sikkerhed for betaling af vognleje m.v. kan der ved vognbestillingen forlanges deponeret et beløb svarende til 2 døgns vogleje pr. vogn.
Overskrides læsningsfristen, regnes vognleje fra læsningsfristens udløb.
Benyttes en bestilt vogn ikke, regnes følgende ikke-benyttelsesgebyr:
Afbestilles vognen dagenf ør leveringsdagen eller på denne dag: ikke-benyttelsesgebyr for 1 døgn.
Afbestilles den senere, eller afbestilles den ikke: ikke-benyttelsesgebyr for 2 døgn.
Lørdage og søn- og helligdage medregnes, når en bestilt vogn ikke benyttes.
Vognlejens og ikke-benyttelsesgebyrets størrelse fastsættes i gebyrtariffen.
I perioder med vognknaphed kan DSB midlertidigt forhøje et eller flere af de således fastsatte gebyrer med indtil 100 %.
2.12 Udlevering
L § 23
§ 23.
Stk. 1. DSB skal på bestemmelsesstationen udlevere adressaten fragtbrevet og godset mod kvittering og mod betaling af de beløb, der er henvist til betaling af adressaten. Modtagelse af fragtbrevet uden indsigelse forpligter adressaten til at betale DSB de beløb, der er henvist til opkrævning hos ham.
Stk. 2. Efter godsets ankomst til bestemmelsesstationen kan adressaten af DSB kræve overgivelse af fragtbrevet og udlevering af godset, jf. dog stk. 3. Er det fastslået, at godset er gået tabt, eller er det ikke ankommet inden den i § 32, stk. 1, fastsatte frist, kan adressaten i eget navn gøre sine rettigheder efter fragtkontrakten gældende over for DSB.
Stk. 3. DSB kan udleveree godset til adressaten andetsteds end på bestemmelsesstationen. I disse tilfælde regnes godset først for udleveret med denne aflevering.
Stk. 4. Selv om adressaten har modtaget fragtbrevet og betalt befordringsomkostningerne, kan han nægte at modtage godset, så længe en af ham forlangt undersøgelse til konstatering af en påstået skade ikke er iværksat.
Stk. 5. De nærmere regler om fragtbrevets og godsets udlvering, herunder regler om underretning af adressaten, godsets afhentning eller tilbringning, fristen for afhentning af gods og følgerne af afhentningsfristens overskridelse, fastsættes i befordringsreglementet. GR 56 Udlevering af fragtbreve og gods Fragtbreve udleveres i vedkommende godsterminal i dennes åbningstid eller på den i fragtbrevet anførte adresse i forbindelse med godsets aflevering. samtidig skal adressaten, der ikke har fragtkredit, jf. GR 59, betale eventuelle henviste beløb. GR 57 Gods udlveres kun til adressaten eller hans bud mod forevisning af det indløste fragtbrev og kvittering for modtagelsen af godset. Stykgods udlveres på grundlag af et udleveringsfragtbrev. Oplysningerne i dette er overført elektronisk fra afsendelsesgodsterminalen. Konstateres uoverensstemmelser mellem angivelserne i det af afsenderen udfærdigede fragtbrev og udleveringsfragtbrevet, er det angivelserne i førstnævnte, der er afgørende. Eventuelle ledsagepapirer transmiteres pr. telefax fra afsendelsesgodsterminalen. Originalpapirerne eftersendes snarest til adressaten. GR 58 Vognladningsgods betragtes som udleveret, når vognen er stillet til adressatens rådighed på en station eller andet sted, jf. GR 66, og adressaten har indløst fragtbrevet, eller dette er ført på adressatens fragtkreditkonto. Stykgods betragtes som udleveret, når det er afleveret til adressaten, eller når denne har aftaget en del af sendingen. GR 59 Adressater kan få fragtkredit på visse betingelser. Oplysning herom kan fås på godsterminalerne. GR 60 Aflæsning af gods Vognladningsgods aflæsses af adressaten. Gennemføres aflæsningen af en vogn ikke på een dag, skal adressaten sørge for, at den indlæssede del af godset fordeles ligeligt i vognen og anbringes således, at der kan rangeres med den, uden at godset beskadiges. Private personer må kun med stationspersonalets tilladelse og under dettes kontrol foretage flytning af jernbanevogne på stationerne. GR 61 Underretning om ankomst af gods Vog vognladningsgods og stykgods, der ikke tilbringes, skal adressaten underrettes om ankomsten. Underretningen kan efter DSBs valg ske pr. telefon, telefax, telex, post eller ved aflevering af skriftlig meddelelse. Ønsker adressaten underretning ved særigt bud eller pr. telegraf, må han betale udgifterne hertil. Underretning pr. telefon, telefax eller telex kan gives på søgne mandage-fredage i tiden kl. 7-17. Den 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag betragtes som helligdage. Det samme gælder dage, hvor DSB holder lukket. DSBs notat er afgørende, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt eller hvornår underretning har fundet sted. DSBs pligt til at underrette adressaten bortfalder, når adressaten ikke kan findes. Gr 62 Tilbringning af gods Stykgods aflveres normalt på den i fragtbrevet anførte adresse, hvis DSB har etaableret kørsel i det pågældende område. Gr 64 Godset betragtes som tilbragt, når det er aflæsset uden for adressatens bolig eller forretningslokale, og adressaten er underrettet herom. Gr 65 Når en adressat ikke kan træffes eller nægter at modtage godset, bringes dette tilbage til godsterminalen. For en eventuel fornyet tilbringning forbeholder DSB sig at regne betaling. Gr 66 Når DSB efter aftale med forsenderne tilbringer gods, som normalt ikke tilbringes, betragtes godset som udleveret, når det er stillet til adressatens rådighed på tilbringelsesstedet. Gr 69 Afhentning af gods, som ikke tilbringes Gods, som ikke tilbringes, skal snarest muligt stilles til rådighed for adressaten, vognladningsgods ved, at vognen anbringes tilgængeligt for ham på læssepladsen. Adressaten skal afhente vognladningsgods, dvs. fjerne det fra DSBs område, senest 8 dagtimer efter, at han er underrettet om ankomsten. Har DSB ikke pligt til at underrette adressaten om godsets ankomst, jf. GR 61, skal det være afhentet senest 8 dagtimer efter, at det er til rådighed for adressaten. Som dagtimer betragtes søgne mandage-fredage i tiden kl. 8-16. Den 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag betragtes som helligdage. Det samme gælder dage, hvor DSB holder lukket. Hvis der opstår tvivl om, hvornår en vogn er blevet tømt, er DSBs notat herom afgørende. Aflæsning af vognladningsgods skal, medmindre andet er aftalt, foregå på de tider, hvor læssepladserne er åbne. Adressaten skal afhente stykgods senest den følgende arbejdsdag i de sædvanlige ekspeditionstider. Gr 70 Forsinkelser, der skyldes naturhindringer, holdes uden for afhentningsfristen. Gr 71 Når afhentningsfristen overskrides, betales der for vognladningsgods vognleje, for stykgods oplagspenge. Afhentes det til en stykgodssending hørende gods ikke på een gang, regnes oplagspengene af hele den i fragtbrevet opførte vægt indtil det tidspunkt, da den sidste del af sendingen afhentes. Er en vogn ikke aflæsset i rette tid, kan DSB endvidere for afsenderens eller adressatens regning og risiko aflæsse vognen og oplagre godset, for dette regnes der da fra dette tidspunkt oplagspenge i stedet for vognleje. Vognlejens og oplagspengenes størrelse fastsættes i gebyrtariffen. I perioder med vognknaphed kan DSB forhøje et eller flere af de for vognlejje fastsatte gebyrer med indtil 100 %. Gr 72 DSb er berettiget til at oplagre gods, som efter sin beskaffenhed ikke egner sig til oplagring på pakhus sammen med andet gods, under åben himmel. DSB er ikke ansvarlig for tilstedeværelsen af sådant gods efter afhentningsfristens udløb. 2.14 Omkostningernes betaling L § 24
§ 24.
Stk. 1. Fragt, gebyrer og andre omkostninger, der påløber fra godsets modtagelse til befordring og til dets udlering, skal betales af afsenderen eller af adressaten. Omkostningerne kan deles efter regler, der fastsættes i befordringsreglementet.
Stk. 2. DSB kan i befordringsreglementet bestemme, at afsenderen skal betale omkostningerne for visse befordringsarter samt for gods, som efter DSBs skøn er udsat for hurtig fordærvelse, eller som på grund af sin ringe værdi eller sin natur ikke med sikkerhed dækker omkostningerne.
Stk. 3. Kan størrelsen af de omkostinger, som afsenderen vil betale, ikke fastslås ved indleveringen, kan DSB som sikkerhed kræve, at der mod kvittering deponeres et beløb, som skønnes at dække omkostningerne. GR 76 Om frankaturforskrifter se GR 12. For visse sendinger kan det i tarifferne foreskrives, at fragten skal forudbetales. 2.15 Efterkrav L § 25
§ 25.
Stk. 1. Afsenderen kan trække efterkrav på godset indtil dettes værdi. DSB har dog ikke pligt til at lade efterkrav trække på sendinger, for hvilke fragten efter § 24, stk. 2, kan forlanges betalt af afsenderen.
Stk. 2. DSB har ikke pligt til at udbetale efterkravet, før beløbet er blevet indbetalt af adressaten.
Stk. 3. Er godset eller en del deraf blevet udleveret til adressaten, uden at denne har betalt efterkravet, skal DSB mod regres til adressaten erstatte afsenderen hans tab. Erstatningen kan dog ikke overstige efterkravets beløb.
Stk. 4. For efterkrav beregnes gebyr efter reglerne i befordringsreglementet. GR 78 Efterkrav kan af afsenderen forlanges indbetalt på hans postgirokonto. DSB kan i øvrigt udbetalee efterkrav ved checkk, postanvisning eller på anden måde. Gebyr for efterkrav fremgår af gebyrtariffen. Ved tarifferne kan adgang til at trække efterkrav udelukkes for visse sendinger. 2.16 Tegning af interesse i afleveringen L § 26
§ 26.
Stk. 1. Der kan tegnes interesse i afleveringen for visse befordringsarter efter regler, der fastsættes i befordringsreglementet. Gr 81 Ved tarifferne kan adgang til at tegne interesse i afleveringen udelukkes for visse sendinger. Gebyr for tegning af interesse i afleveringen fremgår af gebyrtariffen. 2.17 Afsenderens ret til at ændre i fragtkontrakten L § 27
§ 27.
Stk. 1. Afsenderen kan ændre fragtkontrakten efter regler, der fastsættes i befordringsreglementet.
Stk. 2. Afsenderens ordre om ændring af fragtkontrakten skal gives ved en skriftlig erklæring efter en formular, der optages i befordringsreglementet. Enhver ordre, der gives af afsenderen i andne form, er ugyldig.
Stk. 3. DSB efterkommer kun afsenderens ordre, når de er givet gennem afsendelsesstationen. Afsenderen kan forlange, at ordrerne for hans regning skal videregives telegrafisk, telfonisk eller pr. fjernskriver.
Stk. 4. Afsenderen kan ændre fragtkontrakten, indtil adessaten har: 1) modtaget fragtbrevet uden indsigelse, 2) modtaget godset, eller 3) gjort sine rettigheder efter fragtkontrakten ifølge § 23, stk. 2, gældende.
Stk. 5. Fra det tidspunkt, hvor afsenderens ret til at ændre fragtkontrakten er ophørt efter stk. 4, skal DSB alene rette sig efter adressatens ordre.
Stk. 6. DSB kan kun nægte eller udskyde udførelsen af afsenderens ordre i følgende tilfælde: 1) når udførelsen ikke længere er mulig på det tidspunkt, da ordrerne tilgår den station, de skal udføre dem, 2) når udførelsen vil forstyrre den regelmæssige drift, 3) når godsets værdi skønnes ikke at kunne dække alle de omkostninger, der følger af ordrene, medmindre disse omkostninger straks betales, eller der stilles sikkerhed for dem.
Stk. 7. For omkostningerne, der opstår ved udførelsen af afsenderens ordre, hæfter godset, medmindre omkostningerne skyldes fejl hos DSB.
Stk. 8. Hvis der foreligger fejl hos DSB, er DSB under forbehold af bestemmelserne i stk. 6 ansvarlig for følgerne af, at en efter denne paragraf given odre ikke udføres eller udføres urigtigt. Den erstatning, som skal betales, kan dog ikke overstige erstatningen for tab af godset. Gr 83 Afsenderen har ret til at ændre fragtkontrakten ved at beordre:
1. at godset skal tages tilbage,
2. at godset skal standses undervejs,
3. at godsets udlvering skal udsættes,
4. at godset skal udleveres til en anden end den i fragtbrevet angivne adressat,
5. at godset skal udleveres til adressaten på en anden adresse/bestemmelsesstation eller skal sendes tilbage til afsenderen,
6. at et efterkrav skal tilføjes, forhøjes, nedsættes eller frafaldes,
7. at frankaturforskriften ændres fra ufranko til franko,
8. at frankaturforskriften franto ændres til at omfatte yderligere omkostninger.
Afsenderens ordre må normalt ikke medføre en deling af sendingen. En deling kan dog godkendes af DSB; hvis den kan ske uden risiko for fejltagelse.
Afsenderens ordre skal gives på den som bilag B viste blanket. Ved aflevering af ordren skal fragtbrevets del »Afsenderens kvittering« forelægges afsendelsesstationen.
Hvis afsenderen giver en foreløbig ordre, f.eks. at udleveringen skal udsættes, må denne efterfølges af en endelig ordre. Indgår en sådan ikke, anvendes bestemmelserne i GR 86-93.
Der regnes - alt efter afsenderens ordre - fragt til den station, hvor godset standses, eller til bestemmelsesstationen og særskilt fragt for den eventuelle videre- eller tilbagesendelse derfra.
I øvrigt hæfter godset for alle påløbne omkostninger ved ændringerne.
2.18 Hindringer for befordringen eller afleveringen
L § 28
§ 28.
Stk. 1. Gods, der ikke kan anbringes hos adressat eller afsender, kan sælges af DSB efter en nærmere i befordringsreglementet fastsat frist. Salget kan ske ved offentlig auktion, der kan afholdes af DSB uden medvirken af en af Justitsministeriet beskikket auktionsleder. Genstande, der er udsat for hurtig fordærvelse, kan uanset 1. pkt. straks sælges bedst muligt. Salg må bortset fra offentlige auktionssalg ikke ske til personer, der er ansat ved DSB, eller til disses husstande. De nærmere regler for salget fastsættes i befordringsreglementet.
Stk. 2. Regler om fremgangsmåden i tilfælde af hindringer for befordringen eller afleveringen fastsættes i befordringsreglementet. GR 86 Realisering af uanbringeligt gods Ved uanbringeligt gods kan der være tale om gods, 1) som er overtalligt, idet hverken afsender eller adressat kan identificeres, 2) som adressaten nægter at modtage eller af anden grund ikke indløser, og som afsenderen ikke disponerer over, 3) som DSB har overtaget i beskadiget stand efter at have ydet erstatning til den berettigede, eller 4) som af anden grund er uanbringeligt. GR 87 DSB kan realisere godset efter følgende regler: De nedenfor i GR 92 fastsatte frister skal overholdes. I øvrigt må godset først realiseres, når mulighed for rigtig anbringelse må anses for udtømt. DSB kan sælge godset ved offentlig auktion, der kan afholdes af DSB uden medvirken af en af Justitsministeriet beskikket auktionsleder. DSB kan overgive godset til et offentligt auktionsfirma til salg. DSB kan sælge godset til private firmaer eller personer, hvis dette skønnes praktisk, og hvis der kan opnås priser, der står i rimeligt forhold til godsets værdi. DSB kan overtage godset til eget brug, når det drejer sig om genstande, som DSB selv er forbruger af. DSB kan destruere godset, hvis anden mulighed ikke skønnes at foreligge. Salg må, bortset fra offentlige auktionssalg, ikke ske til personer, der er ansat ved DSB eller til disse husstande. GR 88 Hindringer for befordringen Ved hindringer for befordringen kan DSB afgøre, om det vil være i afsenderens interesse at indhente hans forholdsordre, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt uden videre at befordre godset ad en anden rute eller på anden måde. Foreligger der ikke skyld hos DSB, kan DSB regne fragten over den faktisk benyttede rute, selv om denne er længere end den oprindelige rute. Er der ikke nogen anden rute, eller er befordringens fortsættelse af andre grunde ikke mulig, anmoder DSB afsenderen om forholdsordre. Hertil er DSB dog ikke forpligtet ved midlertidig hindring som følge af de i L § 4, stk. 3, omhandlede forhold. Afsenderen, der er underrettet om en hindring for befordringen, kan give sine forholdsordre enten til afsendelsesstationen eller til den station, hvor godset befinder sig. Giver afsenderen efter at være underrettet om en hindring for befordringen ikke inden en rimelig frist en gennemførlig forholdsordre, gås der frem efter de for hindringer for afleveringen gældende bestemmelser. Ophører hindringen for bedfordringen, før afsenderens forholdsordree indløber, befordres godset til dets bestemmelsessted, uden at disse forholdsordrer afventes. Herom underrettes afsenderen hurtigst muligt. GR 89 Hindringer for afleveringen Når gods ikke indløses af adressaten, indhentes afsenderens forholdsordre. Forholdsordren indhentes - straks, når adressaten ikke kan findes eller nægter at modtage godset, - 6 dagtimer efter ankomsten, hvis det drejer sig om letfordærveligt gods, som adressaten af andre grund ikke indløser, - 8 dage efter afhentningsfristens udløb i alle andre tilfælde. GR 90 Forholdsordren søges direkte hos afsenderen pr. post, telegraf, telex, telefax eller telefon. DSBs notat er afgørende, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt eller hvornår forholdsordren er søgt. Ophører hindringen for afleveringen, før forholdsordre foreligger, udleveres godset til adressaten. Herom skal afsenderen omgående underrettes. GR 91 Afsenderens forholdsordre skal gives gennem afsendelsesstationen. Afsenderen kan i fragtbrevets rubrik »Afsenderens evt. bemærkninger« foreskrive, at godset ved en hindring for afleveringen straks eller efter en angivet frist, der ikke må være længere end de i GR 89 anførte, skal tilbagesendes. I så fald indhentes afsenderes forholdsordre ikke. GR 92 Hvis afsenderen nægter at råde over en sending, som adressaten har nægtet at modtage, kan DSB straks sælge godset uden varsel. Herudover er DSB berettiget til at sælge letfordærveligt gods ved afhentningsfristens udløb og andet gods 20 dage efer afhentningsfristens udløb, såfremt der ikke foreligger en sådan forholdsordre, at godset kan fjernes fra DSBs område og omkostningerne dækkes. Den berettigede underrettes herom ved indhentning af hans forholdsordre. DSB foretager salget på den måde, som anses for mest hensigtsmæssig. Salgsbeløbet med fradrag af de på godset hvilende omkostninger holdes til rådighed for afsenderen. Hvis salgsbeløbet er lavere end de på godset hvilende omkostninger, skal afsenderen betale forskellen. Gods, der ikke er letfordærveligt, kan også mod godtgørelse af de påhvilende omkostninger afleveres til en speditør eller et offentligt pakhus til oplægning for vedkommendes regning og risiko, hvorom underretning snarest skal gives den rådighedsberettigede. Godset betragtes hermed som udleveret. De forannævnte bestemmmelser om salg af uindløst gods anvendes analogt for sendinger, der er indløst af adressaten, men henligger uafhentet. GR 93 Gods, der ikke afleveres, eller som ikke afhentes, henligger for afsenderens regning og risiko eller for adressatens, hvis denne er indtrådt i fragtkontrakten. 2.19 Sikkerhed for DSBs rettigheder L § 29
§ 29.
Stk. 1. Godset hæfter for fragten og alle andre derpå hvilende afgifter og omkostninger. Denne ret for DSB vedvarer, så længe godset er i DSBs varetægt eller i tredjemands varetægt, som besidder det på DSBs vegne.